Mens befolkningen demonstrerer i Kina, flyder kinesisk Twitter over med billeder af escortpiger. Og det er næppe tilfældigt
-
Søger man efter større kinesiske byer på kinesisk på Twitter, mødes man i øjeblikket stort set kun af billeder af letpåklædte kvinder og talrige reklamer for escortbureauer og gambling-tjenester
-
Det er bemærkelsesværdigt, fordi byerne i øjeblikket er præget af de største demonstrationer i årtier
-
Demonstrationerne skyldes, at store dele af befolkningen er utilfredse med landets strenge coronapolitik
-
Men det er langt fra et tilfælde, at videoer og billeder fra demonstrationerne næsten er umulige at søge frem på Twitter, siger ekspert
-
For de mange reklamer og billeder, de drukner i, er med al sandsynlighed et koordineret forsøg på at forplumre debatten
I Kinas gader raser demonstrationerne fortsat.
Selvom det meste af verden for længst har droppet massetest, isolationskrav og forsamlingsforbud, fastholder den kinesiske regering en restriktiv coronapolitik. Den seneste uge er utilfredsheden i befolkningen mange steder blevet så stor, at usædvanligt voldsomme demonstrationer er brudt ud.
Almindeligvis ville den slags begivenheder føre til talrige billeder på sociale medier, men på Twitter er det denne gang anderledes. Søger man med kinesiske tegn efter bynavne som Beijing, Shanghai eller Hangzhou, er det ikke billeder eller videoer af demonstrationer, der dukker op. I stedet er resultatet et hav af enslydende tweets med reklamer for gambling, escortbureauer og letpåklædte kvinder i selskab med meningsløse tekstbidder.
Og selvom det måske virker mærkeligt, er det med al sandsynlighed langt fra tilfældigt, vurderer en ekspert. For mens omtale af demonstrationerne censureres på Kinas egne sociale medier, kan de kinesiske myndigheder ikke bestemme, hvad der bliver skrevet på sociale medier, der ikke er underlagt deres kontrol - i hvert fald ikke direkte.
Men de kan godt sørge for, at omtalen af demonstrationerne på Twitter drukner i alt muligt andet end videoer af sammenstød med landets politi og utilfredse borgere, der forsøger at koordinere demonstrationer.
Og det er her escortbureauerne, gambling-tjenesterne og de kryptiske tekstbidder kommer ind i billedet.
Koordineret forplumringssforsøg
Bag de mange tweets står en lang række forskellige - ved første øjekast helt almindelige - twitterprofiler. Men man skal ikke kigge profilerne ret nøje efter i sømmene, før det bliver klart, at der er noget lorent ved dem. De er nemlig alle højst sandsynligt bots. Det vil sige profiler, der ikke drives af mennesker, men af robotter med et bestemt formål.
Og i dette tilfælde er formålet enkelt. De skal forplumre debatten, vurderer Casper Wichmann, der er daglig leder af Kina-tænketanken ThinkChina, som er en del af Københavns Universitet.
“Man vil gøre det umuligt for folk at finde ud af, at der foregår demonstrationer rundt i landet ved at drukne billeder og videoer fra protesterne i alt muligt andet,” siger han.
Det er kun, hvis man søger efter bynavnene på kinesisk, at søgeresultaterne er oversvømmet af escortannoncer og gamblingreklamer. Det understreger ifølge Casper Wichmann, at der er tale om en censureringskampagne rettet mod kinesere enten internt i Kina eller expats - kinesere, der er bosat og arbejder i udlandet - rundt omkring i verden.
Men hvem står så bag det koordinerede forplumringsforsøg? Det er ifølge Casper Wichmann uklart på nuværende tidspunkt. Han peger på, at koordinerede angreb, der har til formål at drukne søgeresultater på Twitter, ikke er set før i Kina.
“Men de kinesiske myndigheder ved godt, hvordan Twitter fungerer,” tilføjer han.
Som eksempel peger han på det koordinerede angreb mod dagbladet Jyllands-Posten i 2020, hvor hundredevis af kinesiske twitter-bots oversvømmede avisens twitterprofil med spam. Angrebet fandt sted, efter avisen havde delt en karikaturtegning af det kinesiske flag, som forestillede en coronavirus.
Og i det hele taget gør myndighederne i Kina da også meget for at gøre informationer om demonstrationerne så utilgængelige som muligt for Kinas borgere.
Kineserne har som udgangspunkt ikke adgang til alle større, vestlige sociale medier, herunder Twitter, og de er derfor nødt til at benytte en VPN - en privat internetforbindelse, som skjuler ens online færden - for at tilgå dem.
Desuden er al omtale af demonstrationerne censureret på de kinesiske sociale medier, der er under myndighedernes kontrol. Det samme gør sig gældende i de traditionelle kinesiske medier.
Og så har der været forlydender om, at kinesiske demonstranter trues med anholdelse, hvis de ikke sletter billeder og videoer, der er taget under demonstrationerne.
Et mystisk escortbureau
Botternes tweets rangerer fra ligegyldige angivelser af klokkeslæt, der opdateres med nye tweets fra samme brugere med et par sekunders mellemrum til reklamer for, hvad der tilsyneladende er forskellige gambling-tjenester.
Men særligt en type opslag går igen - nemlig opslag, der omtaler en app ved navn ‘Million Fun.’
Med omtalen af appen følger ofte eksplicitte billeder og videoer af halv- eller helnøgne kvinder, og appen er efter alt at dømme en form for escortservice - eller den foregiver i hvert fald at være det.
Det er nemlig ikke umiddelbart muligt at bekræfte, at appen, eller virksomheden bag den, faktisk findes. TjekDet har søgt i adskillige både kinesiske og internationale virksomhedsdatabaser uden at finde en virksomhed med det pågældende navn.
Ifølge Casper Wichmann er det svært at sige, hvorfor det netop er en escort-tjeneste, der dominerer twitterfeedet, når man søger på større kinesiske byer.
Ifølge Washington Post er der tidligere eksempler på, at twitterkonti med mulige forbindelser til kinesiske myndigheder har anvendt escort-reklamer som led i onlinekampagner. Det har dog været med målet om at tilsmudse enkelte personer eller små grupper ved at nævne dem i reklamerne.
Sparsom sikkerhed
Spambølgen på Twitter finder sted kort efter, at Elon Musk, der for nyligt erhvervede sig det sociale medie, angiveligt har skåret antallet af ansatte fra omtrent 7.500 til 2.000.
Flere af Twitters afdelinger, der blandt andet beskæftiger sig med emner vedrørende menneskerettigheder og udenlandsk påvirkning, er blevet reduceret til kun at have enkelte ansatte.
Både før og efter Elon Musks opkøb af Twitter er der fra flere kanter blevet spekuleret i, om økonomiske interesser kunne få ham til fremover at tilgodese de kinesiske myndigheders interesser i driften af det sociale medie. Eksempelvis har det været fremhævet, at Kina er det andenstørste marked i verden for elbilsproducenten Tesla, som Elon Musk står i spidsen for. Og ifølge Casper Wichmann er det ikke utænkeligt, at det også spiller ind i dette tilfælde.
“Han har store erhvervsmæssige interesser i Kina, så man kan spekulere i, om det er bevidst, at han ikke har så stort fokus på det, der foregår i øjeblikket,” siger han.
