Mobning, hadtale og seksuelle overgreb: Hvorfor børn og unge ikke taler med voksne om de problemer, de oplever på nettet
Der er ret stor forskel på, hvad unge mennesker er bekymrede for, når det kommer til deres færden på internettet, og hvad deres forældre og andre voksne er bekymrede for på de unges vegne. Unge fortæller, at voksne ofte taler ned til dem om farerne på nettet, og de voksne er tilsyneladende også overbekymrede. Forsker opfordrer til, at forældre lægger mere vægt på at lytte og forsøge at forstå de unge, uden at dømme dem eller blive for konfronterende.
Af Andy Phippen, professor i IT-etik og digitale rettigheder, Bournemouth Universitet, Storbritannien
"Jeg lytter ikke til voksne, når det kommer til den slags ting," fortalte en 17-årig mig forleden.
Vi talte om, hvordan digital teknologi påvirker hans liv, i forbindelse med et længerevarende projekt i det vestlige England, som jeg lavede sammen med kollegaer. Projektet havde til formål at udforske unges mentale helbred - herunder hvordan digital teknologi påvirker deres følelsesmæssige velbefindende.
Der er en udbredt opfattelse af, at det at være online er dårligt for unges mentale helbred. Men da vi begyndte projektet, indså vi hurtigt, at der var meget lidt belæg for at indtage den opfattelse. De få dybdegående undersøgelser om brug af sociale medier og børns mentale helbred fastslår, at påvirkningerne er små, og det er svært at drage klare konklusioner.
Vi ville gerne finde ud af, om og hvordan unges velbefindende faktisk blev påvirket med henblik på at udvikle værktøjer, der kunne hjælpe dem. Vi talte blandt andet med cirka 1.000 unge. Her fandt vi, at der var uoverensstemmelse mellem, hvad unge bekymrede sig om, når det kom til deres færden på nettet, og de bekymringer, deres forældre og andre voksne havde.
En af de ting, som unge fortalte os, var, at voksne havde en tendens til at tale ned til dem om digitale krænkelser og havde en tendens til at overreagere på disse problemer. Unge fortalte os, at voksnes syn på digitale krænkelser sjældent afspejlede deres egne holdninger. De følte sig frustrerede over, at de blev fortalt, hvad der var skadeligt, i stedet for at blive spurgt ind til deres oplevelser om det.
Fælles bekymringer
De bekymringer, de unge fortalte os, de havde, inkluderede mobning og andre former for konflikter på nettet. De var bekymret for at gå glip af både gruppeinteraktioner på sociale medier og virkelige oplevelser, som andre fortalte om i opslag på de sociale medier. De var også bekymret for, at deres egne opslag ikke fik lige så mange likes som andres.
Men disse bekymringer er sjældent en del af mediedækningen, når de rapporterer om de mere alvorlige sider af digitale krænkelser. Tværtimod har medierne tendens til at fokusere på den ulovlige side af misbrug på nettet, såsom grooming (voksne, der gør seksuelle tilnærmelser til mindreårige på nettet, red.) og udbredelsen af porno på nettet. Medierne har også en tendens til at beskrive brugen af sociale medier ved hjælp af et sprog, der minder om det, der anvendes til at tale om en afhængighed.
Det er derfor ikke så overraskende, at forældres udgangspunkt, når de vil tage en samtale med deres børn om deres færden på nettet, er præget af overdreven bekymring og en antagelse om, at unge bliver kontaktet af rovdyr eller har adgang til skadeligt eller ulovligt indhold.
Vi har gennem flere år løbende lavet spørgeundersøgelser blandt unge om deres oplevelser på nettet. Vores seneste undersøgelse er baseret på 8.223 svar. Et af de spørgsmål, vi stiller, er: "Har du nogensinde været ked af noget, du blev udsat for online?". Selvom der er forskelle på svarene mellem aldersgrupperne, fandt vi, at andelen af unge, der svarede "ja", er omkring 30 procent. Eller sagt på en anden måde: Mere end to tredjedele af de unge, der blev undersøgt, havde aldrig haft en ubehagelig oplevelse online.
Samtidig stemmer de ubehagelige oplevelser, som de 30 procent svarer, de har haft, ofte ikke overens med de ekstreme historier, som medierne beretter om. Vores analyse af svarene viste, at de unges negative oplevelser i langt højere grad skyldtes krænkende kommentarer fra jævnaldrende og nyhedsartikler om aktuelle begivenheder.
Denne forskel på de unges oplevelser og mediernes dækning betyder, at unge er tilbageholdende med at tale med voksne om deres bekymringer. De er bange for at blive skældt ud, at voksne vil overreagere, eller at de voksne kan gøre problemet værre, end det måske er. De voksne, som de unge måske henvender sig til, skal lægge vægt på at forklare, at det ikke vil ske, og at de kan hjælpe.
Hvordan man kan hjælpe
Der er tre ting, som unge konsekvent har fortalt os i løbet af projektet og i vores tidligere undersøgelser, som voksne kan gøre for at hjælpe. Det er: lyt og forstå - døm dem ikke.
Samtalerne er vigtige, ligesom det er vigtigt at vise interesse for de unges liv på nettet. Men samtalerne behøver ikke at være konfronterende. Hvis en mediehistorie om unge og farer på nettet bekymrer eller alarmerer forældre, behøver samtalen ikke at begynde med: "Gør du det her?". Den indledning kan resultere i en defensiv reaktion, og samtalen slutter hurtigt. Det ville være meget bedre at introducere emnet med spørgsmålet: "Har du set denne historie? Hvad synes du om det?"
Det er også vigtigt at samarbejde med andre, såsom skoler. Hvis en forælder har bekymringer, kan det være en god idé at tale med lærerne. Det kan være en god måde at støtte op om de unge. Lærerne kan også holde øje med, om den unge ikke opfører sig som normalt, eller om der er sket ændringer i gruppedynamikken blandt deres jævnaldrende.
Og selvom de ikke ser nogen ændringer i adfærden, vil sådanne drøftelser mellem forældre og lærere etablere en platform for diskussioner om bekymringerne, og hvor de kommer fra. Dermed vil både forældre og skoler have samme fokus. Det er nemlig vigtigt, at de unge får ensartede tilbagemeldinger og støtte.
Skoler vil også have mulighed for at etablere samarbejde med relevante rådgivende organisationer, hvis det er nødvendigt.
I sidste ende ønsker vi, at unge føler sig trygge ved at bede om hjælp og modtage den. Det er særligt vigtigt, for hvis de ikke føler, at de kan spørge om hjælp, er det langt mindre sandsynligt, at det problem, de står over for, vil blive løst - og der er en risiko for, at tingene kan blive værre uden støtte fra voksne.
Denne artikel blev første gang bragt hos det britiske forskningsmedie The Conversation, der formidler nyheder og synspunkter inden for det britiske akademiske miljø. Både mediet og forfatterne har givet tilladelse til denne genudgivelse.
