Dansk medie bragte gammelt billede som illustration for angreb i Dubai
-
Krigen i Mellemøsten har fået sociale medier til at koge over med billeder og videoer, som angiveligt skulle dokumentere begivenhederne.
-
Særligt pro-iranske profiler har de sidste dage tegnet et misvisende billede af krigen ved at sprede falske eller manipulerede billeder fra begivenhederne.
-
Billederne bliver også delt i Danmark.
-
Det danske medie Presse-fotos.dk opdagede ikke, at de var udsat for misinformation og delte et gammelt billede som dokumentation for aktuelle iranske angreb.
-
Vi har været for hurtige, siger chefredaktøren til TjekDet.
Internettet har siden weekenden været fyldt med billeder og videoer af den igangværende krig mellem Israel, USA og Iran.
Men langt fra alle videoer og billeder, som i øjeblikket bliver set af millioner af mennesker på sociale medier, stammer fra den nuværende konflikt.
På internettet forsøger særligt pro-iranske profiler at sprede misinformation om begivenhederne. Hensigten er, få Irans modsvar til at fremstå så stærkt og slagkraftigt som muligt.
TjekDet har i en tidligere artikel gennemgået flere billeder og videoer, som i de seneste dage er blevet delt tusindvis af gange på sociale medier, men som i virkeligheden er manipulerede, eller viser ældre begivenheder, som intet har med den aktuelle konflikt at gøre.
Mængden af misinformation er særlig stor på det sociale medie X. Et af ofrene for misinformation er det danske medie Presse-fotos.dk. Mediet viderebragte et billede, som skulle vise en bomberegn over Dubai, men som i virkeligheden er et billede af ældre dato.
Brugt flere gange
Billedet, som Presse-fotos.dk har bragt på deres hjemmeside og sociale medier, stammer fra en video på X, som siden weekenden er set næsten fem millioner gange.
I videoen ser man, hvad der ligner en missil/droneregn over en storby. Videoen ser ud til at være filmet fra et højhus.
På X blev videoen i weekenden delt som værende nylige billeder af bomberegn over ørkenstaten Dubai, som godt nok også er blevet af iranske missiler i de seneste dage, men videoen er altså ikke et eksempel på det.
Laver man en omvendt billedsøgning via et screenshot fra videoen, kan man se, at den er blevet uploadet til internettet i flere forskellige kontekster i de seneste år.
Den blev blandt andet delt i kontekst af, at skulle være fra Caracas i Venezuela, da USA pågreb Nicolas Maduro i starten af januar.
Den blev også delt sidste sommer i kontekst af at vise et iransk angreb på Tel Aviv i Israel.
Den ældste deling, som vi kan finde i videoen, stammer fra den 2. oktober i 2024. Her lagde en privatperson videoen op på Facebook med deleteksten “Tel Aviv”.
Dette, sammenholdt med, at Iran rent faktisk angreb Israel og Tel Aviv i starten af oktober 2024 tyder på, at videoen oprindeligt stammer derfra.
Presse-fotos.dk var ikke klar over, at mediet var med til at sprede falske billeder, før TjekDet kontaktede dem. I et skriftligt svar til TjekDet skriver chefredaktør Daniel Seistrup, at de løbende arbejder på at sikre sig mod misinformation og videoer, der deles i store mængder og i forkerte kontekster.
“Nogle gange glipper det desværre også for os, hvilket dette billede er et eksempel på. Vi har været for hurtige, og vi er glade for at blive gjort opmærksom på det. Derfor har vi nu fjernet billedet fra artiklen med dertilhørende dementi i toppen”, lyder det i mailen.
