Søndag var USA’s FN-ambassadør, Mike Waltz, direkte igennem på den amerikanske tv-kanal FOX News for at svare på spørgsmål om Grønland og sikkerhed i Arktis.

Her konstaterede Mike Waltz, at Danmark er en god allieret på mange områder, men han langede også ud efter Danmark og sagde, at Danmark har ignoreret den grønlandske inuitbefolkning i sundhedssystemet.

“Hvis du får en kræftdiagnose i Grønland, er det næsten det samme som at få en dødsdom,” sagde han og tilføjede, at Danmark over årene ikke har investeret, som de burde.

Den påstand er blevet anfægtet af flere brugere på det sociale medie X - blandt andet med henvisning til, at grønlænderne kan blive behandlet for kræft i Danmark kvit og frit.

Ifølge Paneeraq Noahsen, der er landslæge ved Landslægeembedet i Grønland, er Mike Waltz’ påstand om at det at få en kræftdiagnose i Grønland næsten er det samme som en dødsdom “en markant overdrivelse og ikke fagligt korrekt”.

Hun siger dog, at det er rigtigt, at chancen for at overleve en kræftsygdom i Grønland er dårligere end i Danmark

“Men langt fra alle kræftdiagnoser i Grønland er dødelige, og prognosen varierer betydeligt afhængigt af kræfttype, stadie og behandling. En mere korrekt beskrivelse er, at kræft i Grønland i gennemsnit diagnosticeres senere og behandles under mere komplekse sociale og geografiske vilkår, hvilket samlet set medfører en højere dødelighed af kræft,” siger hun.

I klippet fra FOX News kan du høre USA's FN-ambassadør, Mike Waltz, sige, at det at få stillet en kræftdiagnose i Grønland næsten er det samme som at få en dødsdom .

Næsten dobbelt så høj dødelighed

Risikoen for at blive ramt af kræft før 80-års alderen er næsten den samme for Grønland og Danmark. Risikoen er en anelse højere i Danmark.

Men bliver man først ramt af kræft i Grønland, er der - som Paneeraq Noahsen pointerer - større risiko for, at man dør af sygdommen.

Det viser tal fra statistikdatabasen NORDCAN, som samler kræftstatistik for Danmark og de øvrige nordiske lande, heriblandt Grønland.

Den alders-standardiserede dødsrate i Grønland er 411,6 pr. 100.000 for mænd og 364,5 pr. 100.000 for kvinder. Den alder-standardiserede dødsrate er antallet af dødsfald pr. 100.000 indbyggere, beregnet som om befolkningen havde en fælles standardiseret aldersfordeling.

Det betyder, at risikoen for at dø af kræft er næsten dobbelt så høj i Grønland, hvis man sammenligner med Danmark. Her er den alders-standardiserede dødsrate 273,1 pr. 100.000 for mænd og 196,9 pr. 100.000 for kvinder.

Skyldes flere faktorer

Årsagen til den markante forskel kan ifølge Paneeraq Noahsen ikke forklares med en enkelt årsag. Den markante forskel skyldes et samspil mellem livsstil, sygdomsmønstre og strukturelle forhold i sundhedsvæsenet, siger hun.

Hun forklarer, at befolkningen i Grønland har en høj samlet belastning af kendte kræftrisici. Det være sig udbredt rygning, skadeligt alkoholforbrug, høj forekomst af overvægt og diabetes samt eksponering for persistente miljøgifte, som ophobes i fødekæden og er forbundet med øget kræftrisiko.

“De forhold øger både risikoen for at udvikle kræft og risikoen for at dø af sygdommen, blandt andet fordi de bidrager til mere aggressive kræftformer og betydelig komorbiditet,” siger hun. Komorbiditet betyder, at en patient på samme tid har to uafhængige sygdomme eller lidelser.

Desuden peger hun på, at kræft ofte diagnosticeres i et senere stadie end i Danmark, hvilket har stor betydning for prognosen.

“Det skyldes primært lang patienttid, det vil sige lang tid fra symptomdebut til første kontakt med sundhedsvæsenet, snarere end langsom udredning eller behandling, når patienten først er kommet ind i systemet. Når diagnosen er stillet, er der som regel kort tid fra diagnose til behandlingsstart, og kræftpatienter prioriteres højt. Den senere diagnostik betyder dog, at behandlingen ofte iværksættes på et tidspunkt, hvor sygdommen er mere fremskreden, og behandlingsmulighederne dermed mere begrænsede,” siger hun og henviser til analyser fra Center for Folkesundhed i Grønland.

På Dronning Ingrids Hospital i Nuuk tilbydes der kemoterapi og operationer for en række kræftformer, men har grønlændere brug for mere specialiseret kræftbehandling, kan de blive fløjet til Danmark. Foto: Jonathan Nackstrand / AFP

Paneeraq Noahsen forklarer også, at mange patienter får adgang til specialiseret kræftbehandling, oftest på Dronning Ingrids Hospital i Nuuk eller på Rigshospitalet i København. Men det er ikke alle, der takker ja til det tilbud, fordi det foregår under særlige vilkår, siger hun.

“Lange behandlingsforløb indebærer ofte længerevarende ophold væk fra hjem, familie og lokalsamfund. En del patienter vælger derfor helt eller delvist at fravælge livsforlængende behandling, særligt når den forventede gevinst er begrænset til få måneders forlængelse af livet. For mange vejer ønsket om at være hjemme med familie og nærmiljø tungere end at gennemgå belastende livsforlængende behandling langt fra hjemmet. Det er et reelt og legitimt valg, men bidrager samtidig til en højere kræftdødelighed på befolkningsniveau.”

Sundhedsudgifter næsten på linje

Grønland har siden 1992 selv haft hovedparten af ansvaret for deres sundhedsvæsen, men der eksisterer fortsat et tæt samarbejde med Danmark på sundhedsområdet. Det indebærer for eksempel aftaler med regionerne om adgang til specialiseret behandling i Danmark.

Man kan også sammenligne sundhedsudgifter pr. indbygger for Grønland og Danmark. Den oversigt kortlagde Sundhedsrådet i en årsrapport, som har fulgt udviklingen i det grønlandske sundhedsvæsen.

I rapporten fremgår det, at forskellen ikke er særlig stor. Danmark bruger 30.932 kroner pr. indbygger, mens Grønland bruger 30.357 kroner pr. indbygger.

Danskerne får dog flere - og nok også mere forskellige - ydelser end grønlænderne, for eksempel flere operationer, mere genoptræning og mere hjemmesygepleje, står der i rapporten.

Her er de 10 mest centrale påstande, der har præget debatten om Grønland

Ny aftale om tættere samarbejde

Kræftbehandling i Grønland foregår primært på Dronning Ingrids Hospital i Nuuk, hvor der tilbydes kemoterapi og operationer for en række kræftformer. Derimod tilbydes ikke en række mere specialiserede behandlinger i Grønland, og derfor flyves nogle patienter til Danmark.

TjekDet har bedt Sundhedsdatastyrelsen om at trække tal for, hvor mange grønlændere der har modtaget behandling for en kræftdiagnose på et dansk hospital for tidsperioden 2020 til 2024.

Tallene er således ikke udtryk for et samlet billede af, hvor mange grønlændere der behandles for kræft, men et billede af hvor mange grønlændere der behandles for kræft i Danmark.

Tallene viser, at fra 2020 til 2024 er 957 grønlandske patienter blevet behandlet for kræft på et dansk hospital.

Danmark og Grønland indgik i efteråret 2025 en ny aftale, der skal sikre, at adgangen til sundhedstilbud i Danmark skal gøres nemmere for grønlandske patienter, og at der bliver sikret en mere fleksibel adgang til bemanding af sundhedspersonale i det grønlandske sundhedsvæsen.

Til sommer skal et nyt rådgivningshus for kræftpatienter og pårørende efter planen åbne nær Dronning Ingrids Hospital i Nuuk. Projektet er et samarbejde mellem Neriuffik Kattuffiat, den grønlandske landsforening for kræftpatienter, og Kræftens Bekæmpelse.  

TjekDet har henvendt sig til USA’s FN-mission, men de er ikke vendt tilbage.

Hvis du kan lide TjekDets artikler og vil være sikker på ikke at gå glip af den nyeste, så følg os på Facebook ved at klikke her. Du kan også tilmelde dig TjekDets gratis nyhedsbreve, hvor vi tipper dig om vores seneste faktatjek, advarer om digital svindel og deler seneste nyt om mis- og desinformation – direkte i din mailindbakke. Tilmeld dig nyhedsbrevene her.