Droner over Danmark: 10 spørgsmål, vi stiller os - og eksperternes bedste bud

Mandag aften blev Københavns Lufthavn lukket i flere timer, efter flere droner blev observeret i området.

Sent onsdag aften var den gal igen, da der blev observeret droneaktivitet ved Aalborg Lufthavn, som indstillede alle ind- og udflyvninger for en stund.

Senere - natten til torsdag - meldte Syd- og Sønderjyllands Politi, at der også var droner ved lufthavnene i Esbjerg, Sønderborg og Flyvestation Skrydstrup. Torsdag eftermiddag bekræftede Forsvaret, at der også blev set droner ved Jydske Dragonregiments kaserne i Holstebro.

Men hvad kan vi egentlig sige om hændelserne, som myndighederne betegner som hybride angreb?

Selvom det er sparsomt med konkret information, har TjekDet spurgt en række eksperter og bedt dem at give deres bedste bud.

Hvor langt væk fra kan dronerne være kommet?

Alexander With, der er militæranalytiker ved Forsvarsakademiet, siger, at der findes droner, der kan flyve hele vejen fra Rusland.

Henrik Skov Midtiby, der er lektor ved SDU Dronecenter på Syddansk Universitet, vurderer, at i hvert fald en af de droner, der fløj over Københavns Lufthavn, er drevet af en benzinmotor, fordi hans indtryk er, at den befandt sig i luftrummet over Københavns Lufthavn i længere tid.

“Jeg vil sige, at den sandsynligvis er drevet af en blanding af flydende brændstof og batteri, hvilket vil give den en flyvetid på otte timer.”

Hvor er det mest sandsynligt, at de er blevet sendt af sted fra?

“Det er svært at sige, men det er nok noget nær en radius af 50 kilometer fra Københavns Lufthavn. Ellers tror jeg, at de ville komme i problemer med flyvetiden, men det er altså et forsigtigt bud herfra,” vurderer Henrik Skov Midtiby.

Alexander With vurderer, at det mest sandsynlige er, at dronerne er blevet sendt afsted fra et skib med henvisning til tidligere episoder.

“Det er under en måned siden, at tyskerne beslaglagde et russisk skib, mistænkt for at flyve droner over kritisk infrastruktur.”

Hvor store er sådan nogle droner? Hvilken type kan det være?

Henrik Skov Midtiby har ikke noget bud på, hvilken type droner der er tale om, udover at de ifølge ham kan være brændstof- og batteridrevne. Men han har et bud på størrelsen af dem.

“Jeg vil tro, de vejer 10-15 kilo og i hvert fald har en længde på en meter fra propelspids til propelspids.”

Ifølge Alexander With er der to forskellige bud på, hvilken type drone det kan have været.

Den ene, som han hælder mest til, er en såkaldt Orlan-10-drone. Den er udviklet til det russiske militær. Hans andet bud er den iranskudviklede drone, der kaldes Shahed.

En Orlan-10-drone er cirka to meter bred, har en vingefang på 3,1 meter og vejer 12,5 kilo. Dens maksimale flyvehastighed er 150 kilometer i timen.

I slutningen af august skød Ukraine netop en russisk Orlan-10-drone ned. Rusland har brugt den type af drone under hele krigen mod Ukraine. I en artikel fremgår det, at det kan flyve 110 kilometer ad gangen.

Efter TjekDets interviews har forsvarsminister Troels Lund-Poulsen sagt, at politiet er i besiddelse af billedmateriale af dronehændelserne. Han uddyber dog ikke nærmere detaljer om dronerne.

Ifølge seneste melding fra forsvarsminister Troels Lund-Poulsen er dansk politi i besiddelse af billedmateriale af dronehændelser. Der er dog fortsat ikke nærmere meldinger om, hvilke typer af droner der ses på materialet. Foto: Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix

Hvis de kan komme langt væk fra, hvorfor bliver de så ikke opdaget?

Ifølge Amelie Theussen, som er lektor på Forsvarsakademiet, ser det ud til, at dronerne måske fløj lavt, og det kan have betydet, at de uforstyrret kunne flyve ind over det danske luftrum.

“Luftrummet er inddelt i nogle forskellige lag og geografiske zoner, hvor der er nogle begrænsninger for, hvad man må og ikke må, og hvordan de forskellige lag bruges, så de er reguleret forskelligt,” siger hun og tilføjer:

“Dronerne er måske fløjet i et stykke af luftrummet, som vi ikke overvåger konstant på samme måde som andre lag, fordi det også er det lag, hvor folk flyver med hobbydroner, og børn leger med droner. Så det bliver ikke opdaget og rapporteret, indtil de kommer et sted hen, hvor man bliver opmærksom på dem. I det her tilfælde var det så, da de nærmer sig kritisk infrastruktur.”

Alexander With tilføjer, at de fleste civile radarer ikke kan opfange droner, hvis de er for små eller flyver for langsomt.

Kan man efterfølgende se, hvilken rute dronerne tager?

“Hvis man har det rette grej på rette tid og sted, ja. Men det er jo svært, fordi det er angriberen der vælger tid og sted,” siger Alexander With.

Amelie Theussen lægger vægt på, vi ikke ved, om myndighederne er lykkedes med at følge efter dem, men at der er en række teknologier, der kan tages i brug. Om Danmark har kapaciteten til det, ved hun ikke, men mulighederne er der i hvert fald, understreger hun.

Henrik Skov Midtiby forklarer, at der helt sikkert har været form for kommunikation mellem operatør og drone. Hvis man har overvåget lufttrafik undervejs eller har haft systemer der overvåger datatrafikken i et område, kan man måske godt sige noget ud fra det.

“Hvis den overvågning har fundet sted, så ville man kunne sige at dronen er her og operatøren er her, hvis dronen altså har opereret på et af de typisk kommercielle systemer vi kender”, siger Henrik Skov Midtiby.

Har EU dobbelt så mange soldater og tre gange så mange tanks som USA?

Ville det have været muligt at sætte efter dronerne med droner, fly eller helikopter?

Efter TjekDet havde talt med eksperterne, holdt de danske myndigheder et pressemøde torsdag aften.

På det pressemøde sagde chefen for PET, Finn Borch, at man havde efterfulgt dronerne med helikopter.

“Vi har haft helikoptere i luften under begge situationer. Jeg vil ikke gå direkte ind i den operationsplan, som har kørt, men vi har været i stand til også at se de objekter. Vi har forsøgt at følge dem og bringe dem til standsning, men det er vi ikke lykkedes med,” lød det fra Finn Borch.

Hvilket land har kapaciteten til at lave den her slags operation?

Alexander With siger, at erhvert større land er i stand til at lave den slags operation, vi har set i Danmarks luftrum de seneste dage.

Amelie Theussen tilføjer, at operationen i princippet godt kan laves af en enkeltperson, men når det virker så koordineret og varer ved over flere dage, så tegner det ifølge hende et billede af, at der er noget større i gang, som en statslig aktør formentlig står bag.

Hvilke interesser eller motiver kan aktører have i at flyve over lufthavne og militære områder?

Amelie Theussen handler dronehændelserne om at skabe opmærksomhed og forstyrre den almindelige dagligdag.

“Ved at flyve ind over kritisk infrastruktur forsøger man at skabe usikkerhed, frygt samt splid mellem myndigheder og befolkningen. Derudover forsøger man at indhente informationer om, hvordan vores respons er, og om der er nogle mønstre, man kan genkende i responsen,” siger hun og fortsætter.

“Det er en slags efterretningsindhentning for at blive klogere på, hvordan Danmark reagerer. Ved at flyve ind over militære områder kan man også danne sig et overblik over, hvordan sådan nogle områder i Danmark ser ud, men vi ved ikke specifikt, hvor dronerne var henne, og hvad de har set.”

Alexander With er enig med Amelie Theussen i, at motivet kan være skræmme, afskrække, sprede frygt og tvivl, og at man forsøger at aflede opmærksomheden fra Ukraine og/eller teste vores reaktion og beredskab.

Over de seneste dage har flere danske lufthavne i tidsrum haft lukket for al flytrafik på grund af dronaaktivitet. Det står stadig ikke klart, hvor dronerne kom fra, eller hvem der havde sendt dem afsted. Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Hvorfor skød de dem ikke ned, når de flyver ind over et militært område?

Alle tre eksperter påpeger, at man formentlig ikke har skudt dronerne ned af frygt for følgeskader, fordi både den ammunition, man har skudt dronen ned med, og selve dronen falder ned et sted.

“Man laver jo en risikovurdering, hvor man holder proportionalitet op mod selve truslen, man ser i dronerne. Hvis man skyder den ned, kan den lande i en brændstoftank i en lufthavn, som eksploderer, i et hus eller falde ned i hovedet på personer. Så truslen har ikke været mere akut, end at de flyver rundt og forstyrrer,” siger Amelie Theussen.

Hvor i verden har der været lignende episoder?

Der har været flere lignende episoder i andre NATO-lande i de senere år. I slutningen af august blev et skib i Kielerkanalen boardet af de tyske myndigheder, fordi man mistænkte, at der fra skibet var blevet opsendt en drone, som skulle overvåge Tysklands kritiske maritime infrastruktur.

I starten af august fandt man i nærheden af en militærbase i Litauen en russisk drone med eksplosiver. Dronen var inden da blevet set flere steder over landets hovedstad Vilnius.

Episoden fik straks Litauen til at bede NATO om øjeblikkelige foranstaltninger til at styrke dets luftforsvar.

Tilbage i 2022 blev flere droner først set over flere svenske atomkraftværker efterfulgt af kongeslotte, militære områder og lufthavne.

I forløbet lykkedes det svensk politi at anholde en af droneoperatørerne, som viste sig at være en russisk mand. Han hævdede dog blot at være turist.

Hvis du kan lide TjekDets artikler og vil være sikker på ikke at gå glip af den nyeste, så følg os på Facebook ved at klikke her. Du kan også tilmelde dig TjekDets gratis nyhedsbreve, hvor vi tipper dig om vores seneste faktatjek, advarer om digital svindel og deler seneste nyt om mis- og desinformation – direkte i din mailindbakke. Tilmeld dig nyhedsbrevene her.