Stor debat om Niels’ hakkebøf: Hvor meget kød får plejehjemsbeboerne i København egentlig?

Niels bor på plejehjem i København og fylder snart 95 år. Han ønsker sig så inderligt en hakkebøf med stegte løg på sin fødselsdag. Men det kan han ikke få, for hensynet til klimaet vejer tungere end Niels’ fødselsdagsønske.

Sådan lyder fortællingen i et facebookopslag den 15. oktober fra organisationen Skattebetalerne, der hurtigt slår fast, at Niels er opdigtet, men at hans historie ikke er. Den stammer nemlig fra en analyse bestilt af Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune.

Analysen blev efterfølgende omtalt i Berlingske, og sidenhen stemplede flere folketingspolitikere ind i debatten, mens statsminister Mette Frederiksen (S) på Instagram bekendtgjorde, at det “ganske enkelt” er forkert, “at ældre mennesker på plejehjem ikke kan få det kød, som de ønsker”.

Det førte til modsvar fra flere medlemmer af Københavns Borgerrepræsentation, blandt andre overborgmester Sisse Marie Welling (SF), der på sociale medier skriver, at de københavnske plejehjem selv kan tilrettelægge, hvor meget kød de vil servere, og “dermed tage hensyn til de behov og ønsker, som de ældre har.”

Men hvor meget kød får de københavnske plejehjemsbeboere egentlig? Hvor tilfredse er de med maden og mængden af kød? Og føler de sig hørt, hvis de efterspørger mere eller mindre af en råvare?  

TjekDet er dykket ned i tallene i den analyse, som Københavns Kommune har fået foretaget.

Kød fylder mindre

Analysen er foretaget af revisionsvirksomheden BDO i juni 2026 for at belyse, hvordan Københavns Kommunes Mad- og Måltidsstrategi påvirker de ældre. Kommunens Mad- og Måltidsstrategi indbefatter blandt andet en målsætning om 90 procent økologi og minimering af CO2-aftrykket gennem øget brug af “plantebaserede proteiner, grøntsager og lokale råvarer”.

TjekDet har tidligere beskrevet, hvordan plejehjemmene på baggrund af strategien blev vejledt i – men ikke beordret til – at servere 80 gram okse-, kalve- og lammekød pr. beboer om ugen og maksimalt 500 gram af al slags kød pr. beboer om ugen.

BDO har analyseret indkøbsdata samt menuplaner i 10 ud af kommunens 39 plejehjem, de har foretaget spørgeskemaundersøgelser hos 200 plejehjemsbeboere og 607 hjemmeboende borgere med madleveringsordning, og de har interviewet både beboere, borgere, køkkenpersonale, plejemedarbejdere og afdelingsledere.

Menuplanerne viser, at plejehjemsbeboerne på 10 udvalgte plejehjem fik varme måltider med kød gennemsnitligt 18,5 gange på 28 dage. Det svarer til to tredjedele – eller 66 procent – af de varme måltider. Der tilbydes ét dagligt varmt måltid på de københavnske plejehjem.

Må ældre på plejehjem i København kun få 80 gram oksekød om ugen? Alternativet-politikers udtalelse vækker harme

Langt de fleste af de varme måltider med kød bestod af svinekød. Det var gennemsnitligt tilfældet i 12 af de 18,5 varme måltider med kød, der blev serveret på de 10 københavnske plejehjem.

Der blev derudover gennemsnitligt serveret fjerkræ fem gange og oksekød to gange i løbet af de 28 dage. Fisk og skaldyr samt bælgfrugter, linser og lignende blev serveret fire gange hver.

Der er dog relativt stor forskel på, hvor meget kød plejehjemsbeboerne får serveret på de enkelte plejehjem.

På ét plejehjem indgik oksekød eksempelvis i 5 ud af 28 varme måltider, mens det på to andre plejehjem kun var en del af ét enkelt måltid på fire uger. Svinekød var på menuen 16 gange på 28 dage på et plejehjem, men kun 8 gange i samme periode på to andre plejehjem.  

Men tallene dækker som sagt kun det ene varme måltid, plejehjemsbeboerne i Københavns Kommune får dagligt. BDO har derfor også kigget på plejehjemmenes indkøbsvaner for at blive klogere på, hvor stor en del af beboernes samlede kost i løbet af et døgn, der består af kød, og hvordan måltidssammensætningen har udviklet sig siden 2021, hvor kommunens madstrategi var trådt i kraft.  

I analysen bemærker BDO, at “den tydeligste ændring” fra 2021 til 2025 er, at kød fylder mindre i de samlede indkøb på plejehjem med produktionskøkkener – det vil sige plejehjem, der selv laver al deres mad i stedet for at få det leveret udefra.

På de plejehjem bestod den samlede kost målt i vægt i 2025 af 7,7 procent kød. Det dækker over alt fra okse- og lammekød til svinekød og fjerkræ. I 2021 var andelen 9 procent, og den er faldet næsten hvert år siden da.

Fisk og skaldyr udgjorde i 2025 2,4 procent af alle døgnets måltider, mens topscoreren var æg og mejeriprodukter med en andel på 35,2 procent. Bælgfrugter tegnede sig blot for 1,2 procent af kosten, men andelen er dog steget løbende siden 2021, hvor den lå på 0,8 procent.

Hvor tilfredse er beboerne så?

Det overordnede billede er, at de fleste beboere er tilfredse med maden på plejehjemmene, uanset om det er plejehjem med produktionskøkken eller modtagekøkken. Det samme gælder de hjemmeboende borgere, der får leveret mad af kommunen. På tværs af de tre kategorier er svarene næsten ens.

Blandt de 150 respondenter på plejehjem med produktionskøkken svarer 59 procent, at de i høj grad eller meget høj grad er tilfredse med den mad, de får serveret. Samme andel hjemmeboende borgere svarer det, mens andelen er 60 procent for beboere på plejehjem med modtagekøkken.

Omvendt svarer 13 procent på den type plejehjem, at de slet ikke eller i ringe grad er tilfredse med maden. Kun otte og ni procent af henholdsvis de hjemmeboende og beboere på plejehjem med produktionskøkken svarer det samme.

På plejehjemmene med produktionskøkken svarer flest – 42 procent – at der serveres for få grøntsager, mens 23 procent svarer, at der bliver serveret for lidt kød. Kun 4 procent på plejehjemmene med modtagekøkken svarer, at der bliver serveret for lidt kød, mens den største andel – 32 procent – svarer, at der bliver serveret for lidt fisk.

Generelt er der for flere af fødevaretyperne rimelig stor forskel i svarene fra beboerne på de to typer plejehjem, men de kan dog blive enige om, at der bliver serveret for mange bælgfrugter. 28 procent af beboerne på plejehjem med produktionskøkken og 34 procent på plejehjem med modtagekøkken svarer netop det.

Kun 4 procent af beboerne på plejehjem med produktionskøkken og 10 procent på plejehjem med modtagekøkken svarer, at der bliver serveret for meget kød.

Føler beboerne sig hørt?

Generelt er beboerne ikke synderligt tilfredse med, hvor meget indflydelse de har på den mad, der bliver serveret.

På plejehjem med produktionskøkken svarer 46 procent af respondenterne, at de slet ikke eller kun i ringe grad oplever at have indflydelse på, hvilken mad der bliver serveret. 32 procent svarer, at de i høj grad eller meget høj grad oplever at have indflydelse på maden.

På plejehjem med modtagekøkkener er tilfredsheden endnu lavere. Her erklærer 61 procent af respondenterne, at de slet ikke eller i kun i ringe grad oplever at have indflydelse på maden. 20 procent svarer, at de i høj eller meget høj grad har indflydelse.

Tilfredsheden er til gengæld helt anderledes hos de hjemmeboende borgere, der får leveret mad til eget hjem. De kan vælge mellem flere måltider og er derfor blevet spurgt, hvor tilfredse de er med udvalget af de hovedretter, de kan vælge imellem.

Her svarer 53 procent, at de i høj grad eller meget høj grad er tilfredse med udvalget. 8 procent svarer, at de i ringe grad er tilfredse, mens kun 1 procent slet ikke er tilfredse.

Borgmester: Må aldrig blive en spændetrøje

Niels på 95 år er som nævnt en person, Skattebetalerne har opdigtet. Men der står i BDO’s analyse, at “flere steder må beboernes fødselsdagsønsker om oksekød afvises som følge af hensyn til CO2-regnskabet”.

Det er ikke nævnt andre steder i analysen, og det er ikke præciseret, hvor mange tilfælde der er tale om.

TjekDet har derfor spurgt BDO, hvor udbredt det er, at beboeres fødselsdagsønsker afvises af hensyn til kommunens CO2-regnskab. De har dog tavshedspligt over for deres kunder og henviser derfor til Københavns Kommune, der ejer rapporten.

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune oplyser i et mailsvar til TjekDet, at formuleringen om oksekød på fødselsdage stammer fra de 26 interviews, BDO har foretaget, men forvaltningen kan ikke komme antallet af steder eller hændelser nærmere.

“Det er ikke opgjort, hvor mange der har nævnt det med fødselsdage specifikt. Forvaltningen er ikke bekendt med, hvor mange ”flere steder” dækker over,” skriver forvaltningen i et mailsvar.

Nej, det er ikke slut med at sige ‘mor’ og ‘far’ i Københavns Kommune

TjekDet har desuden spurgt Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, om det er en acceptabel praksis, at plejehjemsbeboere ikke kan få et madønske opfyldt på deres fødselsdag, selv hvis det er et klimatungt valg.

Til det svarer sundheds- og omsorgsborgmester Jens-Kristian Lütken (V) følgende:

“Københavns ældre skal have den mad og drikke, som de har lyst til, og i de mængder, som de har lyst til. Og det er ikke godt nok, når medarbejdere på plejehjem oplever, at de ikke kan give de ældre den mad, de ældre ønsker sig på deres fødselsdag,” skriver borgmesteren i en mail og fortsætter:

“Kommunens mad- og måltidsstrategi må aldrig blive en spændetrøje. Den skal ikke bestemme, om man skal have kød eller kål. Det er også derfor, jeg tidligere har foreslået at fritage ældreområdet fra kommunens mad- og måltidsstrategi,” siger Jens-Kristian Lütken.

Hvis du kan lide TjekDets artikler og vil være sikker på ikke at gå glip af den nyeste, så følg os på Facebook ved at klikke her eller Instagram ved at klikke her. Du kan også tilmelde dig TjekDets gratis nyhedsbreve, hvor vi tipper dig om vores seneste faktatjek, advarer om digital svindel og deler seneste nyt om mis- og desinformation – direkte i din mailindbakke. Tilmeld dig nyhedsbrevene her.