Falsk information kan serveres på flere måder
Den sidste af de syv underkategorier er, når der spredes falske oplysninger gennem manipulation med for eksempel tal, lyd, videoer eller billeder. Her vil der som hovedregel være tale om bevidste forsøg på at sprede løgne.
Folk fra alle politiske fløje og sociale klasser kan blive snydt, når der bliver brugt manipulerede billeder og videoer i desinformationen. Og ser man på forskningen, giver det god mening at bruge billeder og videoer til at sprede desinformation. Vi har nemlig alle sammen lettere ved at forholde os til et visuelt element med en kort tekst end en lang artikel, der skal læses til ende. Et billede – manipuleret eller ej – får dermed budskabet til at fremstå mere troværdigt i vores øjne.
Lad os se på tre eksempler.
Muslimske kvinder på tysk gågade bliver til svenske betjente
Med det første eksempel har afsendere af et billede formodentlig ønsket at sprede utilfredshed med indvandrere og flygtninge. Og ikke mindst skabe forargelse over svenskerne.
Billedet til venstre viser tre tildækkede kvinder - muslimer må vi forstå - der åbenbart er politibetjente i en særlig svensk uniform for muslimske kvinder. De bærer nemlig det svenske politis logo på tøjet.
Men billedet er manipuleret - endda uden de store skønhedsfejl. Til højre har vi fundet det oprindelige billede, hvor man kan se, at der slet ikke sidder politilogoer på tøjet.
Medlemmer af Dansk Folkeparti skriver noget, de ikke mener
En falsk facebookprofil rumsterede i 2020 i højreorienterede facebookgrupper og spredte falske facebookopslag og falske avisartikler for at hænge Dansk Folkeparti ud.
Under navnet Kristian Sørensen delte den falske profil manipulerede facebookopslag, der så ud til at stamme fra folketingsmedlemmet for Dansk Folkeparti Morten Messerschmidt og fra Kenneth Kristensen Berth, der er tidligere folketingsmedlem for samme parti.
Også Berlingske blev misbrugt, da personen bag havde opdigtet artikler til de fingerede facebookopslag, der udgav sig for at stamme fra netop Berlingske.
I opslaget til venstre beskylder Morten Messerschmidt tilsyneladende sit partis medlemmer for at drive hetz mod partiet. I opslaget til højre er det Kenneth Kristensen Berth, der bliver misbrugt i et manipuleret opslag, der skal få Dansk Folkeparti til at fremstå mere midtersøgende, end tilfældet er.
"Ærgerligt, at mit parti DF er gået med til dette. Men ok, så bliver det nemmere at komme i regering med Venstre," lyder deleteksten i det falske opslag.
Hvem Kristian Sørensen egentlig er, kunne TjekDet ikke opklare. Og formålet kunne vi også kun gisne om.
"Man kan sagtens forestille sige, at det kunne komme fra nogen med stærk sympati for et andet parti på den ydre højrefløj. Men det kunne altså også være en, der forstår splittelsen mellem højre-partierne og ikke kan lide nogen af dem," sagde Johan Farkas, der er ph.d-studerende ved Malmø Universitet med speciale i propaganda på sociale medier, til TjekDet.
Teknologi skaber stærkt manipulerede videoer
Det sidste eksempel på manipuleret indhold er de såkaldte 'deepfakes'. Med teknologiens hjælp er det muligt at tage en video af en person og skifte alle vedkommendes ansigtsudtryk ud med en anden persons ansigtsudtryk. For eksempel kan man tage en video af dig og få det til at se ud som om, at du taler, råber eller rynker på næsen. Og det samme gælder med lyd. Kunstig intelligens kan lære en bestemt stemme at kende, for eksempel en politikers, og få den til at sige hvad som helst i en video.
Problemet med deepfakes er, at de bliver ekstremt virkelighedstro. Det er meget svært at gennemskue, at der er tale om falsk indhold. Især amerikanske politikere er flere gange blevet misbrugt, så det ligner, at de spreder politiske holdninger, de slet ikke har. Det helt store skrækscenarie kunne være en statsleder, der i en video lader til at erklære krig mod et andet land. Det kunne potentielt udløse en alvorlig konflikt.
I videoen herunder kan du lære mere om deepfakes-videoerne.
<< Første side << Forrige side
Side 10 af 10