“Kolesterol er ikke fjenden – det er et af kroppens vigtigste værktøjer.”

Sådan lyder budskabet i et længere facebookopslag fra Mie Vendersbo, der betegner sig som sundhedsrådgiver og funktionel mediciner - og dermed som en, der har en sundhedsfaglig baggrund. Opslaget indeholder en række påstande om kolesterol og kolesterolsænkende medicin. Blandt andet påstås det, at et højt kolesteroltal er forbundet med en række gavnlige effekter, særligt for ældre mennesker. 

Opslaget signalerer tydeligt, at personer med et forhøjet kolesteroltal bør skifte kolesterolsænkende medicin ud med sund mad, motion, godt med søvn og solskin samt masser af ro.

Kolesterolsænkende medicin er nemlig forbundet med en lang række bivirkninger som demens, hjerteproblemer og impotens, fremgår det af opslaget.

Men ifølge forskere, TjekDet har talt med, kan det i nogle tilfælde være direkte farligt for personer med forhøjet kolesterol at følge Mie Vendersbos anbefalinger og stoppe med at bruge medicin.

“Der er ingen tvivl om, at det er skadeligt at have forhøjet kolesterol, så det farligste i opslaget er antydningen af, at man i virkeligheden gerne må have et højt kolesteroltal,” fortæller Bjørn Panyella Pedersen, der er professor ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik på Aarhus Universitet. 

Essentielt for kroppen

Ifølge Bjørn Panyella Pedersen har brugeren bag opslaget ret så langt, at kolesterol, der er et fedtstof, er livsvigtigt. Kroppen producerer selv cirka 80 procent, og de sidste 20 procent kommer fra vores diæt. 

Kroppen bruger blandt andet kolesterol til cellemembraner og til at fordøje fedt. Derudover bruges det til at lave en lang række hormoner og D-vitamin, fortæller han.

Og som med alle mulige andre stoffer, vitaminer og mineraler, der holder kroppen i balance, kan man få både for meget og for lidt kolesterol. 

“Men det er mere eller mindre umuligt at have for lidt kolesterol, medmindre man har alvorlige sygdomme, som typisk er genetisk medfødte sygdomme. Man kan ikke spise sig til at få for lidt kolesterol, når kroppen selv laver det, så i praksis er et for lavt kolesteroltal irrelevant for personer, der ikke har en arvelig sygdom,” fortæller Bjørn Panyella Pedersen. 

Det samme understreger Anton Pottegård, der er professor og farmaceut ved Afdeling for Klinisk Farmakologi og Farmaci på Syddansk Universitet, hvor han blandt andet forsker i brug af lægemidler. Han fortæller, at risikoen for sygdomme opstår, når niveauet af kolesterol er højt.

“Kolesterol ligger i årerne og aflejrer sig, når niveauet er for højt. Når det aflejrer sig, risikerer man åreforkalkning, som kan give problemer, fordi man kan have svært ved at transportere blod gennem årerne. Det kan for eksempel give vanskeligheder med at gå, fordi ens ben ikke får blod nok. Det kan også give blodpropper i hjertet, fordi der ikke kommer blod nok til hjertemusklen.”

Forhøjet kolesterol kan forårsage åreforkalkning, hvilket kan gøre det svært for blodet at passere igennem blodårerne. Det kan blandt andet resultere i blodpropper. Foto: Shutterstock

Afgørende del af behandlingen

Derfor er det simpelthen ikke rigtigt, at et højt kolesteroltal er en god ting, som det ellers antydes i opslaget, siger Bjørn Panyella Pedersen.

Omkring to millioner danskere lever med forhøjet kolesterol. Ifølge Sundhedsstyrelsen har omkring 890.000 danskere en recept på statiner, som er kolesterolsænkende medicin. Medicinen gives forebyggende mod hjertesygdomme.

Men ifølge brugeren bag facebookopslaget kan man godt lægge statinerne på hylden og i stedet sørge for at leve sundt generelt. 

Ifølge forskerne kan det i nogle tilfælde være unødvendigt at tage medicin mod forhøjet kolesterol. Det gælder personer, der har forhøjet kolesterol på grund af en usund livsstil, men ikke har været ramt af hjerte-kar-sygdomme eller blodpropper - eller er født med en genfejl, der gør dem særligt disponeret for hjertesygdomme. 

“Er risikoen lav, vil livsstilsændringer alene – som sund kost, rygestop, regelmæssig motion og vægttab – ofte være tilstrækkeligt til at forebygge hjertesygdom. Det er generelt svært at sænke kolesteroltallet markant udelukkende ved livsstilsændringer. De fleste opnår kun beskedne reduktioner i kolesteroltallet, og derfor bliver mange patienter skuffede, når de – trods en stor indsats med kost og motion – kun ser en lille effekt på deres kolesterolniveau,” siger Martin Bødtker Mortensen, der er klinisk lektor ved Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet. 

Anton Pottegård påpeger, at man i nogle tilfælde kan spise sundt og dyrke motion i stedet for at tage medicin. 

“Men jeg vil hellere have, at man gør begge dele. Hvis man har et højt kolesteroltal og bliver vurderet til at være i forhøjet risiko for eksempelvis hjerte-kar-sygdomme, så forsvinder den risiko ikke, fordi man lever sundere. Men risikoen er bestemt heller ikke tilbage på nul ved medicin alene.”

Han tilføjer, at skulle han alligevel vælge mellem statin alene, eller kun at patienten dyrker mere motion og spiser sundere, så faldt valget helt klart på det sidste.

“Men det er nu også et kunstigt valg,” siger Anton Pottegård.

Valget gælder dog ikke de patienter, der har en genfejl, som gør, at de har høje kolesterolværdier eller tidligere har haft blodpropper eller er i risiko for at udvikle hjertesygdomme. Her er den forebyggende kolesterolsænkende medicin absolut nødvendig, understreger både Anton Pottegård og Martin Bødtker Mortensen.

“Hvis du allerede har hjertesygdom – for eksempel har haft en blodprop – så er kolesterolsænkende behandling en helt afgørende del af behandlingen. Det er faktisk en af hovedårsagerne til, at dødeligheden efter blodpropper i dag er markant lavere end for bare 20 år siden. Den forebyggende behandling har haft enorm effekt,” siger Martin Bødtker Mortensen.

Ifølge forskerne kan en sund livsstil med sund kost og rigelig motion godt have en gavnlig effekt på kolesteroltallet. Men det betyder ikke, at det er en god idé at droppe den kolesterolsænkende medicin. Foto: Rawpixels

Bivirkninger er noget vrøvl

Mie Vendersbo lister i sit facebookopslag en række bivirkninger op ved at tage kolesterolsænkende medicin. Ifølge hende er medicinen nærmere fjenden.

Ifølge opslaget følger der alvorlige bivirkninger med, hvis man vælger at sænke sit kolesteroltal med medicin: Muskelnedbrydning, træthed, nedsat hukommelse, impotens, nerveproblemer, demens, hjerteproblemer, øjenproblemer og store smerter i fødderne. 

Man skal dog ikke tage alle de oplistede bivirkninger for gode varer, konstaterer de forskere, TjekDet har talt med. 

“Kolesterolsænkende medicin er generelt meget sikker og tåles af langt de fleste,” siger Martin Bødtker Mortensen.

Nogle af de bivirkninger, der nævnes i opslaget, er dog rigtige nok. Ifølge Anton Pottegård, er muskelsmerter og muskeltræthed en “relativ almindelig bivirkning” ved kolesterolsænkende medicin. Det drejer sig om 1 ud af 100 cirka. 

“Det er den primære årsag til, at folk bliver utilpasse, og i de tilfælde skifter man til et andet produkt. Nogle gange må man helt opgive. Det er noget, man snakker med sin læge om,” siger han. 

Det er også rigtigt, at muskelnedbrydning - med det medicinske navn rhabdomyolyse - kan forekomme som bivirkning ved kolesterolsænkende medicin, og den er farligere end træthed. Men til gengæld langt mere sjælden. Her gælder det 1 ud af 1.000. 

“Og hvis man får den bivirkning, så stopper man med at tage medicinen,” siger Anton Pottegård.

Hvilke sundhedseksperter kan du stole på? Her er 4 tegn på en tvivlsom “ekspert”

Udover det har Mie Vendersbo ikke ret, siger forskerne til TjekDet. Anton Pottegård forklarer, at alle mulige bivirkninger kan blive set og rapporteret, men det fylder ikke nødvendigvis noget i praksis. 

“De to første bivirkninger hun nævner - altså træthed og muskelnedbrydning - fylder noget i klinisk praksis, men de andre har ikke noget med noget at gøre. Det er noget vrøvl, at nedsat hukommelse, demens og impotens er bivirkninger ved kolesterolsænkende medicin. Heller ikke hjerteproblemer - det er jo hjertepatienter, vi hjælper,” siger Anton Pottegård.

Han nævner også sløret syn og hepatitis som eksempler på indrapporterede bivirkninger ved kolesterolsænkende medicin, der ikke fylder noget i praksis.

Bjørn Panyella Pedersen er enig med Anton Pottegård og tilføjer, at Mie Vendersbo kunne have nævnt flere forskellige bivirkninger, men det ville stadig kun være indberettede bivirkninger. Ikke noget, der fylder i praksis. 

“Man kan også kalde det en bivirkning, hvis du får dårlige knæ af at gå tur i naturen. Skal alle så lade være med at gå ture? Naturligvis ikke. For det er en sjælden bivirkning, der kun rammer ganske få, og hvis det sker, så justerer man, hvor meget man går - ligesom man justerer dosis eller skifter produkt,” siger Bjørn Panyella Pedersen.

Deler AI-genererede billeder

Mie Vendersbo, som står bag opslaget, kalder sig holistisk sundhedsrådgiver og funktionel mediciner. Ifølge hendes hjemmeside hjælper hun blandt andet folk med livsstilsændringer og vægttab, og hun arbejder ifølge et opslag ud fra en tankegang om, at “kroppen har en fantastisk evne til at helbrede sig selv”. 

På hendes facebookside deles der blandt andet billeder af klienter, der er i et forløb hos hende. I et opslag fra den 6. maj 2025 kan man læse om seks mænd, der har været i et vægttabsforløb.

Til opslaget følger et tilsyneladende før- og efterbillede. Her kan man læse, at en af mændene angiveligt har tabt 17 kilo, og på billedet er mandens vægttab tydeligt. Men kører man billedet igennem værktøjer, der kan detektere, om et billede er genereret med kunstig intelligens, vurderer værktøjet, at billedet med 99 procent sikkerhed er genereret med kunstig intelligens. Billedet er altså med stor sandsynlighed ikke ægte.

På sin facebookside deler Mie Vendersbo billeder af sine "klienter", der ser ud til at have gennemgået store vægttab. Men TjekDets research viser, at billederne i flere tilfælde er AI-genererede. TjekDet har her valgt at sløre ansigtet, da det ikke er muligt at afgøre i hvilket omfang, de AI-genererede billeder baserer sig på faktiske personer (Foto: Skærmbillede).

Det samme gør sig gældende i et opslag fra den 19. april 2025, hvor man kan læse historien om 69-årige Lisbeth, der har været i et forløb. Ifølge billedet til opslaget har Lisbeth tabt 13 kilo, men også her viser værktøjer, at billeder er genereret med kunstig intelligens. 

TjekDet har forelagt Mie Vendersbo forskernes kritik og spurgt, hvorfor hun bruger AI-genererede billeder til at vise sine klienters resultater. 

Men hun er ikke vendt tilbage på vores henvendelse. 

Hvis du kan lide vores artikler og vil være sikker på ikke at gå glip af den nyeste, så følg os på Facebook ved at klikke her. Du kan også tilmelde dig TjekDet's gratis nyhedsbrev, hvor vi tipper dig om vores seneste faktatjek - direkte i din mailindbakke. Tilmeld dig nyhedsbrevet her.