Bemærk Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Ministre giver dig juletips mod madspild, men hvor stor en synder er de danske hjem egentlig?

Faktatjek 22. dec 2023  -  5 min læsetid
This describes the image
I et debatindlæg giver fødevareministeren og klimaministeren gode råd til, hvordan danskerne i juletiden kan begrænse madspild i hjemmet. Foto: Waage Jacob/Ritzau Scanpix
  • Bekæmp madspild i julen til gevinst for klimaet

  • Sådan skriver klimaministeren og fødevareministeren i et debatindlæg og kommer med husholdningstips til at stoppe madspild og få nedbragt det årlige madspild i Danmark på 800.000 tons 

  • Men 70 procent af de mange tons mad er gået til spilde, før maden når forbrugerne

Julen er hjerternes og mavernes, men tilsyneladende også madspildets fest.

Medierne er nemlig fyldt med løftede pegefingre og velmenende råd til at begrænse husholdningens madspild i juledagene.

Blandt andre har klima-, energi,- og forsyningsminister fra Moderaterne, Lars Aagaard, sammen med Venstres Jacob Jensen, der er minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, fået bragt et debatindlæg i Avisen Danmark. Heri giver de danskerne køkkenråd til at mindske madspildet over julen.

I indlæggets første linje lyder det, at hele “800.000 tons mad hvert år ender som madspild”, så for klimaets skyld er der derfor god grund til, at forbrugerne går til kamp mod madspild.

Men fødevareministeriets egne tal viser, at danske husholdninger slet ikke er i nærheden af at stå bag 800.000 tons årlig madspild.

Tallet dækker nemlig også over madspild i landbruget, i fødevareindustrien, i detailhandlen og i restaurationsbranchen.

This describes the image
Minister for fødevarer, fiskeri og landbrug, Jacob Jensen (V), er en af tre afsendere på et debatindlæg i Avisen Danmark, der giver danskerne gode råd til at begrænse madspild i den søde juletid. Men fødevareindustrien og landbruget, som hører under ministerens eget ressortområde, er samlet set den største kilde til madspild. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Spildt mælk og krumme agurker

Sammen med Selina Juul, stifter af organisationen Stop Spild Af Mad, giver de to ministre en række råd til at undgå at smide mad ud i juletiden og samtidig hjælpe klimaet. Blandt andet foreslår de, at rester af flæskesteg og kartofler kan blive til biksemad. Og er der en sjat rødvin tilbage i flasken efter julemiddagen, kan den fryses ned som isterninger og på et senere tidspunkt give sovsen et boost.

Det cirka 800.000 tons årlige madspild stammer fra en opgørelse fra Miljøstyrelsen, og her tegner husholdningerne sig for 247.000 tons. Dog er opgørelsen fra 2017, og styrelsen har sidenhen regnet på husholdningernes madspild igen og fundet frem til, at de i 2021 stod for 235.000 tons.

Fødevareindustrien står ifølge Miljøstyrelsen sammen med landbruget for mere end halvdelen af madspildet i Danmark. Styrelsen definerer spildet som madaffald, der kunne være blevet til mad til mennesker, hvis ikke det var blevet smidt ud. 

Ifølge styrelsens seneste tal er omtrent 429.000 tons mad gået til spilde, allerede inden det når grossister og detailhandlen og dermed forbrugerne. Især mejerierne står for madspildet i fødevareindustrien med et spild på 218.000 tons i 2018.



Jørgen Dejgård Jensen, der er professor ved Institut for fødevare- og ressourceøkonomi på Københavns Universitet,  har undersøgt madspild i forskellige sektorer. Han peger også på mejerierne som en vigtig faktor.

"Hvis mælken for eksempel bliver forurenet, eller hvis kølesystemer står af, så bliver mælken kasseret, og med en stor mælkeproduktion kan det blive ganske store mængder, selv om det ikke er så mange procent af produktionen," siger han.

Jørgen Dejgård Jensen ser dog et større problem i landbruget. For hvis grøntsager eller frugter ikke opfylder standardmål, så når de ikke videre til industrien eller detailhandlen.

“Hvis salathovederne er for små eller gulerødderne er for skæve, så bliver de kasseret, selvom det er spiselig mad,” siger han.

Miljøstyrelsen regner dog “frasortering af fødevarer på grund af størrelse, form og facon” for at være fødevareindustriens madspild og ikke primærproduktionens - altså landbrugets.

Tidligere i år antydede en Ramböll-rapport for tænketanken One Third, at spildet kan være endnu større, end styrelsens tal viser. For nogle produkter går til spilde, inden de overhovedet tæller som fødevarer, og de optræder ikke nødvendigvis i tallene fra styrelsen.  

“Hvis landmændene på forhånd kan se, at en for stor del af en afgrøde ikke opfylder mål, så kan det end ikke betale sig at høste dem, og så pløjer man dem måske ned igen," siger Jørgen Dejgård Jensen.

Madaffald og madspild

Ifølge Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri defineres madspild som “den del af madaffald, der kunne være blevet anvendt til mad til mennesker, hvis det ikke var blevet smidt ud”. Madaffald dækker ifølge Miljøstyrelsen over al mad og madrester. Eksempelvis er skrællen på en banan madaffald, mens selve bananen er madspild, hvis den smides ud uden at fejle noget.

 

I fødevaresektoren er der dog ikke en entydig definition på madspild. Eksempelvis definerer den animalske fødevareindustri hønsefødder som madspild, såfremt de bliver smidt ud, fordi fødderne kan eksporteres til lande, hvor de betragtes som en delikatesse. Et offentligt køkken vil derimod anse hønsefødder som madaffald, hvis de kasseres, fordi de næppe egner sig til et måltid på et dansk plejehjem eller i en dansk børnehave.

 

Kilde: Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Rådne løg og rigide aftaler

Selvom friske fødevarer med de rette mål forlader landmanden, er det ikke givet, at de når frem til husholdningen.

“Store dele af de grøntsager, som kommer på lager, rådner og bliver smidt ud. Når det gælder løg, bliver måske en fjerdedel smidt ud, fordi de ligger og rådner,” siger Anders Johansen, der er seniorforsker ved Institut for miljøvidenskab på Aarhus Universitet.

Landmænd sælger afgrøder videre til mellemmænd, der opbevarer dem på kæmpe lagre, inden de bliver solgt videre. Men anselige dele af afgrøderne når altså at gå til i mellemtiden, siger Anders Johansen, der har forsket i metoder til at måle og advare om forrådnelse i grøntsager på langtidslagre. Tanken er, at såkaldte elektroniske næser kan begrænse madspildet ved at “snuse” sig frem til afgrøder, der er ved at gå i råd.

Et skridt længere henne i fødevarekæden opstår der også problemer med fødevarer, der ikke bliver spist.

Stine Rosenlund Hansen, der er lektor ved Roskilde Universitets Institut for mennesker og teknologi, har sammen med kollegaer undersøgt madspild i forsyningskæden til offentlige køkkener. Hun peger på flere årsager til madspild netop her, blandt andet køkkenernes høje forventning til fødevarernes kvalitet.

"Kvalitet er gået hen og blevet et konkurrenceparameter for grossisterne. Så det med at levere noget, som måske kan falde bare en lille smule under barren på kvalitet, det vil man ikke," siger hun.

Derudover er grossisterne juridisk bundet af indkøbsaftaler, som medfører, at storkøkkenerne skal kunne bestille alle mulige forskellige ting med få dages varsel - i nogle tilfælde endda med én dags varsel. Grossisterne er derfor nødt til at have et bugnende lager af tilgængelige varer hele året rundt. 

“Det betyder, at grossisterne er nødt til at købe visse ting ind, selvom de godt ved, at det formentlig ikke bliver solgt,” siger Stine Rosenlund Hansen.

I bund og grund gælder det samme i detailhandlen, hvor husholdningerne handler ind og forventer et bestemt sortiment af fødevarer.

“Der bliver også smidt en hel masse ud, fordi vi stiller krav om, at vi altid vil have adgang til alle typer mad,” siger hun.

Maden, der finder vej helt til husholdning, har stadig stor risiko for at ende i skraldespanden i stedet for i maven. Som nævnt løber det ifølge Miljøstyrelsens seneste tal op i 235.000 tons madspild om året i husholdningen.

En undersøgelse af Kantar Public for Stop Spild Af Mad og Landbrug & Fødevarer når frem til, at 44 procent af danske husstande smider mad ud mindst én gang om ugen. 

Problemet opstår særligt, når varer overskrider holdbarhedsdatoen, men også rester fra hovedmåltider og glemt mad i køleskabet bidrager væsentligt.



På vej med strategi

Selvom den største del af madspildet i Danmark ligger før forbrugerne, er det ikke lykkedes TjekDet at finde regeringens råd til at sætte ind mod spildet hos landmanden, i mejeriet eller hos grossisten.

På fødevareministeriets hjemmeside er en liste over regeringens projekter mod madspild. Men de igangværende projekter handler om enten husholdninger eller detailhandlen. 

Så hvad er fødevareministerens madspildstips til landbruget og fødevareindustrien?

Til det svarer Jacob Jensen i en mail, at regeringen med finansloven for 2024 har sat to millioner kroner af til en ordning, hvor lokale madspildsorganisationer kan søge støtte til transport, og at han er ved at lægge sidste hånd på en madspildsstrategi.

”Danske hjem og virksomheder gør i dag utrolig meget for at mindske madspild. Det gode arbejde skal fortsætte. Men tallene vidner også om, at der er plads til forbedring,” skriver fødevareministeren i en mail til TjekDet.

Hvad ligger bag de forskellige led i fødevarekæden?

Primærproduktion dækker over landbruget, hvor grøntsagerne bliver dyrket, frugten plukket, koen malket og grisene fedet op.

 

Hos fødevareindustrien bliver varerne fra landbruget forarbejdet, så slagterierne for eksempel parterer dyrene, mejerierne laver ost af mælken, og bryggerierne laver øl af bygmalten. 

 

Grossister og detailhandlen er ledet mellem dem, der producerer fødevarerprodukter, og dem, der indtager dem. Her er supermarkeder og andre leverandører af fødevarer.

 

Ud over forskellige spisesteder dækker restaurationsbranchen over storkøkkener, der laver mad på arbejdspladser som hospitaler og uddannelsesinstitutioner.

 

Fødevarerne kan også ende i husholdningerne, altså i vores private køkkener.

Hvis du kan lide vores artikler og vil være sikker på ikke at gå glip af den nyeste, så følg os på Facebook ved at klikke her.

Opdateret 24. jan 2024