Tidligere på måneden undersøgte TjekDet, om dansk svineproduktion samlet set er en økonomisk gevinst eller udgift for samfundet, når alle udgifter regnes med.

Her fortalte flere forskere, at der mangler undersøgelser på området, men at regnestykket sandsynligvis peger i retning af, at dansk svineproduktion er en underskudsforretning for det danske samfund.

Efter udgivelsen af artiklen har flere læsere påpeget, at den ene rapport, der har undersøgt spørgsmålet, ikke medregner, hvilke konsekvenser dansk landbrug har for dansk fiskeri.

TjekDet har derfor sat sig for at undersøge, om landbrugets påvirkning, herunder udledning af kvælstof, spiller en rolle for nedgangen i dansk fiskeri.

Er dansk svineeksport en underskudsforretning for samfundet?

Iltsvind i de indre danske farvande

Det er veldokumenteret, at større områder i de indre danske farvande er døde som følge af iltsvind - og at fiskene derfor er forsvundet.

Ifølge Jane Behrens, der er professor i fiskebiologi på DTU Aqua, er der flere årsager til, at de indre kystområder lider. En væsentlig årsag er klimaforandringer.

Når havtemperaturen stiger, bliver iltindholdet i vandet mindre, og det kan være udfordrende for fiskene. Oven i det er der kommet flere såkaldte marine hedebølger med usædvanligt høje temperaturer, siger hun.

Men der er også eutrofiering, hvor vandmiljøet får tilført mange næringsstoffer. Sammen med de højere havtemperaturer skaber det iltsvind, forklarer Jane Behrens.

“Flere næringsstoffer giver flere alger, og de synker ned til bunden, når de dør. Nede på bunden bliver de nedbrudt, og det forbruger ilt. Det vil sige, at hvis vi har flere alger, der bliver produceret og synker ned til bunden, når de dør, så bliver iltforbruget større nede ved bunden. Og hvis iltforbruget er større end tilførslen, så opstår der iltsvind,” siger hun.

Iltsvind efterlader havbunden øde og uden fisk, som det ses på billedet her fra Kalø Vig i Aarhus Bugt. Foto: Morten Rasmussen/Biofoto/Ritzau Scanpix

Det samme forklarer Jacob Carstensen, der er professor ved Institut for Ecoscience - Anvendt marinøkologi og modellering ved Aarhus Universitet.

“Når kraftig algevækst havner på bunden og lægger store dele af havbunden øde, så kan fisk ikke leve der. En ting er, at fiskene kan søge væk, men mange af de dyr, som de lever af - for eksempel bunddyrene - dør,” siger han.

Ifølge forskerne er det svært at beregne de præcise tal for, hvad landbrugets udledning af kvælstof har haft af effekt for livet i de indre danske farvande.

“Men der er ingen tvivl om, at udledning af næringsstoffer sammen med de øgede temperaturer skaber større iltsvind, og det presser vores fisk,” siger Jane Behrens.

Jacob Carstensen er enig.

“Når vi er inde i fjordene, er det altdominerende dansk landbrug, der betyder noget,” siger han.

Ifølge tal fra Miljøstyrelsen står landbruget for omkring 70 procent af udledningen af kvælstof til havet.

Påvirker havområder forskelligt

Det er dog sværere at sige, hvor meget landbrugets udledning af kvælstof påvirker fiskene ude på de mere åbne havområder, hvor udskiftningen af vand er højere.

Iltsvind rammer nemlig ikke alle danske havområder lige hårdt. Det afhænger af blandt andet vind, temperatur og havstrømme.

“Når du kommer ud i Nordsøen, er konsekvenserne af udledningen af næringsstoffer mindre end i de indre farvande, fordi der her er stor vandudskiftning og stor vandvolumen. Det betyder, at næringsstofferne bliver fortyndet ude i de åbne have," siger Jane Behrens.

Henrik S. Lund, der er biolog og teamleder i Dansk Fiskeriforening, er enig.

“I Nordsøen og til dels i Skagerrak, hvor vandmasserne er kæmpestore, mangler du næsten næringsstoffer,” siger Henrik S. Lund.

Han forklarer, at næringsstoffer fra landbruget ikke altid er et problem for vandmiljøet. Fordi næringsstofferne får alger til at vokse og blive til føde for fiskene.

Danmarksdemokrat bruger fejlagtigt antallet af sæler som argument for godt havmiljø

Ifølge Jane Behrens er det primært i de indre danske farvande - inklusiv vores fjorde - at iltsvind er et problem.

“I nogle områder er det meget slemt hvert år. For eksempel er Lillebælt rigtig slemt stort set hvert år. Det er ligesom sådan en lomme dernede, hvor det bliver fanget,” siger hun.

Også i Kattegat og Østersøen er forholdene blevet værre gennem tiden. Blandt andet er torsken og ålen udfordret.

Henrik S. Lund vurderer imidlertid ikke, at ålen og torskens tilbagegang kun skyldes landbruget. 

For ålen handler det ifølge Henrik S. Lund om, at dens levesteder, som moser og åer, er forsvundet eller er blevet spærret af. For torsken i Østersøen peger han foruden næringsstoffer fra ind- og udland på stigende havtemperaturer, sygdomme og skarver, som spiser mange af torskene.

Jane Behrens frikender ikke iltsvindet. Hun fortæller, at torsken er presset af iltsvindet og de varmere temperaturer, men man ved rent faktisk ikke særlig meget om, hvad det helt milde iltsvind, som i sensommer og efterårsmåneder dækker meget store områder i vores indre farvande, gør ved vores fisk.

“Vi har lige lavet nogle forsøg med torsk, hvor vi har vist, at når der er mildt iltsvind, det mildeste fald i vandets iltindhold, som bliver dokumenteret i de årlige rapporter, så vokser torsken faktisk signifikant dårligere. Så selv de her små fald kan efter al sandsynlighed have en påvirkning for fiskenes tilvækst, og når man bliver mindre, er der større sandsynlighed for, at man bliver spist,” siger hun.

Iltsvindet varierer i omfang og er generelt større i de inde farvande end i de mere åbne havområder. På kortet markerer de røde områder de steder, hvor iltsvindet er størst, mens de orange og gule områder markerer områder med mindre iltsvind. Kortet er gældende for perioden 12. til 26. august 2026. Foto: Hansen, J.W. & Rytter, D. 2026. Iltsvind i danske farvande. Aarhus Universitet.

Fisker langt væk fra kysten

Ifølge forskerne er der altså ingen tvivl om, at dansk landbrugs udledninger af kvælstof har stor betydning for fiskelivet i de indre danske farvande. Men dansk fiskeri henter ikke sine indtægter i de indre farvande. Derfor er det umuligt at svare på, hvad dansk landbrug har kostet dansk fiskeri, siger forskerne til TjekDet.

"Landbruget har påvirket dansk fiskeri. Men jeg kan simpelthen ikke sætte tal på. Det er meget komplekst,” siger Max Nielsen, professor ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet.

Det er ganske enkelt ikke undersøgt, og det er ikke ligetil at skille effekten fra landbruget fra andre effekter på fiskeriet og derved finde ud af, hvad landbruget har kostet for dansk fiskeri, siger han.

Flere af de eksperter, TjekDet har talt med, peger dog på, at dansk landbrug med al sandsynlighed ikke har de store konsekvenser for fiskeriet, da fiskeriet ikke foregår i de områder med svært iltsvind, som er forårsaget af landbruget.

Max Nielsen påpeger, at dansk fiskeri foregår både tæt på Danmark, i EU-farvand og eksempelvis britisk og norsk farvand. Fiskeriet er reguleret som EU-fiskeri, og i farvandet omkring Danmark fiskes der både af svenskere, tyskere og mange andre.

Hovedparten af fiskeriet i Danmark foregår i dag i Nordsøen, og der er vandudskiftningen stor. Derfor er effekten fra landbruget sandsynligvis “forholdsvis beskeden,” mener Max Nielsen.

Han understreger dog, at der ikke er dokumentation for, hvor stor påvirkningen reelt er. Dermed er det heller ikke muligt at sætte tal på konsekvenserne for dansk fiskeri.

Henrik S. Lund fra Dansk Fiskeriforening vurderer også, at dansk landbrugs påvirkning af fiskeriet er begrænset, fordi størstedelen af danske fangster kommer fra åbent hav.

“99 procent af de fisk, vi fanger, er på vanddybder på 20 meter eller derover. Vi fisker næsten ikke i kystzonen. Det har haft stor betydning i vores fjorde og kystområder. Men der hvor vi fanger allerflest fisk og skaldyr, har vi ikke set den store påvirkning,” siger Henrik S. Lund.

Stiig Markager, som er medforfatter til den omtalte rapport om landbruget, fortæller til  TjekDet, at fiskeriet ikke kom med i rapporten, fordi fiskeri fylder meget lidt i dansk økonomi og fordi det er kompliceret at opgøre landbrugets effekt på fiskeriet.

Ifølge tal fra Fiskeristyrelsen er danske fiskeres samlede landinger faldet fra 668.072 ton i 2013 til 520.670 ton i 2025. Det omfatter konsum, industri, sild og makrel samt muslinger.

I samme periode er landinger af konsumfisk - for eksempel sild, makrel og muslinger - faldet med cirka 48 procent, landinger af sild og makrel med knap 43 procent og muslinger er faldet mest markant med knap 74 procent.

Fald i landinger betyder ikke nødvendigvis et tilsvarende fald i de enkelte fiskebestande.

I rapporten “Fiskeri i tal” fra maj 2026 af Danmarks Fiskeriforening står, at bestandene påvirkes af fiskeridødelighed (som følge af fiskeri), sæler og skarver, miljøforhold og klimaforandringer. Kvælstoftilførsel til vandmiljøet fra blandt andet landbruget er også nævnt.

TjekDet faktatjekker løbende påstande om dansk landbrug. Du kan finde alle vores faktatjek om emnet her.

Hvis du kan lide TjekDets artikler og vil være sikker på ikke at gå glip af den nyeste, så følg os på Facebook ved at klikke her eller Instagram ved at klikke her. Du kan også tilmelde dig TjekDets gratis nyhedsbreve, hvor vi tipper dig om vores seneste faktatjek, advarer om digital svindel og deler seneste nyt om mis- og desinformation – direkte i din mailindbakke. Tilmeld dig nyhedsbrevene her.