Klassiske høretelefoner med ledning er tilbage.

Nogle skifter trådløse høretelefoner som AirPods ud med høretelefoner med ledning af moderigtige årsager, mens andre gør det af angivelige sundhedsmæssige årsager.

For eksempel bruger norske fodboldstjerner høretelefoner med ledning, fordi de "har læst, at Bluetooth før en kamp kan påvirke hjernen lidt," siger den norske landsholdsspiller og tidligere FC Nordsjælland-spiller Andreas Schjelderup.

Den nu pensionerede danske badmintonstjerne Viktor Axelsen har for nylig fortalt i et interview, at han for at optimere sine præstationer ikke ville have noget signal i sin lejlighed, når han sov. Det indebar, at han slukkede sit WiFi om aftenen.

Den danske badmintonstjerne Viktor Axelsen, der for ganske nyligt meddelte, at han stopper karrieren, har tidligere sagt, at han for at optimere sine præstationer slukker sin WiFi, inden han sover. Udtalelsen er en del af en stigende bekymring for elektromagnetisk stråling fra hverdagsapparater. Men ifølge eksperter er der ikke fare på færde.  Foto: Arun Sankar/AFP

Stråling fra AirPods og stråling fra andre hverdagskilder bliver også endevendt i den danske podcast RikkePå Vrangen. Her er gæsten en virksomhedsejer, der sælger måleinstrumenter, og som er “dybt rystet” over, hvor meget stråling et par AirPods udsender. Og det er problematisk, når de sidder så tæt på hjernen, må man forstå. Et bedre alternativ er at erhverve sig et par høretelefoner med ledning, siger han.

På sociale medier flyder det også over med videoer, hvor der advares mod brug af trådløse høretelefoner. De rister din hjerne, lyder det også her.

Der hersker altså en omsiggribende bekymring for særligt trådløse høretelefoner og andre elektriske apparater og deres virkning på hjernen.

Men ifølge flere eksperter på området, TjekDet har talt med, er der ikke grund til at frygte de trådløse høretelefoner.

Passiv stråling

Lad os starte med at slå fast, at elektromagnetisk stråling kan være farligt, men det, der afgør, om mennesker tager skade af strålingen, er frekvensen, effekten og mængden af tid, som kroppen udsættes for stråling.

Og dine trådløse høretelefoner kommer ikke i nærheden af at udsende stråling, du vil kunne tage skade af.

Bluetooth-høretelefoner udsender nemlig elektromagnetisk stråling i den lave ende af det elektromagnetiske spektrum, og det gør alle elektriske apparater, vi er omgivet af i vores hverdag: tv’et, WiFi-routeren, mikroovnen, mobiltelefonen, radioen og så videre.

Hvis vi kigger på det elektromagnetiske spektrum, spænder det fra radiobølger, som udsendes ved lavest frekvens. Det er det dine trådløse høretelefoner og andre elektriske hverdagsapparater udsender. I den anden ende af spektret har vi gammastråling, som udsendes ved højest frekvens. Og jo højere frekvensen er, jo større skade kan strålingen forvolde mennesker.

Faktisk er man konstant udsat for baggrundsstråling - en slags “passiv stråling” ligesom passiv rygning, siger Gert Frølund Pedersen, der er professor ved Institut for Elektroniske Systemer på Aalborg Universitet.

Verdenssundhedsorganisationen WHO vurderer, at radiofrekvente elektromagnetiske felter muligvis er kræftfremkaldende, men her er der tale om en langt kraftigere stråling end den, dine trådløse høretelefoner udsender.

“Kortvarig eksponering ved niveauer, der findes i miljøet eller i hjemmet, medfører ikke nogen åbenlyse skadelige virkninger,” tilføjer de.

Hvilke sundhedseksperter kan du stole på? Her er 4 tegn på en tvivlsom “ekspert”

Heller ikke Kræftens Bekæmpelse finder nogen evidens for en øget risiko for at udvikle kræft, fordi man bor tæt på mobilmaster, tv- og radiosendemaster, eller fordi man udsættes for trådløse netværk (wi-fi) hjemme og på arbejdspladser. De skriver, at der er brug for mere forskning på området, men samlet set viser forskning hidtil ikke en øget risiko for kræft.

Peter Møller, der er professor ved Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet, har fulgt studierne på området gennem tiden, og der tegner sig et mudret billede, siger han.

“Studierne har ikke entydigt kunnet vise, om der er en effekt, eller om der ikke er en effekt. Hvis man begynder at tage kvaliteten af studierne med ind i vurderingen, så bliver det endnu mere mudret,” siger han og bringer eksempler.

I 2018 udgav amerikanske National Toxicology Program et studie, der viste, at rotter, der blev udsat for stråling, fik en sjælden cancerform i hjertet, og der var indikationer på, at der kunne være en øget risiko for hjernetumorer. Strålingen, som dyr udsættes for i forsøg, er typisk højere end den, som mennesker udsættes for i det daglige.

Flere og flere bytter trådløse høretelefoner ud med høretelefoner med ledning. Særligt sportsfolk gør det for at skåne hjernen for stråling, men ifølge flere forskere er der ingen grund til bekymring. Her ses fire fodboldspillere fra den engelske Premier League. Det vides ikke, om de bruger høretelefoner med ledning af moderigtige eller helbredsmæssige årsager. FOTO: Skærmbillede fra X.

Peter Møller fortæller, at WHO har haft stråling højt på prioritetslisten, og at man har afventet nogle nyere studier. Og sådan et kom der tidligere i år, som ville efterprøve det amerikanske studiums resultater.

“Det er lavet efter alle de bedste forskrifter, så det har en meget høj validitet. Det studie finder ikke nogen øget risiko for kræft i rotter, og de finder faktisk heller ikke, at strålingen giver DNA-skader i rotter. Så man kan sige, at evidensen for, at der skulle være nogen sammenhæng mellem radiofrekvensfelter og tumorer i hjernen er blevet mindre her indenfor det sidste stykke tid,” siger han.

Konservativ grænseværdi

Fordi man ved, at elektromagnetisk stråling kan være farligt, har myndighederne fastsat grænseværdier for, hvor meget stråling forskellige elektriske apparater må udsende. De grænseværdier angives blandt andet i SAR og er baseret på forskellige sundhedsundersøgelser. SAR står for Specific Absorption Rate og angiver, hvor mange watt per kilo, der bliver absorberet i eksempelvis en menneskekrop. I Danmark bruges de grænseværdier, der er anbefalet af EU.

Og de gældende grænseværdier for, hvor meget stråling elektriske apparater må udsende, er meget konservativ. Det vil sige, at strålingen fra apparaterne ligger meget langt under det niveau, hvor man begynder at kunne måle en effekt på levende væsener, siger Aurelien Romain Dantan, der er lektor ved Institut for Fysik og Astronomi på Aarhus Universitet.

Ser man på SAR-værdien, ligger den langt under grænseværdien, siger Aurelien Romain Dantan.

”De fleste høretelefoner har en SAR-værdi på cirka 0,1 watt pr. kilo, hvilket er langt under den EU-grænseværdien på 2 watt pr. kilo. De nyeste Airpods 4 har en SAR-værdi på cirka 1 watt pr. kilo, hvilket er sammenligneligt med mange mobiltelefoner.”

Derfor kan man også ifølge Aurelien Romain Dantan trygt sætte sine AirPods i ørerne.

Men ét af bekymringspunkterne blandt folk, der advarer mod brug AirPods, er, at de sidder tæt på hjernen. Det er da også rigtignok, at jo tættere på radiosenderen, man er, desto kraftigere er strålingen. Derfor er det for eksempel ikke hensigtsmæssigt at befinde sig tæt på store, kraftige sendemaster over længere tid, siger Gert Frølund Pedersen.

“Men på trådløse høretelefoner placerer man selve senderen så langt væk fra selve øret som muligt, og allerede der aftager energien, som kroppen udsættes for, og når energien er så lille, ligger det stadig langt under grænseværdien,” siger han.

Er der grund til at være bekymret, hvis man for eksempel sidder med sine AirPods i en hel arbejdsdag?

“Det er klart, at man får en større dosis, hvis man sidder flere timer med dem i, men der er ingen evidens for, at man kommer op på en højere styrke, hvis man sidder med dem i otte timer om dagen. Så længe man får under grænseværdien, er der ingen problemer,” siger han.

Ifølge ham kan man fint skifte sine AirPods ud med høretelefoner med ledning, hvis man er bekymret for at blive udsat for stråling, men forskellen er minimal.

“Og hvis man er bekymret, så ved vi, at folk kan blive syge simpelthen bare af at være bekymrede.”

Hvis du kan lide TjekDets artikler og vil være sikker på ikke at gå glip af den nyeste, så følg os på Facebook ved at klikke her. Du kan også tilmelde dig TjekDets gratis nyhedsbreve, hvor vi tipper dig om vores seneste faktatjek, advarer om digital svindel og deler seneste nyt om mis- og desinformation – direkte i din mailindbakke. Tilmeld dig nyhedsbrevene her.