“De er bagud på point” Politiet henlægger 3 ud af 4 anmeldelser om investeringssvindel
-
Politiet har svært ved at opklare sager om investeringssvindel
-
TjekDet har fået indsigt i tal, der viser, at politiet henlægger tre ud af fire anmeldelser. Og det er ikke tilfredstillende, lyder det fra politiet selv
-
De siger, at det ikke er let at efterforske den type sager, fordi bagmændene ofte befinder sig i udlandet
-
Forklaringen er dog også, at politiet er kommet for sent i gang med at opbygge kompetencer på området, siger en forsker
Politiet er som oftest magtesløse, når danskere bliver franarret større og mindre beløb af skruppelløse investeringssvindlere på internettet.
Sådan lyder dommen fra en politiforsker, som stiller sig i rækken af kritikere, der de senere år har kritiseret dansk politis håndtering af it-relateret økonomisk kriminalitet.
“Politiet er kommet for sent i gang med at opbygge kompetencer og organisatoriske strukturer på det her område, så de er bagud på point,” siger Adam Diderichsen, der er politiforsker ved Syddansk Universitet.
Han påpeger, at det er et teknisk svært område, som kræver digitale kompetencer, fordi svindlerne er gode til at sløre eller helt slette deres digitale spor. Og så er det også en udfordring, at svindlerne i mange tilfælde sidder i udlandet.
Det var også det, 63-årige Tina Vilykke fik at vide af sin politikreds, da hun blev franarret halvanden millioner kroner for år tilbage. Hendes sag blev henlagt.
Politiet erkender, at de har svært ved at efterforske sager om online investeringssvindel, når de trækker spor til udlandet.
“Der er ingen tvivl om, at den her type efterforskning ikke er en nem efterforskning, fordi der ofte er internationale vinkler. Det er professionelle aktører, der står bag, som gør, hvad de kan for at få pengene i sikkerhed på alle mulige måder,” siger Torben Svarrer, der er ledende politiinspektør i National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK).
Ender ofte i en blindgyde
Nationalt Center for IT-kriminalitet (NCIK), der er en underafdeling til NSK, står for den indledende efterforskning af it-relateret økonomisk kriminalitet i Danmark. Den går groft sagt ud på at vurdere sagerne og på den baggrund konstatere, hvilke af landets 12 politikredse der skal stå for den videre efterforskning, fortæller Torben Svarrer.
“Når man efterforsker kriminalitet i Danmark, er hovedreglen, at den politikreds, der har gerningsstedet, er den, der efterforsker det. Men når det foregår på internettet, kan det være sværere at definere, hvor gerningsstedet er. Så må det være dér, hvor den forurettede befinder sig,” siger han.
Men i politikredsene ender mange sager om investeringssvindel i en blindgyde. Ifølge tal fra NCIK, som TjekDet har søgt aktindsigt i, har dansk politi siden 1. januar 2020 henlagt 1.863 sager i kategorien ‘Falske lån/investeringsmuligheder’. Af dem er 1.204 henlagt uden for NCIK, mens 659 er henlagt i NCIK.
I samme periode har politiet modtaget 2.389 anmeldelser i kategorien ‘Falske lån/investeringsmuligheder’, og dermed henlægges flere end tre ud af fire anmeldelser, som politiet modtager.
Og det er ikke tilfredsstillende, at politiet henlægger flere end tre ud af fire sager om investeringssvindel, understreger Torben Svarrer. Men han påpeger samtidig, at der i alle former for anmeldelseskriminalitet vil være sager, der henlægges, fordi politiet ikke kan løfte bevisbyrden i en eventuel retssag.
"I ret mange former for økonomisk kriminalitet er der en stor henlægningsprocent, fordi vi simpelthen ikke kan bevise, at der er foregået noget ulovligt. Men vi skulle gerne kunne opklare mere end det, der bliver opklaret nu,” siger Torben Svarrer.
Som TjekDet har afdækket, misbruger investeringssvindlere i høj grad kendte danskere på Facebook som ufrivillige reklamesøjler for svindlernes falske investeringshjemmesider.
Hos Rettighedsalliancen, der har som kerneopgave at beskytte den kreative branches rettigheder på internettet, har de i årevis kendt til den såkaldte kendissvindel på Facebook. I starten anmeldte de på vegne af især skuespillere og mediefolk jævnligt svindlen til politiet, men det er de for længst holdt op med, fortæller Rettighedsalliancens direktør, Maria Fredenslund.
“Det lader ikke til at være noget, politiet kan håndtere endnu. Det har i hvert fald været vores erfaring, at der løber man lidt panden mod muren,” siger hun til TjekDet.
I juni 2023 rettede Rigsrevisionen kritik af blandt andre NCIK for “ikke i tilstrækkelig grad” at bistå politikredsene i sager om økonomisk it-kriminalitet. Rigsrevisionen pointerede blandt andet, at sagerne ligger for længe hos NCIK, inden de sendes til videre efterforskning i politikredsene, hvilket kan medføre, at efterforskningspotentiale går tabt.
Og i april 2022 fik politiet kritik af daværende justitsminister Nick Hækkerup (S), efter DR kunne fortælle, at 48 danskeres anmeldelser af det samme svindelfirma, Qteck.io, i løbet af to år landede på skrivebordene i mindst 10 forskellige politikredse. Det fik politiet til at beslutte at samle sagerne i én politikreds, og det blev hos Midt- og Vestjyllands Politi.
I alt har 120 danskere anmeldt svindel, der formodentlig er relateret til Qteck, fortæller Hans Roost, der er politiinspektør for efterforskning i Midt- og Vestjyllands Politi. De havde ifølge ham ingen spor eller mistanke til gerningsmænd, og derfor valgte de at dele deres materiale med tysk politi, der – i samarbejde med bulgarsk og ukrainsk politi – allerede havde foretaget ransagninger hos to svindelvirksomheder i Bulgarien, hvor svindlen også var foretaget under navnet Qteck.
28. februar 2024 idømte den tyske anklagemyndighed fire mænd sammenlagt 14 års fængsel for ‘commercial gang fraud’ ved byretten i den tyske by Göttingen. Det oplyser byrettens pressetjeneste til TjekDet. De fortæller også, at de fire gerningsmænd i alt har franarret tyske statsborgere 193 millioner kroner, som for længst er sendt videre i det svindelnetværk, de var en del af.
Pressetjenesten tilføjer, at de ikke ved med sikkerhed, hvor store beløb de fire gerningsmænd fik beslaglagt, da det foregik i andre lande. Men de er bekendt med, at en af gerningsmændene fik beslaglagt to millioner kroner, mens en anden fik beslaglagt mellem 1,5 og 2,2 millioner kroner.
Herhjemme skal anklagemyndigheden nu til at vurdere, om der på baggrund af tyskernes efterforskning kan rejses en sag på vegne af danskere, der er blevet svindlet. Hans Roost siger dog til TjekDet at han ikke tror, det bliver tilfældet. Tysk politi har nemlig ikke inddraget de 120 danske sager i deres efterforskning og har derfor ikke flere oplysninger, end dansk politiet i forvejen havde.
Alligevel synes Hans Roost, det var forsøget værd at sende materialet syd for grænsen.
“Vi kan jo godt efterrationalisere nu og konstatere, at det ikke gav os et gennembrud, men det er jo noget, man søger, og det gav ikke resultat den her gang. Og det må vi jo tage til efterretning,” siger han.
Han mener ikke, at det siger noget om dansk politis kompetencer eller prioritering, at det sandsynligvis ikke lykkes for dem at beslaglægge værdier og dømme gerningsmænd, selvom det lykkedes for vores tyske naboer.
“Andres succes – og det under jeg dem helt bestemt – er ikke ensbetydende med, at nogen er dygtigere, eller at nogen er dårligere, eller at nogen prioriterer det højere end andre.”
Siden 1. januar 2019 har anklagemyndigheden dømt 17 personer for i alt 39 forhold i kategorien ‘Falske lån/investeringsmuligheder’. I samme periode er to personer blevet frifundet. Det viser tal på baggrund af en aktindsigt til anklagemyndigheden, som TjekDet har fået.
Ligesom det er tilfældet med anmeldelser og henlæggelser, kan tallene dække over andet end investeringssvindel, der er startet med svindelannoncer med kendte på Facebook.
Torben Svarrer kan umiddelbart kun nævne en enkelt sag, som er ført i NSK-regi, hvor en person er dømt for medvirken til såkaldt kendissvindel, hvor kendte agerer ufrivilligt blikfang på Facebook. I sagen blev en 31-årig dansk mand idømt halvandet års fængsel for – ifølge eget udsagn uden at vide det – at agere mellemmand for et udenlandsk svindelnetværk.
Under retsmødet, som foregik i april 2023, lagde både anklager og forsvarer ifølge Århus Stiftstidende vægt på, at den 31-årige mand befandt sig langt nede i svindelpyramiden. De udenlandske bagmænd er fortsat uidentificerede, skriver Århus Stiftstidende.
Ifølge Torben Svarrer er det altafgørende for NSK’s mulighed for at følge pengesporet, at ofrene anmelder det hurtigst muligt.
“Vi oplever ofte, at der går op til et halvt år, inden de rent faktisk finder ud af, at de er blevet snydt. Og så gør det jo ekstremt svært for politiet at begynde at følge pengestrømmen. Det er faktisk næsten umuligt. Jeg vil ikke sige, at det aldrig kan lade sig gøre, men tidsfaktoren er ret afgørende for vores umiddelbare mulighed for at opklare,” siger han og tilføjer, at det faktisk er vigtigere at kontakte banken før politiet:
“Det er banken, der kan gå ind og gøre noget umiddelbart, og så skal politiet selvfølgelig inddrages bagefter i forhold til så at finde ud af, om man kan spore selve korrespondancen, så man kan stille nogen til regnskab.”
Hvad med Forbrugerombudsmanden?
TjekDet har fået flere henvendelser fra folk, der mener, at det lyder som en oplagt sag for Forbrugerombudsmanden, at danskere via Facebook vildledes ind på investeringsplatforme, der ikke er, hvad de umiddelbart ser ud til.
Men ifølge Michael Aagaard, der er chefkonsulent hos Forbrugerombudsmanden, er det ikke tilfældet.
”Forbrugerombudsmanden fører tilsyn med, at virksomheder overholder markedsføringsloven og anden forbrugerbeskyttende lovgivning. Virksomhederne må eksempelvis ikke vildlede forbrugerne ved i deres markedsføring at benytte urigtige oplysninger, skjule oplysninger eller præsentere væsentlige oplysninger på en uklar måde,” siger han til TjekDet og tilføjer:
“Hvis Forbrugerombudsmanden modtager en klage fra en forbruger, der drejer sig om decideret svindel og peger i retning af bedrageri og identitetstyveri, så kan det være en overtrædelse af straffeloven, og så sender vi sagen videre til politiet.”
TjekDet sætter fokus på investeringssvindel på Facebook. Vi udgiver artikler om, hvem svindlerne er, og vi stiller spørgsmålet, hvorfor Meta ikke er i stand til at eliminere svindlen, der starter på deres platforme. Vi har også ladet os svindle for at dokumentere, hvordan svindlen foregår.
Du kan læse alle foreløbige artikler i vores artikelserie her, og du kan blive opdateret på alle vores kommende artikler ved at følge os på Facebook eller skrive dig op til vores nyhedsbrev nedenfor.
