Ekstreme coronarestriktioner: Hvorfor holder det kinesiske styre fast i nedlukninger?

I Kina demonstrerer dele af befolkningen mod landets restriktive coronapolitik. 

Kommunistpartiet med præsident Xi Jinping i front har siden pandemiens start i december 2019 ført en nultolerancepolitik over for covid-19.

Og det har fået især de unge kinesere til at gå på gaden i protest i et omfang, man ikke har set siden 1989, hvor der blev demonstreret på Den Himmelske Freds Plads.

Men hvorfor holder det kinesiske styre fast i de benhårde restriktioner, når vi herhjemme i Danmark og resten af verden længe har levet frit?

Helt overordnet handler det både om sundhed og politik.

Lav vaccinetilslutning og immunitet

Lad os starte med at tage et kig på sundhedsaspektet.

Her er den største udfordring, at immuniteten i befolkningen hverken er lige så stærk eller udbredt, som det eksempelvis er tilfældet i Danmark. Det siger Flemming Konradsen, professor i global sundhed ved Københavns Universitet og videnskabelig direktør ved Novo Nordisk Fonden.

“På grund af Kinas nultolerancepolitik, hvor man vil undgå ethvert smittetilfælde, er der ikke opbygget den naturlige immunitet, vi har fået mange andre steder,” siger han.

Det er dog et større problem, at kun omkring 60-70 procent af den ældre del af befolkning har fået boostervaccinen. Det tal skal op i nærheden af 90 for at undgå pres på sundhedssystemet.

“Der er skabt en frygt blandt de ældre for bivirkninger, for de ser sig selv som svage - de er bange for, at selv små bivirkninger vil kunne lægge dem ned. Så der er gået noget galt i kommunikationen med de ældre,” siger Flemming Konradsen og forklarer konsekvenserne med et tænkt eksempel:

“Når du har en by med 10-15 millioner indbyggere, hvor 12 procent er over 65 år, og en tredjedel af dem ikke er tilstrækkeligt vaccinerede, så kan sundhedssystemet komme under massivt pres."

Bruger kun egne vacciner

Han tilføjer, at Kina faktisk lykkedes med en hurtig og forholdsvis stor vaccineudrulning. Men det var med deres egne vacciner, og ifølge Flemming Konradsen beskytter de ikke helt lige så længe og godt som de mRNA-vacciner, vi bruger i Danmark. 

Alligevel har Kina insisteret på at holde fast i kun at benytte deres egne vacciner. Ifølge Flemming Konradsen vil de vise borgerne og resten af omverdenen, at Kina er teknologisk overlegne og kan producere den bedste vaccine.

“Det har bare vist sig ikke at holde stik,” siger han.

Flemming Konradsen vurderer, at Kina sagtens kan købe nok mRNA-vacciner på det udenlandske marked - eller licens til at producere dem selv. Men her støder styret ind i en kattepine, de selv har skabt. 

For at tale deres egne vacciner mest muligt op har de skabt en fortælling om, at de vestlige mRNA-vacciner er farlige og slet ikke på niveau med de kinesiske. Så selv hvis de importerer udenlandske mRNA-vacciner, er det ifølge Flemming Konradsen ikke sikkert, de ældre eller øvrige sårbare vil bruge dem. 

Ikke problemfrit at genåbne 

I Danmark er vi beskyttede af, at vi har brugt effektive vacciner, og at mere end 95 procent af alle de sårbare ældre har valgt at tage vaccinen og senere boostervacciner. Og så har vi et rimelig godt sundhedssystem.

Den kombination har gjort, at genåbningen af samfundet i Danmark ikke har ført til høje indlæggelsestal, der kunne presse sundhedssystemet ud over grænsen. Men i andre lande har det ikke været lige så smertefrit, fortæller Flemming Konradsen.

“I østeuropæiske lande som Rumænien, Bulgarien og Ungarn, der ikke har nået den samme vaccinedækning, har der været mange dødsfald. Det ville være svært at stå politisk igennem, hvis der kom lige så mange dødsfald i Kina,” siger han.

Clashes erupted between demonstrators and police in Shanghai as protests over China's stringent COVID restrictions flared for the third day and spread to several cities https://t.co/knbPuyvkyl pic.twitter.com/K6G02cOZC1

— Reuters (@Reuters) November 28, 2022

Et studie fra det medicinske tidsskrift Nature Medicine estimerer, at en ukontrolleret smittespredning af covid-19 i Kina kan ende med at koste 1,5 millioner mennesker livet og belaste landets sundhedssystem til over 15 gange dets kapacitet. 

Malet sig op i et hjørne

Men det er ikke kun et spørgsmål om befolkningens sundhed, der ligger til grund for den massive nedlukning af samfundet. Der er også et magtpolitisk aspekt, forklarer forskere, TjekDet har talt med.

For at holde befolkningen i ave under pandemien har den kinesiske regering forsøgt at male et glansbillede af den kinesiske nultolerance-strategi ved at fortælle, hvor mange millioner mennesker, der er døde af covid-19 i de vestlige lande, mens dødstallet i Kina fortsat er lavt. 

Og det bider nu styret i bagen, forklarer Yang Jiang, der er seniorforsker med særligt fokus på Kina ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS).

“Styrets propaganda om farerne ved corona har ført til, at mange er blevet bange for at blive smittet. Og samtidig har regeringen forsøgt at fremme en fortælling om, at Kina i langt højere grad passer på sin befolkning, end vestlige lande gør.” 

Protesterne imod den kinesiske regerings nultolerance over for Covid-19 har ført til sammenstød mellem demonstranter og politi. Billeder og videooptagelser viser, at mange oplever håndhændet behandling. Foto: Hector Retamal/AFP/Ritzau Scanpix

Det har været regeringens fortælling længe, og ifølge Yang Jiang er det svært for dem at undslippe deres propaganda nu, fordi de er nødt til at stå fast på deres nultolerancestrategi.

Samme pointe har Jesper Willaing Zeuthen, der er lektor i kinastudier ved Aalborg Universitet. 

“Den kinesiske regering har investeret enormt meget politisk kapital i fortællingen om, at de har valgt den rigtige coronastrategi gennem hele pandemien. Hvis regeringen pludselig indrømmer, at de har taget fejl, så taber de deres legitimitet.” 

Og den nuværende situation har gjort det endnu mere risikabelt for regeringen, forklarer han. 

“Hvis man lemper restriktionerne nu, så viser man, at demonstrationerne virker. Det vil også  betyde, at flere får mulighed for at samle sig i gaderne, og så kan protesterne sprede sig langt hurtigere,” siger Jesper Willaing Zeuthen. 

Ifølge Mette Thunø, der er ph.d. og lektor i kinastudier ved Aarhus Universitet, vil styret fremstå mere sårbart, hvis de begynder at få meget kritik rettet imod sig.

“Kinas Kommunistiske Parti må frygte for sin overlevelse, hvis man begynder at se dødstal i millioner som følge af coronasmitte, når strategien hidtil har været at holde dødstallet nede på et minimum ved at indespærre folk i lange perioder og blot at lade stå til i forhold til den kinesiske økonomi” siger Mette Thunø.