Har Anders Fogh aldrig sagt, der var masseødelæggelsesvåben i Irak? Jo, flere gange
-
Tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen har aldrig sagt, at Irak havde masseødelæggelsesvåben.
-
Det bedyrer han i DR-programmet ‘Tæt på sandheden undersøger’.
-
Men det er forkert. Anders Fogh Rasmussen sagde flere gange, inden Folketinget besluttede at gå med i Irak-krigen, at Irak havde masseødelæggelsesvåben.
-
Han lagde dog også vægt på Saddam Husseins manglende samarbejdsvilje som begrundelse for at deltage i krigen.
"Jeg har aldrig talt om, at der var masseødelæggelsesvåben i Irak".
Sådan siger tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) i DR-satireprogrammet 'Tæt på sandheden undersøger'.
Anders Fogh Rasmussen var statsminister, da et snævert flertal i Folketinget i marts 2003 besluttede at gå med i den amerikansk-ledede militærkoalition i Irak, hvor diktatoren Saddam Hussein ifølge amerikanske og britiske efterretninger var i besiddelse af masseødelæggelsesvåben.
Men fra dansk side havde beslutningen om at gå i krig i Irak altså ifølge Anders Fogh Rasmussen ikke noget med masseødelæggelsesvåben at gøre.
“Det var ikke derfor, vi gik med. Det var, fordi Saddam Hussein ikke ville samarbejde,” siger han i ‘Tæt på sandheden undersøger’.
Men det er ikke korrekt, at Anders Fogh Rasmussen aldrig har sagt, at der var masseødelæggelsesvåben i Irak. Det sagde han flere gange, før beslutningen om at gå i krig blev endelig – blandt andet i Folketingssalen og til et EU-topmøde.
Både dengang og især i eftertiden lagde Anders Fogh Rasmussen dog også vægt på, at det spillede en stor rolle for Danmarks deltagelse i Irak-krigen, at Saddam Hussein nægtede at samarbejde med FN.
Tæt på sandheden undersøger - Fin pris til Anders Fogh
En sjælden indrømmelse fra Anders Fogh Rasmussen giver ham en meget særlig og fin pris 🏅 Jonatan Spang møder den tidligere statsminister i 'Tæt på sandheden undersøger' - se med nu på DRTV.
Slået op af DR2 i Torsdag den 7. august 2025
Tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) sagde forleden i DR-satireprogrammet 'Tæt på sandheden undersøger', at han ikke har talt om, at der var masseødelæggelsesvåben i Irak". Udtalelsen falder i ovenstående video cirka 59 sekunder inde. VIDEO: Indlejret opslag fra DR på Facebook.
Fogh: “Vi ved det”
Ifølge TjekDets research sagde Anders Fogh Rasmussen første gang offentligt, at Irak havde masseødelæggelsesvåben den 6. september 2002 efter et møde i Det Udenrigspolitiske Nævn.
“Jeg er ikke det mindste i tvivl om, at han (Saddam Hussein, red.) råder over masseødelæggelsesvåben og ønsker at fremstille dem. Det kan verden ikke være ligeglad med,” sagde han dengang til Ritzau.
Godt to måneder senere – den 14. november 2002 – gentog han påstanden i Folketingssalen: “Vi er overbeviste om, at regimet i Irak i dag besidder masseødelæggelsesvåben og missiler.”
Ifølge både Jyllands-Posten, Information og Politiken gjorde Anders Fogh Rasmussen det ligeledes klart til et EU-topmøde i Bruxelles i marts 2003. Det var i de dage, at et snævert flertal i Folketinget besluttede at gå med i Irak-krigen.
“Irak har masseødelæggelsesvåben. Det er ikke noget, vi blot tror. Vi ved det. Irak har selv indrømmet, at de har haft sennepsgas, nervegas og miltbrand, men Saddam Hussein vil ikke afregne. Han vil ikke fortælle os, hvor og hvordan de våben er blevet destrueret. Det ved vi fra FN's inspektører, så der er ingen tvivl i mit sind,” sagde Anders Fogh Rasmussen til mødet med Europas ledere.
Og netop den afsluttende pointe har Anders Fogh Rasmussen både dengang og især i krigens langvarige efterspil fremhævet: At Danmark gik ind i Irak, fordi Saddam Hussein nægtede at samarbejde med FN om at give adgang til FN-repræsentanter, der skulle undersøge, om landet rent faktisk havde masseødelæggelsesvåben.
Han brugte allerede argumentet i førnævnte tale i Folketingssalen den 14. november 2002, og han sagde det også i månederne efter, at Danmarks deltagelse i Irak-krigen blev en realitet. Også i sin bog fra 2016, ‘Viljen til at lede’, var argumentet, at det ikke handlede om masseødelæggelsesvåben, men om Saddam Husseins kolde skulder til FN.
”Den kendsgerning, at der ikke blev fundet masseødelæggelsesvåben i Irak, er ikke ensbetydende med, at grundlaget for den militære aktion mod Saddam Hussein var fejlagtig,” skriver han ifølge Mandag Morgen i bogen, inden han uddyber:
”Min beslutning var som nævnt ikke baseret på sikre beviser for Saddam Husseins lager af masseødelæggelsesvåben; den var baseret på hans manglende samarbejde med FN.”
Kort efter, at et snævert flertal i Folketinget havde besluttet, at Danmark skulle deltage i Irak-krigen, afholdt statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) pressemøde om beslutningen. Her uddybede han de mange grunde til at forsøge at vælte Iraks diktator, Saddam Hussein, men han sagde ikke direkte, at Irak besad masseødelæggelsesvåben. Han nævnte blot risikoen for det.
Politisk varm kartoffel
Forud for Danmarks deltagelse i Irak-krigen var der stor politisk debat om bevæggrundene for at gå med i krigen. Og den fortsatte i mange år efter.
I juni 2012 nedsatte den daværende socialdemokratisk ledede regering Irak- og Afghanistankommissionen, der blandt andet havde til formål at undersøge grundlaget for Irak-krigen.
Kommissionen blev dog nedlagt af den nye Venstre-regering i juni 2015, kort efter at blandt andre Anders Fogh Rasmussen var blevet indkaldt til afhøring.
I februar 2019 kom så en længe ventet krigsudredning, der konkluderede, at Anders Fogh Rasmussens VK-regering tilbageholdt vigtige oplysninger for Folketinget eller strammede oplysninger – blandt andet i spørgsmålet om Iraks påståede besiddelse af masseødelæggelsesvåben.
Eksempelvis vurderede Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) ifølge udredningen, at der ikke fandtes sikre beviser på, at Irak havde masseødelæggelsesvåben. Alligevel blev det forbehold ikke kommunikeret tydeligt nok af regeringen.
Den burde “i højere grad have understreget, at vurderingerne byggede på antagelser og ikke sikker viden”, lyder det i den flere hundrede sider lange udredning.
Over for DR afviste Anders Fogh Rasmussen i forbindelse med offentliggørelsen af krigsudredningen, at han personligt havde “strammet” oplysninger.
“Jeg har i hvert fald ikke selv siddet og strammet nogen som helst af de vurderinger, jeg har fået,” sagde han til DR og fortsatte:
“Selv om der måtte være nogle oplysninger, som ikke er givet videre til Folketinget, så må det stå klart for enhver, at der selvfølgelig vil være konsekvenser ved at gå ind (i Irak, red.) – og ikke at gøre det.”
TjekDet har forelagt Anders Fogh Rasmussen, at han i ‘Tæt på sandheden undersøger’ siger, at han aldrig har sagt, der var masseødelæggelsesvåben i Irak, selvom han har sagt det flere gange. Det har ikke været muligt at få en kommentar.
Hvis du kan lide TjekDets artikler og vil være sikker på ikke at gå glip af den nyeste, så følg os på Facebook ved at klikke her. Du kan også tilmelde dig TjekDets gratis nyhedsbreve, hvor vi tipper dig om vores seneste faktatjek, advarer om digital svindel og deler seneste nyt om mis- og desinformation – direkte i din mailindbakke. Tilmeld dig nyhedsbrevene her.
