Tirsdag blev 26 mennesker dræbt i regionen Kashmir. Yderligere 17 personer blev såret. Angrebet fandt sted, da personer med skydevåben åbnede ild mod turister i den populære turistdestination Pahalgam.

I en besked på sociale medier har gruppen “Kashmir Resistance” taget ansvar for angrebet. 

Blandt gerningsmændene er to militante pakistanere, og torsdag har angrebet ført til, at Indien har suspenderet alle visaer til pakistanske statsborgere.

Men på trods af, at der i forvejen findes voldsomme billeder fra angrebet i Kashmir, er der alligevel personer på sociale medier, som udnytter den tragiske situation ved at lave AI-generede billeder, som hævdes at stamme fra angrebet. 

TjekDet har fundet to eksempler, som er blevet spredt på sociale medier efter det tragiske angreb.

Flere livløse kroppe

Når personer på sociale medier hævder at have billeder og videoer af begivenheder, som lige har fundet sted, skal man ofte være ekstra kritisk.

Det er angrebet i Kashmir endnu et godt eksempel på. I timerne efter angrebet blev særligt to billeder spredt på sociale medier, som hævder at vise nogle af de mennesker, som mistede livet i angrebet mod turistdestination Pahalgam. 

“Disse billeder af hindu-massakren vil hjemsøge nationen for generationer”, lyder det i et opslag på Instagram.

På billedet ser man flere personer ligge livløse på en grøn græseng. Ved nogle af de livløse kroppe ses andre personer stå foroverbøjet over kroppene.

Ifølge talrige opslag på sociale medier skulle billedet her vise døde og efterladte efter massakren. Men billedet er AI-genereret - hvilket også afsløres af et lille mærkat nederst i højre hjørne påsat af den generative kunstige intelligens, der har skabt billedet. Foto: AI.

Vi finder også billedet på X og Facebook - og tilmed i en artikel hos nyhedsmediet WIC News, som har 54.000 følgere på Facebook.

På nogle af de billeder, der bliver delt, fremgår det faktisk med småt nede i højre hjørne, at der er tale om AI-genererede billeder. Men mange deler billederne i den tro, at der er tale om ægte billeder.

Andre har skjult eller fjernet AI-mærket, så det ikke længere fremgår.

I opslaget på Facebook, som har over 2.500 delinger, kan man se vandmærket “Meta AI”, nede i højre hjørne, som afslører, at billedet er skabt med AI.

Kører vi billedet gennem værktøjet “Hive Detector", som er en udvidelse, man kan hente til sin Google Chrome-browser, så slår billedet også ud som værende skabt med AI med 99,3 procent. 

Hval sluger båd - eller gør den? Se hvordan du selv kan spotte AI-videoer

Politimand i knæ

“Disse billeder hjemsøger mig”, lyder det i et opslag til et andet billede, som også skulle stamme fra angrebet i Pahalgam. 

En omvendt billedsøgning viser, at billedet har stor udbredelse på adskillige sociale medier.

På billedet ser man en politimand, som bøjer sig ned over to livløse mænd, hvoraf den ene ser ud til at have flere skudhuller i sin skjorte.

Også dette voldsomme billede skulle angiveligt stamme fra massakren, men igen er der tale om et billede skabt med kunstig intelligens. Foto: AI.

Men igen har personerne, som deler billedet på sociale medier, ikke været opmærksomme på, at der også her er et vandmærke i nederste højre hjørne, som viser, at billedet er skabt med “Meta AI”.

Med “Hive Detector” slår billedet også ud som værende skabt med AI med 94,8 procent sikkerhed. 

Faktisk er billedet også blevet “flagget” med en advarsel på Instagram - ikke fordi det er skabt med AI - men fordi det “kan indeholde udpenslet eller voldeligt indhold”.

Disse billeder tjener igen som eksempler på, at personer på sociale medier prøver at skabe interaktioner og stor udbredelse på deres opslag ved at hævde at være i besiddelse af sensationelt indhold fra en begivenhed, som lige har fundet sted.

TjekDet faktatjekker ofte billeder og videoer, der er i omløb på sociale medier. Hvis du vil læse mere om, hvordan du selv kan faktatjekke visuelt indhold, og hvilke redskaber du kan bruge, kan du læse mere i guiden her.

Hvis du kan lide TjekDets artikler og vil være sikker på ikke at gå glip af den nyeste, så følg os på Facebook ved at klikke her. Du kan også tilmelde dig TjekDet's gratis nyhedsbrev, hvor vi tipper dig om vores seneste faktatjek - direkte i din mailindbakke. Tilmeld dig nyhedsbrevet her.