Bemærk Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Henrik Dahl kalder forskningsartikler pseudovidenskab. Hans udlægning er forkert og skævvridende, siger forskerne bag

Indsigt 21. jun 2021  -  7 min læsetid
Tjekdet
Forsknings- og uddannelsesordfører for Liberal Alliance, Henrik Dahl, under et møde i folketingssalen tirsdag den 9. marts 2021.  Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
  • Liberal Alliances Henrik Dahl mener, der bedrives pseudovidenskab og aktivisme på landets universiteter, og han har fundet en håndfuld forskningsartikler, der angiveligt beviser det

  • I et facebookopslag har han gengivet forskningsartiklerne i en række citater

  • Men forskerne bag artiklerne er bestemt ikke enige i Henrik Dahls udlægning af deres forskning, som de kalder både “urimelig”, “forkert” og “skævvridende”

  • Men det er ifølge Henrik Dahl noget “hyleri”, som han ikke vil spilde tid på

 

“Mælk er symbol på hvidt overherredømme”, “social kontrol i indvandrermiljøer bekæmpes med mere skattebetalt koranundervisning” og “du er racist, hvis du bliver forarget over indvandrermiljøets store offentlige sorg over terroristen Omar Abdel Hamid El-Husseins død.” 

Blandt andet sådan opsummerer forsknings- og uddannelsesordfører for Liberal Alliance, Henrik Dahl, en håndfuld forskningsartikler i et opslag på sin facebookside. Ifølge Henrik Dahl er artiklerne udtryk for, at der er et problem med pseudovidenskab - altså noget der udgiver sig for at være forskning uden at være det - og aktivisme på de danske universiteter. 

Opslaget kommer, efter et flertal i Folketinget 1. juni stemte for en vedtagelse - ikke er at forveksle med et lovforslag - der blandt andet skulle sikre, at “politik ikke forklædes som videnskab” på landets universiteter. Afstemningen fulgte ovenpå en forespørgselsdebat om “overdreven aktivisme i visse forskningsmiljøer”, som Morten Messerschmidt (DF) og netop Henrik Dahl havde indkaldt til. 

Vedtagelsen skabte røre i universitetsverdenen. Under titlen ‘Ane Halsboe-Jørgensen (uddannelse- og forskningsminister, red.), fortæl os, hvor og hvornår vi har bedrevet noget, vi ikke må?’ underskrev 262 forskningsansatte mindre end en uge senere et opråb i Politiken, hvor de opfordrer regeringen til at trække sin støtte til vedtagelsen. 

På baggrund af opsummeringerne opfordrer Henrik Dahl i facebookopslaget sine følgere til selv at bedømme, om ikke der er et problem med pseudovidenskab og aktivisme. 

Men Henrik Dahls opsummeringer er ikke citater fra forskningsartiklerne. Det er hans egen udlægning, og forskerne bag de artikler, han henviser til, tager afstand fra dem. Udlægningerne udelader nemlig betydelige nuancer, er “urigtige” og en “skævvridning”, lyder det blandt andet fra forskerne. 

Vores egen Henrik Dahl har i månedsvis kritiseret pseudoforskning og aktivisme på universiteterne. Kritikerne siger...

Slået op af Liberal AllianceTorsdag den 10. juni 2021

Liberal Alliance, som Henrik Dahl sidder i Folketinget for, har også delt de billeder, han har lagt op på sin facebookside.


Anbefaler mere åben tilgang til religion

Et af Henrik Dahls eksempler på, at der er problemer med pseudovidenskab på landets universiteter, er rapporten ‘Magt og (m)ulighed - forhandlinger af konformitet, autoritet og mobilitet blandt etniske minoritetsborgere i Danmark’. 

“Social kontrol i indvandrermiljøer bekæmpes med mere skattebetalt koranundervisning,” opsummerer Henrik Dahl rapporten. 

Men den udlægning kan Lise Paulsen Galal, der er lektor i interkulturelle studier ved Roskilde Universitet og den ene af rapportens forfattere, ikke genkende. 

“Vi drager ikke den konklusion. Vi hverken anbefaler koranundervisning som middel mod social kontrol, eller at staten skulle finansiere sådan,” skriver hun i en mail til TjekDet. 

Ministerium sletter rapport

Udlændinge og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) fjernede sidste år rapporten ‘Magt og (m)ulighed’ fra Udlændinge- og Integrationsministeriets hjemmeside. Rapporten var ellers betalt af Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI), som hører under ministeriet. Til Altinget forklarede Mattias Tesfaye, at den blev fjernet for at undgå at skabe usikkerhed omkring regeringens politik på integrationsområdet. 

I rapporten kan man læse, at flere af kvinderne, der medvirker i undersøgelsen har fundet styrke og redskaber i koran- og arabiskundervisning, som de har kunnet anvende til eksempelvis at gøre op med social kontrol fra deres omgivelser. 

Herudfra skriver forskerne, at “vi ikke per automatik bør dømme religion eller andre identitetsunderstøttende aspekter ude, men bør se på og inddrage dem som potentielle ressourcer, der kan styrkes og anvendes i kampen for øget selvbestemmelse og ligeværd.” 

Og det er ikke en anbefaling om skattebetalt koranundervisning, som Henrik Dahl gør det til, lyder det fra Lise Paulsen Galal. 

“Vores anbefaling går på at være opmærksom på, at islam ikke per automatik er undertrykkende, men i nogle tilfælde også kan virke frigørende. En mere åben tilgang til religion kan derfor være fornuftig fra myndighedernes side,” forklarer hun. 

Hun påpeger desuden, at rapporten også indeholder eksempler, hvor kvinderne har haft erfaringer med, at religion bruges til at begrænse dem. 

"Vores anbefaling om en åben tilgang til religion er derfor heller ikke formuleret som, at religion er løsningen på problemet,” skriver hun.

Beskylder ikke nogen for racisme

Det mest kommenterede citat i Henrik Dahls facebookopslag er af studiet ‘The white tent of grief. Racialized conditions of public mourning in Denmark’ fra 2018. I studiet undersøges sorg i forbindelse med den dansk-palæstinensiske mand Omar Abdel Hamid El-Husseins død efter hans terrorhandlingen i København i 2015, hvor han skød og dræbte to mænd og efterfølgende selv blev skudt af politiet. 

Ifølge Henrik Dahl er studiets konklusion, at man er racist, hvis man bliver forarget over indvandrermiljøers sorg over Omar El-Husseins død.

Men over for TjekDet kalder Michael Nebeling Petersen, lektor ved Center for Køn, Seksualitet og Forskellighed på Københavns Universitet og forfatter til studiet, det for en “mildest talt helt urimelig udlægning”.

Til Berlingske har han og medforfatteren Mons Bissenbakker, der ligeledes er lektor ved Center for Køn, Seksualitet og Forskellighed, forklaret, hvorfor Henrik Dahls udlægning er gal. 

“Artiklen forsøger på intet tidspunkt at undersøge afsendernes intentioner eller holdninger. Når man undersøger et felt med den metode, vi anvender (affektteori og diskursanalyse), ser man alene på, hvad ordene, billederne eller andre tegn siger. Det er lidt på samme måde, som når man læser et vejskilt: Man behøver ikke at kende eller henvise til skiltemalerens holdning og intention for at kunne fortolke, at her står 'indkørsel forbudt'. Vi giver derimod en teoretisk underbygget mulighed til at forstå episoden på en anden måde end den, som dominerede i medierne,” skriver forskerne til Berlingske og uddyber videre: 

"Det fanger Henrik Dahl ikke, fordi han stirrer sig blind på ideen om, at vi beskylder 'alle danskere for at være racister'. Det gør vi ikke. Først og fremmest, fordi det forskningsmæssigt set ville være en utrolig kedelig pointe. Og for det andet, fordi vi ikke er ude og lede efter enkeltpersoners holdninger. I den udstrækning artiklen handler om racisme - og altså ikke racister-  så forsøger artiklen snarere at tænke over, hvad racisme overhovedet kan være for noget.”

'Overherredømme’ er en skævvridning

Henrik Dahl peger også på artiklen ‘Hvid mælk - om racialiseringen af mælk og laktoseintolerans i forbindelse med transnational adoption’ fra 2016 som et eksempel på pseudovidenskab blandt danske forskere. Den opsummerer Henrik Dahl med ordene: “Mælk er et symbol på hvidt overherredømme”.

Artiklen er skrevet af Mette A. E. Kim-Larsen. Og hun besidder slet ikke en forskerstilling. Hun er nemlig studerende, påpeger hun over for TjekDet, og derfor vil hun heller ikke stå som repræsentant for den danske forskerstand, siger hun. Hun havde netop påbegyndt sin kandidatuddannelse, da hun fik artiklen udgivet.

Og ifølge Mette A. E. Kim-Larsen er der flere problemer med Henrik Dahls udlægning af hendes artikel. Først og fremmest bruger hun slet ikke ordet ‘overherredømme’, som Henrik Dahl skriver. 

“Det er en skævvridning af, hvad jeg siger. Det, han skriver, er forkert. Jeg har på intet tidspunkt brugt ordet overherredømme,” siger hun.

Men i abstractet (indledende kort resume i videnskabelige artikler, red.) skriver du jo, "I find that milk comes to determine whiteness and Danishness"?

“Det er ikke det samme som 'hvidt overherredømme'. Min undersøgelse viser, at sprogbrugen om laktose-intolerans i de populærvidenskabelige artikler, jeg har undersøgt, gør hvidhed til en privilegeret position i den specifikke kontekst af adoption,” siger Mette A. E. Kim-Larsen.

I sin artikel undersøger hun betydningen af mælk for transnationalt adopterede børn i Danmark fra for eksempel Sydamerika, Afrika og Asien. Det er ganske almindeligt for folk fra disse steder ikke at kunne tåle mælk, men i forbindelse med transnational adoption til Danmark italesættes laktose-intolerans som en sygdom, finder Mette A. E. Kim-Larsen frem til i sin artikel. Hun problematiserer den 'sygeliggørelse', der dermed sker af børn og voksne fra disse områder, som adopteres til Danmark.  

Og i det perspektiv kan mælk opfattes som et symbol på danskhed og hvidhed, hvor dem, der tåler mælk, bliver en privilegeret, ikke-sygeliggjort majoritet, forklarer hun. Dem, der ikke tåler mælk, bliver derimod del af en uprivilegeret minoritet, står der i artiklen.

“Ligesom der kulturelt er betydninger knyttet til mælk omkring sundhed, er der også betydninger knyttet til mælk omkring etnicitet og hvidhed. Dem diskuterer vi bare ikke. De ligger der latent som en del af den historie, vi er født ind i,” siger Mette A. E. Kim-Larsen. 

En anerkendt, videnskabelig metode

En anden forskningsartikel opsummerer Henrik Dahl som, at “det er god videnskab at tage udgangspunkt i egne oplevelser og følelser”. 

Han henviser til artiklen ‘Race, Gender, and Researcher Positionality Analysed Through Memory Work’ fra 2017, der er skrevet af Rikke Andreassen, professor ved Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab på Roskilde Universitet, og Lene Myong, professor ved det samfundsvidenskabelige fakultet på universitetet i Stavanger i Norge. 

Rikke Andreassen er ikke enig i Henrik Dahls udlægning af deres forskning, som hun kalder for hverken rigtig eller rimelig.

“Det, der sker i Henrik Dahls opslag, er, at han tager et relativt kompliceret metodisk og teoretisk rammeværk og koger det ned til at sige, vi bare taler om følelser,” siger hun.

I artiklen beskriver og anvender forskerne en forskningsmetode, altså en videnskabelig fremgangsmåde, der kaldes memory work. Metodisk er det beslægtet med autoetnografien, hvor forskeren gør brug af sine egne erfaringer i forskningen.

“Det er en almindelig, anerkendt, videnskabelig metode, der både er beskrevet metodisk og teoretisk internationalt. I vores artikel tager vi udgangspunkt i nogle situationer, vi har oplevet som forskere, og prøver at analysere dem. Det gør vi ud fra en masse teori, så vi sidder ikke bare og piller i vores følelser,” siger Rikke Andreassen og fortsætter:

“Hvis vi havde skrevet en artikel, hvor vi bare skrev, at det er god videnskab at tage udgangspunkt i sine følelser, ville ikke blive godkendt. Det er ikke det, vi gør,” siger hun.

Hvis det var en af dine studerende, der i en opgave havde skrevet, at det er god videnskab at tage udgangspunkt i sine oplevelser og følelser, hvad ville du så sige til vedkommende?

"Jeg ville sige, at vi ikke forskningsmæssigt skal forkaste folks erfaringer og oplevelser, hverken andres eller egne. Men det er ikke det samme som, at det er dem, der styrer forskningen. Erfaringer og oplevelser skal som al anden empiri sættes i en teoretisk meningsfuld ramme og analyseres gennem et metodisk design.”

Og hvis det er det, så er oplevelser og erfaringer valide at bruge i videnskab? 

"Oplevelser og erfaringer er valide undersøgelsesmaterialer,” fastslår Rikke Andreassen.

Hun tilføjer, at hendes artikel, Henrik Dahl altså henviser til som pseudoforskning, har klaret sig gennem blindet dobbelt-fagfællebedømmelse - altså er bedømt af to forskere, som ikke ved, hvem der har skrevet artiklen - og udgivet i et internationalt tidsskrift.

Vil ikke beære hyleri med sit engagement

Henrik Dahl har ikke ønsket at svare på forskernes kritik. På sms skriver han til TjekDet: 

“Jeg vil overhovedet ikke gå ind i en diskussion af, om jeg må skrive et skarpvinklet resume. Selvfølgelig må jeg det.” 

TjekDet har spurgt ham, hvorfor der er overhovedet er behov for at skarpvinkle, hvis han faktisk mener, at artiklerne er udtryk for pseudovidenskab og aktivisme.

“I et meme? Helt ærligt.”

Ja, hvorfor ikke?

“Det er et mærkeligt spørgsmål. Som om der skulle være noget forkert ved at vinkle en forskningsartikel skarpt.”

Jeg spørger, hvorfor det er nødvendigt?

“Fordi det er sjovt og skarpt. Og en vigtig debat.”

Bliver forskningsartiklerne sværere at læse som udtryk for pseudovidenskab og aktivisme, hvis man citerer dem direkte?

“Det vil jeg ikke mene. Men det fylder mere og har et væsentligt højere lixtal.”

Jeg får dig ikke til at medvirke i et interview om forskernes kritik af din udlægning?

“Nej. Det er helt absurd, at de ikke kan tåle et skarpvinklet resume af ting, de selv har publiceret. Jeg vil simpelthen ikke beære den slags hyleri med mit engagement.”

Heller ikke hvis forskerne mener, det mere har karakter af forvanskning end skarpvinkling?

“Dem om det,” skriver Henrik Dahl altså på sms.

 

Opdateret 3. dec 2021