Bemærk Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

"Staten kidnapper børn": Misinformation om myndighedernes anbringelser af børn har spredt sig i Norden

Indsigt 7. mar 2023  -  11 min læsetid
This describes the image
Mistillid, propaganda og hadtale ramte børneforsorgen i de enkelte nordiske lande. Men der har været forskellige variationer. Foto: Nathalie Damgaard Frisch
  • De seneste år har påstande om, at børn enten bliver stjålet, kidnappet eller på anden måde fjernet uberettiget af sociale myndigheder spredt sig i de fleste nordiske lande

  • Påstandene ligner hinanden på tværs af landegrænser, men de er spredt på forskellige vis

  • Og påstande i ét land, har ofte forbindelse til påstande i andre lande

  • Artiklen bygger på omfattende research lavet i et samarbejde mellem de fire nordiske faktatjekmedier Faktisk.no, Faktabaari, Källkritikbyrån og TjekDet

Skrevet af: Redaktionen

Misinformation om børn, der bliver bortført af sociale myndigheder, er et velkendt fænomen i de fleste nordiske lande, men at det samtidig er et fænomen med regionale variationer, har ikke været velkendt – indtil nu.

I april 2022 blev en arabisk video delt på YouTube med påstanden, at de finske sociale myndigheder kidnapper børn for at sælge dem med fortjeneste.

"De tager barnet, og så sælger de barnet. Ikke for at tage sig af barnet og flytte det til en bedre familie, men for penge," hævdes det i videoen.

”Når en socialarbejder ser dig med dine glade og sunde børn, planlægger hun at iscenesætte en situation, hvor hun kan bortføre dem. Socialarbejdere tager barnet og tjener 1.000 euro om dagen,” lyder det videre.

I modstrid med sandheden hævdes det også i videoen, at de finske sociale myndigheder fjerner indvandrerforældres børn til brug i narkotikatests, sexhandel og andre former for udnyttelse.

This describes the image
Skærmbillede fra YouTube. Foto: Faktabaari

Kontoen bag videoen, Shuoun Islamiya, som drives af den egyptiske blogger Mustafa Al-Sharqawi, havde tidligere offentliggjort lignende anklager mod svenske sociale myndigheder.

Det finske faktajekmedie Faktabaari var det første medie i Finland, der rapporterede om propagandaen mod de sociale myndigheder, der spredes i arabisktalende miljøer i Finland. Faktabaari blev opmærksom på problemet gennem det nordiske samarbejde mod misinformation og desinformation, NORDIS.

Mervi Pantti, professor i medie- og kommunikationsstudier ved Universitetet i Helsinki, og en del af NORDIS-forskerholdet forklarer, at desinformationskampagnen ikke bør ses som et angreb alene rettet mod de sociale myndigheder på børneområdet i sig selv.

”De sociale myndigheder på børneområdet er bare et perfekt offer at bruge i et større politisk mål, fordi historierne kan skabe meget stærke følelser af uretfærdighed, diskrimination og had mod myndigheder,” siger hun.

Indledende kampagne mod Sverige 

Mens eksistensen af desinformation rettet mod de sociale myndigheder er velkendt i nogle af de nordiske lande, er det mindre kendt, at lignende former for misinformation er almindelige i hele regionen. Nu kan et samarbejde mellem de nordiske faktatjekmedier Faktabaari, Faktisk.no, Källkritikbyrån og TjekDet løfte sløret for forbindelser – og uligheder – mellem indholdet og målgrupperne af denne type misinformation på tværs af Norden.

Videoen om Finland var bestemt ikke Mustafa Al-Sharqawi’s første desinformationskampagne mod et nordisk land. Bare et par måneder forinden bemærkede den svenske myndighed for psykologisk forsvar en kampagne mod svenske sociale myndigheder, der havde ingen andre end Shuoun Islamiya som afsender. Mustafa Al-Sharqawis desinformationskampagne mod Sverige blev skabelonen for den efterfølgende kampagne mod Finland.

I midten af januar 2022 blev falske påstande om de svenske sociale myndigheders systematiske handel med børn mødt af en koordineret opbakning på Twitter, hvor beskyldningerne blev ledsaget af trusler om vold og terrorisme.

Shuoun Islamiya har fastholdt sit fokus på Sverige siden lanceringen af kampagnen i januar sidste år.

This describes the image
Skærmbillede fra Shuoun Islamiya. Foto: Källkritikbyrån

Forud for Shuoun Islamiyas kampagne havde opslag på sociale medier om sager, hvor børn blev fjernet fra deres forældre af de sociale myndigheder, vakt opmærksomhed blandt muslimske indvandrere.

Doku, der laver undersøgende journalistik, berettede, at opslagene ofte misinformerede om den behandling, disse børn modtog. Opslagene påstod fejlagtigt, at muslimske børn blev tvunget til at konvertere til kristendom, spise svinekød, drikke alkohol, og at muslimske piger blev voldtaget og tvunget til at fjerne deres slør.

This describes the image
Skærmbillede fra Facebook. Foto: Källkritikbyrån

Angreb på homoseksuelle par

Senere, i efteråret 2022, udgav det svenske influencerpar, John og Johan Valencia, bogen Miriam and the Magical Sweater inspireret af deres eget familieforhold - et homoseksuelt par med to adoptivdøtre.

Efter bogens udgivelse angreb Shuoun Islamiya-skaberen Mustafa Al-Sharqawi parret. I en video hævdede Mustafa Al-Sharqawi, at Sverige havde kidnappet et barn og givet det til et homoseksuelt par, mens han fejlagtigt påstod, at 'Miriam', navnet på bogens hovedperson, er et muslimsk navn.

Videoen fik titusindvis af visninger, og et stort antal hadefulde og homofobiske kommentarer blev sendt i retning af Valencia-familien. Aktarr, et arabisk nyhedsmedie baseret i den svenske by Malmø, udgav tilmed en artikel, der indeholdt de samme falske påstande.

"Vi så dette omtalt hos store medier og fejlede i vores faktatjek. Vi vil offentliggøre en rettelse og er virkelig kede af dét, der er sket," sagde redaktøren på Aktarr, Kotada Yonus, til den svenske avis Sydsvenskan, da han blev konfronteret med de urigtige oplysninger i historien.

Som et resultat af de usande nyheder baseret på Mustafa Al-Sharqawis påstande modtog John og Johan Valencia hundredvis af hadefulde beskeder og trusler.

"Det gør ondt, dels fordi det ikke er rigtigt, og fordi det er svært at håndtere falske anklager, men også fordi det handler om vores families og vores datters sikkerhed og tryghed," siger John Valencia til den svenske nationale tv-station SVT.

Det svenske faktatjekmedie Källkritikbyrån har uden held forsøgt at få en kommentar fra både Mustafa Al-Sharqawi og Aktarr.

”Enten tager du dine børn tilbage eller dør som en martyr”

I onlinegrupper, der er dedikeret til kritik af og i nogle tilfælde had mod sociale myndigheder, udvikler diskussionerne sig ind i mellem til trusler om vold og endda terrorisme. Et medlem af facebookgruppen 'Familiens frihed' delte i midten af januar en TikTok-video og hævdede, at den svenske stat kidnapper vores børn for at tjene penge.

This describes the image
Skærmbillede fra Facebook. Foto: Källkritikbyrån

I en anden facebookgruppe, 'Barnets ret', delte et medlem et opslag om en bombetrussel mod det lokale socialkontor i den svenske by Skara. Et andet medlem svarede: "Godt, de fortjener det".

This describes the image
Skærmbillede fra Facebook. Foto: Källkritikbyrån

Ikke alle falder for desinformationen, og nogle har endda ændret holdnding undervejs. Først sagde en far, der begyndte at føre kampagne mod sociale myndigheder i Sverige, til Mustafa Al-Sharqawi i et interview i december 2021, at myndighederne kidnapper børn. 

Nu, mere end et år senere, har faren skiftet spor og har planer om at starte en ny organisation for at hjælpe forældre, når myndighederne behandler deres sager, men også for at imødegå konspirationsteorier.

”Jeg startede en desinformationskampagne. Nu starter jeg en anti-desinformationskampagne,” sagde han til den svenske avis Svenska Dagbladet.

Det perfekte mål

Forskning viser, at mis- and desinformation desværre hurtigt spreder sig vidt og bredt. Og det er Mustafa Al-Sharqawis desinformation et godt eksempel på, siger Mervi Pantti.

”Beskyttelse af børn er et meget følelsesmæssigt og intimt område. Det handler både om små børn og vores hjem, hvor myndigheder trænger sig på og tager det dyrebareste, man har,” siger hun.

Det gør sociale myndigheder på børneområdet til det perfekte mål for folk som Mustafa Al-Sharqawi og andre, der ønsker at skabe mistillid til myndigheder, som er et typisk mål for spredere af desinformation.

Mervi Pantti peger på en video fra Sverige som eksempel:

”Man kan se vredeselementet i selve budskabet, og det er endda visualiseret vrede, hvor forældre græder og råber, at de ikke har set deres børn. Og dertil er der vrede i kommentarsporene på sociale medier, som også bidrager til spredningen," mener hun.

Importeret af Hizb Ut-Tahrir til Danmark

Mens Danmark ikke var et direkte mål for Shuoun Islamiyas desinformationskampagner, gjorde den islamistiske bevægelse Hizb Ut-Tahrir et forsøg på at tilpasse elementer af kampagnen til en dansk kontekst i begyndelsen af 2022, da desinformationskampagnen mod de sociale myndigheder i Sverige var på sit højeste. 

I februar afholdt organisationen et virtuelt møde med fokus på tvangsfjernelser af muslimske børn, med titlen "Tvangsfjernelser som et værktøj i assimilationspolitikken". En Hizb-Ut-Tahrir-talsmand kritiserede de svenske myndigheder.

This describes the image
Skærmbillede fra det virtuelt møde arrangeret af Hizb Ut-Tahrir. Foto: TjekDet

I en videooptagelse af mødet hævder Hizb-Ut-Tahrir-talsmanden fejlagtigt, at tvangsfjernelser af muslimske børn er en del af dansk assimilationspolitik, og at de, der beskæftiger sig med tvangsfjernelser og adoptioner, er uddannet i at vurdere, i hvilket omfang islamiske værdier er en del af et hjem, når myndighederne skal vurdere, om et barn skal fjernes fra sine forældre.

Senere på mødet hævder talsmanden, at myndighedernes fokus på muslimer betyder, at de er særligt glade for at fjerne børn fra muslimske familier. En gruppe kvinder med tilknytning til Hizb Ut-Tahrir gentog også kritikken i et dansksproget opslag på deres facebookside.

I Danmark er det ikke tilladt at registrere borgeres religiøse tilhørsforhold. Det er derfor ikke muligt at give nøjagtige tal for antallet af muslimske børn, der fjernes fra deres forældre.

Ikke desto mindre har det tidligere danske Social- og Ældreministeriet i 2021 lavet en analyse baseret på tal fra 2019, hvor der fremgår anmeldelser og fjernelser opdelt efter etnicitet. Som TjekDet tidligere har berettet, bekræfter tallene ikke påstanden om, at myndigheder i Danmark er mere tilbøjelige til at fjerne børn og unge fra MENAP-regionen og Tyrkiet, som er lande, hvor størstedelen af befolkningen er muslimer.

Vi har både kontaktet talsmanden i videoen og Hizb Ut-Tahrir, men de har ikke reageret på vores henvendelser. 

Men i et faktatjek fra sidste år medgiver talsmanden overfor TjekDet, at islamiske værdier ikke officielt optræder som et kriterium for børnesager og tvangsfjernelser, men han holder fast i, at islamiske værdier indirekte er et kriterium.

”Det skyldes ikke alene en kulturel bias hos den enkelte sagsbehandler, men en gennempolitisering af området for ‘opdragelse’ og bekæmpelse af det, man kalder ‘social kontrol’, ‘æresrelaterede konflikter’ samt ‘radikalisering’ og ‘ekstremisme.’ Det er stærkt politiserede begreber, der i realiteten omfatter almindelige muslimske normer, værdier og identitetsdannelse,” skrev han i en mail til TjekDet.

Ifølge talsmanden er det ikke antallet af fjernelser, der afgør, om tvangsfjernelser er et politisk redskab i Danmark. 

Norske forældre samles i store grupper mod 'Barnevernet'

Mens Norge stort set gik fri af Shuoun Islamiyas desinformationskampagne, viser erfaringer ikke desto mindre, hvordan sociale myndigheder på børneområdet er et ideelt mål for misinformation, men også at de norske sociale myndigheders sagsbehandling har været genstand for juridiske udfordringer ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol – i nogle tilfælde tabte myndighederne sager.

Anklagerne mod de norske myndigheder begyndte allerede i 2011, da et indisk par i Stavanger blev frataget deres to børn. I de følgende år gik tusindvis af demonstranter rundt om i verden på gaden for at protestere mod de norske myndigheder, og det norske ord 'Barnevernet', den norske instans, der tager sig af beskyttelse af børn, blev et bandeord på flere sprog.

I 2012 organiserede støttere af det indiske par en protest i New Delhi. Sagen er siden blevet genstand for en Bollywood-film. I 2016 blev der organiseret protester mod Barnevernet i 20 lande, herunder Polen, Rumænien og Storbritannien. Tidligere har den tidligere tjekkiske præsident, Milos Zeman, sammenlignet norske børnebeskyttelsestjenester med det nazistiske lebensborn-program.

Ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg er Norge til dato blevet dømt for menneskerettighedskrænkelser i 15 sager om beskyttelse af børn.

I dag vokser grupper, der er modstandere af den norske børneforsorg, på sociale medier i Norge. Forældre i krise søger hjælp i grupper, der er præget af brugere, der blotlægger personlige oplysninger samt polarisering, problemer med systemet og misforståelser af, hvad der er fakta. Konspirationsteorier om, hvordan systemet fungerer, er almindelige, og det samme er opfordringer til og trusler mod offentligt ansatte.

Der er mindst 25 norske grupper, sider og personlige profiler, der har samme mål: At radikalt ændre de norske myndigheder på børneoområdet. Men påstandene i grupperne adskiller sig ikke væsentligt mellem medlemmernes etniske eller religiøse baggrund.

Ikke (kun) misinformation

I Norge, i modsætning til i Sverige og Danmark, er de mest almindelige påstande i disse grupper ikke nødvendigvis falske og ofte knyttet til eksisterende kritik af de norske myndigheder på børneområdet.

De mindste grupper har kun et par hundrede følgere, mens den største følges af næsten 25.000, viser en nylig gennemgang foretaget af det norske faktatjekmedie Faktisk.no og dagbladet VG. De største grupper er offentlige, så alle kan se, hvad der deles i dem. Andre grupper kræver medlemskab.

I alt har grupperne, siderne og profilerne over 140.000 følgere. Men da nogle kan være overlappende medlemmer, er det præcise tal sandsynligvis lavere.

I en række artikler og faktatjek om Barnevernet udgivet i slutningen af 2022, undersøgte Faktisk.no nogle af de mest udbredte påstande i disse grupper. Her er nogle eksempler:

Børneforsorgen stjæler børn

This describes the image
Skærmbillede fra Facebook. Foto: Faktisk.no

Teknisk set er denne påstand ikke nem at faktatjekke. For hvad betyder det, at forsorgen ”stjæler børn”? Det er dog muligt at få nogle faktuelle oplysninger på det rene. Ser man kun på antallet af gange, børn bliver fjernet af myndighederne, kan man se en faldende tendens. Fra 1.516 børn i 2018 til 981 børn i 2021. Omkring halvdelen af børnene kommer senere tilbage til deres forældre.

Børneforsorgen stjæler børn for at tjene penge

Påstanden minder om den, som Shuoun Islamiya delte, nemlig at myndighederne "stjæler børn for profit".

Ligesom i Finland er denne påstand taget fra en nyhed fra 2015 af den norske tv-station NRK. Her fremgik det, at nogle plejeforældre modtager op til 60.000 norske kroner månedligt fra de sociale myndigheder. Det er naturligvis langt fra at bevise, at myndighederne "stjæler børn for profit".

This describes the image
Skærmbillede fra facebookopslag fra den norske tv- og radiostation NRK. Foto: Faktisk.no

Den norske myndighed på børneområdet fjerner flere børn fra deres biologiske forældre end noget andet sammenligneligt land, og anbringelser i Norge sker oftere som tvangsfjernelser.

Denne påstand er tæt knyttet til, at Norge er blevet dømt ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol for krænkelser i 15 sager om beskyttelse af børn.

This describes the image
Plakaten deltes på Facebook og skulle vise, at Norge har større andel tvangsanbringelser end andre lande. Foto: Faktisk.no

Men påstanden er falsk. Statistisk ligger Norge tæt på Danmark og Tyskland. De norske myndigheder gennemfører færre anbringelser end Sverige og Finland, men flere end USA og England.

Ifølge Marit Skivenes, der forsker i børns velfærd ved Bergens Universitet, er det også forkert, at de norske anbringelser i højere grad sker med tvang end i lande som Danmark, Sverige og Finland.

”I det norske system er alle anbringelsessager, der er kommet for domstolene, defineret som tvangsanbringelser, selv hvis forældrene samtykker,” siger hun

Misinformation tilpasser sig

Adspurgt om de forskellige typer af misinformation på børneområdet i de nordiske lande påpeger Åsa Wikforss, der er professor i filosofi og en profileret teoretiker på misinformationsområdet ved Stockholms Universitet, at propaganda og misinformation er yderst adaptiv.

”Propaganda fungerer på den måde, at man kigger på den lokale situation, og så finder man ud af, hvad der kan udnyttes her. Mulighederne for udnyttelse vil være forskellige fra land til land,” siger hun.

”I Norge virker det som om, at misinformationen om de sociale myndigheder på børneområdet når ud til folk, der er mindre drevet af kulturelle værdiforskelle, og det tror jeg ikke er en tilfældighed. I Sverige kunne man udnytte forskellene meget mere, end man kunne i Norge, fordi indvandringen ikke har været stor i Norge. Men det spredes formodentlig også til folk med lav tillid til myndighederne i Norge," siger Åsa Wikforss og tilføjer, at hun mener, at misinformation om sociale myndigheder udnytter eksisterende samfundssplittelser og gør dem større.

Forvrænger en faktisk nyhedshistorie

Kampagner mod de sociale myndigheder på børneområdet er ofte baseret på forvanskede gengivelser af andre mediers nyhedshistorier. For eksempel bygger Shuoun Islamiya-videoen om Finland på en granskning af finske børnehjem for at styrke videoens påstande om menneskehandel og misbrug.

Historien, som blev udgivet af den finske tabloidavis Iltalehti, handler om de stigende udgifter til plejefamilier i Finland, hvor kommuner i nogle tilfælde har betalt plejeinstitutioner op til 1.000 euro om dagen for anbringelse af et barn.

Men i modsætning til påstandene i YouTube-videoen handler artiklen ikke om menneskehandel, men om hvordan private plejeinstitutioner har gjort en profitabel forretning ud af at drive institutioner for anbragte børn og unge. Så i YouTube-videoen er den korrekte historie taget ud af kontekst og brugt til propaganda.

En tidligere mindre udbredt form for misinformation

Angreb på tilliden til de sociale myndigheder i Finland er ikke nyt. I 2011 fulgte en udsendelse på den finske tv-station Yle Johan Bäckman, der er kendt for at sprede anti-finsk propaganda, på en af hans foredragsrejser i Rusland. På turen fremsatte Johan Bäckman grundløse anklager mod de finske sociale myndigheder om menneskerettighedskrænkelser og kaldte børnebeskyttelsen i landet for "politisk terror".

Johan Bäckmans budskab vandt gehør i Rusland, og i 2012 måtte den finske regering reagere på påstande om mishandling af russiske familier i Finland. Emnet er blevet taget op gentagende gange siden.

Men indtil det finske faktatjekmedie Faktabaari offentliggjorde sin historie, har misinformation om børnebeskyttelse rettet mod arabisktalende samfund i Finland ikke fået den samme opmærksomhed som Johan Bäckmans påstande.

Ikke desto mindre har nogle institutioner og NGO'er været opmærksomme på, at indvandrere står over for de udfordringer, der er forbundet med kulturelle forskelle og forståelser. Og mange arabisktalende, der bor i Finland, mener, at racistiske og fordomsfulde holdninger påvirker myndighedernes beslutninger.

Ifølge Ala Saeed, der er socialvejleder hos ngo-organisationen Finsk Flygtningehjælp, er det sandsynligt, at rygter om børnebeskyttelse har været udbredt i Finland, især mellem 2015 og 2020.

Hverken Ala Saeed eller migranter, der er interviewet af Faktabaari, mener, at forestillingen om, at de socialarbejdere ville handle med kidnappede børn, er almindelig. Faktabaaris research peger på, at de eksempler, der diskuteres på sociale medier, ofte er hentet fra Sverige.

Imødegå misinformation

Der er ikke kun én ting, man kan gøre, men snarere en værktøjskasse fuld af ting, man kan gøre, argumenterer Åsa Wikforss fra Stockholm Universitet, da hun bliver spurgt, hvordan man kan imødegå misinformation.

”Hvis man ser på systemet, kan man kræve, at tech-giganterne tager mere ansvar. Og det er svært, fordi løbende moderation af indhold er vanskelig. På grund af ytringsfriheden skal moderation ske med en vis omhu og kløgtighed. Du kan kræve faktatjek og lave tekniske justeringer for at bremse informationen på sociale medieplatforme, så tingene ikke kan deles så hurtigt som nu.”

Åsa Wikforss ser også potentiale for at gribe ind på individniveau.

”Der kan gøres mere for at beskytte folk mod des- og misinformation ved at lære, hvordan desinformation virker, hvilke teknikker der bliver brugt, hvad man skal være opmærksom på, og hvad der kendetegner pålidelige kilder,” slutter hun.

Denne artikel er lavet i et samarbejde mellem de nordiske faktatjekmedier svenske Källkritikbyrån, norske Faktisk.no, finske Faktabaari og danske TjekDet som en del af NORDIS-samarbejdet. Redaktør: Morten Langfeldt Dahlback. Rapporteret af: Daniel Greneaa Hansen (TjekDet), Eva Akerbæk (Faktisk.no), Nathalie Damgaard Frisch (TjekDet), Petra Piitulainen-Ramsay (Faktabaari), Pipsa Havula (Faktabaari), Åsa Larsson (Källkritikbyrån), desuden med bidrag fra Miriam Huovila fra Finland.

Opdateret 9. mar 2023