Ultraforarbejdede fødevarer: Dansk forskningsprojekt støttet af Novo Nordisk Fonden får kritik af eksperter verden over

Et nyt dansk forskningsprojekt på Københavns Universitet om ultraforarbejdede fødevarer, har vist sig at være så kontroversielt, at flere end 90 eksperter verden i et åbent brev har kritiseret det. 

Projektet blev præsenteret med et klart mål om at se kritisk på, hvilke fødevarer vi i dag definerer som ultraforarbejdede fødevarer, og om nogle produkter fejlagtigt bliver placeret i kategorien “ultraforarbejdet”. 

De ultraforarbejdede fødevarer betragtes generelt som mindre sunde. Københavns Universitets projekt vil - lidt simpelt sagt - undersøge, om nogle fødevarer bør flyttes til andre kategorier, så de ikke fremstår som usunde. En sådan flytning er klart i fødevareindustriens og medicinalindustriens interesse, mener kritikere af forskningsprojektet.

Af samme grund mener forskerne - som har opfordret alle i deres fag til at boykotte projektet - at det er særlig problematisk, at projektet er finansieret af Novo Nordisk Fonden, da Novo Nordisk, som fonden har ejerskab i, “opnår betydelig profit fra behandlingen af kostrelaterede sygdomme, herunder fedme og diabetes,” som de skriver i det åbne brev. 

Og netop ultraforarbejdede fødevarer er bredt anerkendt som en rod til fedme og diabetes.

Fødevarer i forkert kategori

Begrebet ultraforarbejdede fødevarer blev til for 15 år siden, da en brasiliansk forskergruppe på School of Public Health, University of São Paulo udviklede klassifikationssystemet Nova, som inddeler fødevarer i fire kategorier, alt efter hvor forarbejdede de er. De fødevarer, der defineres som ultraforarbejdede, er i kategori 4 og gælder typisk langtidsholdbare og lettilgængelige produkter, som ofte indeholder smagsforstærkere, sødestoffer og stabiliserende stoffer. 

Det er eksempelvis fastfood, færdigretter, kødpålæg som skinke og leverpostej, plantebaserede kødalternativer og morgenmadsprodukter med tilsat sukker. 

“Nova-klassifikationen bliver brugt af WHO og regeringer over hele verden til at definere de fødevarer, der driver vores globale pandemier af fedme og kroniske sygdomme, med henblik på regulering,” skriver Laura A. Schmidt, professor ved School of Medicine på University of California, i en mail til TjekDet.

Derfor er kritikerne bange for, at studiet vil så tvivl om Nova-klassifikationens legitimitet og samtidig udvikle det til en Nova 2.0, som forskerholdet selv skriver i præsentationen, i stedet for at skabe deres eget. 

Phillip Baker, ph.d. og fellow på Sydney School of Public Health og medunderskriver på det åbne brev, siger til TjekDet, at det danske forskerhold er velkomne til at udvikle et nyt klassifikationssystem. Hans bekymring er, at de specifikt nævner Nova og fremstiller det som fejlbehæftet eller forældet – på trods af dets udbredte anvendelse og accept.  

“Og så kan en ‘Nova 2.0’ potentielt forvirre både beslutningstagere og offentligheden,” siger han.

Men det er altså opfattelsen hos forskerne bag det danske projekt, som Novo Nordisk Fonden finansierer, at Nova-klassifikationen er upræcis og mangler evidens og derfor bør opdateres til en Nova 2.0.

Særligt fordi de mener, at nogle fødevarer ender i kategori 4, selvom deres samlede ernæringsmæssige værdi er så god, at det bør opveje tilsætningsstofferne, der kategoriserer dem som ultraforarbejdede.

Projektets leder, Susanne Bügel, som er professor ved Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet og modtager af det åbne brev fra de mere end 90 forskere, bruger rugbrød som eksempel. Ikke det friskbagte, man kan købe ved bageren, men nogle af de rugbrødsprodukter, der ligger på hylderne i supermarkedet. 

Dog ikke mange af dem man finder i danske supermarkeder, tilføjer hun. Men andre steder i verden er nogle rugbrødsprodukter så fulde af tilsætningsstoffer, at de betragtes som ultraforarbejdede, selvom de er kilde til næring og kostfibre. 

“Der er slet ikke er taget hensyn til, om der er en overvejende sundhedsmæssig fordel i at spise de her produkter. Og det mangler jeg, når jeg kigger på de forskellige klassifikationssystemer, som kun kigger på processeringen,” siger Susanne Bügel til TjekDet.

Skaber smuthuller

Lindsey Smith Taillie, som er lektor ved Department of Nutrition på University of North Carolina i USA og medunderskriver af det åbne brev, mener, at det er farligt at lave undtagelser baseret på fiberindhold. 

At lave undtagelser baseret på fiber giver for eksempel industrien mulighed for at omgå regulering ved at tilsætte ekstra ingredienser. 

“Hvis man for eksempel beskattede ultraforarbejdede fødevarer, men besluttede, at visse produkter med mere end 20 procent fiber var undtaget, kunne virksomhederne blot tilsætte fiber for at undgå reguleringen,” skriver hun i en mail til TjekDet og tilføjer:

“Denne type smuthul svækker folkesundhedsindsatser, der er til for at skabe sundere kostvaner.”

Helt overordnet har de af forskerne bag det åbne brev, som TjekDet har talt med, ikke noget problem med, at Nova-klassifikationen bliver udviklet og forbedret. Kritik og videnskabelig debat er helt afgørende, som Laura A. Schmidt siger til TjekDet. Men hun mener, der er grund til at være skeptisk, når Novo Nordisk Fonden finansierer forskningen. Det skaber nemlig en interessekonflikt. 

De mest brugte fedmeforskere har alle økonomiske forbindelser til Novo Nordisk

“Det er selvfølgelig vigtigt, at forskere studerer Nova-klassifikationen og søger mere nuancerede klassifikationer af fødevarer. Men det er en helt anden sag, når en fond med en direkte økonomisk interesse i resultaterne af fedmeforskning finansierer og igangsætter sådanne initiativer,” skriver hun i en mail til TjekDet.

Susanne Bügel ser ikke nogen interessekonflikt i, at Novo Nordisk Fonden betaler for projektet. Hun påpeger, at det er essentielt for hendes forskning - og forskere i Danmark generelt - at få privat fondsstøtte. 

“Det vigtige for mig er, at der er armslængde mellem, hvad fonden støtter, og hvad vi laver. Det skal vi være transparente om, og vi har hele tiden gjort opmærksom på, at det er Novo Nordisk Fonden, der støtter projektet. Men de er ikke en integreret del af projektet,” siger hun til TjekDet. 

Manden bag er ikke involveret

Kritikerne af forskningsprojektet er samtidig utilfredse med, at Carlos Monteiro - forskeren , der ledte den brasilianske forskningsgruppe og anses for at stå fadder til Nova-klassifikationen - ikke er involveret i projektet. 

Ifølge Phillip Baker bør sådanne opdateringer ledes af - eller i hvert fald tæt involvere - de oprindelige skabere. 

“Og så skal de have transparente mål og processer for at opretholde videnskabelig troværdighed og være fri for både reelle og opfattede interessekonflikter,” skriver han i en mail til TjekDet.

Carlos Monteiro, som i dag er professor emeritus ved School of Public Health på University of São Paulo, fortæller til TjekDet, at han blev orienteret om projektet af Arne Astrup, som i dag er senior vice president i Novo Nordisk Fonden og leder af deres afdeling for overvægt og ernæringsvidenskab, i december 2024. Her blev han spurgt, om han ville være med. Men det var to måneder efter, at Københavns Universitet havde præsenteret projektet på deres hjemmeside.

Carlos Monteiro havde derfor ikke mulighed for at præge udformningen af forskningsprojektet. Og da han anså projektets overordnede præmis for at være problematisk, afslog han. 

“Desuden har centrale personer involveret i projektet allerede offentligt fremstillet Nova som en fejlbehæftet klassifikation, der er behov for at erstatte, frem for at indgå i en åben videnskabelig diskussion. Det tyder ikke på en reel forpligtelse til et videnskabeligt samarbejde,” skriver han i en mail til TjekDet og tilføjer: 

“På nuværende tidspunkt ville det blot bidrage til at legitimere projektet, der er struktureret til at miskreditere eller svække Nova, hvis jeg deltager.”

Både Arne Astrup og Susanne Bügel bekræfter Carlos Monteiros udlægning over for TjekDet. Og i dag ærgrer det Susanne Bügel, som gerne så, at den brasilianske forsker var med i projektet. 

“Det er en fejl. Han skulle have været kontaktet, mens vi skrev ansøgningen til Novo Nordisk Fonden,” siger hun. 

I Nova-kategoriseringen kategoriseres fødevarer efter, hvor forarbejdede de er. Ultraforarbejdede fødevarer er typisk langtidsholdbare og lettilgængelige produkter, der for eksempel indeholder smagsforstærkere, sødestoffer og stabiliserende stoffer. Det kan for eksempel være morgenmadsprodukter tilsat sukker, færdigretter, fastfood, kødpålæg som skinke og leverpostej og lignende. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Fonden kom med ideen

TjekDet har spurgt Arne Astrup, som selv er tidligere professor på Københavns Universitet men i dag altså vicedirektør i Novo Nordisk Fonden, hvad han siger til den omfattende kritik af forskningsprojektet og fondens involvering. 

Arne Astrup har ikke ønsket at stille op til interview, men i et mailsvar skriver han, at kritikken gør indtryk.

“Derfor er det også vigtigt for os at understrege, at formålet med vores støtte til projektet ikke er at afmontere brugen af Nova-klassifikationen, men at bygge videre på den viden, der er skabt gennem Nova, og skabe yderligere forståelse for fødevarer, processor og tilsætningsstoffer, som både industrien og forbrugere kan bruge til at træffe sunde valg.”

Kan man modtage penge fra Novo Nordisk Fonden og være uafhængig ekspert?

TjekDet har også spurgt Arne Astrup, om det var Susanne Bügel, der oprindeligt pitchede ideen om projektet til Novo Nordisk Fonden, eller om de kom til hende med ideen.

Han skriver i sit mailsvar, at projektet blev til “i dialog mellem de involverede parter.”

Det er også Susanne Bügels version af forløbet. Hun tilføjer dog, at det var Arne Astrup, som bragte ideen om et sådant forskningsprojekt på banen over for hende, da de havde et møde om noget andet. Herefter udviklede hun og et forskerhold en ansøgning til Novo Nordisk Fonden. 

Den udlægning bekræfter Novo Nordisk Fonden over for TjekDet. 

“I Novo Nordisk Fonden har vi løbende dialog med en række interessenter i forskersamfundet, hvor vi taler om mange emner, herunder nye ideer og hvordan vi bedst kan bidrage til at fremme dansk forskning og frembringe ny viden,” skriver fonden i en mail.

Kritik fører til ændringer af projektet

Susanne Bügel fortæller til TjekDet, at hun har taget kritikken til efterretning. Og faktisk i sådan en grad, at forskningsprojektets formål er ved at blive omformuleret. I skrivende stund kan man derfor ikke finde projektet på universitetets hjemmeside. 

“Vi kommer ikke til at skrive noget om Nova 2.0 nogen steder. Vi kommer heller ikke til at redefinere den eksisterende Nova-klassifikation eller revidere på definitionen af, hvad ultraforarbejdede fødevarer er, for det er defineret af Nova-klassifikationen,” siger Susanne Bügel og tilføjer, at hun fortsat gerne vil involvere Carlos Monteiro i projektet. 

Men det er han ikke interesseret i, så længe Novo Nordisk Fonden finansierer projektet. 

Og det gør de, fortæller Susanne Bügel.

“Jeg har informeret dem om, at vi kommer til at ændre på vores formål med projektet og spurgt dem, om de vil lukke det ned. Det siger de nej til. Jeg kan fortsætte efter, hvad jeg synes er bedst for projektet,” siger hun.

Hvis du kan lide TjekDets artikler og vil være sikker på ikke at gå glip af den nyeste, så følg os på Facebook ved at klikke her. Du kan også tilmelde dig TjekDet's gratis nyhedsbrev, hvor vi tipper dig om vores seneste faktatjek - direkte i din mailindbakke. Tilmeld dig nyhedsbrevet her.