Fejlciteret af dansk medie: Hvad er der med den EU-vetoret, som kommissionsformanden afviser at ville droppe?
-
EU-kommissionens formand, Ursula von der Leyen, vil afskaffe vetoretten på forsvarsområdet, skriver Ritzau på baggrund af hendes tale den 9. maj
-
Udtalelsen vakte forargelse og fordømmelse på både sociale medier og blandt politikere
-
Men kommissionsformanden siger, hun er blevet fejlciteret
-
Ritzau erkender fejlen og har sidenhen trukket artiklen tilbage
EU-kommissionens formand, Ursula von der Leyen, vil ophæve vetoretten på flere EU-politikområder, herunder forsvarspolitikken, skriver nyhedsbureauet Ritzau.
Dermed vil blandt andet Danmark – hvis vi 1. juni stemmer ja til at afskaffe forsvarsforbeholdet – ikke kunne sige fra over for militære missioner, som et flertal af medlemslandene vil sætte i værk.
Adskillige medier refererer Ritzaus nyhed den 9. maj, som henviser til en tale, Ursula von der Leyen havde holdt tidligere samme dag.
Nyheden affødte voldsomme reaktioner og afstandtagen i både traditionelle medier, på sociale medier og blandt danske politikere.
Men Ursula von der Leyen kunne slet ikke genkende Ritzaus udlægning af hendes tale.
Nogle dage senere beskyldte kommissionsformanden gennem sin talsperson Dana Spinant nemlig Ritzau for at fejlcitere hende.
”Formanden talte aldrig om at ændre afstemningssystemet for at træffe beslutninger på forsvarsområdet. Enhver beslutning om afstemningsbetingelserne på forsvarsområdet vil blive truffet af medlemsstaterne enstemmigt,” lød det i en udtalelse til en række medier.
Ritzau har sidenhen beklaget artiklen og trukket den tilbage.
Citat skulle være opdelt
Det viste sig nemlig, at Ritzau havde taget to sætninger fra Ursula von der Leyens tale og skrevet dem sammen. Og hvis man lytter til og læser udskriften af talen, kan man da også konstatere, at nyhedsbureaets citat ikke er retvisende:
”I have always argued that unanimity voting in some key areas simply no longer makes sense if we want to be able to move faster. Or that Europe should play a greater role – for example, in health or defence.”
Oversat betyder det:
”Jeg har altid argumenteret for, at der er visse nøgleområder, hvor enstemmighed ikke længere giver mening, hvis vi skal være i stand til at rykke hurtigere. Eller at Europa skal spille en større rolle – for eksempel inden for sundhed eller forsvar.”
Ursula von der Leyen talte altså ifølge eget udsagn om at afskaffe enstemmighed på visse områder, men ikke på forsvarsområdet. Her talte hun i stedet om, at Europa generelt skal spille en større rolle, men uden det betyder afskaffelse af enstemmighed.
I en mail til fagbladet Journalisten erkender Ritzaus nyhedschef og direktør, Line Jakobsen, da også blankt nyhedsbureauets blunder:
”Hun siger de ting, vi har citeret hende for, men vi skulle have delt citatet op eller skrevet det hele ud. Det beklager vi. Og det rettes.”
Artiklen fortsætter under videoen
Her er uddrag af video fra en tale i Europa-Parlamentet den 9. maj 2022, hvor EU-kommissionens formand, Ursula von der Leyen, sagde, "at Europa skal spille en større rolle – for eksempel inden for sundhed eller forsvar". Bemærkningen faldt umiddelbart efter hun havde sagt, at hun mener, der er "visse nøgleområder, hvor enstemmighed ikke længere giver mening". Men ordene blev ikke sagt i samme sætning. Kilde: Europa-Parliamentet.
Hvad er vetoret i EU?
Men hvorfor er det nu lige, at en beslutningsprocedure i EU kan skabe så meget debat herhjemme? Det kan den, fordi EU’s fælles forsvarspolitik netop er det, vi stemmer om den 1. juni.
Med vores forsvarsforbehold er det reelt ligegyldigt, hvordan tingene bliver besluttet på forsvarsområdet, for vi er ikke med i de militære missioner, der bliver truffet beslutninger om i EU. Men hvis der bliver flertal for et ja ved den kommende folkeafstemning, er det lige pludselig relevant for Danmark. Så lad os se lidt nærmere på, hvad vetoret i EU egentlig handler om.
En vetoret betyder helt simpelt, at én part – i dette tilfælde et EU-medlemsland – kan bremse noget, der ellers er flertal for.
Alle skal altså være enige, og derfor kalder man reelt metoden for enstemmighed. I juraen bliver begrebet vetoret ikke brugt i den her sammenhæng, forklarer Bugge Thorbjørn Daniel, lektor med speciale i EU-ret på Juridisk Institut ved Syddansk Universitet.
”Jeg tror i virkeligheden, at vetoret er et politisk begreb. Juridisk kalder vi det enstemmighed, for så ved vi godt, at alle stemmer, der bliver kastet, skal være for.”
Artiklen fortsætter under billederne
Hvor er der enstemmighed?
I EU-regi betyder enstemmighed altså helt simpelt, at alle 27 lande skal være enige om at gennemføre et forslag. Ifølge Bugge Thorbjørn Daniel er det tydeligste eksempel på et område, der kræver enstemmighed, EU’s fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. Det er nemlig slået fast i EU’s traktater.
Selv om beslutninger i EU hovedsageligt træffes ved enten kvalificeret flertal eller enstemmighed, så kræves der på enkelte områder 'kun' simpelt flertal. Med et kvalificeret flertal tildeles afstemningen forskellig vægt efter størrelsen på medlemslandenes befolkninger. Ved et simpelt flertal tæller man, hvor mange politikere der stemmer for og imod et forslag - uanset hvor mange borgere de repræsenterer.
Kvalificeret flertal bruges ved afstemninger om EU-regler på det såkaldte overstatslige plan. Det vil sige regler, der gælder alle medlemslandene, uden at de skal godkendes i de nationale parlamenter.
”Det handler blandt andet om det indre marked, landbrugspolitikken og konkurrencepolitikken,” siger Peter Nedergaard, der er professor på Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet.
På de områder er proceduren, at EU-Kommissionen skal komme med initiativer, forklarer han. Det svarer til at fremlægge et lovforslag i dansk kontekst.
”Herefter skal først Ministerrådet og senere Europa-Parlamentet være enige, og så har man EU-Domstolen til at føre kontrol, hvis der er uenighed om, hvordan tingene skal fortolkes.”
Mere eller mindre enstemmighed?
Bugge Thorbjørn Daniel forklarer, at der over årene er sket en udvikling, hvor alle andre institutioner end Ministerrådet og Det Europæiske Råd har fået mere magt. Især parlamentet er over årene blevet mere magtfuldt i EU-sammenhæng, vurderer han.
Ifølge Bugge Thorbjørn Daniel skyldes den udvikling, at man i EU har indset, at det blev for besværligt at have enstemmighed på alle områder.
”Det gælder på mange af de økonomiske samarbejdsområder – for eksempel det indre marked. Man har flyttet det til enten simpelt flertal eller kvalificeret flertal, og det er sket i forbindelse med traktatændringer, hvor man fra politisk hold har valgt at sige, at der er nødt til at være mulighed for, at tingene bliver vedtaget med kvalificeret flertal, for ellers får vi aldrig gennemført noget,” siger han.
Der er dog visse områder, hvor man ikke har ændret på beslutningsproceduren og nok heller ikke kommer til det, fordi det er såkaldt “sensitive” områder, siger Peter Nedergaard.
”For eksempel har man ikke rørt ved skatteområdet, der finansierer velfærdsstaterne, og det udenrigs- og forsvarspolitiske område,” siger han og påpeger, at ingen områder i EU-regi er blevet ændret den anden vej rundt fra flertalsbeslutning til enstemmighed.
En overgang fra enstemmighed til kvalificeret eller simpelt flertal kan ikke bare ske ved et fingerknips – det er et langt forløb. Hvis der var et ønske om at droppe enstemmighed ved forsvarspolitikken, ville det kræve en traktatændring, som alle lande skulle stemme for. Enstemmigt.
Det vil alt andet lige også betyde suverænitetsafgivelse, og så skal det ifølge Grundloven afgøres herhjemme ved enten en folkeafstemning eller et flertal på 5/6 i Folketinget.
Afstemningen om afskaffelsen af forsvarsforbeholdet finder sted den 1. juni 2022. Valglokalerne åbner klokken 8:00 og lukker igen klokken 20:00. Vil du brevstemme, kan det gøres frem til og med 28. maj.
