På Facebook vækker en video af en kapring af et fragtskib i november 2023 opsigt. 

Videoen viser, hvordan houthierne, der er en militant bevægelse fra Yemen, tilsyneladende nøje planlagt kaprer fragtskibet Galaxy Leader i Det Røde Hav ud for Yemens kyst. I videoen ser man en gruppe maskerede, bevæbnede mænd lande på skibet med en helikopter, hvorefter de bevæger sig mod skibets styrehus og får kontrol over skibets besætning.

Videoen er udgivet af Houthi-bevægelsen selv. 

Efterfølgende har TV 2 bragt videoen i en artikel fra januar 2024. Stort set resten af verdens etablerede medier bragte ligeledes videoen i artikler, der omtalte kapringen.

Men videoen, som TV 2 bringer, er angiveligt computeranimeret. Det påstår i hvert fald blogger Dan Johannesson, der har 14.000 følgere på Facebook, i en video, han delte den 16. marts, som han nu har slettet efter TjekDets henvendelse. 

“BREAKING: TV2 Nyhederne har lavet ekstraordinær grov vildledning og fake news med deres læsere i en artikel om Houthi-bevægelsens angreb på den internationale skibsfart i Det Røde hav,” stod der i teksten til videoen, der nåede at blive delt næsten 700 gange. 

I videoen siger Dan Johannesson, at “alt der foregår” i videoen er “computeranimation”, og at “alle, der har spillet spil, ved, at det ser sådan ud”. I kommentarsporet til videoen kan man læse, at brugere er forargede, og at TV 2 “bør anmeldes til Pressenævnet”. Andre brugere påpeger, at intet i videoen indikerer, at den er computeranimeret.

TjekDet har forelagt den cirka halvandet år gamle video for en række eksperter og bedt dem give deres vurdering af, om videoen er computeranimeret eller autentisk. 

Det er dele af den fulde video, som kan ses her, der har givet anledning til diskussion. Flere mener, at den bestemt er computeranimeret, men den er altså ægte, vurderer eksperter overfor TjekDet. Video: Ansarullah Media Centre / AFP.

Verificeret video

Men lad os lægge ud med at få et par omstændigheder om videoen på plads. 

Den 14. november 2023 udtaler Abdul Malik al-Houthi, der er leder af Houthi-bevægelsen, at de er på udkig efter israelsk-affillierede fartøjer i Det Røde Hav for at stå i solidaritet med det palæstinensiske folk, som siden 7. oktober 2023 har lidt mange ofre i krigen mellem Israel og Hamas.

Mindre end en uge senere - den 19. november 2023 - rammer nyheden om, at Houthi-bevægelsen har kapret fragtskibet Galaxy Leader, der havde kurs mod Indien fra Tyrkiet. Skibet blev drevet af et japansk rederi, men skibets reelle ejer er ifølge flere medier den israelske forretningsmand Abraham Rami Ungar. 

De 25 besætningsmedlemmer om bord på skibet var fra Filippinerne, Bulgarien, Ukraine, Rumænien og Mexico. De blev taget som gidsler og er først blevet frigivet i slutningen af januar 2025.

En dag senere - den 20. november 2023 - udgiver Houthi-bevægelsen en video af hændelsen.

Videoen bliver efterfølgende delt i flæng på sociale medier og af etablerede medier, nyhedsbureauer og billedtjenester. 

Det amerikanske medie The New York Times har også verificeret videoen. Med andre ord ved vi, at videoen, som Houthi-bevægelsen udgav, rent faktisk viser dele af kapringsforløbet, som Houthi-bevægelsen selv har klippet sammen.

Militæranalyse gik galt: Klip af brændende helikoptere i Ukraine var fra computerspil. DR beklager

Kan godt ligne computergrafik

På trods af de omstændigheder siger Dan Johannesson i videoen, at videoen er tydeligt computeranimeret. 

Ifølge de eksperter, TjekDet har talt med, er de også da enige så langt, at det ved første øjekast godt kan være svært at vurdere, om videoen er ægte eller computeranimeret.

“Når man ser videoen, ligner det computergrafik. Det er der en naturlig forklaring på. Spil prøver at efterligne virkeligheden og er inspireret af den slags situationer, og hele situationen ligner noget fra computerspil," siger Andreas Bærentzen, der er professor i computergrafik ved Department of Applied Mathematics and Computer Science på Danmarks Tekniske Universitet (DTU).

Dog vurderer eksperterne samstemmende, at videoen er autentisk. Det gør de på baggrund af flere faktorer, så lad os trin for trin gennemgå videoen for beviser på, at videoen er ægte. 

Andreas Bærentzen lægger først og fremmest mærke til mængden af naturlige detaljer og fejl, der ville kræve “enorm omhu og enorme ressourcer” at animere på kun én dag.

Det første tegn på, at videoen er ægte, er en slags snor. Gennem det meste af videoen følger man en person fra et såkaldt third-person shooter-perspektiv. Det vil sige, at man følger en person fra en kameravinkel lidt bagved personen. Det kendes fra mange computerspil. 

Da denne person springer ud af helikopteren, kan man se, at der sidder en hvid snor fast i håret. 

En hvid snor sidder fast i personens hår gennem hele videoen. Længere henne i videoen kan man også se, hvordan blæsten tager fat i snoren. FOTO: Ansarullah Media Centre / AFP.

Snoren sidder fast i håret gennem hele videoen, og når personen bevæger sig ud på skibets dæk, kan man se, at blæsten, der er ude på åbent hav, tager fat og rykker i snoren, så den bevæger sig. 

Den naturlige fejl bider Søren Pagter også mærke i. Han er lektor på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, hvor han er faglig leder af fotojournalistuddannelsen.

“Den slags småting ville man næppe lave i en computeranimeret film,” siger han. 

Det næste, som eksperterne hæfter sig ved, er, at vi i løbet af videoen bliver klogere på, hvordan den er filmet. 

Efter houthierne har forladt helikopteren og bevæger sig ud på dækket, ser man, hvordan helikopteren letter fra skibet og flyver væk. 

Kigger man her godt efter, kan man se, at der på helikopterens haleror hænger et kamera i en vinkel, der svarer til den, som klippet indledes med, hvor man ser helikopteren nærme sig skibet. 

Kigger man godt efter, kan man se, at der stikker et kamera ud fra helikopterens haleror, hvilket gør os klogere på, hvordan videoen er filmet. FOTO: Ansarullah Media Centre / AFP.

Lidt længere henne i videoen bliver tilstedeværelsen af kameraer, der skal filme forløbet, endnu tydeligere. 

Personen, som vi har fulgt gennem hele videoen indtil videre, står nu tæt på en af de andre soldater, hvilket giver os mulighed for at nærstudere deres udstyr. Her kan man se, at personen har et slags GoPro-kamera eller bodycam fastspændt til hovedet. 

Senere bliver det også tydeligt, at nogle af soldaterne bærer kamera. Her kan man se, at en af dem har et kamera fastspændt til hovedet. FOTO: Ansarullah Media Centre / AFP.

Søren Pagter fortæller, at den slags kameraer kan lave “en digital kunstig effekt”, hvilket kan forklare den dårlige kvalitet.

Tydeligst er det, at nogle af personerne bærer kamera, når soldaterne bevæger sig det sidste stykke ind til styrehuset. 

Her bevæger de sig forbi et vindue, hvor man i genspejlingen i vinduesruden kan se, at personen, vi har fulgt gennem hele videoen, bærer et kamera på ryggen. Det ser ud til, at der stikker en slags selfiestang op fra personens taske, hvilket forklarer, hvorfor man har set personen bagfra hele tiden. 

I genspejlingen i vinduesruden ind til styrehuset kan man tydeligt se, at personen, man har fulgt gennem hele videoen, har et kamera spændt fast bagved på en slags selfiestang. FOTO: Ansarullah Media Centre / AFP.

“Det forklarer en hel del om, hvordan den er optaget. Det er ikke et stort mysterium, hvordan optagelsen er lavet,” siger Andreas Bærentzen. 

Det sidste eksempel, som eksperterne fremhæver, er inde fra styrehuset, hvor man for første gang ser nogle af skibets besætningsmedlemmer. 

Her påpeger Jakob Borrits Sabra, der er forsknings- og udviklingsleder på Animationsskolen i Viborg, The Animation Workshop, VIA University College, at man skal lægge mærke til tøjet på personerne. 

“Tøjet bevæger sig på kroppen. Det er virkelig præcist lavet, og det ville kræve et kæmpe professionelt setup at skulle animere det. Det er simpelthen bare ikke realistisk, at man kan gøre det i den her kvalitet på én dag,” siger han og tilføjer.

“Hvis man lægger mærke til kaptajnens bukser, kan man se, hvordan de folder sig rundt om ballen, og hvordan stoffet bevæger sig på huden.”

Da houthierne bryder ind i skibets styrehus, kan man se flere detaljer, som vil kræve mange ressourcer at animere. Kaptajnens bukser er eksempelvis fyldt med detaljer. FOTO: Ansarullah Media Centre / AFP.

Det samme lægger Andreas Bærentzen mærke til. 

“Det kan man i princippet godt lave med computergrafik, men det ville være meget arbejde at lægge i en kunstig video, der viser noget fra en aktion, som vi ved fandt sted i virkeligheden,” siger han.

Skarpt sollys

I videoen undrer Dan Johannesson sig også over, at videoen har et “fake” udtryk, og at personerne bevæger sig “rykvis fremad”.

Ifølge eksperterne er der flere grunde til, at videoen har et kunstigt udtryk, der kan foranledige en til at tro, at det er computerspilsgrafik.

“En af grundene til, at man godt kan blive snydt, er de her ekstremt høje kontrastforhold. Det er en højlys dag ude på Det Røde Hav. Der er et utroligt skarpt lys og refleksioner fra vandet, der gør, at små skygger godt kan blive udtonet, som kan få det til at virke uvirkeligt,” siger Jakob Borrits Sabra.

Han forklarer også, at de hakkende kamerabevægelser skyldes kameraets placering bag på ryggen på en slags stativ.

“Det ligner dårlig animation. Det ville være mærkeligt, at man skulle gå så meget op i detaljer som sol, lys, skygger, refleksioner i vinduer og alt muligt, men at man så ikke tager højde for, hvordan karakteren bevæger sig.”

Desuden påpeger Andreas Bærentzen, at videoen, der fremgår i TV 2’s artikel, er blevet “stærkt komprimeret”, og at det også kan være medvirkende til, at den ser unaturlig ud. At videoen er “stærkt komprimeret” vil sige, at selve videofilen bliver gjort mindre, når den skifter hænder fra originalkilden, og det påvirker videokvaliteten.

Finder man videoen på diverse billedtjenester som AFP eller Getty Images, er kvaliteten også anderledes end i TV 2’s artikel. 

CNN-reportage bragt i flere danske medier viste “falsk” fange i syrisk fængsel

Undskyldning til TV 2

TjekDet har forelagt eksperternes pointer over for Dan Johannesson, som i sine besvarelser ønsker sin faglige titel som cand.mag. i medievidenskab med speciale i propaganda i danske og amerikanske nyhedsmedier anvendt, da den ifølge ham er "yderst relevant i forhold til tematikken." 

Dan Johannesson har efter TjekDets henvendelse den 24. marts slettet sin video fra den 16. marts, hvilket han også har oplyst på sin blog på Facebook. Den 23. marts udgav han en ny video, hvor han “efter tilsendelse af yderligere videomateriale” og “input fra forskellige kommentatorer” kigger videoklippet “mere efter i detaljen”. I både opslaget på hans blog og i kommentarsporet til den nye video kan man læse kommentarer fra personer, der er i tvivl om videoens ægthed. 

Han understreger overfor TjekDet, at han på intet tidspunkt har betvivlet, at selve kapringen eller gidseltagningen har fundet sted, ligesom han heller ikke har sået tvivl om, at andre optagelser fra selve kapringen skulle være computeranimeret. Han har kun forholdt sig til det klip, som blev bragt i TV 2’s artikel fra januar 2024. 

TjekDet har spurgt Dan Johannesson, hvor han står henne nu med hensyn til, om videoen er computeranimeret eller autentisk.

“Dette gennemgår jeg i detaljer i min nye video fra den 23. marts med opslagstitlen ‘Galaxy Leader Sekvensen Genbesøgt’. Kort fortalt er min position i dag den, at det ikke kan afvises, at kapringssekvensen er 100 procent virkelig. Ligeså er min position også den, at det ikke kan afvises, at kapringssekvensen er 100 procent fake, og at jeg derfor lander på positionen: inkonklusiv,” oplyser han i et skriftligt svar til TjekDet. 

Nej, video af "druknende flygtninge" er ikke iscenesat for at skabe sympati

Han vil ikke heller afvise, at houthierne har produceret en computeranimeret video længe før, kapringen fandt sted.

“I forhold til tanken om, at houthierne ikke ville kunne nå at producere en fake videosekvens, må vi antage, at en kapring af et skib er en militæroperation, som planlægges over længere tid. Houthierne kan have besigtiget skibet ved tidligere lejligheder, have erhvervet sig tekniske tegninger eller eventuelt have haft en muldvarp blandt personalet, som har videofilmet skibet længe før kapringen,” siger han og tilføjer.

“Årsagen til, at de kan finde på dette, hvis det skulle være tilfældet, hvilket jeg som sagt ikke kan bevise definitivt, er, at de som krigsførende part arbejder med propaganda, psyops (psykologiske operationer, red.) og informationsstyring ligesom enhver anden krigsførende part.”

Derudover har TjekDet spurgt, om han på bagkant vil vurdere, om han var for hurtigt ude med en konklusion i sin første video.

Til det svarer han “ja”, og at hans første video “bør ses som en reaction-video”, hvor han udtrykker sin “rystelse over, at så spillignende en sekvens var blevet delt af TV2 Nyhederne og internationale medier som The Guardian og The New York Times.”

Samtidig beklager han, at han beskyldte TV 2 for at bringe fake news. 

“Jeg begår i den video den klare fejl, at jeg anklager TV 2 for at bringe en kunstigt skabt videosekvens uden definitivt og endegyldigt at kunne bevise, at sekvensen er fake. Derfor har jeg også efterfølgende slettet min første reaction-video, samt lavet et opslag med en officiel tilbagetrækning af netop dén video, samt en undskyldning til TV 2 for opslagsteksten, der indeholdt disse anklager.”

Hvis du kan lide TjekDets artikler og vil være sikker på ikke at gå glip af den nyeste, så følg os på Facebook ved at klikke her. Du kan også tilmelde dig TjekDet's gratis nyhedsbrev, hvor vi tipper dig om vores seneste faktatjek - direkte i din mailindbakke. Tilmeld dig nyhedsbrevet her.