Bemærk Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Vidt delt graf viser ikke, at coronasmitten har været stabil siden i sommer

Faktatjek 7. dec 2020  -  5 min læsetid
This describes the image
Foto: En borger testes for covid-19.  Henning Bagger/Ritzau Scanpix
  • Ifølge en række facebookopslag viser en graf, at coronasmitten i Danmark har været lav og stabil siden i sommer - helt  i strid med hvad myndighederne fortæller

  • Men grafen kan i sig selv slet ikke sige noget om udbredelsen af smitte

  • Og antallet af indlagte på danske hospitaler peger på, at smitten er steget i løbet af efteråret

Bemærk: Denne artikel, som undersøger en påstand, der relaterer til coronavirus-pandemien, er mere end 1 måned gammel. Situationen udvikler sig løbende. Faglige vurderinger og data, der var rigtige for nogle dage eller uger siden, kan have ændret sig eller ikke længere være retvisende. Derfor er det vigtigt at have for øje, hvornår denne artikel er udgivet.

“Denne flotte, flade kurve viser, at andelen af befolkningen, der er testet positiv for covid, har ligget lavt og stabilt siden i sommers.”

Sådan lyder det i en række ens opslag, der har cirkuleret på Facebook i både november og begyndelsen af december. Opslagene henviser til en graf med påskriften ‘antal positive resultater som procentdel af antal test’ - det vil sige den såkaldte positivprocent.

Ved første øjekast kunne det se ud til, at facebookbrugerne bag opslagene har fat i den lange ende.

For hvor grafen gør et stort udslag i foråret fra midten af marts til sidst i april, er den tilsyneladende stagneret og har ligget på et relativt lavt niveau siden da.

Og det skulle ifølge opslagene være belæg for, at der ikke er nogen særlig grund til bekymring over coronapandemien. For opslagene hævder stik mod de officielle meldinger, at coronasmitten er både lav og stabil.

Men opslagene er misvisende af flere årsager.

For grafen kan i sig selv ikke give et retvisende billede af, hvordan coronasmitten har udviklet sig over tid.

Artiklen fortsætter under billedet

Positivprocenten, som kurven viser, angiver nemlig kun, hvor stor en andel af de testede personer, der testes positive. Derfor påvirkes den af, hvor mange der samlet set testes.

Og når antallet af testede personer løbende ændrer sig, som tilfældet er i Danmark, bliver det svært umiddelbart at sammenligne tallene over tid, forklarer de forskere, TjekDet har talt med.

Ifølge Statens Serum Institut kan antallet af danskere, der indlægges med covid-19, i stedet bruges som indikator for udviklingen i antallet af smittede. Og det tal peger på, at smitten er svagt stigende.

Flere daglige tests gør det svært at sammenligne

Positivprocenten kan faktisk godt bruges til at sige noget om smitteudviklingen i befolkningen generelt, sådan som opslaget forsøger. Men det kræver, at man også har blik for, hvor mange der testes over tid. Samtidig må man kigge på, hvorfor de, der testes, bliver testet. Sådan lyder det fra Viggo Andreasen, der er lektor i matematik og epidemiforsker ved Roskilde Universitet.

“Hvis man bare kigger på positivprocenten, så går man ud fra, at alle de personer, man tester, har lige stor sandsynlighed for at være positive. Og sådan er det jo ikke i praksis,” siger han.

Folk lader sig nemlig teste for ny coronavirus af forskellige årsager. Nogle har symptomer, mens andre har været i kontakt med en smittet. Derudover er der dem, som lader sig teste for en sikkerheds skyld, eller fordi de skal besøge en person i risikogruppen.

Samtidig har det daglige antal tests ændret sig markant, siden pandemien brød ud i Danmark i marts.

Det gør det også svært at sammenligne positivprocenten over tid. Hvor de danske sundhedsmyndigheder nu tester bredt og mange hver dag, testede man i begyndelsen af coronapandemien i marts kun personer med svære symptomer. Derfor blev der i begyndelsen kun foretaget omkring 3.000 tests dagligt. 

Når en person blev testet i marts og april var der altså ret stor sandsynlighed for at vedkommende ville få et positivt resultat. Det forklarer det store udsving i positivprocenten i foråret, fremhæver Troels Scheel, der er lektor i virologi ved Københavns Universitet.

“I starten testede man jo i virkeligheden stort set kun nære kontakter og så videre. Derfor fik man jo en ret høj positivprocent,” siger han.

Sidenhen har myndighederne skærpet testintensiteten, og fortsat flere danskere testes dagligt. Med oprettelsen af testcentrene i slutningen af april blev det muligt at teste bredere. På det tidspunkt blev knap 20.000 borgere testet om dagen. I november har antallet af tests dagligt ligget på mellem omkring 50.000 og 80.000.

 

Flere indlagte peger på stigende smittetal

Vil man gerne have en idé om, hvordan det går coronasmitten, så kan man i stedet for positivprocenten se på antallet af nye indlæggelser, lyder det fra Viggo Andreasen.

Det samme fremhæver Statens Serum Institut i en rapport om smitteudviklingen i Danmark. 

Siden slutningen af august er antallet af nye indlæggelser steget, viser data fra Statens Serum Institut.

 

Det er dog ikke uden problemer at bruge antallet af nye indlæggelser som indikator for smittesituationen, påpeger Viggo Andreasen.

“Problemet med nyindlæggelserne er, at de er forsinket et par uger i forhold til smitteprocessen,” siger han.

Han påpeger desuden, at man ikke bør sammenligne indlæggelsestallene nu med tallene i foråret.

“Behandlingen er blevet meget bedre, så en del af de syge bliver nu behandlet og hjemsendt så hurtigt, at de ikke bliver registreret som indlagte,” siger han.

Desuden kan der være flere årsager til, at smitten synes at være stigende i denne tid, siger Troels Scheel.

“Det er en sæson, hvor man normalt ser en stigning i smitsomme respiratoriske sygdomme, altså influenza og så videre,” siger han.

Samtidig peger han på, at nedlukningen af landet i foråret var en medvirkende årsag til, at smittetrykket var lavt i sommer.

Opdateret 12. jan 2021