Bemærk Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Trods EU-sanktioner: Sådan slap russisk propaganda uden om de digitale blokader

Indsigt 11. dec 2023  -  2 min læsetid
Tjekdet
Selvom EU og de store techplatforme forsøgte at forhindre russiske statsmedier i at sprede propaganda, da krigen i Ukraine brød ud, lykkedes det alligevel russiske statsaktører at omgå blokaderne. Foto: Sputnik/Reuters/Ritzau Scanpix
  • Selvom store techplatforme såsom X, Youtube og Google bandlyste RT, den statsejede russiske tv-station, da krigen i Ukraine brød ud, har russerne fundet alternative veje til at sprede propaganda

     

  • Det er sket gennem “hvidvaskning” af indhold, hvor en række processer har fået propaganda til at fremstå som fakta

  • Det skriver PolitiFact, der er et amerikansk faktatjekmedie drevet af Poynter Institute

  • Ifølge PolitiFact har russiske aktører på den måde påvirket dækningen i lokale nyhedsmedier i andre lande og fået dem til at sprede indhold fra medier, som ellers er bandlyst

Skrevet af: Belkisa Selmani

For at undgå spredning af misinformation, da krigen i Ukraine brød ud, blokerede store techplatforme som X, Youtube og Google for russiske statsmedier. EU pålagde ligeledes sanktioner mod de to statsejede russiske medier, Sputnik og RT. 

Konkret betød sanktionerne, at de russiske medier ikke kunne udkomme i en række lande. Alligevel fandt russiske statsaktører en smutvej til at sprede russisk propaganda, skriver det amerikanske faktatjekmedie PolitiFact

Det er sket gennem såkaldt “hvidvaskning” af oplysninger, hvor russiske aktører ved hjælp af falske hjemmesider har formået at sprede propaganda i både USA og flere europæiske lande på trods af blokaden. 

Ifølge PolitiFact er de russiske aktører i vidt omfang gået uden om de store platforme ved at oprette hjemmesider, der giver sig ud for at være fra lokale medier i blandt andet USA. På den måde har de “sløret”, hvor informationen egentlig kommer fra. 

Hvidvaskningen af informationer er foregået ved at plante falske eller vildledende oplysninger på hjemmesider, som fremstår ægte, hvorefter informationerne er blevet citeret og delt på reelle hjemmesider, så det oprindelige spor gradvist bliver slettet.

Ikke et nyt fænomen

“Strategien med hvidvask af informationer er ikke ny,” fortæller Peter Benzoni, der er efterforskningsdata- og forskningsanalytiker hos ‘Alliance for Securing Democracy’, til PolitiFact.

Metoden har været kendt siden 1983, hvor KGB, den tidligere russiske efterretningstjeneste, forsøgte at sprede propaganda i amerikanske medier ved at plante en konspirationsteori om, at USA har udviklet HIV i et laboratorium. 

Sådan omgås blokaderne

- Spejlwebsider og alternative websites, der gengiver det forbudte indhold. Spejlwebsider er kopier af en eksisterende hjemmeside eller “kopihjemmesider”, som er oprettet på en anden webadresse for at gengive indholdet

 

- Aggregatorer eller samlere, som er et slags samlesystem af websteder, der indsamler nyheder fra forskellige kilder, herunder altså kilder med russisk propaganda

 

- Kopier-og-indsæt websteder, der blot reproducerer indhold. Her genudgives indhold typisk fra tredjepartswebsteder, hvormed det når ud til en større global målgruppe

 

Kilde: Peter Benzoni

Måden, de gjorde det på, var at plante historien i det sovjetfinansierede medie, New Delhi. Historien fik international omtale og landede herefter på CBS Evening News, hvor værten præsenterede påstanden for flere millioner seere med en bemærkning om, at der ikke var beviser. 

Måden, det digitale informationssystem er indrettet på i dag, gør det ifølge Peter Benzoni nemmere at hvidvaske propaganda, fordi informationen bevæger sig hurtigere, når bredere ud samt undgår kritisk analyse. 

Ifølge Peter Benzoni er det nemt at oprette en hjemmeside, som virker legitim. Det skaber mulighed for, at hjemmesider kan citere hinanden på kryds og tværs. 

Når forskellige hjemmesider citerer hinanden, opstår der en kæde af citater, og det gør det svært at vide, hvor informationen oprindeligt stammer fra, forklarer Peter Benzon. 

Samtidig bliver det svært at vurdere, hvor troværdigt indholdet er. Det kan russiske aktører udnytte til at “vaske” propaganda rent, og samtidig undgå at blive stillet til ansvar for spredningen af det.

Kunstig intelligens gør det sværere

Ifølge Peter Benzoni kan hjemmesiderne undgå blokaderne ved blot at skifte domæne igen og igen. På den måde kan de omgå digitale barrierer såsom at blive blacklistet eller nedprioriteret i Googles søgeresultater og samtidig bevare deres modtagere og informationsflow. 

“For eksempel fandt analytikere 12 domæner, der var identiske med RT, herunder på forskellige sprog,” fortæller Peter Benzoni.

Videre fortæller Peter Benzoni til PolitiFact, at udbredelsen af kunstig intelligens har gjort det sværere at identificere falske hjemmesider, fordi AI er i stand til at generere falsk indhold, som fremstår realistisk. 

Hvis du kan lide vores artikler og vil være sikker på ikke at gå glip af den nyeste, så følg os på Facebook ved at klikke her.

Opdateret 11. dec 2023