Bemærk Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Fejlciteret af dansk medie: Hvad er der med den EU-vetoret, som kommissionsformanden afviser at ville droppe?

Faktatjek 24. maj 2022  -  6 min læsetid
This describes the image
Nyhedsbureauet Ritzau skrev 9. maj, at EU-Kommissionens tyske formand, Ursula von der Leyen, vil afskaffe vetoret i EU. Men Ursula von der Leyen afviser, og Ritzau har efterfølgende trukket artiklen tilbage. På billedet er kommissionsformanden i gang med en tale i EU's hovedkvarter i Bruxelles den 18. maj. Foto: John Thys/AFP/Ritzau Scanpix
  • EU-kommissionens formand, Ursula von der Leyen, vil afskaffe vetoretten på forsvarsområdet, skriver Ritzau på baggrund af hendes tale den 9. maj

  • Udtalelsen vakte forargelse og fordømmelse på både sociale medier og blandt politikere

  • Men kommissionsformanden siger, hun er blevet fejlciteret

  • Ritzau erkender fejlen og har sidenhen trukket artiklen tilbage

EU-kommissionens formand, Ursula von der Leyen, vil ophæve vetoretten på flere EU-politikområder, herunder forsvarspolitikken, skriver nyhedsbureauet Ritzau.

Dermed vil blandt andet Danmark – hvis vi 1. juni stemmer ja til at afskaffe forsvarsforbeholdet – ikke kunne sige fra over for militære missioner, som et flertal af medlemslandene vil sætte i værk.

Adskillige medier refererer Ritzaus nyhed den 9. maj, som henviser til en tale, Ursula von der Leyen havde holdt tidligere samme dag.

Nyheden affødte voldsomme reaktioner og afstandtagen i både traditionelle medier, på sociale medier og blandt danske politikere.

Men Ursula von der Leyen kunne slet ikke genkende Ritzaus udlægning af hendes tale.

Nogle dage senere beskyldte kommissionsformanden gennem sin talsperson Dana Spinant nemlig Ritzau for at fejlcitere hende.

”Formanden talte aldrig om at ændre afstemningssystemet for at træffe beslutninger på forsvarsområdet. Enhver beslutning om afstemningsbetingelserne på forsvarsområdet vil blive truffet af medlemsstaterne enstemmigt,” lød det i en udtalelse til en række medier.

Ritzau har sidenhen beklaget artiklen og trukket den tilbage.

Citat skulle være opdelt

Det viste sig nemlig, at Ritzau havde taget to sætninger fra Ursula von der Leyens tale og skrevet dem sammen. Og hvis man lytter til og læser udskriften af talen, kan man da også konstatere, at nyhedsbureaets citat ikke er retvisende:

”I have always argued that unanimity voting in some key areas simply no longer makes sense if we want to be able to move faster. Or that Europe should play a greater role – for example, in health or defence.”

Oversat betyder det:

”Jeg har altid argumenteret for, at der er visse nøgleområder, hvor enstemmighed ikke længere giver mening, hvis vi skal være i stand til at rykke hurtigere. Eller at Europa skal spille en større rolle – for eksempel inden for sundhed eller forsvar.”

Ursula von der Leyen talte altså ifølge eget udsagn om at afskaffe enstemmighed på visse områder, men ikke på forsvarsområdet. Her talte hun i stedet om, at Europa generelt skal spille en større rolle, men uden det betyder afskaffelse af enstemmighed.

I en mail til fagbladet Journalisten erkender Ritzaus nyhedschef og direktør, Line Jakobsen, da også blankt nyhedsbureauets blunder:

”Hun siger de ting, vi har citeret hende for, men vi skulle have delt citatet op eller skrevet det hele ud. Det beklager vi. Og det rettes.”

Artiklen fortsætter under videoen

Her er uddrag af video fra en tale i Europa-Parlamentet den 9. maj 2022, hvor EU-kommissionens formand, Ursula von der Leyen, sagde, "at Europa skal spille en større rolle – for eksempel inden for sundhed eller forsvar". Bemærkningen faldt umiddelbart efter hun havde sagt, at hun mener, der er "visse nøgleområder, hvor enstemmighed ikke længere giver mening". Men ordene blev ikke sagt i samme sætning. Kilde: Europa-Parliamentet.


Hvad er vetoret i EU?

Men hvorfor er det nu lige, at en beslutningsprocedure i EU kan skabe så meget debat herhjemme? Det kan den, fordi EU’s fælles forsvarspolitik netop er det, vi stemmer om den 1. juni. 

Med vores forsvarsforbehold er det reelt ligegyldigt, hvordan tingene bliver besluttet på forsvarsområdet, for vi er ikke med i de militære missioner, der bliver truffet beslutninger om i EU. Men hvis der bliver flertal for et ja ved den kommende folkeafstemning, er det lige pludselig relevant for Danmark. Så lad os se lidt nærmere på, hvad vetoret i EU egentlig handler om.

En vetoret betyder helt simpelt, at én part – i dette tilfælde et EU-medlemsland – kan bremse noget, der ellers er flertal for.

Alle skal altså være enige, og derfor kalder man reelt metoden for enstemmighed. I juraen bliver begrebet vetoret ikke brugt i den her sammenhæng, forklarer Bugge Thorbjørn Daniel, lektor med speciale i EU-ret på Juridisk Institut ved Syddansk Universitet.

”Jeg tror i virkeligheden, at vetoret er et politisk begreb. Juridisk kalder vi det enstemmighed, for så ved vi godt, at alle stemmer, der bliver kastet, skal være for.”

Artiklen fortsætter under billederne


Hvor er der enstemmighed?

I EU-regi betyder enstemmighed altså helt simpelt, at alle 27 lande skal være enige om at gennemføre et forslag. Ifølge Bugge Thorbjørn Daniel er det tydeligste eksempel på et område, der kræver enstemmighed, EU’s fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. Det er nemlig slået fast i EU’s traktater. 

Selv om beslutninger i EU hovedsageligt træffes ved enten kvalificeret flertal eller enstemmighed, så kræves der på enkelte områder 'kun' simpelt flertal. Med et kvalificeret flertal tildeles afstemningen forskellig vægt efter størrelsen på medlemslandenes befolkninger. Ved et simpelt flertal tæller man, hvor mange politikere der stemmer for og imod et forslag - uanset hvor mange borgere de repræsenterer.

Kvalificeret flertal bruges ved afstemninger om EU-regler på det såkaldte overstatslige plan. Det vil sige regler, der gælder alle medlemslandene, uden at de skal godkendes i de nationale parlamenter. 

”Det handler blandt andet om det indre marked, landbrugspolitikken og konkurrencepolitikken,” siger Peter Nedergaard, der er professor på Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet.

På de områder er proceduren, at EU-Kommissionen skal komme med initiativer, forklarer han. Det svarer til at fremlægge et lovforslag i dansk kontekst.      

”Herefter skal først Ministerrådet og senere Europa-Parlamentet være enige, og så har man EU-Domstolen til at føre kontrol, hvis der er uenighed om, hvordan tingene skal fortolkes.”

Enstemmighed, simpelt flertal og kvalificeret flertal

Enstemmighed: Når beslutninger træffes ved enstemmighed, må ingen parter rundt om bordet være uenige. I EU-sammenhæng betyder det, at hvis bare ét ud 27 medlemslande modsætter sig et forslag, så kan forslaget ikke gennemføres. Man snakker derfor også om, at landene har en vetoret.

 

Kvalificeret flertal: Ved kvalificeret flertal i EU tildeles medlemslandene forskellig vægt efter befolkningens størrelse. Det sker, fordi der ikke alene skal være et flertal af medlemsstaterne på 55 procent – hvilket i øjeblikket betyder mindst 15 ud af 27 – der skal også være et flertal på mindst 65 procent af EU’s befolkning. 

 

Simpelt flertal: Beslutningsprocessen med simpelt flertal er, som navnet antyder, meget simpel. Der skal være flere lande, der stemmer for et forslag, end lande, der stemmer imod. Her bliver landenes befolkningsstørrelser ikke vægtet.

 

Kilder: Folketingets EU-oplysning og EUR-Lex 

 

Mere eller mindre enstemmighed?

Bugge Thorbjørn Daniel forklarer, at der over årene er sket en udvikling, hvor alle andre institutioner end Ministerrådet og Det Europæiske Råd har fået mere magt. Især parlamentet er over årene blevet mere magtfuldt i EU-sammenhæng, vurderer han. 

Ifølge Bugge Thorbjørn Daniel skyldes den udvikling, at man i EU har indset, at det blev for besværligt at have enstemmighed på alle områder. 

”Det gælder på mange af de økonomiske samarbejdsområder – for eksempel det indre marked. Man har flyttet det til enten simpelt flertal eller kvalificeret flertal, og det er sket i forbindelse med traktatændringer, hvor man fra politisk hold har valgt at sige, at der er nødt til at være mulighed for, at tingene bliver vedtaget med kvalificeret flertal, for ellers får vi aldrig gennemført noget,” siger han.

This describes the image
Også under et pressemøde den 18. juni 2022 i Esbjerg Havn afviste kommissionsformand Ursula von der Leyen, at hun i sin tale gav udtryk for at ville afskaffe vetoretten på sikkerheds- og forsvarsområdet. Pressemødet fandt sted i forbindelse med en beslutning om at udvide havnen, så den kan modtage store NATO-skibe. Foto: Europa-Kommissionen


Der er dog visse områder, hvor man ikke har ændret på beslutningsproceduren og nok heller ikke kommer til det, fordi det er såkaldt “sensitive” områder, siger Peter Nedergaard.

”For eksempel har man ikke rørt ved skatteområdet, der finansierer velfærdsstaterne, og det udenrigs- og forsvarspolitiske område,” siger han og påpeger, at ingen områder i EU-regi er blevet ændret den anden vej rundt fra flertalsbeslutning til enstemmighed.          

En overgang fra enstemmighed til kvalificeret eller simpelt flertal kan ikke bare ske ved et fingerknips – det er et langt forløb. Hvis der var et ønske om at droppe enstemmighed ved forsvarspolitikken, ville det kræve en traktatændring, som alle lande skulle stemme for. Enstemmigt. 

Det vil alt andet lige også betyde suverænitetsafgivelse, og så skal det ifølge Grundloven afgøres herhjemme ved enten en folkeafstemning eller et flertal på 5/6 i Folketinget.

Afstemningen om afskaffelsen af forsvarsforbeholdet finder sted den 1. juni 2022. Valglokalerne åbner klokken 8:00 og lukker igen klokken 20:00. Vil du brevstemme, kan det gøres frem til og med 28. maj.

Danmarks EU-forsvarsforbehold

Danmark står uden for EU-samarbejdet på en række forskellige områder. I 1992 stemte størstedelen af danskerne ved en folkeafstemning nej til den såkaldte Maastricht-traktat, der blandt andet åbnede for en fælles mønt og et tættere retligt samarbejde.

 

Danmark forhandlede efterfølgende forbehold på plads på i alt fire områder i en ny særaftale med de dengang øvrige 11 EU-medlemslande. Derefter blev en ny dansk folkeafstemning afholdt om traktaten med de fire forbehold, hvor flertallet stemte ja.


Det betyder, at Danmark i dag står uden for samarbejdet om euroen, unionsborgerskab, dele af EU’s retspolitik og altså også forsvar.

 

I december 2015 var der igen dansk folkeafstemning - denne gang om at omdanne retsforbeholdet til en tilvalgsordning. Dengang besluttede et flertal på 53,1 procent, at retsforbeholdet fortsat skulle stå ved magt.

 

Kilde: eu.dk

Opdateret 30. maj 2022