Bemærk Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

København hyldes som den reneste by i verden, men kåringen bygger på mavefornemmelser

Faktatjek 7. dec 2022  -  5 min læsetid
This describes the image
På Twitter kåres København til verdens reneste by på baggrund af en bloggers mavefornemmelse.  Foto: Jens Astrup/Ritzau Scanpix
  • Populær rangliste kårer København til den reneste by i verden

  • Men kåringen bygger nærmere på en bloggers mavefornemmelser end egentlig videnskab

  • Der er adskillige måder at måle, hvor ren en by er. Én er luftforurening, og her er København end ikke bedst i Europa

Vil du gerne opleve, hvordan den reneste by i verden ser ud, skal du ikke rejse langt. Måske behøver du slet ikke rejse dig.

For ifølge en rangliste er det nemlig vores egen hovedstad, København, der topper listen.

Ranglisten florerer især på Twitter. Her har profilen World of Statistics delt den med sine 1,2 millioner følgere, mens profilen What the F*** Facts har delt den med sine mere end fem millioner følgere. Ranglisten er endda blevet retweetet af Pelle Dragsted, der er folketingsmedlem for Enhedslisten.

Men inden vi kan juble over at have vundet i hvert fald dét VM, må vi mane til besindelse og pakke klaphattene væk. Ranglisten er ikke just baseret på videnskab, og desuden er der flere måder at måle ‘renhed’ på.

This describes the image
Ranglisten figurerer flere steder på Twitter og dukker endda op blandt folketingsmedlem for Enhedslisten Pelle Dragsteds retweets. Foto: Skærmbillede/Twitter

Liste går igen

Twitterprofilen World of Statistics angiver ikke nogen kilde på ranglisten, men TjekDet har spurgt, hvor de har ranglisten fra, om de selv har lavet den, og hvilke faktorer de i så fald har vurderet landene på. De henviser til en hjemmeside, der tilhører en malaysisk-singaporeansk-bruneisk  venskabsforening i den canadiske by Calgary, der bringer ranglisten. 

Her kan man læse, at Københavns placering blandt andet skyldes, at byen fire år i træk har toppet listen over “mest beboelige” byer i en opgørelse, som Economist Intelligence Unit under det britiske nyhedsmagasin The Economist årligt foretager. Den opgørelse vender vi tilbage til. 

Under ranglisten på venskabsforeningens side er den oprindelige kilde angivet, nemlig bloggen Eco Mastery Projects

Beror på mavefornemmelser

På Eco Mastery Projects kan man da også finde et indlæg, der med den præcis samme rangering som World of Statistics kårer København som verdens reneste by. Læser man artiklen, bliver det dog ret hurtigt klart, at der ikke ligger noget større videnskabeligt arbejde bag rangeringen. 

Øverst i indlægget kan man nemlig læse, at der er tale om en liste over de byer, som Eco Mastery Projects “mener” er de reneste i verden. 

Det er byer, som tilbyder deres indbyggere et miljø, der holder dem sunde og glade og lader dem forsørge deres familier uden nogen bekymring om sikkerhed og livskvalitet, står der i indlægget efterfulgt af ordene: 

“Vi håber, du nyder vores liste, og du er velkommen til at dele dine tanker om, hvilken by, du mener, fortjener at være nummer et!”

TjekDet har spurgt skribenten bag bloggen, hvordan han har foretaget rangeringen, men han er ikke vendt tilbage på vores henvendelse.


This describes the image
Ranglisten på bloggen Eco Mastery Projekcts er udfærdiget efter, hvilke byer manden bag bloggen "mener" er renest. Foto: Skærmbillede

Også i Eco Mastery Projects’ indlæg forklares Københavns fine placering med topplaceringen i Economist Intelligence Units opgørelse over “mest beboelige” byer.

København har imidlertid ikke toppet listen en eneste gang siden 2013, selvom vores hovedstad hvert år ligger pænt til. 

Og der er altså tale af en opgørelse af byers beboelighed, ikke renhed. I rangeringen findes ‘kultur og miljø’ som én af i alt fem faktorer, der tages i betragtning. Byerne vurderes derudover på stabilitet, sundhedspleje, uddannelse og infrastruktur.

Hverken mængden af skrald i gaderne eller luftens renhed tæller imidlertid med i opgørelsen. Kultur og miljø-kategorien dækker derimod over forhold som luftfugtighed, korruption, censur og tilgængeligheden af sport- og kulturaktiviteter. 

God, men ikke bedst

Der er ikke ét rigtigt svar på, hvilke faktorer man skal se på, når man skal vurdere en bys renhed. Luftforurening, rent drikke- og badevand, skrald i gaderne, sanitære forhold og meget andet kan være relevant at se på. 

Derfor er det vigtigt at gøre klart, hvilke forhold der tages i betragtning, når man laver sådan en rangliste, forklarer Mikael Skou Andersen, der er professor ved Institut for Miljøvidenskab på Aarhus Universitet.

Luftforurening plejer at være et centralt punkt, påpeger han. 

Og intet tyder på, at København har den reneste luft i verden. Ifølge en opgørelse over europæiske byer fra Det Europæiske Miljøagentur har København ikke engang den reneste luft i Europa - end ikke i Danmark. 

København kommer ind på opgørelsens 44.-plads. Aalborg og Aarhus ligger foran på henholdsvis plads nummer 29 og 24, mens svenske Umeå topper listen.

Miljøagenturets opgørelse angiver den samlede luftforurening målt som svævestøv eller partikler, forklarer Mikael Skou Andersen.

“Det er i høj grad partikler fra afbrænding af fossile brændsler, fra skorstene, fra virksomheder, kraftværker og udstødning fra biler, og så er det støv fra dæk og bremser fra biler. Der er også naturlige kilder til støvet, som er en mindre del,” siger han.

Artiklen fortsætter under billedet

This describes the image
Ifølge opgørelsen fra Det Europæiske Miljøagentur er København end ikke den by i Europa eller Danmark med renest luft. Foto: Skærmbillede/Det Europæiske Miljøagentur

Affald på gader og stræder

Thomas Fruergaard Astrup er professor og forsker i bæredygtig ressourcebrug og genanvendelse af affald ved Danmarks Tekniske Universitet (DTU).

Han kender ikke til nogen systematiske opgørelser af henkastet affald for forskellige byer og tvivler på, at sådan nogle findes.

Han forklarer, at der er flere mulige måder at opgøre mængden af henkastet affald på, men at der er usikkerheder, man må holde sig for øje.  

”Der er givetvis store tidsmæssige variationer. Fredag nat er måske værre end onsdag formiddag, sommer måske værre end vinter og så videre,” siger Thomas Fruergaard Astrup. 

TjekDet har forsøgt at få en kommentar fra Pelle Dragsted, men det er ikke lykkedes.

Opdateret 13. dec 2022