Anholdelse medfører stor debat: Flere klager over politiet, men færre får medhold

“Har det danske politi været på kursus i USA?”

Sådan lyder en af reaktionerne på en video, der har vakt stor debat på sociale medier. I videoen kan man se politiet foretage en anholdelse af Adam Dyrvig Tatt, chefredaktør på mediet Danwatch, på Christianshavn i København. 

Han blev efter egen forklaring stoppet af politiet, fordi han kørte på cykel med sin telefon i hånden. Ifølge Adam Dyrvig Tatt eskalerede situationen herefter, fordi han ikke ville oplyse sit navn og fødselsdato, og han har forklaret til B.T., at betjenten vred armen om på ham, da han bad om lov til at træde et par skridt væk og ringe til sin kone.

I sidste ende skulle der tilsyneladende fire betjente og en omgang peberspray til for at få ham anholdt og under kontrol, efter han angiveligt modsatte sig politiets anvisninger. 

Flere på sociale medier mener, at politiets behandling var for hårdhændet, mens andre mener, at de var i deres gode ret til at agere, som de gjorde.

Adam Dyrvig Tatt har sidenhen klaget til Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP), men på sociale medier påpeger flere deltagere i debatten, at borgere har svært ved at få medhold i klagesager om politiets adfærd. 

Men hvordan ser statistikkerne egentlig ud? 

TjekDet har foretaget en gennemgang af DUPs årsberetninger fra 2012, hvor den første udkom, og frem til 2022, som er de nyeste tal, og den viser rigtig nok, at meget få får medhold i deres klager. Og tallet er faldende.

Få sager ender i kritik

Tilbage i 2012 førte 7,2 procent af de såkaldte realitetsbehandlede sager til kritik af politipersonalets adfærd, mens det tal var faldet til 4,9 procent procent i 2022. Tallet har dog været lavere, nemlig i 2020, hvor det var 2,4 procent. 

Realitetsbehandlede sager er fraregnet de tilfælde, hvor klagen enten er blevet tilbagekaldt, afvist som forældet, afvist som grundløs eller sluttet ved såkaldt notitsbehandling. I 2022 skar det lidt mere end 300 af adfærdssagerne fra.

Hvis DUP finder grundlag for at udtale kritik, kan der blive rejst en disciplinærsag mod den eller dem, der har udvist kritisabel adfærd. Det er Rigspolitiet eller anklagemyndigheden, der træffer afgørelse om en eventuel disciplinærsag.

Der er også afgørelser, hvor DUP ikke udtaler kritik af politiet, men anerkender, at mødet med politiet er fundet beklageligt eller uhensigtsmæssigt - altså en beklagelse. Det skete i 4,6 procent af sagerne i 2012, og i 2022 var tallet nede på 3,4 procent. I 2017 og 2018 var tallet på sit højeste med 7,1 procent.

I perioden fra 2012 til 2022 er der blevet registreret flere og flere klager over betjente og politiet generelt. Det indbefatter altså også klagesager, der omhandler andet end politiets adfærd – primært færdselssager og straffesager, hvor politifolk har misbrugt deres beføjelser – for eksempelvis misbrug af fortrolige oplysninger. 

I 2012 var der 1.612 sager mod 2.302 i 2022 - en stigning på 43 procent - hvilket er det højeste siden oprettelsen af DUP i 2012. Det er dog ikke alle sager, hvor der falder en afgørelse – nogle bliver sendt videre til en anden myndighed eller afvist, fordi den eksempelvis falder for forældelsesfristen.

Hvad angår antallet af adfærdsklagesager, hvor DUP når frem til en afgørelse, har der også været en stigende tendens. I perioden 2012 til 2022 er antallet af årligt afgjorte adfærdsklagesager steget fra 632 til 960 - en stigning på 52 procent.

I de ti år med en uafhængig politiklagemyndighed er bunken af klagesager altså vokset, mens andelen, der får medhold i klagen, er dalet. 

Selvom Jesper Asring Jessen Hansen, der er politiforsker og adjunkt ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet, ikke vil vurdere, om tallet for antal sager, der fører til kritik, bør se anderledes ud, så bider han mærke i, at det er lavt. Og det undrer ham, at tendensen til kritik af eller beklagelse fra politiet er faldende. 

“Især når man tænker på, at folk nok efterhånden ved, hvor svært det er at få medhold i en sag hos DUP, inden de går i gang,” siger han.

Adam Diderichsen, politiforsker og post.doc. ved Institut for Statskundskab på Syddansk Universitet, tør heller ikke konkludere noget, selvom han sagtens kan se et mønster, hvor flere borgere klager, men færre får medhold i deres klager. Det afholder han sig blandt andet fra, fordi det ikke er hvert år siden 2012, at tallene for kritik af politiet er faldet.

Rigspolitiet og Politiforbundet anbefalede i 2009, at betjente fremover skulle bære numre på uniformen. Anbefalingen kom efter, at myndighederne flere gange i forbindelse med klagesager over politifolk havde haft svært ved at identificere involverede betjente. Foto: Jacob Ehrbahn/Politiken/Ritzau Scanpix

Og der er ifølge Adam Diderichsen ikke foretaget forskning, som har undersøgt, hvorfor færre får medhold i dag, hvorfor tallene har varieret, og hvem der har ansvaret.

“På den ene side kunne politiet måske se et mønster, hvor borgere klager over mindre ting, mens en anden opfattelse hos borgerne, der ikke får medhold, kunne være, at det er svært at få ret over for politiet,” siger han.

“Måske klager borgerne over mindre ting – det vil nok være den opfattelse, politifolk har. Det kunne også skyldes, at det er svært at få ret over for politiet – og det vil nok være opfattelsen hos de borgere, der ikke får medhold. Men det er rent gætværk,” siger han. 

Men én ting tør han godt slå fast.

“Der ser ud til at være et problem i tillidsforholdet mellem borger og politi, uanset om det så er den ene part, den anden part eller begge, der har ansvaret for det. Så tallene er et krisetegn,” siger Adam Diderichsen.  

Han forklarer, at man også ved meget lidt om, hvilke situationer der giver anledning til klager over politiets adfærd.

“Det kunne jo godt være, at der var et mønster, hvor det især drejer sig om nattelivet eller  visitationszoner. Men det er mig bekendt aldrig undersøgt ordentligt,” siger Adam Diderichsen.

Stigende behandlingstid

Jesper Asring Jessen Hansen påpeger, at der til gengæld er forsket i, hvordan folk oplever mødet med klageinstansen. Og her viser et studie fra 2019, at 73 procent er utilfredse efter at have klaget til DUP.

De adspurgte siger blandt andet, at de ikke forstår begrundelsen bag afgørelsen, at tilsynet er forudindtaget til fordel for politiet, og at sagsprocessen er for lang.

Og netop behandlingstiden er også steget i DUPs levetid. I 2012 blev der i gennemsnit brugt 91 dage på at behandle en klagesag, og det tal er steget til 135 dage i 2022, hvilket er det højeste i perioden. 

“Det må alt andet lige betyde, at DUP er væsentlig mere bebyrdet, end den har været tidligere,” siger Jesper Asring Jessen Hansen.

DUP: Har ikke undersøgt årsag bag tallene

TjekDet har spurgt DUP, om de selv har undersøgt, hvorfor der er et stigende antal registrerede politiklagesager og realitetsbehandlede adfærdsklagesager. 

Det har de ikke, oplyser de i en mail til TjekDet. Deres opfattelse er dog, at det blandt andet kan skyldes, at borgerne i højere grad har fået kendskab til DUP. De tilføjer, stigningen generelt er fordelt over alle sagstyper - der er altså ikke sket en stigning inden for et specifikt område som adfærdssager. 

TjekDet har også spurgt DUP, om de har undersøgt, hvad der ligger til grund for, at meget få sager ender i kritik eller beklagelse. Det svarer de ikke på i mailen, men forklarer i stedet, hvordan de behandler de enkelte sager.

Til spørgsmålet om, hvorfor deres behandlingstid er steget siden 2012, giver DUP ikke nogen konkret forklaring, men pointerer blot, at behandlingstiden også har varieret i perioden. DUP skriver desuden, at de generelt har fokus på behandlingstiden og løbende er opmærksom på, “om der er trin i sagsbehandlingsprocessen, der kan forbedres”. 

DUP skriver på deres hjemmeside, at de nu er gået ind i sagen om Adam Dyrvig Tatts anholdelse på Christianshavn den 13. september 2023. De har ikke yderligere kommentarer til sagen.