Giver det mening, at Danmark oplever flere 20-års hændelser på et år?

Indsigt 8. feb 2024  -  4 min læsetid
This describes the image
Der var fuld gang i oprydningen på Rødvig Havn på Stevns efter stormfloden den 22. oktober 2023. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
  • I løbet af de seneste syv år er Danmark blevet ramt af 20-års hændelser på seks forskellige tidspunkter - og flere af hændelserne har ramt de samme områder både tre og fire gange

  • I videnskabelige kredse dækker fænomenet ‘20-års hændelse’ blandt andet over en stormflod, der med statistisk sandsynlighed kun vil ske én gang på 20 år

  • Og danske husejere kan først få erstatning, når deres hus har været ramt af en stormflod, som lever op til vandstandskriteriet for en 20-års hændelse

  • Forsker sår tvivl om, hvorvidt '20-års hændelser' fortsat er en fyldestgørende term, når den brede offentlighed skal forstå fortidens, nutidens og fremtidens klima

“20-års hændelse kan ramme flere steder”, “Forhøjet vandstand: Risiko for 20-års hændelse i det sydlige Kattegat”, “Vandstanden har toppet: 20-års hændelse nået flere steder”, er eksempler på overskrifter, som mange danskere nok har stiftet bekendtskab med det seneste halve år.

Brugere på sociale medier er da også begyndt at undre sig over, at medier og eksperter bruger udtrykket igen og igen. For er en 20-års hændelse stadig så sensationel, som den lyder til? Eller er begrebet, som vi kender det i dag, ved at blive udvandet?

Da man konstaterer hændelserne lokalt, vil fænomenet godt kunne optræde flere gange på årsbasis i medierne og fortsat være faktuelt korrekt betegnet som en 20-års hændelse. Men dykker man ned i stormfloderne, har vi tilmed oplevet, at der de senere år har været flere 20-års hændelser på blot få år inden for de samme områder.

Naturskaderådet har registreret seks tidspunkter, hvor 20-års hændelser har ramt Danmark inden for de seneste syv år. TjekDet har lokaliseret flere specifikke områder, som har været ramt af tre og fire af de seks stormfloder.

Så giver det stadig mening at kategorisere stormfloder som 20-års hændelser?

Forsker savner nyt 'sprog' på området, der kan bidrage til bedre kommunikation om klimaforandringernes påvirkning af vejrfænomener og konsekvenserne af dem.

Hvad er en 20-års hændelse?

En 20-års hændelse defineres som en vandstand, der i forbindelse med en stormflod måles så høj, at det statistisk kun kan forventes at ske hvert 20. år. På samme måde arbejder man med 50- og 100-års hændelser.

 

En 20-års hændelse er samtidig med til at fastsætte, hvorvidt boliger er forsikret, hvis de rammes af oversvømmelse i forbindelse med stormflod. Først når Naturskaderådet har konstateret en 20-års hændelse, er man som borger sikret erstatning.

 

Det er Kystdirektoratet, som fastslår kriteriet for en 20-års hændelse på baggrund af det historiske datasæt for hver enkelt vandstandsmåler ved de danske kyster. Derfor behøver en 20-års hændelse ikke at være en 20-års hændelse på Sydsjælland.

 

Kriterierne for 20-års hændelser på hver enkelt vandstandsmåler opdateres omkring hvert femte år og kan ses på Kystdirektoratets højvandsstatistikker. 

 

Kilder: dmi.dk, Kristine Skovgaard Madsen, Naturskaderådet.dk

Seks 20-års hændelser på syv år

Flere af de samme steder i Danmark har været ramt af 20-års hændelser eller endda 50- og 100-års hændelser siden 2017. Det fremgår af rapporter på Naturskaderådets hjemmeside.

Blandt andet har hele Møn, det sydlige Langeland, området omkring Lillebælt samt Bornholm oplevet 20-års hændelser i både 2017, 2019 og 2023.

Odense Fjord og området fra Lillebælt til den dansk-tyske grænse har også været ramt tre gange siden 2017.

Ser man mod Sjælland, så har området fra Havnebyen på Sjællands Odde og til Korshage ved Rørvig også oplevet tre tilfælde, ligesom Faxe Bugt også har været ramt tre gange.

Men det område, som har været ramt flest gange, er den nordøstlige del af Kolding Fjord på en strækning på omkring 15 kilometer ud til Snoghøj. Her har man oplevet hele fire 20-års hændelser inden for de sidste syv år.

 

Områder ramt af 20-års hændelser fra 2017-2024. (Grafikker: Naturskaderådet.dk)


Fra 20-års hændelse til 2-års hændelse

Trods de mange stormflodshændelser i Danmark i de seneste syv år er det endnu for tidligt at skyde skylden på klimaforandringerne. Det fortæller Kristine Skovgaard Madsen, som er oceanograf ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).

“Stormfloderne fra 2017 og frem til nu kan godt være et udtryk for naturlig variabilitet - altså, at vi har set helt naturlige skift i vejret. Vi skal se det flere gange over en længere årrække for at vurdere, hvorvidt vi ser konsekvenser af klimaforandringer,” forklarer Kristine Skovgaard Madsen.

Men uanset, om vi oplever konsekvenserne af klimaforandringer med stormfloderne allerede nu, så ser vi ind i en fremtid, hvor der vil blive rykket godt og grundigt rundt på kriterierne for 20-, 50- og 100-års hændelser.

“Hvis vi nu tager jeres eksempel ved Kolding, så er det mest realistiske scenarie, at det, man lige nu kalder en 20-års hændelse, bliver til en 4-års hændelse i det område i midten af dette århundrede. Og en 2-års hændelse i slutningen af dette århundrede,” siger Kristine Skovgaard Madsen.

For når Kystdirektoratet omkring hvert femte år opdaterer højvandstatistikkerne, vil det afspejle, at vandstanden generelt stiger, og vandstandskriterierne for en 20-års hændelse vil blive højere og højere.

“Vi forventer, at vandstanden vil stige mere i dette århundrede end i det forrige århundrede, og det vil statistikken afspejle løbende. Og som ordningen er nu, tages der højde for den vandstigning, som er sket - ikke den som kommer ude i fremtiden,” siger Kristine Skovgaard Madsen.

“En naturlig konsekvens af dette vil være, at grænsen for hvor højt vandet skal stå, før der erklæres stormflod, vil stige, hvis lovgivningen på området fortsætter som nu,” tilføjer Kristine Skovgaard Madsen.


Man bør overveje at gentænke begrebet

For Peter Steen Mikkelsen, som er professor ved DTU Sustain, hvor han blandt andet forsker i klimatilpasning og stormflodshåndtering, så giver det for fremtiden ikke mening alene at kategorisere stormfloder i 20-års hændelser.

Det forudsætter nemlig, at klimaet er stabilt.

“Begrebet bruges undertiden til at gøre et relativt kompliceret regnestykke mere forståeligt for den brede befolkning, og man taler også om gentagelsesperioder. Men i ordet ‘gentagelse’ ligger, at fænomenet er stationært, hvilket vil sige, at hvis man ser over tid, så er det stabilt. Udfordringen nu er, at klimaet ændrer sig,” fortæller han til TjekDet.

Derfor mener han, at der bør ses på, hvad vi i fremtiden skal kalde sådanne hændelser.

“På sigt er jeg i tvivl om, hvorvidt ‘20-års hændelser’ er en fyldestgørende term, når vi har erkendt, at et foranderligt klima påvirker hyppigheden af stormfloder. Der er nemlig forskel på, hvad en 20-års hændelse er i fortidens, nutidens og fremtidens klima. Vi mangler lige nu nogle begreber, der kan gøre dette letforståeligt for den brede offentlighed,” slutter Peter Steen Mikkelsen.

Kriterierne for en 20-års hændelse opdateres hvert femte år, og de seneste målinger, man opererer med, blev foretaget i 2017.

De opdaterede tal for 20-års hændelser skulle være kommet i starten af 2024, men Kystdirektoratet fortæller til TjekDet, at de er forsinkede på grund af stormfloderne i slutningen af 2023.

Hvis du kan lide vores artikler og vil være sikker på ikke at gå glip af den nyeste, så følg os på Facebook ved at klikke her.

Opdateret 8. feb 2024