Får Mette Frederiksen 46.500 kroner mere i pension end en almindelig dansker?

Faktatjek 25. jan 2024  -  3 min læsetid
This describes the image
Mette Frederiksens pension på over 50.000 kroner om måneden sammenlignes med en offentlig ansat gennem 44 år, som angiveligt kun får 6.500 i et viralt opslag på Facebook. Men sammenligningen giver ikke et retvisende billede, siger forsker. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
  • Ifølge et populært opslag på Facebook står Mette Frederiksen til at få 53.000 kroner i pension om måneden, mens en offentlig ansat gennem 44 år kun får 6.500 kroner

  • Men det er en skæv sammenligning, siger pensionsforsker

  • For selvom der kan være stor forskel på folketingspolitikeres og almindelige danskeres pensionsordninger, så får langt de fleste folkepensionister meget mere end 6.500 kroner ind på kontoen om måneden

Det er uretfærdigt, at Mette Frederiksen efter knap 24 år i Folketinget kan indkassere 53.000 kroner om måneden i pension, mens ‘Arne’ - en fiktiv dansker - med 44 års offentlig ansættelse må nøjes med hele 46.500 kroner mindre, nemlig 6.500 kroner.

Nogenlunde sådan lyder teksten i et opråb mod politikernes pensionsordning, der er blevet delt flere end 10.000 gange på Facebook. Opslaget er tidligere blevet delt, men er nu genopstået og går viralt.

Der er rigtignok stor forskel på, hvad en almindelig pensionist og Mette Frederiksen får i pension, men sammenligningen er ikke retvisende, vurderer forsker. 

I opslaget henvises der nemlig kun til grundbeløbet for folkepensionen, men medmindre man har en meget stor indtægt ved siden af pensionen, giver staten et eller flere tillæg oveni de 6500 kroner.

This describes the image
Sådan så opslaget ud, da det blev delt første gang i 2022. Foto: Skærmbillede fra Facebook

Kun få får kun grundbeløbet

Da opslaget første gang blev delt i 2022 var grundbeløbet på de 6.500 kroner, der står nævnt i opslaget. Satsen bliver løbende reguleret, så det følger prisudviklingen, og derfor lyder grundbeløbet i 2024 på 6.928 kroner.

Men foruden det beløb modtager langt de fleste pensionister altså andre tillæg.  

Ifølge en opgørelse fra Ældre Sagen i 2021 fik 90 procent af pensionister det såkaldte pensionstillæg, der nu er op til 8.016 kroner om måneden for enlige og 4.102 kroner for samlevende. Lidt over halvdelen af pensionisterne modtog det fulde pensionstillæg, mens 32 procent fik et reduceret tillæg. 

Opgørelsen viser altså, at det kun var et fåtal i 2021, der alene modtog grundbeløbet. Får man det fulde pensionstillæg oven i grundbeløbet, får enlige i 2024 14.944 kroner, mens samlevende får 11.030 kroner.

Er man en af dem, der kun får grundbeløbet, skyldes det, at man har en anden indkomst ved siden af, og derfor er det ikke retvisende at konkludere, at en pensionist kun får grundbeløbet på knap 7.000 om måneden, fortæller Anna Amilon, seniorforsker ved Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE).

Faktisk er det blevet lettere at beholde både det fulde grundbeløb og pensionstillægget for folkepensionister. I juni 2023 vedtog Folketinget nemlig, at fra 1. januar 2024 vil folkepensionisters indtægt fra personligt arbejde ikke føre til modregning i hverken grundbeløb eller pensionstillæg. 

Derfor skal man altså have en indkomst fra eksempelvis udbetaling af arbejdsmarkedspensioner, positiv kapitalindkomst eller aktieudbytte på 93.400 kroner om året for enlige, før man bliver reduceret i pensionstillæg. Beløbet er 187.100 for gifte og samlevende. 

Pensionstillægget bortfalder helt, hvis beløbet stiger til 404.700 kroner årligt for enlige og 494.800 kroner for gifte og samlevende.

Det vil sige, at pensionister, der kun modtager grundbeløbet på 6.928 i folkepension, som minimum har en indtægt ved siden af folkepensionen på lidt over 33.725 kroner om måneden, hvis de er enlige, eller 41.233 kroner om måneden for samlevende. 

Sammenligningen havde været mere retvisende, hvis facebookopslaget også havde taget højde for andre økonomiske tilskud pensionister kan få, forklarer Anna Amilon. 

“De, der har den laveste supplerende indkomst - hvis man ingen arbejdsmarkedspension har - vil typisk få både hele pensionstillægget og eventuelt også de andre supplerende tillæg som ældrecheck, varmetillæg og boligydelse,” siger hun.

“Desuden står der i opslaget, at ‘Arne’ har været offentligt ansat i 44 år, hvilket med al sandsynlighed må betyde, at han har en arbejdsmarkedspension ved siden af sin folkepension,” siger hun.

Andre regler for politikere

Da teksten første gang blev delt i 2022, var det ikke helt forkert, at Mette Frederiksen stod til at modtage 53.000 kroner om måneden. 

Det tal er ligesom de andre pensionssatser dog også steget en smule nu i 2024, hvor Mette Frederiksen står til at modtage 54.841 kroner om måneden. Reelt vil beløbet være højere, når statsministeren når pensionsalderen, netop fordi satserne løbende reguleres, så de følger prisudviklingen.

At Mette Frederiksen står til knap 55.000 kroner skyldes, at hun er berettiget til både folketingspension og ministerpension. Det er alle andre, der har været folketingsmedlem og minister i øvrigt også.

Beløbsstørrelsen på både minister- og folketingspensionen er anciennitetsbestemt. Med andre ord får man flere penge, des længere man har siddet i Folketinget og eventuelt været minister. 

Mette Frederiksen har siddet i Folketinget siden 2001, og hun kan derfor få den højest mulige sats på 32.955 kroner, som man får, hvis man har været folkevalgt i 20 år eller flere. Dertil har hun været minister i mere end otte år, og det giver hende 26.223 kroner oveni, som også er den højeste sats.

Det gør hende i princippet berettiget til 59.188 kroner om måneden, men pensionsloftet gør, at hun må nøjes med 54.841 kroner om måneden efter folkepensionsalderen.

Hvis du kan lide vores artikler og vil være sikker på ikke at gå glip af den nyeste, så følg os på Facebook ved at klikke her.

 

Opdateret 26. jan 2024