Bemærk Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Sådan kan embedsmænd blive stillet til ansvar

Indsigt 29. jun 2022  -  4 min læsetid
This describes the image
Statsministeriets departementschef er en af de embedsmænd, der er blevet afhørt i Minkkommissionen. Her ankommer hun til genafhøring i Retten på Frederiksberg 1. april 2022. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
  • Torsdag lander Minkkommissionens beretning, der gennemgår beslutningen om at aflive alle mink i Danmark i november 2020

  • Her kan der blive udtalt kritik af de involverede ministre og embedsmænd

  • Embedsmænd kan grundlæggende blive stillet til ansvar ad to spor, nemlig ved enten disciplinærsager eller straffesager

  • Disciplinærsager kan i den milde ende give en indskærpelse og i grelle tilfælde føre til en fyreseddel.  Straffesager kan i værste tilfælde ende med fængsel

I morgen den 30. juni afgiver Minkkommissionen sin beretning. Her vil det vise sig, om og i hvilken grad der bliver udtalt kritik af de ministre og embedsmænd, der var involverede i beslutningen om at aflive alle landets mink tilbage i november 2020.

Et lækket udkast af beretningen har allerede fået et par borgerlige partiformænd til at foreslå, at en advokatundersøgelse nu skal afdække, om der er grundlag for at stille statsminister Mette Frederiksen (S) for en rigsret. 

En sådan undersøgelse vil kræve et flertal i Folketinget, ligesom et flertal vil kunne uddele næser eller stille et mistillidsvotum, som i sidste ende kan tvinge regeringen til at gå af. 

Men hvad nu hvis det er embedsmænd som Statsministeriets departementschef, Barbara Bertelsen, eller daværende departementschef i Miljø- og Fødevareministeriet, Henrik Studsgaard, der får broderparten af kritikken?

Embedsmænd kan grundlæggende blive stillet til ansvar ad to spor. Nemlig ved enten disciplinærsager, der kan føre til en fyreseddel, eller straffesager, der i værste tilfælde kan ende med fængsel. Og lad os starte i den mest vidtgående ende af skalaen.

This describes the image

Op til ét års fængsel

Ved straffesager er det særligt tre bestemmelser i straffeloven, der i sager som minksagen kan blive afgørende for embedsmænd, forklarer Sten Bønsing, der er professor i forvaltningsret ved Aalborg Universitet. Nemlig paragrafferne 155, 156 og 157

Paragrafferne handler om embedsmandsansvar og drejer sig i bund og grund om, at en embedsmand skal respektere de pligter, som tjenesten medfører.

En embedsmand kan blandt andet straffes efter de tre paragraffer, hvis vedkommende forsømmer sin pligt til at følge ordre fra sin overordnede, eller hvis vedkommende udviser grov eller gentagen forsømmelse eller skødesløshed i tjenesten - for eksempel ved at undlade at underrette sin minister om manglende lovhjemmel. 

Ifølge Sten Bønsing er der et stort overlap mellem bestemmelserne.

“Men man kan sige, at den første drejer sig om, at man direkte handler i strid med reglerne, mens de andre to typisk mere har karakter af, at man groft eller gentagne gange har forsømt at gøre sit arbejde godt nok,” forklarer han.

This describes the image

Og bliver embedsmanden dømt, kan straffen være bøde eller op til fire måneders fængsel. Embedsmænd i ledende stillinger - såsom departementschefer - kan få helt op til ét års fængsel. 

Som ved enhver anden straffesag vil det her være anklagemyndigheden, som afgør, om der skal rejses tiltale, og som vil føre sagen for retten. Det forklarer Rasmus Grønved Nielsen, der er adjunkt i forvaltningsret ved Københavns Universitet.

“Men det ser vi ikke så ofte i praksis, for der skal som regel ret meget til, før man forfølger embedsmænd strafferetligt,” siger han. 

I princippet kræver det ikke en politianmeldelse at rejse tiltale mod en embedsmand. Men i realiteten forfølger anklagemyndigheden sjældent noget, de ikke bliver tilskyndet til, medmindre det er ekstraordinært, forklarer han. 

En politianmeldelse kan komme fra arbejdsgiveren - for eksempel et ministerie - hvis det vurderes, at der er begået noget alvorligt strafbart. 

Straffeloven vil som regel først komme i spil, hvis der er tale om en meget betydelig forseelse. I mange tilfælde vil der i stedet blive ført en disciplinærsag. 

This describes the image
Hierarkiet i ministerierne. Departementschefen er den øverste ledende embedsmand i et ministerie. Derefter følger afdelingschefer, kontorchefer og menige fuldmægtige.

Fra irettesættelse til fyring

Disciplinærsager er som nævnt mindre slemme end straffesager. De ligner på mange måder enhver anden sag, hvor en arbejdsgiver mener, at en ansat har gjort noget galt. 

Proceduren for disciplinærsager varierer afhængigt af, om embedsmanden er ansat som tjenestemand, på overenskomster eller individuel kontrakt. Men grundlæggende kan man blive sanktioneret nogenlunde på samme måde. 

“Det er et katalog, som rækker fra irettesættelse over advarsler og i værste tilfælde en afskedigelse,” forklarer Sten Bønsing.

De fleste topembedsmænd er ansat som tjenestemænd, og her følger disciplinærsager en formel proces, der er fastsat i tjenestemandsloven. Der bliver igangsat en såkaldt tjenstlig undersøgelse, og der bliver nedsat et tjenestemandsforhør, hvor tjenestemanden bliver afhørt af en forhørsleder, typisk en dommer. 

Det er den myndighed, som embedsmanden er ansat under, der beslutter, om der skal indledes en tjenstlig undersøgelse. I forbindelse med Minkkommissionen vil det kun ske, hvis der bliver udtalt en så alvorlig kritik, at man ikke kan sidde den overhørig, vurderer Rasmus Grønved Nielsen.

Opdateret 30. jun 2022