Sådan bliver du din egen faktatjekker
Sociale medier
Der florerer massevis af misvisende, vildledende eller decideret falske nyheder på sociale medier. Både Facebook, Twitter, Instagram og YouTube er fyldt med tvivlsomme påstande, og det tager mange gange kun et øjeblik at lave et opslag eller en video, der hurtigt kan få tusindvis af likes, kommentarer eller delinger.
Vi har herunder samlet fem gode råd til, hvordan du spotter falske nyheder og misinformation på sociale medier, og hvordan du selv undgår at være den, der kommer til at sprede fake news til dine venner.
1. Del ikke artikler uden at læse dem først
Mange medier - både troværdige og mindre troværdige - deler deres artikler på især Facebook, men nogle medier har tendens til at lokke så meget i overskriften, at den bliver misvisende. Det kaldes clickbait.
I enkelte meget grelle tilfælde står overskriften slet ikke mål med artiklens indhold, som det eksempelvis var tilfældet, da B.T. i overskriften til en artikel skrev, at Danmark kunne blive tvunget ind i euro-samarbejdet. Men i selve artiklen fremgik det faktisk, at det ikke var tilfældet.
Artiklen fortsætter under opslaget
B.T. delte tilbage i maj 2017 deres artikel på Facebook med påstanden, at "Danmark kan blive tvunget ind i euroen". Men det viste sig at være forkert – og det stod faktisk også indirekte i B.T.'s egen artikel.
På den måde kan en misvisende overskrift pludselig blive til en usand påstand, fordi den rejser fra bruger til bruger, som hver og én ukritisk videredistribuerer de falske oplysninger – eller måske endda selv digter videre på historien.
Husk derfor altid at læse en artikel, inden du deler den med et budskab, der slet ikke står mål med artiklens egentlige indhold.
2. Billeder og videoer kan nemt manipuleres
Billeder er ikke særligt svære at manipulere, og det er desværre en disciplin, som mange brugere på sociale medier, gør sig skyldige i.
Nogle manipulationer er nemmere at gennemskue end andre, for eksempel når tidligere politisk leder for Radikale Venstre Morten Østergaard poserer med et Islamisk Stat-flag hjemme hos en familie.
Men i andre tilfælde kan det være sværere at gennemskue, om et billede er manipuleret eller brugt i en forkert kontekst.
Et eksempel på dette var et påstået satellitfoto af Australien, der gav et misvisende billede af omfanget af landets naturbrande. Billedet var redigeret af en fotograf i et billedredigeringsprogram, så brandene så mere omfattende ud, end det var tilfældet.
Artiklen fortsætter under billedet
Flere danske facebookbrugere delte i starten af 2020 dette billede med den påstand, at det viste Australien set fra rummet. Billedet var dog ikke en direkte gengivelse af et billede taget fra en satellit. (Foto: Skærmbillede fra Facebook)
Og så skal du i øvrigt huske, at også videoer kan være falske, selvom de ser fuldstændigt ægte ud. Det skyldes teknologien deepfake, der ved hjælp af kunstig intelligens kombinerer eksisterende, 'ægte' videoer med et helt andet lydbillede end det, personen på videoen oprindeligt siger, uden at man kan se forskel på mundbevægelserne.
En veludført deepfake kan blandt andet få det til at se ud som om, at Barack Obama har kaldt Donald Trump for “a total and complete dipshit”. Et brugbart værktøj til at spotte, om videoer er falske, er YouTube DataViewer, som er udviklet af menneskerettighedsorganisationen Amnesty International.
Artiklen fortsætter under videoen
Teknologien til næste bølge af falske nyheder i videoformat er allerede udviklet og bliver hele tiden mere og mere avanceret. I denne video får du gode råd til, hvordan du gennemskuer deepfakes.
3. Billeder og videoer bruges i falsk sammenhæng
Men det er ikke kun de falske billeder, der kan volde problemer. Også ægte billeder – eller videoer – kan vildlede, fordi de bruges i en forkert kontekst.
Et eksempel på det kunne være en video, der angiveligt viser et filmhold i færd med at instruere flygtninge i at slæbe sig op på en strand fra vandet. Videoen blev omtalt som et uhæderligt forsøg på at skabe sympati for flygtninge, men historien viste sig at være falsk. Godt nok var videoen ægte, men den viste i virkeligheden optagelserne til en græsk dokumentarfilm om den græsk-tyrkiske krig i 1919-1922.
Artiklen fortsætter under videoen
"Havde du regnet med det? Der bliver simpelthen lavet fake videoer, hvor flygtninge 'er ved at drukne' bare for at skabe sympati for dem. Vidste du det!". Sådan lød en af påstandene angående denne video, der såmænd er ægte nok, men i virkeligheden forestille optagelserne til en dokumentarfilm om den græsk-tyrkiske krig i 1919-1922.
Problemstillingen var nogenlunde den samme, da en video på Twitter angiveligt skulle vise muslimer i hobetal angribe politiet i København. Også denne video var ægte, men den viste rent faktisk nogle voldsomme demonstrationer i Algeriets hovedstad, Algier.
Det kan være svært umiddelbart at vurdere, om et billede eller en video rent faktisk viser det, der står i deleteksten, så vær varsom og lad være med blot at gå ud fra, at det er tilfældet.
4. Gør historien dig gal eller bange?
Det er nemt at lade sig provokere, når man falder over ting i sit facebookfeed. Men hvis noget får dig op i det røde felt, bør du nok lige tælle til ti frem for fluks at dele det provokerende budskab med venner og bekendte.
Nogle opslag på sociale medier har nemlig lige præcis til hensigt at provokere, fordi forargelse er en god kilde til likes, kommentarer, delinger og visninger.
Eksempelvis var både en folketingskandidat for Dansk Folkeparti og adskillige af vedkommendes følgere godt og grundigt gale i skralden over, at pensionister hvert år bliver 8.000 kroner fattigere. Men den udlægning viste sig at være lige kreativ nok.
Hen over julen 2019 var adskillige politikere og almindelige danskere ligeledes rasende over, at julen tilsyneladende var ved at blive sløjfet af hensyn til islam. Et vintertræ i Ullerslev på Fyn blev brugt som eksempel herpå, ligesom både Ikea, Føtex, Aldi og Fakta af samme grund endte i en shitstorm.
I ingen af tilfældene handlede det dog om en afskaffelse af julen.
Det er derfor en god idé ikke at lade dit temperament styre, hvad du deler eller kommenterer på. Det kan nemlig også komme svindlere til gode.
For dét, at du deler eller kommenterer, er ofte svindlernes mål, fordi det får flere ind på deres hjemmesider eller facebooksider. Og jo flere, der kommer derind, jo større er risikoen for at nogen hopper i svindlernes fælde.
Du skal også være opmærksom på såkaldte kædebreve, uanset om det er velmenende råd eller deciderede advarsler. Hvis adskillige af dine venner slår den samme tekst op på deres profilsider, så skal dine alarmklokker ringe.
Gør i stedet det modsatte. Lav først en googlesøgning på påstanden. Det kan måske afsløre, om dine venner deler misinformation, og du kan i stedet fortælle dem, at de er med til at udbrede et kædebrev, der skaber unødig panik, chikanerer andre eller ligefrem indeholder livstruende budskaber.
Artiklen fortsætter under billedet
Kædebrevet om "hoste-genoplivning" har floreret i flere år på sociale medier. Herover viser vi kun et uddrag af den ellers lange og udførlige tekst, der opfordrer dig til at hoste, hvis du bliver ramt af et hjerteanfald. Men eksperter advarer, at det råd kan gøre den livstruende situation endnu værre. (Foto: Screenshot fra Facebook)
5. Kig dig omkring på profilen
Der er masser af eksempler på både falske profiler og falske sider på sociale medier.
De falske sider er som regel oprettet alene med det formål at lokke intetanende danskere i en kreditkortfælde. Oftest foregår det sådan, at svindlere opretter en facebookside, hvor de udgiver sig for at være en kendt virksomhed, der udlodder gavekort gennem en konkurrence.
Blandt andet Nordisk Film, elektronikkæden Power og oplevelsesvirksomheden Smartbox har fået deres navn misbrugt i svindelkonkurrencer på Facebook. Og i alle tilfælde handler det for svindlerne om at tømme facebookbrugeres bankkonto.
Vær derfor opmærksom, hvis du vinder en konkurrence og bliver bedt om at betale et lille beløb til porto eller lignende. Virksomheder vil nemlig som regel ikke opkræve nogen form for betaling, hvis du har vundet en af deres konkurrencer.
Det er sjældent, at falske profiler forsøger at svindle sig til dine penge. Til gengæld er der masser af eksempler på "personer", der forsøger at påvirke den offentlige debat via sociale medier.
Derfor er det altid en god idé at tjekke afsenderen ud, hvis du falder over et opslag på sociale medier, der påstår noget, du finder utroværdigt.
I faktaboksen herunder kan se eksempler på typiske kendetegn hos falske profiler.
Artiklen fortsætter under faktaboksen
1. Der er sjældent et profilbillede af en person, men måske i stedet af en kat, en bil eller noget natur.
2. Personen deler ikke (ret mange) billeder – og de er enten meget upersonlige eller meget ensformige.
3. Personen har meget få eller ekstremt mange venner.
4. Facebookprofilen er oprettet for nylig og har ikke ret mange opslag.
5. Opslagene på profilen handler ofte om det samme og er af politisk, konfrontatorisk karakter. Det kan tyde på, at vedkommende har en klar agenda og måske endda et mål om at vildlede andre.
6. Der er ikke sammenhæng mellem oplysningerne om profilen. Et sted oplyser profilen måske at være single, men du kan finde billeder fra et bryllup. Eller personen oplyser at bo i den australske storby Sydney, men oplyser samtidig at arbejde i den indiske by Mumbai.
7. Hvor meget fortæller personen om sig selv? Står der meget lidt, så vil personen ikke genkendes.
<< Forrige side Næste side >>
Side 2 af 3