Fredag den 28. marts ramte et jordskælv med en styrke på 7,7 Myanmar i det sydøstlige Asien. Jordskælvet havde epicenter i landets centrum og sendte rystelser helt til Bangkok i Thailand.

I skrivende stund meldes der om flere end 3.000 døde, mindst 4.700 sårede og over 400 savnede mennesker.

I efterdønningerne fra jordskælvet spredes der nu falske nyheder og misinformation særligt på sociale medier. Blandt andet deles videoer, som stammer fra helt andre naturkatastrofer.

Klip fra tyrkisk jordskælv deles i forkert kontekst

Et eksempel finder vi på Facebook, hvor en bruger med ordene “Jordskælvet i Thailand er skræmmende” har delt en video sammensat af mange forskellige klip, der efter sigende kommer fra det nylige jordskælv i Sydøstasien.

TjekDets research viser dog, at flere af klippene bruges i en forkert kontekst og andre dele er manipulerede.

Vi laver en omvendt billedsøgning på de første seks sekunder af videoen, som er et klip, der angiveligt viser jordskælvets ruiner. Det viser sig, at klippet ikke kan stamme fra jordskælvet i Myanmar og Thailand, fordi indholdet lå på internettet, før jordskælvet fandt sted - blandt andet på Facebook, hvor det er delt den 5. februar, på en hjemmeside i februar 2023.

Det stammer i virkeligheden fra det voldsomme jordskælv i Tyrkiet tilbage i starten af 2023. TjekDets research viser, at billedet er taget i den tyrkiske by Kahramanmaras.

Videoen her er i virkeligheden filmet tilbage i 2023, hvor Tyrkiet blev ramt af et voldsomt jordskælv. Men en redigeret version præsenteres altså nu, som om den stammer fra det nylige jordskælv i Myanmar (Foto: Skærmbillede).

Udover at være delt i en forkert kontekst, ser klippet også ud til at være manipuleret. Det kan man blandt andet se på farverne, som er forstærket i forhold til de originale klip.

Efter klippet, der tilsyneladende er fra Tyrkiet, følger et klip af noget opbrudt jord. Men heller ikke dette klip stammer fra jordskælvet - det er nemlig et klip, der kan købes som arkivvideo af alle og enhver, og blandt andet bruges på en hjemmeside, som fokuserer på jorderosion i Italien i forbindelse med hård regn.

Heller ikke denne video stammer fra Myanmar, selvom det udlægges sådan på sociale medier. I virkeligheden er der tale om en arkivvideo, der stammer fra en helt anden kontekst (Foto: Skærmbillede).

TjekDets research viser også, at flere af klippene i den sammensatte video er genereret med AI. Ved hjælp af værktøjet Com-Press har vi uploadet skærmbilleder af de forskellige klip i videoen.

Værktøjet har forskellige analyser indbygget, som viser, at blandt andet et klip fra videoen, der illustrerer en vej, der er ødelagt som følge af jordskælvet, synes at være er AI-genereret. 

Med det blotte øje kan man også fornemme, at klippet er AI-genereret. Overfladen på den ødelagte vej mangler struktur og ser alt for glat ud - noget der ofte gør sig gældende i visuelt indhold generet af AI, der kan have svært ved at genskabe virkelighedstro strukturer. Derudover passer de ødelagte jordstykker ikke sammen, og vejen længere tilbage i billeder ser ud til at snævre helt ind for derefter at forsvinde. Den slags ulogiske detaljer er også kendetegnende ved AI-generet indhold.

Også kunstig intelligens er i spil. Videoen her bruges til at dokumentere ødelæggelserne i Myanmar, men TjekDets analyse viser, at den er AI-genereret.

Det samme gør sig også gældende for et klip senere i videoen, der viser en væltet bygning, som også ifølge Com-Press er skabt eller manipuleret med AI. 

Baseret på TjekDets analyse af udvalgte klip fra videoen, tegner der sig altså et billede af, at videoen er utroværdig, overordnet delt i en helt forkert kontekst og flere steder lavet med kunstig intelligens.

Hval sluger båd - eller gør den? Se hvordan du selv kan spotte AI-videoer

Video fra ruiner i Gaza 

Et andet eksempel på, at der deles indhold i forkert kontekst i forbindelse med jordskælvet, stammer fra den selvsamme Facebook-profil, der har delt en anden video, der er set flere end 200.000 gange.

Denne video er delt med teksten “Thailand efter jordskælv i dag” og “Myanmar jordskælv - 17 millioner mennesker påvirket”.

Videoen består af to dele. En omvendt billedsøgning viser, at den første del af videoen ikke stammer fra jordskælvet, men i stedet med al sandsynlighed kommer fra Gaza.

Videoen her, der efter alt at dømme viser ødelæggelser i Gaza påført under den aktuelle krig, bruges også i videoer om jordskælvet i Myanmar (Foto: Skærmbillede).

Klippet optræder blandt andet i en video på TikTok, som blev lagt ud den 5. marts - altså før jordskælvet i Myanmar overhovedet fandt sted - med titlen “Gaza”.

Den anden del af videoen forestiller en bro med mennesker og biler på, som man må forstå skulle være kollapset i forbindelse med jordskælvet. Her afslører vandmærket “Runway” nede i højre hjørne dog, at indholdet stammer fra Runway, som er et værktøj til at lave AI-indhold - og dermed, at klippet med broen er AI-genereret.

'Rundway' står der i nederste højre hjørne af videoen her, hvilket afslører, at den er skabt med kunstig intelligens og altså ikke viser faktiske ødelæggelser i Myanmar (Foto: Skærmbillede).

Konspirationsteori om jordskælv aktuel igen

Et tredje eksempel stammer fra platformen X, hvor en påstand er blevet set mere end 360.000 gange. Påstanden lyder, at jordskælvet i Myanmar ikke er en naturkatastrofe, men i stedet skabt af mennesker med HAARP-våben. 

Under opslaget kommer X-brugeren med flere uddybende kommentarer om, at jordskælvet er konstrueret og ikke en tilfældig hændelse - blandt andet “en advarsel til menneskeheden” om, at “den globale elite leger Gud og bruger teknologi som HAARP til at få verden til at passe ind i deres skumle dagsorden”, og at “de vil fortsætte med at ødelægge verden for at gennemtvinge deres Great Reset".

Også på Facebook er der flere eksempler på spredning af teorien om, at jordskælvet er konstrueret med HAARP-teknologi.

Men hvad er overhovedet HAARP-teknologien, som der peges på som grund til jordskælvet? 

Teknologien blev etableret i 1993 af det amerikanske militær som et forskningsprojekt, og betegnelsen HAARP er en forkortelse af High-frequency Active Auroral Research Program. Projektets formål var dengang at undersøge det øverste lag af atmosfæren, og med store radiosendere kunne forskerne blandt andet sende radiobølger op i ionosfæren og skabe små forstyrrelser, der ligner ægte naturfænomener.

Jordskælv i Tyrkiet gør konspirationsteori om planlagte naturkatastrofer aktuel på ny

Men HAARP fik ikke lov til kun at være et forskningsprojekt. Det er nemlig også blevet til en konspirationsteori, hvor konspirationsteoretikere er overbeviste om, at teknologien er del af en større, ondsindet plan, hvor en lyssky elite bruger teknologien til at styre vejret og forårsage store naturkatastrofer.

Og det er ikke første gang, vi ser påstande om, at HAARP-teknologien er årsag til jordskælv. I forbindelse med jordskælvet i Tyrkiet 2023 blev der delt lignende påstande  om, at jordskælvet var igangsat med HAARP-teknologi - påstande, som TjekDet dengang afdækkede. 

Nyhedsbureauet AFP beretter også om eksempler på misinformation og AI-generede videoer efter jordskælvet i Myanmar.

Hvis du kan lide TjekDets artikler og vil være sikker på ikke at gå glip af den nyeste, så følg os på Facebook ved at klikke her. Du kan også tilmelde dig TjekDet's gratis nyhedsbrev, hvor vi tipper dig om vores seneste faktatjek - direkte i din mailindbakke. Tilmeld dig nyhedsbrevet her.