En bølge af opslag og annoncer af den morbide slags rammer i øjeblikket danske Facebook-brugere. Her møder du en række danske og alment kendte mediepersonligheder og erhvervsfolk, der er gået bort de senere år.

Tidligere håndboldspiller og studievært Morten Stig Christensen, tv-vært Flemming Leth og Jysk-grundlægger Lars Larsen er tre nuværende eksempler på afdøde danskere, der dukker op i dit feed.  

Opslagene kredser om deres arv og testamente, der skulle have budt på overraskelser, som ingen havde set komme. Når du klikker, havner du på artikler, der tilsyneladende er bragt i BT, hvor historierne om deres anderledes testamenter foldes ud.

I virkeligheden er der tale om et fupnummer, hvor svindlere har udvalgt folkekære danskere, der, efter deres død, misbruges til at lokke dig til at investere på falske investeringsplatforme. Artiklerne er opdigtede og stammer ikke fra BT, men skal overbevise dig om, at du kan tjene kassen ved at gøre, som de afdøde danskere angiveligt har gjort.

Svindlen er en del af lignende “testamentesvindel”, der i øjeblikket florerer på sociale medier, hvor både afdøde og levende danskere påstås at have efterladt arvinger med en noget anderledes arv. Det har vi på TjekDet for nylig beskrevet, hvor Danfoss-milliardær Jørgen Mads Clausen blev udnyttet til et næsten identisk svindelnummer.

Fantasifulde fortællinger

Facebook-opslag og annoncer, hvor de tre afdøde danskere misbruges, bruger lignende beskrivelser, der spiller på sensationelle og opdigtede “chok”, “overraskelser” og “afsløringer” i relation til påstået arv og testamenter. På den måde forsøger svindlerne at få dig til at klikke, så du kan læse, hvad det egentlig dækker over.

Svindlerne har sammensat billeder af de afdøde og pressebilleder fra deres begravelser, der er hentet fra danske mediers dækning. Det kan vi se, når vi laver omvendt billedsøgning på opslag og annoncer.

Føler du dig fristet af opslagene, havner du på en af flere hjemmesider - eksempelvis valequill.biz eller keengardenjumpermask.com - hvor en falsk BT-artikel toner frem. Hjemmesider og artikler ligner til forveksling bt.dk, men er udenlandske og registrerede anonymt. Det er et typisk tegn på, at der er tale om svindel. 

I en falsk BT-artikel med en opdigtet fortælling bliver Lars Larsen misbrugt af svindlere. Billede: Skærmbillede af falsk artikel. 

Artiklerne lader til at følge samme skabelon, hvor dele og beskrivelser går igen, men er tilpasset, så detaljer i relation til den enkelte hovedperson er sat ind. Alle artikler beskriver, hvordan de afdøde danskere var mangemilliardærer, og hvordan de skulle have testamenteret 99% af deres “aktiver” til andre end familien året inden deres død.

Familierne arvede ifølge fupartiklerne forskellige genstande, ejendomme og biler i stedet for milliarder. Og så arvede de adgang til konti på investeringsplatforme, der anvender kunstig intelligens. Investeringsplatformene hedder “Ærlig Vaultrow” og “Quantum Bridge”, hvor Ærlig Vaultrow var den samme platform, der blev nævnt i forbindelse med Jørgen Claus Madsen. De nuværende fortællinger minder på mange punkter om svindlen med Jørgen Mads Clausen - han er dog ikke gået bort.  

Fælles for de afdøde danskere er, at de tilsyneladende har genereret store beløb gennem investeringsplatformene. De mange penge skal arvingerne nu beslutte, hvad der skal ske med. 

I en nærmest identisk artikel bliver Morten Stig Christensen også misbrugt til samme svindelnummer. Billede: Skærmbillede af falsk artikel. 

Artiklerne byder på falske udtalelser fra familiemedlemmer og advokater, der taler om arven, og hvad der skal ske med den. Det fremgår ikke af artiklerne, hvad “familierne” beslutter, men i stedet udpensles det, hvad investeringsplatformene kan, hvordan handler sker automatisk, og hvordan du med kun 1.660 kr. kan komme i gang med at tjene en formue.

Du skal blot melde dig til en af investeringsplatformene, og så vil du blive ringet op af en “officiel repræsentant”. Personen, der ringer dig op, er i virkeligheden svindler, og vedkommende vil forsøge at overtale dig til at investere mere og mere. Til sidst er alle dine investeringspenge væk. Det kan du læse mere om her. 

Netværk af sider

For at du kan begynde at investere gennem de særlige AI-investeringsplatforme, skal du finde vej til artiklerne og tilmeldingsformularerne. Til det formål har svindlerne opbygget et netværk af Facebook-sider, der udsender opslag og annoncer, som målrettes danske Facebook-brugere.

Facebook-siderne, TjekDet har fundet frem til, er alle sider, der tilsyneladende er blevet hacket og overtaget. Flere af dem har tilhørt musikere, men er nu omdannet til annoncefabrikker, der spytter svindelannoncer ud på samlebånd. Vi har identificeret mindst syv sider, der på overfladen fremstår legitime og med tusindvis af følgere, og hvor flere er verificerede, men som i virkeligheden er kontrolleret af svindlere. Flere af siderne er de samme, der også udsendte - og fortsat udsender - annoncer om Jørgen Claus Madsen. 

Der findes utallige opslag og annoncer, hvor en af de tre afdøde danskere agerer blikfang for svindlen. Her er det Lars Larsen. Billede: Skærmbillede af svindelannonce. 

TjekDets research viser, at de verificerede Facebook-sider “Vaya Con Dios” og “TOY” er eksempler på overtagne sider med titusindvis af følgere, der sender annoncer ud med Morten Stig Christensen eller Lars Larsen. Annoncer og opslag med Flemming Leth stammer primært fra siden “Trending Lens”. Fælles for de tre og de øvrige identificerede sider er, at de administreres af personer fra flere forskellige lande, hvor især Vietnam og Ukraine går igen. Det kan vi se, når vi på siderne klikker “Om” og derefter “Sidegennemsigtighed”. Netop Vietnam og Ukraine går ofte igen, når vi undersøger svindelsider på Facebook.

Samlet set står Facebook-siderne bag over 1000 svindelannoncer med titusindvis af visninger, der henvender sig til både danske og udenlandske Facebook-brugere. Det kan vi se, når vi undersøger siderne og deres annoncer i Facebooks Annoncebibliotek.

Er du i tvivl, om en hjemmeside er sikker at bruge, kan du med fordel slå den op på tjekpånettet.dk. Her vil det ofte fremgå, om en hjemmeside er markeret som indeholdende malware, phishing eller svindel. 

Er du faldet i fælden og har oplyst dine kreditkortoplysninger til svindlerne, bør du kontakte din bank.

Hvis du kan lide TjekDets artikler og vil være sikker på ikke at gå glip af den nyeste, så følg os på Facebook ved at klikke her. Du kan også tilmelde dig TjekDet's gratis nyhedsbrev, hvor vi tipper dig om vores seneste faktatjek - direkte i din mailindbakke. Tilmeld dig nyhedsbrevet her.