Ny tendens: Manipulerede billeder seksualiserer kvinder med Downs syndrom
-
Videoer og billeder med unge kvinder, der tilsyneladende har Downs syndrom, er begyndt at florere på sociale medier.
-
Men ingen af kvinderne har Downs syndrom i virkeligheden.
-
Der er tale om manipulerede videoer og billeder med klare seksuelle undertoner, som forsøger at lokke betalende brugere til.
-
Formanden for Landsforeningen Downs Syndrom kalder tendensen foruroligende og meget bekymrende.
På Instagram og TikTok er du de seneste måneder måske stødt på videoer og billeder af kvinder, der tilsyneladende har Downs syndrom.
Videoerne og billederne har klare seksuelle undertoner, hvor kvinderne ofte viser deres former frem. Videoerne er fulgt af tekster som for eksempel:
“Jeg har Downs syndrom og en bedre krop end din eks” eller “Hvis du er en ældre mand, som elsker søde piger, ville du så ignorere mig, fordi jeg har Downs syndrom?”
Mange af profilerne, der deler videoerne, linker i deres profiltekst videre til platformen OnlyFans, hvor man kan betale for at få lov til at se mere eksplicit indhold. Indholdet på OnlyFans er ofte af seksuel eller pornografisk karakter, og forretningsmodellen er, at brugere kan abonnere på enkelte indholdsskabere.
Men kvinderne i videoerne, der på sociale medier skal lokke brugere ind på OnlyFans, har ikke Downs syndrom. I stedet er videoerne blevet manipuleret med et filter, så det kommer til at se sådan ud. Desuden viser TjekDets research, at flere af videoerne er stjålet fra andre profiler, som får deres billeder misbrugt.
Ifølge Line Natascha Larsen, som udover at have en ph.d. i psykologi også er formand for Landsforeningen Downs Syndrom og mor til en dreng med Downs syndrom på 14 år, er det en foruroligende og meget bekymrende tendens.
“Disse filtre er forkerte af flere forskellige grunde. Helt grundlæggende er det forkasteligt, at nogen forfalsker og efterligner andres identiteter, og udnytter det til egen økonomisk vinding. Dertil udnytter de en gruppe af mennesker, der allerede kæmper for at blive hørt og repræsenteret i vores samfund,” siger hun til TjekDet.
Tyvstjålet fra andre profiler
TjekDet har fundet flere eksempler på, at profiler udgiver sig for at være en kvinde med Downs syndrom. Enten misbruger de andre kvinders videoer, eller også lægger de et Downs syndrom-filter over deres egne videoer.
Instagram-profilen “downiemollypriv” er en af de profiler, som udgiver sig for at være en kvinde med Downs syndrom. Profilen har over 6.500 følgere og har delt flere end 120 billeder og videoer. I profilteksten linker hun videre til sin anden Instagram-profil, hvor man kan finde et link til hendes OnlyFans-profil.
TjekDet har abonneret på hendes OnlyFans-profil for at finde ud af, hvilken slags indhold hun deler.
Indholdet bærer præg af letpåklædte billeder og videoer, men på billederne dækker hun sit ansigt til, så man ikke kan se hendes virkelige ansigt.
TjekDet har flere gange rettet henvendelse til profilen, der udgiver sig for at have Downs syndrom, men hun er ikke vendt tilbage.
TjekDet kan dog med hjælp fra omvendt billedsøgning på flere af hendes videoer dokumentere, at hun har misbrugt andre kvinders videoer ved at lægge et Downs syndrom-filter hen over ansigtet i flere tilfælde.
Én af de kvinder, som har fået misbrugt sin video, er Jolie Becker fra Tyskland.
Jolie Becker tjener selv penge på at lave indhold til OnlyFans, og hun fortæller til TjekDet, at hun godt er klar over, at en af hendes videoer er blevet manipuleret uden hendes samtykke. Samtidig understreger Jolie Becker, at hun ikke selv har noget med den manipulerede video at gøre.
“Jeg synes, det er virkelig ærgerligt, at folk tyr til sådan noget bare for at få opmærksomhed eller kliks. For det første er det uretfærdigt over for mig – jeg lægger meget tid og energi i at skabe mit indhold. Og for det andet er det dybt respektløst over for mennesker, der lever med Downs syndrom. At gøre en sådan tilstand til genstand for latterliggørelse er fuldstændig upassende,” siger hun.
Yderligere stigmatisering
Jakob Johan Demant, som er professor ved Sociologisk Institut på Københavns Universitet, vurderer, at profilerne, der udgiver sig for at have Downs syndrom, trækker på flere elementer med hensyn til at lokke folk videre til at betale for at få lov til at se mere.
“Det ser ud til, at de anvender en kombination af en form for sympati for en sårbar gruppe og så en seksuel fantasi, som nogle kan være interesserede i som en ny genre af porno,” siger han.
Og det er ikke helt problemfrit, at den slags florerer, vurderer han.
“Der kan være en konsekvens for dem, der får misbrugt deres materiale, men en anden del af det er, at det kan skabe yderligere stigmatisering af folk med Downs syndrom, fordi de lige pludselig bliver forbundet med en eller anden form for seksualisering.”
Det samme påpeger Line Natascha Larsen, som for nylig blev gjort opmærksom på tendensen af Down Syndrome International, der er et globalt netværk af personer med Downs syndrom og deres familier.
“Når mennesker uden handicap bruger generative AI-filtre til at få sig selv til at se ud, som om de har Downs syndrom, især på en seksualiseret måde, udøver de en form for indirekte skade. Disse influencere lever ikke selv med konsekvenserne af at have et handicap og erfarer ikke den eksklusion, marginalisering og stigmatisering, som mennesker med handicap oplever,” siger hun.
Hun frygter yderligere, at sådanne billeder og videoer med seksuelle undertoner kan øge risikoen for seksuelle overgreb mod personer med Downs syndrom.
“Objektivisering af kvinder med handicap kan føre til en form for umenneskeliggørelse, mere misbrug og en fornemmelse af, at de ikke er 'fuldstændige mennesker'. Derfor er der også en stor risiko for, at denne seksualisering af kvinder med Downs syndrom kan sætte virkelige kvinder med Downs syndrom i fare for at blive udsat for overgreb ved udbredelsen af disse falske billeder og profiler.”
Det underbygges af forskning på området. Danske og udenlandske undersøgelser viser, at kvinder med Downs syndrom og andre udviklingshandicap i forvejen er udsat for hyppigere vold og seksuelle overgreb end kvinder uden handicap.
I 2018 fik det amerikanske medie NPR adgang til upublicerede data fra USA’s justitsministerium om seksualforbrydelser, som viste, at personer med intellektuelle handicap bliver udsat for seksuelle overgreb syv gange oftere end personer uden handicap. Og i hvert fald i USA er det en af de højeste rater for seksuelle overgreb blandt alle befolkningsgrupper.
Ifølge Mogens Nygaard Christoffersen, der er seniorforsker emeritus hos VIVE og medforfatter til en af de danske undersøgelser, som har særligt fokus på børn og unge med handicap, viser forskningen et billede, der er modsat af, hvad man ellers skulle tro.
“Almindeligvis ville mange forvente, at børn og unge med et handicap vil være blandt de mest beskyttede i vores samfund. Men sådan forholder det sig ikke,” siger han.
Platformene har et etisk ansvar
I en tid hvor AI-teknologien udvikler sig hurtigt, mener Line Natascha Larsen, at platforme som Instagram og TikTok har et ansvar for at forbyde filtre, der kan skade mennesker, som lever i udsatte positioner.
“Der skal trækkes en grænse i forhold til, at nogen kan ‘bære’ en andens handicap-karakteristika og identitet som en slags ‘kostume’. Platforme og udviklere har et etisk ansvar for at lytte til kvinder med handicap – og andre marginaliserede grupper – i forhold til, hvordan god repræsentation ser ud, og hvad det betyder for dem, samt hvordan et sikkert internet ser ud for dem,” siger Line Natascha Larsen.
TjekDet har spurgt Meta - selskabet bag Instagram - og TikTok, om det er i strid med deres retningslinjer at bruge et AI-filter, der får det til at fremstå, som om brugeren har Downs syndrom, og hvad de i så fald gør for at håndhæve det.
Meta er ikke vendt tilbage på TjekDets henvendelse. Det er TikTok til gengæld. De skriver i en mail, at indhold, der gør nar af eller udnytter personer med handicap, ikke er tilladt på deres platform.
“Vi fjerner indhold, der bruger filtre eller AI på måder, der vildleder, latterliggør eller forvolder skade. Vi har taget affære over for indhold i overensstemmelse med disse retningslinjer og TikToks overordnede engagement i at forebygge misbrug,” lyder det i mailen.
Som tidligere nævnt har TjekDet ikke fundet eksempler på, at AI-filtret også bliver brugt på OnlyFans, kun at det bliver brugt på Instagram og TikTok til at lokke folk ind på OnlyFans.
Kommunikationsafdelingen i OnlyFans bekræfter over for TjekDet, at de er bekendt med tendensen. Deres hold af indholdsmoderatorer har gennemgået en lang række profiler, som bruger AI-filtret på Instagram og Tiktok, og de har ikke fundet eksempler på, at det også bruges på OnlyFans.
“Vores vilkår for brug er klare: AI-genererede billeder af denne type er ikke tilladt på platformen," skriver de i en mail til TjekDet.
Hvis du kan lide TjekDets artikler og vil være sikker på ikke at gå glip af den nyeste, så følg os på Facebook ved at klikke her. Du kan også tilmelde dig TjekDets gratis nyhedsbreve, hvor vi tipper dig om vores seneste faktatjek, digital - direkte i din mailindbakke. Tilmeld dig nyhedsbrevet her.
