Eksperter afviser Per Stig Møllers påstand om mandat til invasionen af Irak

Der var et FN-mandat, da Danmark med allierede invaderede Irak i 2003. Sådan lød det fra daværende udenrigsminister for Konservative Folkeparti, Per Stig Møller, da han deltog i en radiodebat med Margrethe Auken fra SF i radioprogrammet Svingdøren på P1 den 30. august. Også da Per Stig Møller blev udfordret på påstanden, fastholdt han, at der var et FN-mandat.

Som daværende udenrigsminister spillede Per Stig Møller selv en hovedrolle, da et snævert flertal i Folketinget i marts 2003 besluttede at gå med i den amerikansk-ledede militærkoalition i Irak, hvor diktatoren Saddam Hussein ifølge amerikanske og britiske efterretninger var i besiddelse af masseødelæggelsesvåben.

Men ligesom der ingen masseødelæggelsesvåben var at finde i Saddam Husseins arsenal, var der heller ikke noget mandat fra FN til at invadere Irak. Det siger fem danske og internationale eksperter samstemmigt til TjekDet.

Blandt andre Tonny Brems Knudsen, lektor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet, som i forbindelse med invasionen i marts 2003 nærlæste alle de relevante FN-resolutioner og afviste, at der var mandat til at gå i krig.

Det samme gjorde Sean D. Murphy, professor i international ret på George Washington University Law School, i 2004, da han undersøgte de juridiske argumenter bag invasionen af Irak og konkluderede, at der ikke var hold i noget af det.

Mary Ellen O’Connell, som er juraprofessor ved International Peace Studies på University of Notre Dame, forklarer til TjekDet, at FN's Sikkerhedsråd har beføjelsen til at godkende brug af magt ud over de strenge begrænsninger, der gælder for stater i FN-pagtens artikel 51, og da USA ønskede at gå i krig med Saddam Hussein i 2003 besluttede Sikkerhedsrådet, at en ny resolution var nødvendig.

“Det var der ikke flertal bag,” siger hun til TjekDet.

I Svingdøren bliver Per Stig Møllers påstand også anfægtet af både værten og meddebattøren Margrethe Auken, som er tidligere mangeårigt medlem af Folketinget og Europa Parlamentet for SF.

I radioprogrammet holder Per Stig Møller dog fast i sin udlægning og henviser til, at en FN-resolution fra november 2002 blev brugt som mandat til invadere Irak fire måneder senere, den 20. marts 2003.

Men er det sandt, at den fire måneder gamle resolution kunne betragtes som et FN-mandat til at invadere Irak?

Resolution om våbeninspektion

Det korte svar er nej. Sådan lyder konklusionen fra en række eksperter, TjekDet har talt med.

Det er dog ikke helt uden grund, at Per Stig Møller hiver FN's resolution 1441 fra november 2002 frem. Det fremgår nemlig af resolutionen, at hvis Irak ikke samarbejder med FN, kan det få “alvorlige konsekvenser” for landet. Resolutionen kom i forlængelse af, at USA og Storbritannien i løbet af 2002 pressede på med påstande om irakiske masseødelæggelsesvåben, og de fik efter lange forhandlinger FN's Sikkerhedsråd til i november at vedtage resolutionen om nye våbeninspektioner.

Men ifølge eksperterne gav det ikke grundlag for at gå militært ind i Irak.

“Hovedsageligt fordi resolutionen ikke fastslår præcist, hvad der ville ske, hvis Irak ikke efterkom de mange tidsfrister for indgivelse af oplysninger om Iraks atomanlæg,” siger Frederik Harhoff, der er professor i folkeret ved Syddansk Universitet, til TjekDet.

Han tilføjer, at hvis man i resolutionen fra november 2022 havde ønsket, at medlemsstaterne kunne tage væbnede midler i brug, så ville det have fremgået meget klarere.

“Man kunne for eksempel bruge den formulering, som man har brugt nogle gange før: "Sikkerhedsrådet bemyndiger medlemsstaterne til at tage alle nødvendige midler i brug". Den formulering fremgik ikke af resolutionen,” siger Frederik Harhoff.

Lektor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet Tonny Brems Knudsen forklarer, at der efter vedtagelsen af resolutionen i november 2002 ingen tvivl var om, at der skulle en ny resolution til, hvis man ville gå ind i Irak med militær magt.

Ifølge Tonny Brems Knudsen stod det klart, at Sikkerhedsrådet skulle bestemme, hvad der videre skulle ske, efter at FN's våbeninspektør havde fremlagt sine resultater, eller hvis de havde sagt nej til en våbeninspektion.

“Så der var ingen uklarheder. FN’s Sikkerhedsråd skulle i 2003 give et mandat til fornyet magtanvendelse, og det gjorde de ikke,” siger han.

Har Anders Fogh aldrig sagt, der var masseødelæggelsesvåben i Irak? Jo, flere gange

Forsvarer sig med konklusion fra eget ministerium

Per Stig Møller har ikke ønsket at medvirke i et interview med TjekDet. Han skriver i stedet i en mail, at det, han skulle og skal forholde sig til, er konklusionen fra Justitsministeriets folkeretskontor, og de vurderede, at der var et mandat.

“Endda stærkere end i 1998, hvor Socialdemokratiet og Radikale Venstre fik Folketingets opbakning til at følge USA og Storbritannien ind i en krig med Irak. Men selvfølgelig er der diskussion om sagen, den ændrer bare ikke min opfattelse baseret på vore jurister, som Folketinget normalt tog til efterretning,” skriver Per Stig Møller.

Justitsministeriets folkeretskontors konklusion i notatet Det juridiske grundlag for iværksættelse af militære forholdsregler mod Irak er ganske rigtigt, at der var et juridisk grundlag for en militær aktion i Irak i marts 2003.

Den 20. marts 2003 indledte USA og Storbritannien en storstilet invasion af Irak, selvom FN's Sikkerhedsråd ikke havde givet mandat til det. Dagen efter vedtog Folketinget, at Danmark skulle gå med. Foto: Cris Bouroncle / AFP

I notatet henviser folkeretskontoret til to FN-resolutioner fra 1990 og 1991, nærmere bestemt resolution 678 og 687. Det var nemlig dem, der blev brugt som juridisk grundlag, da den daværende SR-regering i 1998 foreslog en militær aktion mod Irak. Og de kunne - ifølge juristerne i Justitsministeriet - derfor også bruges som et mandat til at gå ind i Irak i 2003.

Men resolutionerne fra 1990 og 1991 kan man ikke bruge som FN-mandat i 2003, lyder det fra de eksperter, vi har præsenteret Per Stig Møllers argument for.

Den 2. august 1990 invaderede Saddam Husseins irakiske tropper Kuwait, og FN-resolutionerne fra samme år og året efter gav medlemsstaterne mandat til at befri Kuwait med alle nødvendige midler og desuden genoprette fred og sikkerhed i området. Det forklarer Tonny Brems Knudsen.

“Men der er ikke noget i resolutionen fra 1990, som kan give mandat 12 år frem i tiden til et nyt angreb på Irak, for Kuwait var for længst befriet, og der var ikke er nogen trussel mod fred og sikkerhed i området i 2003,” siger han.

Nej, det amerikanske konsulat i Irak blev ikke ramt af iransk missil

Et andet problem ved at henvise til resolutioner fra 1990 og 1991 er ifølge Tonny Brems Knudsen, at der i mellemtiden er kommet en ny resolution om situationen i Irak - den fra november 2002, og det er den seneste resolution, der gælder.

“Og den siger klart, at det er FN's Sikkerhedsråd, der skal bemyndige et nyt angreb, og at de skal træde sammen igen for at gøre det,” siger han.

Frederik Harhoff giver samme vurdering.

“Resolutionen fra 2002 handlede om Iraks vilje til at samarbejde med FN’s våbeninspektører, og hvad våbeninspektørerne fandt. I 1990 var der tale om et væbnet overgreb mod en anden stat, Kuwait, og det er det værste, man kan begå. At man ikke ville samarbejde med nogle FN-observatører, der bevægede sig rundt i landet for at finde nukleare anlæg, var en meget mindre forseelse,” siger han.

Hvis du kan lide TjekDets artikler og vil være sikker på ikke at gå glip af den nyeste, så følg os på Facebook ved at klikke her. Du kan også tilmelde dig TjekDets gratis nyhedsbreve, hvor vi tipper dig om vores seneste faktatjek, advarer om digital svindel og deler seneste nyt om mis- og desinformation – direkte i din mailindbakke. Tilmeld dig nyhedsbrevene her.