Falsk information kan serveres på flere måder

Nu er vi nået til en af de mest typiske metoder til at sprede misinformation eller desinformation. Det er, når information bliver indsat i en helt anden kontekst end det, der var udgangspunktet med informationen. 

Når en påstand præsenteres i en falsk kontekst, kan det have flere årsager. Det kan ske både bevidst og ubevidst. Hvis påstanden spredes med et politisk formål, kan der være tale om et bevidst forsøg på at påvirke en debat om et bestemt emne. Der kan også være tale om ubevidst spredning af misinformation. De etablerede medier er ikke fejlfrie - heller ikke TjekDet - og kan misforstå for eksempel en undersøgelse, så en artikel ikke fremstiller den korrekt.

Vi ser på to eksempler. 

Nyhedsindslag bliver fordrejet til en helt anden historie

TV 2 og i særdeleshed tv-stationens korrespondent Rasmus Tantholdt kom i efteråret 2020 i voldsom modvind på sociale medier. Her blev han anklaget for at have iscenesat et tv-indslag fra den græske ø Lesbos, så det lignede, at demonstrerende migranter var særdeles påvirkede af tåregas, selvom det slet ikke var tilfældet.

For ifølge en YouTube-video, som flere facebookbrugere delte, kunne man angiveligt se, at migrantbørn bevidst fik "påført røg fra deres forældre for at forfalske tårer, så TV 2 kan iscenesætte deres indslag". Sådan lød det i hvert fald i et af opslagene på Facebook.

Videoen indeholdt en blanding af TV 2's indslag og andre private optagelser, der var optaget samtidig med, at Rasmus Tantholdt optog sit indslag på Lesbos. 

Videooptagelserne er ikke manipulerede. Men i YouTube-videoen fortælles en historie, der tager optagelserne ud af den rette kontekst. Fortælleren i YouTube-videoen hævder, at flygtningene påfører sig røg i øjnene for at få det til at se ud som om, at det græske politi kaster med tåregas.

Politiet kastede faktisk med tåregas, men årsagen til, at flygtningene giver sig selv røg i øjnene, er, at mange flygtninge - fejlagtigt - tror, at det hjælper mod tåregas. Der er da også rigeligt med eksempler på situationer før demonstrationen på Lesbos den 12. september 2020, hvor migranter eller demonstranter tilsyneladende tror, at røg fra for eksempel et bål hjælper mod tåregas.

Medier får undersøgelse galt i halsen

Næste eksempel på 'falsk kontekst' viser, hvordan også de professionelle medier ubevidst kan komme til at videreformidle misinformation. 

Mediet U.S. News & World Report undersøgte i 2017, hvor attraktive 80 forskellige lande var at immigrere til ifølge udlændinge. Sverige indtog undersøgelsens førsteplads, mens Danmark havnede på en 10. plads.

Flere af de danske medier konstaterede, at den danske placering var et eksempel på, hvor attraktivt Danmark var for flygtninge. Mediernes artikler var blandt andet prydet af billeder af flygtninge i en båd på Middelhavet.

Danmark og de andre skandinaviske lande betragtes som attraktive for flygtninge, fordi landene bestræber sig på at udjævne uligheder og integrere indvandrere i samfundet, lød det blandt andet i avisen Berlingske.

Problemet var bare, at undersøgelsen, slet ikke fokuserede specifikt på flygtninge. Rapporten sagde noget om, hvilke lande udlændinge mente, det var særligt attraktivt at være en forholdsvis veluddannet økonomisk migrant i. Noget Dansk Industri glædede sig over. 

Den pointe underbygges af, at 88 procent af de 21.372 deltagere i undersøgelsen betegnede sig selv som en del af middelklassen, højere middelklasse eller overklassen. Deltagerne var typisk universitetsuddannede og virksomhedsejere eller -ledere fordelt på 36 lande fra Nord- og Sydamerika, Asien, Europa, Mellemøsten og Afrika. De, der havde svaret på undersøgelsen, var dermed økonomisk velstillede, og kunne potentielt være værdifuld arbejdskraft i modtagerlandet - og ikke flygtninge, der havde taget flugten fra Afrika til Europa over Middelhavet, som billederne i artiklen ellers antydede.

<< Forrige side   Næste side >>

 

Side 9 af 10