Bemærk Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Tænketank anbefaler: Nyt nordisk center skal holde misinformation og tech-giganterne i skak

Indsigt 18. apr 2023  -  5 min læsetid
This describes the image
Nordisk tænketank offentliggør i dag politiske anbefalinger til, hvordan den demokratiske debat i Norden kan sikres i en digital tidsalder. Foto: Shutterstock
  • Tirsdag eftermiddag præsenterer den fællesnordiske tænketank for tech og demokrati sin rapport med 11 forslag, der skal sikre og skabe sundere vilkår for den demokratiske samtale på sociale medier

  • Tænketanken foreslår blandt andet øget fokus på moderation af indhold på sociale medier i Norden, oprettelse af et nordisk center for tech og demokrati, og så drømmer de om et nordisk socialt medie baseret på nordiske værdier

Hvordan sikrer man, at store tech-platforme som Facebook, Youtube og TikTok understøtter den offentlige demokratiske debat i Norden frem for at undergrave den?

Det er et af spørgsmålene, som Nordisk Ministerråd og Kulturministeriet har bedt en ny fællesnordisk tænketank for tech og demokrati om at undersøge. 

Arbejdsgruppen er nu klar med anbefalinger til, hvordan den demokratiske samtale i Danmark, Sverige, Norge, Finland, Island, Grønland, Færøerne og Åland får sundere vilkår på de platforme, der ifølge tænketanken for ofte rimer på misinformation, hadtale og lukkethed om for eksempel algoritmer. 

Tænketanken opfordrer blandt andet til, at der fra nordisk politisk hold arbejdes på at få big tech-platformene til at øge fokus på moderation af indhold på sociale medier i Norden. Derudover vil tænketanken have oprettet et nordisk center for tech og demokrati, der skal holde tech-giganterne til ansvar. Og så drømmer tænketanken om et nordisk funderet socialt medie, der er lettere at stille krav til og regulere.

“Det er en udfordring, at vi i højere grad henter vores information på sociale medier, for de er ikke tilmeldt pressenævnet og underlagt presseansvar. Vi bruger så lang tid på de her systemer, at de er med til at danne vores kultur og samfund,” siger Anja Bechmann, professor i kommunikation og kultur på Aarhus Universitet, og som foruden at være medlem af tænketanken også leder projektet NORDIS, der er et tværnordisk samarbejde mellem forskere og faktatjekkere i kampen mod misinformation og desinformation. 

I alt kommer tænketanken med 11 konkrete forslag til, hvordan man kan forsøge at reducere risikoen for indhold på sociale medier, der kan være til skade for demokratiet.

This describes the image
Da Jakob Engel-Schmidt (M) kort før jul overtog posten som kulturminister efter Ane Halsboe-Jørgensen (S), overtog han også ansvaret for den midlertidige Tænketank for tech og demokrati, som den tidligere S-regering nedsatte for snart et år siden. Tirsdag taler han ved et arrangement på Nationalmuseet i København i forbindelse med offentliggørelsen af tænketankens 11 anbefalinger. Foto: Miriam Dalsgaard/Ritzau Scanpix

Etablering af nordisk platform

Anbefalingerne spænder bredt fra at beskytte børn og unges trivsel og sikkerhed på internettet, til at forskere får bedre adgang til tech-platformenes data og algoritmer.

Men ifølge Anja Bechmann er den mest ambitiøse anbefaling at undersøge muligheden for at oprette nye platforme som alternativ til de sociale medier, hvor store dele af den offentlige debat i dag foregår.

Ifølge tænketanken er problemet med de eksisterende platforme nemlig, at deres ejerskab ligger i enten USA eller Kina, hvor værdier som transparens, ejerskab, behandling af data og hensyntagen til minoriteter er næsten fraværende. 

“Det grundlæggende problem er, at ejerskabet ligger i nogle geopolitiske områder, som vi ikke har kontrol over. Derfor vil vores værdier aldrig nogensinde gøre sig gældende andet end på bagkant og som en lappeløsning, medmindre vi tager større ejerskab over for de platforme, vi har,” siger Anja Bechmann til TjekDet.

Tænketankens 11 anbefalinger

  • Opret et nordisk center for teknologi og demokrati for at støtte håndhævelsen af europæisk teknologiregulering, dele erfaringer og udvikle nye politikker.
  • Beskyt børn og unges trivsel og sikkerhed online og pres på for mere borgerkontrol.
  • Opret en online portal til vidensudveksling om digital informationskompetence.
  • Støt frivillige, der faciliterer online fællesskaber, hvor demokratisk debat udfolder sig.
  • Fremme innovation og implementering af teknologi, der støtter åben digital offentlig debat for at skabe alternativer til store online platforme.
  • Giv public service-medier en stærk digital beføjelse til online tilstedeværelse, indholdsproduktion og udvikling af platforme til demokratisk debat online.
  • Øg støtten til uafhængige faktatjekkere.
  • Pres for bedre moderation af indhold i Norden.
  • Iværksæt en nordisk taskforce for at imødegå risici for demokratiet fra desinformation genereret af kunstig intelligens.
  • Støt adgang til platformenes data og algoritmer for uafhængige forskere.
  • Rapporter om tilstanden i de nordiske digitale demokratier hvert andet år.
     

For at tage ejerskab over, hvordan platformene er indrettet, bør vi ifølge tænketanken arbejde på at lave en nordisk ejet platform med nordiske værdier i højsædet. Omend det er en drøm, mener Anja Bechmann, at det er en god vej at gå, som hun gerne ser realiseret i et større samarbejde på tværs af it-, tele- og mediesektoren og også gerne med public service-institutioner involveret.

“Alle de krav, som kommer ud af den kultur, vi har her i Norden, vil vi kunne operationalisere på en langt bedre måde, end når vi har med geopolitiske interesser at gøre.”

Øget støtte til journalistik

Udover etablering af nye nordiske platforme foreslår tænketanken også, at nordiske lande øger støtten til public service-medier og uafhængige faktatjekorganisationer ved at anerkende behovet for moderation på sociale medier. 

Ifølge Anja Bechmann er moderation på sociale medier vigtig for samfundet. Blandt andet fordi der i stigende grad bliver genereret indhold skabt af store sprogmodeller med kunstig intelligens som for eksempel ChatGPT og Midjourney. 

“Det bliver utydeligt, hvad der egentlig er kilden, og det bliver uklart, hvad og hvor meget der er konstrueret. Det ser vi som en udfordring, fordi det kan lede til, at folk uvidende kommer til at dele noget, som de tror er rigtigt,” siger hun.

Hold øje med AI

Netop den stigende tilstedeværelse af kunstig intelligens ønsker tænketanken også at holde ekstra øje med. 

Den foreslår derfor at nedsætte en nordisk taskforce, som skal holde øje med de risici for demokratiet, der er forbundet med desinformation genereret af kunstig intelligens.

Anja Bechmann peger på, at AI-genereret indhold som billeder og tekst er blevet mere avanceret end før, så falsk information kan se ægte ud. 

“Anbefalingen går både gå ChatGPT og AI-genererede billeder, for de er begge en del af det, der er en potentiel trussel i fremtiden. Det er ikke sikkert, det kommer til at være en kæmpestor udfordring, fordi man også bruger de samme modeller til at løse problemerne, men hvis vi ikke kontinuerligt følger med her, så kan det hurtigt stikke af,” siger hun og fortsætter:

“Hvis vi tror, vi kan servere nogle anbefalinger, som er gyldige om fem år, så er vi meget naive. Men vi mener, det er vigtigt at holde øje med AI-truslen, fordi det er vigtigt at have tillid til information, og at vi er på forkant med de muligheder, der ligger i teknologierne. Det er et område, vi ikke ved ret meget om, fordi vi ikke har adgang til data. Så det handler om ikke at være bagud på de her emner.”

Også EU strammer grebet om teknologivirksomheder

Det er ikke kun de nordiske lande, der har rettet et skarpt blik på tech-platformenes potentielt skadelige påvirkning af den offentlige demokratiske debat. Allerede i 2018 tog Europa-Kommissionen initiativ til et adfærdskodeks, Code of Practice on Disinformation (Adfærdskodeks om desinformation, red.), der forpligter blandt andet tech-giganterne til at levere mere konkret data om desinformation på deres platforme, være mere transparente omkring annoncører og iværksætte yderligere initiativer mod falske nyheder. Kodekset er senest blevet revideret og skærpet sidste år.

Den nordiske tænketank anerkender EU-initiativerne og anbefaler i deres rapport da også, at der etableres et decideret nordisk center for tech og demokrati, der blandt andet skal hjælpe med at stille de store platforme til ansvar, så de opfylder de krav, der er fastsat af lovgivningen med det formål at sikre demokratierne.

Foreløbig har mere end 30 organisationer forpligtet sig til at følge EU-kodekset. Blandt dem er store virksomheder som Google, LinkedIn, Twitter, TikTok, Microsoft og Meta, der ejer Facebook,  Instagram og WhatsApp.  

Teknologiplatformene skriver blandt andet under på at oplyse, hvordan de fjerner, blokerer og begrænser skadeligt indhold i reklamer og i promovering af indhold. 

De skal desuden udvikle konkrete redskaber til at bekæmpe desinformation og samarbejde med faktatjekkere. Blandt andet skal det være nemmere for platformenes brugere at anmelde indhold og hurtigt få svar tilbage fra platformen. 

Tech-giganterne forpligter sig også til at være langt mere rundhåndede med at udlevere data om desinformation. Platformene underlægger sig eksempelvis krav om i højere grad at udlevere data til brug for forskning. 

Det nye kodeks vil efter planen blive håndhævet gennem ‘Digital Services Act’, en aftale om regulering af digitale tjenester, som Det Europæiske Råd og Europa-Parlamentet indgik i april 2022. Digital Services Act omhandler alle former for ulovligt indhold på nettet og er bredere end det nye adfærdskodeks om desinformation.

Aftalen betyder, at teknologivirksomhederne kan blive straffet med bøder på op til seks procent af deres globale omsætning, hvis de ikke efterlever kravene i aftalen. Europa-Kommissionen kan også kræve øjeblikkelig handling og midlertidigt suspendere sociale medie-platforme, såfremt de ikke overholder aftalens forpligtelser.

Den fællesnordiske tænketank for tech og demokrati præsenterer sin rapport med anbefalingerne i eftermiddag, hvor også den danske kulturminister, Jakob Engel-Schmidt (M), er blandt talerne. Præsentationen efterfølges af en paneldebat.

Her er, hvad de to EU-initiativer blandt andet forpligter platformene til

  • Hurtigere reaktion på at fjerne ulovligt indhold fra deres platforme
  • Pålægges større ansvar for at håndtere indhold på deres platforme og for at beskytte brugernes rettigheder
  • Øget gennemsigtighed omkring, hvordan algoritmer fungerer, og hvordan indhold på platformene modereres
  • Øget gennemsigtighed og ansvarlighed i forhold til reklamer, der fremmer politisk eller samfundsmæssig påvirkning
  • Fremme en mere alsidig og pålidelig nyhedsdækning og støtte uafhængig journalistik
  • Fremme medie- og informationskompetencer for at øge befolkningens evne til at identificere og afvise falske oplysninger og desinformation
  • Samarbejde med tredjeparter for at identificere og fjerne falske oplysninger og desinformation fra onlineplatforme og begrænse deres spredning

 

Kilder: European-Commission on DSA, European-Commission on CoP

Bemærk: TjekDet er blandt de fire nordiske faktatjekorganisationer og fire universiteter, der deltager i projektet The Nordic Observatory for Digital Media and Information Disorder (NORDIS), der ledes af medieprofessor Anja Bechmann. Projektet har til formål at etablere samarbejde mellem forskere og faktatjekkere, som skal udmønte sig i ny viden, teknologiske løsninger, anbefalinger til journalistisk praksis samt værktøjer, som undervisere kan bruge til at styrke den digitale dannelse blandt elever og i den brede offentlighed.

Opdateret 18. apr 2023