I populært opslag får russisk spildevand fejlagtigt hovedansvaret for blågrønalger i Østersøen

Kvælstof fra landbruget har ingen aktie i de seneste ugers enorme opblomstring af blågrønalger i Østersøen.

Sådan lyder budskabet i et facebookopslag fra 20. juli, der er delt flere end 1.100 gange og har fået over 1.000 likes. 

Bag facebookopslaget står Vagn Lundsteen, der er forhenværende direktør i den politiske organisation Bæredygtigt Landbrug og i dag ejer virksomheden AgroPro, der leverer planteavlsrådgivning.

I opslaget påpeger Vagn Lundsteen, at blågrønalgerne bruger kvælstof fra luften og fosfor fra især russisk spildevand til at danne den enorme algesuppe, der dækker det meste af Østersøen på det satellitbillede, han har vedlagt sit opslag. 

“Det har intet med kvælstof fra landbruget at gøre,” konkluderer han.

Og det har han sådan set ret i.

Nogle arter blågrønalger – også kaldet cyanobakterier – kan nemlig klare sig uden kvælstof i vandet, fordi de kan hente det i luften. Dermed har de ikke brug for det kvælstof, som landbruget eller andre kilder måtte udlede i Østersøen.

Forskere, TjekDet har talt med, påpeger dog, at den fosfor, blågrønalgerne er afhængige af for at kunne vokse, ikke primært kommer fra spildevand – hverken fra Rusland eller andre lande ud til Østersøen. Den kommer primært fra diffuse kilder og landbrug.

Vagn Lundsteen skriver også i sit facebookopslag, at blågrønalgerne “den kommende tid vil dukke op langs Bornholms og østlige øers kyster”, og “tilsvarende vil også ske flere steder i danske fjorde.” 

Det er ifølge forskerne ikke usandsynligt, men det får ikke nogen synderlig betydning for dansk havmiljø. Dér dominerer nemlig andre alger, som i høj grad får deres næring fra kvælstof fra dansk landbrug.

Ikke belæg i rapporter 

Uanset arten har alger brug for kvælstof, fosfor og andre næringsstoffer for at kunne vokse. Når algerne dør, synker de til bunds, hvor de bliver nedbrudt af mikroorganismer og bunddyr, og den proces forbruger ilt. Dermed kan der opstå iltsvind, som i værste tilfælde efterlader havbunden stort set livløs.

Af den grund er det selvsagt negativt, at så store mængder blågrønalger flyder rundt i Østersøen. Det har de gjort det meste af juli og august, især i sidste halvdel af juli, fremgår det af satellitbilleder hos SMHI, den svenske pendant til DMI (Danmarks Meteorologiske Institut). 

Grunden til den store opblomstring af blågrønalger i lige præcis Østersøen skyldes flere faktorer. For det første trives blågrønalger i Østersøens vand, der sammenlignet med danske farvande er mindre saltholdigt. Dernæst skal vandet have en vis temperatur. Og så har blågrønalgerne en særlig overlevelsesevne, som andre alger ikke har, når kvælstoffet i vandet hen over sommeren er opbrugt.

“De er ikke afhængige af kvælstof i vandet, for de kan udnytte kvælstof fra atmosfæren. Derfor er det fosfortilgængeligheden, der styrer deres vækst,” siger Karen Timmermann, der er professor ved Danmarks Tekniske Universitet (DTU), hvor hun forsker i havmiljø.

Selvom der kommer en anseelig del fosfor med spildevandet fra Rusland, så er andre kilder og lande større syndere i fosfor-regnskabet end russisk spildevand.

“En del fosfor kommer fra russisk spildevand, men der kommer også meget fra polsk landbrug. Og størstedelen af fosforen kommer faktisk fra det, vi kalder diffuse kilder,” siger Jacob Carstensen, der er professor ved Institut for Ecoscience på Aarhus Universitet, med henvisning til en HELCOM-rapport med data fra 2017.

HELCOM er en mellemstatslig kommission for lande i Østersø-området, hvor forskere blandt andet indsamler og analyserer data om Østersøens tilstand.

Ifølge rapporten fra 2017 kom 56 procent af Østersøens fosfor i 2017 fra diffuse kilder, altså dyrkede og ikke-dyrkede arealer samt spredt bebyggelse, der ikke er koblet på et kloaksystem. Langt størstedelen af fosforen – 88 procent – bliver transporteret til Østersøen via de omkringliggende landes floder. 

Netop 11 floder, der munder ud i Østersøen, er der stillet skarpt på i en anden HELCOM-rapport med data fra 2021. Af den fremgår, at størstedelen af flodernes samlede fosforudledning i 2021 stammer fra landbrug. Dernæst kommer baggrundsudledning fra naturlige kilder og så punktkilder, dvs. spildevand fra rensningsanlæg. Det er især via de to polske floder Vistula og Oder, at fosfor fra landbrug flyder ud i Østersøen.

I alt udledte de 11 floder knap 12.000 ton fosfor til Østersøen i 2021, hvilket er et stykke under normalen på 13.800 ton. Til sammenligning var russiske rensningsanlæg i 2021 direkte ansvarlige for at udlede ”blot” 348 ton fosfor til Østersøen.

På baggrund af HELCOM-rapporterne er der altså ikke belæg for at påstå, at fosforen i Østersøen primært kommer fra russisk spildevand, konkluderer Jens Borum, der er lektor emeritus ved Biologisk Institut på Københavns Universitet. 

“Regnskabet er ikke nagelfast, for de forskellige landes bidrag er ikke kendt i detaljer, men det, der fremgår (af HELCOM-rapporterne, red.), er, at den største antropogene (menneskelige, red.) udledning af fosfor faktisk stammer fra landbrugsområderne, idet der er gjort en stor indsats på spildevandsbidraget,” skriver han i en mail.

Ikke et dansk problem

I sit facebookopslag skriver Vagn Lundsteen, at ”suppen” af blågrønalger den kommende tid vil dukke op langs Bornholms og østlige øers kyster samt flere steder i danske fjorde. Det kan ifølge forskerne ikke udelukkes, men det vil ikke være et særlig stort problem for havmiljøet, fordi blågrønalgerne ikke kan overleve særligt længe i de saltholdige danske farvande.

”Blågrønalger er ikke et økologisk problem i danske farvande. Man kan tit se dem i f.eks. Køge Bugt og i Øresund, fordi de bliver transporteret herind med havstrømmene, men de kan stort set ikke vokse i danske farvande. De begynder at visne, så det bliver noget gulligt noget, og man kan ret hurtigt se, at de ikke trives,” siger Karen Timmermann og tilføjer:

“Blågrønalger kan ophobes i vandoverfladen, når det er varmt og stille vejr uden for meget gang i vandoverfladen. Så det er kun i meget, meget korte perioder, de kan nå de danske kyster, og det er simpelthen ikke tilstrækkeligt til at udgøre et økologisk problem.”

Jacob Carstensen påpeger, at mange danske fjorde vil gå helt fri af blågrønalger. Men det betyder ikke, at havmiljøet ikke er udfordret i de områder. Her er det bare algearter, der kræver kvælstof i vandet, som dominerer.

“Limfjorden, Randers Fjord og mange af de østjyske fjorde vil ikke blive påvirket af blågrønalger fra Østersøen. Der er også iltsvind i fjordene, men det er først og fremmest et resultat af landbrugets kvælstof, og det er andre alger end de blågrønne, der forårsager det,” siger han. 

Ifølge de nyeste offentliggjorte tal fra Miljøstyrelsen fra 2022 står landbruget bag 70 procent af kvælstofudledningen til havet. Punktkilder udgør 10 procent, mens den resterende del kommer fra baggrundsudledning fra naturlige kilder.

Har fulgt satellitbilleder i årevis

Vagn Lundsteen forklarer til TjekDet, at hans påstand om, at fosforen i Østersøen, som algerne bruger, primært kommer fra russisk spildevand, baserer sig på SMHI’s satellitbilleder. Dem har han ifølge eget udsagn fulgt i årevis, og han ser et tydeligt mønster. 

"Selve opblomstringen af cyanobakterier starter altid i området omkring Sankt Petersborg og bevæger sig vestpå og sydpå i takt med, at vandtemperaturen stiger,” siger han.

Vagn Lundsteen påpeger også, at Rusland i hans optik er “fuldstændigt ligeglade” med at rense spildevand, fordi det er dyrt. Så slemt står det ikke til i de andre lande, mener han. 

“Nu kommer jeg selv i Letland og i Polen og så videre, og de har da ikke 100 procent styr på spildevandet – det har vi heller ikke i Danmark – men de har væsentligt mere styr på spildevandet i floder, end man har i Rusland via floderne.”

Blågrønalger er hvert år et stort problem i danske søer, hvor saltholdigheden er lav, og vandet ofte er roligt. Algerne kan være giftige for dyr og mennesker, især hvis man drikker vandet, og derfor lukkes badesøer ofte i perioder henover sommeren. Det har også været tilfældet flere steder i landet i år. På billedet er Furesøen i Virum nord for København plaget af blågrønalger i sommeren 2012. Foto: Anders Tvevad/Biofoto/Ritzau Scanpix

Han anerkender betragtningen, at landbrug samlet set er den dominerende kilde til fosfor i 11 floder ud til Østersøen, og at de to polske floder Vistula og Oder står for langt størstedelen af tilførslen. Det er bare ikke det billede, der ifølge ham tegner sig på SMHI’s satellitbilleder. 

“At der bliver suppleret andre steder fra (end russisk spildevand, red.), vil jeg ikke afvise, men hvis du kigger på kortet, så er der faktisk en meget, meget lille påvirkning fra de to store polske floder. Det er i hvert fald ikke sådan, at man kan se, at det påvirker opblomstringen af cyanobakterier. Så jeg vil selvfølgelig ikke afvise det, du siger. Jeg vil ikke afvise forskere og gængse kilder, men det er bare ikke det, man kan se,” siger Vagn Lundsteen.

Han vil til gengæld gerne afvise forskernes betragtning om, at de blågrønalger, der strømmer hertil fra Østersøen, ikke bidrager synderligt til iltsvind i danske farvande. Det er en faktor, der i hans optik bliver undervurderet i Danmark.  

“De her cyanobakterier henter meget, meget store mængder af kvælstof fra atmosfæren, og de kommer jo med de øvre vande ind i de danske vandmiljøer. Og selvom vi siger, at vi ikke har en opblomstring af cyanobakterier af betydning i de danske områder, så har vi dog resterne af det,” siger han.

Vagn Lundsteen påpeger, at der årligt tilstrømmer flere hundredetusinde ton kvælstof udefra til de danske farvande – blandt andet fra blågrønalger – mens der kun udledes godt 50.000 ton fra Danmark. Og “det er jo en voldsom mængde, som man ikke regner ind nogen steder,” siger han.

En mere eller mindre identisk påstand undersøgte TjekDet tilbage i oktober 2023, da den daværende partileder for Nye Borgerlige, Pernille Vermund, fremsatte den. Dengang lød konklusionen, at de to tal ikke kunne sammenlignes.

Pernille Vermund vil have fokus på nabolandes kvælstof i dansk havmiljø, men bruger usammenlignelige tal

Den korte forklaring er, at når kvælstof strømmer gennem Østersøen, er det ofte bundet i organisk materiale, og så giver det ikke i samme grad næring til alger som det uorganiske kvælstof, der siver direkte ud i en fjord fra åer eller vandløb tæt på en mark.         

Den forklaring giver Vagn Lundsteen dog ikke meget for.

“Det er jeg decideret uenig i. Det er en fuldstændig udokumenteret påstand. Det er jo en meget mere iltfjernende kvælstofform, som er i det organiske kvælstof. Den fjerner nemlig ilt, hvorimod nitrat, som kommer fra landbruget, tilfører ilt. Så det er en decideret forkert betragtning,” siger han i direkte modstrid med forskernes udlægning. 

Hvis du kan lide TjekDets artikler og vil være sikker på ikke at gå glip af den nyeste, så følg os på Facebook ved at klikke her. Du kan også tilmelde dig TjekDets gratis nyhedsbreve, hvor vi tipper dig om vores seneste faktatjek, advarer om digital svindel og deler seneste nyt om mis- og desinformation - direkte i din mailindbakke. Tilmeld dig nyhedsbrevene her.