Svensk virksomhed står bag 'Krisestyrelsen': Kan være vildledende, siger eksperter

‘Krisestyrelsen’ er en facebookside, der markedsfører en netbutik med udstyr til, hvad de kalder, “Hvis krisen rammer.” Men brugen af ‘-styrelsen’ har givet navnet et officielt præg og ført til forveksling med en offentlig institution.

Daniel Mathias Bager, seniorjurist ved Forbrugerrådet Tænk, vurderer overfor TjekDet, at ordvalget godt kan være egnet til vildledende markedsføring, “fordi navnet kan give forbrugerne det indtryk, at der her er tale om en offentlig myndighed.”

“I disse tider, er det desuden ekstra alvorligt, fordi man ved med navnet og den dertilhørende markedsføring lukrerer og spiller på folks frygt for en russisk invasion,” siger Daniel Bager Mathiesen.

Facebookopslag fra brugere, der ser kritisk på Krisestyrelsen. Foto: Skærmbilleder af Facebook. Fotos: Skærmbilleder

Krisskydd og Kriseskydd.dk

Bag 'Krisestyrelsen' står den svenske virksomhed, Krisskydd Sverige AB. De har en række nordiske webshops med fokus på salg af overlevelsesudstyr, som de sælger som “beredskabsløsninger” og “kriseudstyr”. Herunder den danske, kriseskydd.dk, som er den, der markedsføres på facebooksiden.

'Krisestyrelsen' hed ‘Kriseskydd Danmark’ på Facebook indtil en navneændring den 26. september 2025.

Skærmbillede af Krisestyrelsens sideoplysninger på Facebook. Foto: Skærmbillede af Facebook. Foto: Skærmbillede

Muligt brud på markedsføringsloven

Caroline Heide-Jørgensen, jurist og professor ved Københavns Universitet, forklarer, at det som udgangspunkt er i strid med markedsføringsloven, hvis man vildleder forbrugerne ved at udgive sig for at være en offentlig myndighed. 

Hun påpeger dog, at der ikke er noget ved selve hjemmesiden, kriseskydd.dk, der virker vildledende, og at gennemsnitsforbrugeren højst sandsynligt kan gennemskue virksomhedens marketingstrategi på Facebook.

Facebooksiden har også en ‘Introduktion’ på forsiden, hvor der blandt andet står, at de er: "Et uafhængigt, privat initiativ - ikke en offentlig myndighed.” Det er dog ikke synligt, hvis brugerne kun eksponeres for annoncerne og ikke aktivt går ind på siden.

Tre statusopdateringer, ikke betalte annoncer, fra facebooksiden Krisestyrelsen. Foto: Skærmbilleder af Facebook / Grafik: Nikoline Gyldenkærne

“For at det er ulovligt, skal det være egnet til at vildlede. Hvis nogen faktisk har forvekslet det med et offentligt tiltag, eller hvis forbrugerombudsmanden begynder at få klager, så kan det begynde at pege i retningen af vildledning,” siger Caroline Heide-Jørgensen.

Ifølge både Caroline Heide-Jørgensen og Daniel Mathias Bager fra Forbrugerrådet Tænk er brugen af ordet “styrelse” som udgangspunkt egnet til at vildlede. 

Klager fra forbrugerne

‘Krisestyrelsen’ har fået flere forbrugere til at løfte øjenbrynene siden navneændringen. I skrivende stund kan Forbrugerombudsmanden overfor TjekDet bekræfte fire registrerede klager vedrørende navnet.

“De fleste vil nok kunne gennemskue, at det ikke er tilfældet, men der er øjensynligt folk, der ser opslagene og tror, at det kommer fra en offentlig myndighed,” siger Daniel Mathias Bager.

Forbrugerombudsmanden bekræfter også, at de har rettet henvendelse til deres svenske kolleger hos Konsumentombudsmannen (KO), hvor de i første omgang afventer en svensk vurdering af, hvorvidt sagen er i strid med markedsføringsloven. 

TjekDet har været i kontakt med KO, der udtaler, at virksomheden har fået to svenske anmeldelser siden august 2025, men at de for øjeblikket ikke har oprettet en sag.

En serieiværksætter

Bag Krisskydd Sverige AB står svenske Dennis Maglic, der er virksomhedens ejer og direktør, og som har en fortid som serieiværksætter. Han har siden 2013 opstartet og drevet en række hjemmesider med salg af produkter af forskellig art.

Ved hjælp af opslag i domæneregistre, Allabolag.se og svensk mediedækning har TjekDet fundet frem til Dennis Maglics virksomhedshistorie, der ifølge Caroline Heide-Jørgensen også kan være relevant at kigge på i en potentiel juridisk vurdering af ‘Krisestyrelsens’ markedsføring.

I marts 2020 oprettede Dennis Maglic hjemmesiden aponea.se, et navn med ligheder til det svenske online-apotek apotea.se. Aponea udbød blandt andet et sæt med to covid-19 hjemmetests til 949 svenske kroner - det vil sige 640 danske kroner. Salget af testene blev stoppet efter påbud fra den svenske lægemiddelstyrelse, Läkemedelsverket. Hjemmesiden ændrede senere navn til apocare.se og er i dag inaktiv.

I marts 2022, kort efter Ruslands invasion af Ukraine, registrerede Dennis Maglic domænet Krisskydd.se og startede en netbutik med salg af overlevelsesudstyr til kriser. Det er i dag den primære hjemmeside for Krisskydd Sverige AB.

Tidligere påbud

Krisskydd.se lancerede deres netbutik med en SMS-kampagne, der resulterede i et påbud fra Konsumentombudsmannen (KO) for vildledende og aggressiv markedsføring. Vurderingen lød, at sms'erne ikke havde en tydelig afsender og kunne misforstås for at være en såkaldt VMA - Sveriges offentlige varslingssytem.

Fra Krisskydd til Krisestyrelsen

I juli 2023 lanceres den dansksprogede version af netbutikken, Kriseskydd.dk, og den tilhørende facebookside 'Kriseskydd Danmark', nu 'Krisestyrelsen'. Facebooksiden udgiver betalte annoncer, flere af dem med udgangspunkt i aktuelle sikkerhedsnyheder. 

Blandt andet brugte de droneobservationerne i september 2025 som reklame for deres beredskabspakke.

Betalt annonce fra Krisestyrelsen. Annoncen var aktiv i 7 timer den 24.-25. september. Foto: Skærmbillede af Facebook / Grafik: Nikoline Gyldenkærne

Navneskiftet fra 'Krisekydd Danmark' til 'Krisestyrelsen' sker den 26. september dagen efter droneannoncen og stadig midt i "bekymring hos både myndighed og borger."

TjekDets undersøgelser viser, at Krisskydd Sverige AB samtidig køber og registrerer sig som ejere af et hjemmesidedomæne med samme navn, www.krisestyrelsen.dk. 

Det var ikke en planlagt marketingsstrategi

TjekDet har kontaktet Krisskydd Sverige AB for at forelægge dem kritikken og spørge, hvorfor de har valgt navnet Krisestyrelsen på Facebook. 

Ifølge pressemedarbejder, Olivia Andersson, var navneændringen ikke en planlagt marketingsbeslutning. 

“Det skete højst sandsynligt under en rutineopdatering af en person med adgang til facebooksiden,” skriver hun i en mail til TjekDet. 

TjekDet oplyser Olivia Andersson, at man for at skifte navn på en facebookside skal have administratorstatus, og at al sideaktivitet, herunder navneskift, gemmes i et internt tilgængeligt register, hvor det fremgår, hvilken administrator der har foretaget ændringen. Til det svarer hun, at navneskiftet er under intern revision. 

Oliva Andersson fortæller, at Krisskydd Sverige AB fortløbende registrerer forskellige domæner til fremtidigt brug, og at Krisestyrelsen.dk blev oprette henblik på en mulig, fremtidig platform, som "hvis den lanceres skal være en informationskanal under Kriseskydd.dk og separat fra vores kommercielle foretagender."

12 timer efter Olivia Anderssons skriftlige udtalelse til TjekDet annoncerer facebooksiden 'Krisestyrelsen' et "Informationscenter for beredskab - Krisestyrelsen". Informationscenteret er nu en del af deres netbutik, og kan tilgås øverst på siden ved siden af 'Julegaver'.

Krisestyrelsen.dk er nu også et aktivt domæne, men henviser til Informationscenteret på kriseskydd.dk. 

Den uplanlagte navneændring fandt sted samme dag, som Krisskydd Sverige AB med vilje oprettede domænet krisestyrelsen.dk. Olivia Andersson har ikke svaret på hvordan denne timing kan forklares. 

"Det er også værd at nævne, at der ikke eksisterer en myndighed kaldet 'Krisestyrelsen' i Danmark, hvilket gør sådan en misforståelse usandsynlig," skriver Olivia Andersson, der også fortæller, at de agter at ændre navnet på facebooksiden, når Facebook tillader det igen. Facebook begrænser muligheden for ny navneændring før en periode på 60 dage.

Hun siger, at virksomheden ikke ønsker, at præsenterer sig som en offentlig myndighed, og at de mener, de har tydeliggjort det på både netbutik og facebooksiden.

Det er en vurderingssag

'Krisestyrelsen' kvalificerer sig med navn og forbrugerreaktioner til at være vildledende markedsføring, ifølge de eksperter, vi har været i kontakt med. 

"Men det er en vurdering, man laver fra sag til sag,” siger Caroline Heide Jørgensen

Vurderingen af, hvorvidt Krisskydd Sverige AB laver vildledende markedsføring og dermed har forbrudt sig mod markedsføringsloven, skal i første omgang afgøres af Forbrugerombudsmanden enten i Sverige eller Danmark.

Hvis du kan lide TjekDets artikler og vil være sikker på ikke at gå glip af den nyeste, så følg os på Facebook ved at klikke her. Du kan også tilmelde dig TjekDets gratis nyhedsbreve, hvor vi tipper dig om vores seneste faktatjek, advarer om digital svindel og deler seneste nyt om mis- og desinformation – direkte i din mailindbakke. Tilmeld dig nyhedsbrevene her.