På netmediet Viasport.com bliver man i højre side af skærmen mødt af en mandlig vært i sort blazer og hvid t-shirt, som står med foldede hænder og taler til kameraet. I baggrunden er der et billede af en gruppe fodboldspillere i blå trøjer og en grafik, som er med til at fuldende indtrykketaf  et tv-studie. I bunden af skærmen står der:

“Ipswich Faces Relegation Challenge”.

Tænder man for lyden, kan man høre, at det handler om den engelske fodboldklub Ipswich Town, som er i fare for at rykke ned fra den bedste række og nu også miste deres stjerneangriber. Værten taler engelsk, men hvis man trykker i venstre side af videoen, bliver man ledt ind på en ny side, hvor videoen er i fuld skærm og med danske undertekster.

Tilbage på forsiden finder man også utallige nyhedsartikler på dansk om forskellige sportsgrene såsom tennis, fodbold, motorsport, golf og cricket.

Alt i alt et sportsmedie som mange andre. 

Og så alligevel ikke.

Der er nemlig den forskel, at ingen af værterne er ægte personer. Og de mange artikler med sportsnyheder, man også kan finde på hjemmesiden, er heller ikke skrevet af virkelige journalister. Alt er drevet af kunstig intelligens.

Imponerer forskere

TjekDet har fået to forskere med speciale i brug af kunstig intelligens i journalistik til at dykke ned i sportsmediet. Og de er begge imponerede over kvaliteten. 

“Vi er et skridt videre, end hvad jeg før har set,” siger Lene Heiselberg, der er lektor ved Center for Journalistik på Syddansk Universitet, og uddyber:

“AI-værterne virker naturlige - for eksempel den måde de bevæger hænder og øjenbryn. Og de taler perfekt engelsk, der er glimrende oversat til dansk.”

Ifølge Jannie Møller Harley, professor ved Center for Nyhedsforskning på Roskilde Universitet, giver det god mening, at det er lige netop et sportsmedie, vi ser være 100 procent drevet af AI.

“Da man i sin tid startede med at lave automatiseret robotjournalistik, var det sport og så finans. Inden for de to områder er der nogle kilder, man ret nemt kan trække på - man kan for eksempel bruge virksomheders referater og rapporter. Der ligger materiale tilgængeligt, som nemt kan refereres, uden at der er behov for en vurdering eller analyse,” siger hun.

Hun er også imponeret over kvaliteten af AI-nyhedsværterne, omend de stadig bevæger sig en smule mekanisk. Og det kan vise sig fordelagtigt for Viasport.com at satse på værtsdelen, for tv-historien har ifølge Jannie Møller Hartley vist, at det er effektivt at have en persona til at levere nyhederne, fordi det skaber en resonans hos brugerne som noget genkendeligt.

Udover at bringe 350 artikler om dagen, formidler Viasport.com også udvalgte sportsnyheder i videoformaet. Her fortæller en række værter om seneste nyt i sportens verden. Men selvom de ser virkelighedstro ud, findes ingen af værterne i virkeligheden. De er alle skabt med AI - ligesom resten af indholdet på hjemmesiden (Foto: Skærmbillede af Viasport.com).

Mangler kildeangivelser

Begge forskere leder dog hurtigt snakken hen på det, de ser som negative sider ved Viasport.com. 

For det første står der ikke i artiklerne, hvor de forskellige informationer kommer fra. I et interview med det norske medie NRK i februar fortalte Ola Akselberg, som er stifter af virksomheden Rewrk, der har skabt teknologien bag Viasport.com, at de udgiver omkring 350 artikler om dagen. Ved påsketid i år forventer de at dække 50 sportsgrene, og til sommer skal de kunne læses på 20 forskellige sprog mod de nuværende seks. 

Det kan lade sig gøre, fordi de har en research-robot, som konstant overvåger titusindvis af kilder, såsom onlinemedier, sociale medier, resultatlister og klubbers officielle hjemmesider.

Men der står ikke i artiklerne, hvor de enkelte oplysninger eller citater kommer fra. Det samme gælder i deres nyhedsindslag med AI-værterne. Havde deres teknologi for eksempel skrevet denne artikel, ville det altså ikke fremgå, at Ola Akselbergs citat kommer fra NRK-artiklen.

I stedet skriver de i bunden af hver artikel, hvad der har været inspirationskilder til artiklen. For eksempel er Instagram, X, Facebook, Wikipedia, Football365, Sky Sports, Fotbollskanalen og Rewrk Speaker inspirationskilder til en nyhed om, at fodboldklubben Arsenal er interesseret i at købe den svenske angriber Viktor Gyokeres. 

Mød Norges nye nyhedsvært: Hun er ikke ægte, og ingen ved, hvor hun kommer fra

Ingen til at tage ansvar for fejl

De to forskere fremhæver også fraværet af journalister eller redaktører til at stå til ansvar for indholdet på hjemmesiden. Godt nok står der navnet på en journalist ved de fleste artikler, men på siden om teamet bag Viasport.com, hvor der er navne, billeder og beskrivelser af journalisterne, kan man læse, at ingen af journalisterne eksisterer i virkeligheden. De er AI-genererede. Præcis ligesom tv-værterne. 

Det samme er redaktøren for mediet, Eva Hernández. I en video på hjemmesiden kan man se hende sidde i en sofa og forklare os seere, at alt man ser, hører og læser på Viasport.com er drevet af kunstig intelligens.

Ifølge Jannie Møller Hartley bliver det problematisk i det øjeblik, at der begås en fejl i en artikel. 

“For hvem opdager de fejl, og hvem kan man kontakte, hvis det sker? Gængse medier kan man typisk stille til regnskab for deres fejl, eller hvis de på anden måde har handlet problematisk,” siger hun. 

Der står godt nok en emailadresse angivet ved chefredaktøren, men den eksisterer ikke i virkeligheden. Det finder vi ud af, da vi forsøger at sende en mail med nogle spørgsmål. 

Ingen steder på hjemmesiden fremgår Ola Akselbergs navn, selvom hans firma står bag teknologien, den er drevet af. I interviewet med NRK fortæller han, at den juridisk ansvarlige redaktør for mediet er Børge Strøm fra konsulentbureauet Klein Group, der ejer Viasport.com. 

Børge Strøm bekræfter i en mail til TjekDet, at han er den juridisk ansvarlig for mediet, og at Klein Group er ejer af Viasport.com. Men intet af det fremgår på Viasport.com.

TjekDet har sendt en række spørgsmål Børge Strøm, blandt andet om Viasports brug af andre mediers indhold. 

Han svarer os i en mail, at Viasport.com “på samme måde som en menneskelig journalist lader sig inspirere af en række forskellige kilder - blot endnu flere og meget hurtigere”. 

“I slutningen af hver artikel oplyser vi, hvilke kanaler og/eller kilder der har været til inspiration for vores egne, unikke tekster,” skriver Børge Strøm videre i mailen.

Hval sluger båd - eller gør den? Se hvordan du selv kan spotte AI-videoer

Kan være et selvmål

Lene Heiselberg mener, at Viasport.com begår en fejl ved ikke åbent at have ægte journalister involveret. Hun vurderer, at så længe der ikke er nogen redaktionel kontrol, vil brugerne forholde sig skeptisk til det, fordi de ifølge hendes forskning godt ved, at AI-journalistik er forbundet med en risiko for misinformation og bias.

“Vores forskning viser, at hvis AI benyttes til effektivitet, korrektur og understøttelse af journalistisk arbejde, hvor der stadig er en journalist i førersædet, så reagerer folk positivt, fordi kvalitetskontrollen er sikret. Men de aspekter kan jeg ikke få øje på hos Viasport,” siger Lene Heiselberg. 

Hun forklarer, at brugerne i hendes forskningsgruppes forsøg reagerede negativt, når de blev præsenteret for indhold, der alene er lavet af AI-genererede journalister, fordi de føler, at de bliver snydt. 

Det kan vise sig at have større konsekvenser end blot for det medie, der producerer den AI-genererede journalistik. Ifølge forskningen bliver man utryg, når man føler sig snydt.

“Den her utryghed gør, at man kommer til at tvivle på ikke kun den konkrete hjemmeside, men også andet indhold. Hvis jeg bliver snydt her, hvor bliver jeg så ellers snydt? Det kan være med til at rykke ved den tillid, folk har til journalistikken generelt,” siger Lene Heiselberg. 

Ikke ulovligt ikke at have journalister bag

Der er dog intet ulovligt i, at Viasport.com publicerer indhold uden at have ægte personer som afsendere eller ansvarlige. Det forklarer Søren Sandfeld Jakobsen, som er professor på Copenhagen Business School med speciale i medieret og ophavsret.  

Det er i hvert fald tilfældet, så længe de ikke er tilmeldt Pressenævnet. Og det er Viasport.com ikke i Danmark.

“Efter medieansvarsloven er onlinemedier kun omfattet af loven – og herunder de presseetiske regler – hvis de er registreret hos Pressenævnet,” siger Søren Sandfeld Jakobsen til TjekDet. 

Og så længe medieansvarsloven og de presseetiske regler ikke er aktuelle, så er Viasport.com heller ikke omfattet af hverken redaktøransvaret eller kravet om, at den ansvarshavende redaktør altid skal være angivet, forklarer han. 

Deres brug af andre mediers indhold uden at angive, hvor de har specifikke oplysninger fra, kan dog vise sig at være i strid med ophavsretsloven. Så i det omfang de publicerer AI-genereret indhold som artikler og video, der går ud over citatretten i ophavsretsloven, vil det ifølge Søren Sandfeld Jakobsen være en ophavsretskrænkelse. 

“Det samme vil det, hvis de uden at have tilladelse til det, bruger ophavsretsbeskyttet materiale, for eksempel andre mediers artikler og tv- og videoindhold, som input til at generere deres AI-indhold,” siger han.

På Viasports forside mødes man af et hav af artikler om en lang række forskellige sportsgrene. Men intet af indholdet er skabt af mennesker. Selv billederne, de AI-generede artikler suppleres med, er skabt af kunstig intelligens (Foto: Skærmbillede af Viasport.com).

Minder om Viaplay

Begge forskere er ikke et sekund i tvivl om, at vi vil se flere af denne type AI-genererede medier i den nærmest fremtid. Ikke kun sportsmedier. 

“Også politiske medier. Og det kommer til at gå stærkt - vi snakker nok inden for et år. For det her er ikke svært at lave, og udviklingen af kunstig intelligens inden for både billede, video og lyd går så stærkt,” siger Jannie Møller Hartley. 

Lene Heiselberg tør ikke gætte på tidshorisonten, men fordi hun var overrasket over at se et fuldt fungerende gennemført AI-medie som Viasport på nuværende tidspunkt, så er hun tilbøjelig til at sige, at der allerede findes flere derude. 

“Nu handler det bare om at optimere dem. Én ting er, at vi udvikler teknologien, men det springende punkt er, om brugerne har lyst til at bruge dem. Hvis de ikke er trygge ved at bruge dem, så får de ikke succes,” siger Lene Heiselberg.

Viasport.com har dog gjort noget, som ifølge Lene Heiselberg kan være med til at skabe en tryghed hos brugerne. Der er nemlig nogle åbenlyse lighedstegn med streamingtjenesten Viaplay, som også dækker sport. 

For det første er deres logoer ikke helt langt fra hinanden. Viaplay har et hvidt V på rød baggrund, der vender på siden. Viasport har ligeledes et hvidt V på rød baggrund, her er V’et bare roteret 90 grader, så det står som et almindeligt V. 

Under fanen 'team' på Viasport.com finder man en liste med 'folkene' bag artiklerne. Der er både billeder og beskrivelser af 23 personer. Men ingen af dem findes i virkeligheden (Foto: Skærmbillede af Viasport.com).

Derudover er navnet ikke bare næsten det samme som Viaplay. Det er også navnet på en af Viaplays tidligere tv-kanaler, der viste sportskampe.

Jannie Møller Hartley vurderer, at Viasport sammenlagt udnytter Viaplays brand og troværdighed. 

“De tapper ind i noget, som folk kan genkende, og på den måde låner man en form for troværdighed, som jeg tror, de har spekuleret i,” siger hun. 

Lene Heiselberg kan også godt se, hvorfor det giver mening for Viasport at bruge den strategi.

“Brugerne i vores forskning siger, at når AI bliver brugt at mediebrands, de er trygge ved - eksempelvis DR eller TV2 - så er de mere tilbøjelige til at acceptere, at der bliver brugt AI. Hvis man er tryg ved moderbrandet, så er man også tryg ved deres brug af AI. Derfor synes jeg, det er smart, at Viasport lægger sig tæt op ad et brand, som mange vil stole på,” siger hun.

TjekDet har været i kontakt med Viaplay for at høre, om de er bekendt med Viasport, og hvad de mener om mediet. 

Deres presseafdeling oplyser i en mail til TjekDet, at de er opmærksomme på sagen. Viaplay skriver samtidig, at deres juridiske afdeling er involveret. Af den årsag har de i øjeblikket ikke flere kommentarerer.

Søren Sandfeld Jakobsen kan ikke udtale sig om, hvorvidt Viasport overtræder Viaplays rettigheder til hjemmeside, varemærker og domænenavne.

“Men jeg vil dog sige, at der umiddelbart synes at være tilstræbt en vis lighed,” tilføjer han. 

Dialog med Viaplay

I forhold til ligheden med Viaplay skriver Børge Strøm, Viasports juridisk ansvarlige, at Viaplay stoppede med at bruge navnet Viasport i juni 2020. Klein Group er dog i dialog med Viaplay, og deres juridiske rådgivere er på sagen.

Børge Strøm nævner derudover, at Viasport.com drives af selskabet Viasport Ltd, som har base på Malta og er en del af Klein Group. 

Da TjekDet forsøger at blive sat i kontakt med Viasport Ltd, får vi dog ikke noget svar fra Børge Strøm. 

TjekDet har også forsøgt at få et interview med Ola Akselberg, som har skabt teknologien bag Viasport.com, men han afviser at medvirke i et interview og henviser i stedet til Viasport.com.

Hvis du kan lide TjekDets artikler og vil være sikker på ikke at gå glip af den nyeste, så følg os på Facebook ved at klikke her. Du kan også tilmelde dig TjekDet's gratis nyhedsbrev, hvor vi tipper dig om vores seneste faktatjek - direkte i din mailindbakke. Tilmeld dig nyhedsbrevet her.