Populært opslag om det ”forfejlede CO2-hysteri” indeholder flere misvisende påstande
-
Det giver ingen mening at bruge milliarder på den grønne omstilling, for mængden af CO2 i atmosfæren kun er på 0,04 procent, og Danmarks andel er kun 0,001 procent af den samlede mængde
-
Sådan kan man læse i adskillige facebookopslag, der peger på, at England og Sverige har indset, at deres klimapolitik er forfejlet, og derfor har de trukket klimatiltag tilbage
-
Men påstandene mangler nuancer eller er decideret forkerte, siger to forskere til TjekDet
-
Selvom CO2-mængden i atmosfæren er lille, har den stor betydning for temperaturen på jordkloden. Desuden er det ikke korrekt, at Danmarks andel blot er 0,001 procent
-
Og så er historien bag Englands og Sveriges politiske beslutninger en anden, end facebookopslaget giver indtryk af
Mængden af CO2 i atmosfæren er forsvindende lille.
Derfor er der ingen grund til at bruge milliarder og atter milliarder på den grønne omstilling, når CO2-mængden i atmosfæren er så lille. Og det har England og Sverige nu angiveligt indset og derfor trukket tiltag i den grønne omstillings navn tilbage.
Sådan kan man i hvert fald læse i et populært kædebrev på Facebook, som er blevet delt flere end 6.900 gange på tværs af det sociale medie. Mere specifikt skulle England have droppet ideen om at forbyde benzin- og dieselbiler, mens svenskerne har sænket afgiften på fossile brændstoffer.
Egentlig er flere af påstandene isoleret set ikke forkerte, men de kan give et misvisende indtryk. For blot en lille ændring i mængden af CO2 i atmosfæren har en betydning for den globale opvarmning, fortæller forskere til TjekDet.
Og historien bag England og Sveriges ændrede tiltag i den grønne omstilling er en noget anden, end at landene har indset, at deres klimapolitik er kørt ud på et sidespor.
Et lille tal med stor betydning
Peter Langen, der er professor ved Institut for Miljøvidenskab på Aarhus Universitet, forklarer, at det er korrekt, at 0,04 procent af luftmolekylerne i atmosfæren er CO2-molekyler.
Men selvom procenttallet kan se ganske småt ud, så kan betydningen ikke underkendes.
“Før vi mennesker begyndte at ændre på tingene, var der mellem 0,02 og 0,03 procent CO2 i atmosfæren. Os mennesker har fået koncentrationen til at stige til 0,04 procent. Og denne ændring har bidraget kraftigt til, at temperaturen på jorden er steget,” forklarer Peter Langen.
Han er før er stødt på tallet, hvor det bliver brugt som argument for, at menneskets CO2-udslip ikke har nogen betydning i det store billede.
Det samme er Sebastian Mernild, der er professor og leder af SDU Climate Cluster ved Syddansk Universitet.
Og han forklarer, at man typisk bruger en anden måleenhed, nemlig parts per million (ppm), som refererer til koncentration af - i dette tilfælde - CO2-molekyler per en million molekyler i luften. Og den vil ifølge Sebastian Mernild typisk svinge naturligt mellem 180 ppm, når vi har istid, og 280 ppm, når vi har mellemistid, som vi har nu.
“Men nu ligger vi på 420 ppm, hvilket er langt ud over naturlige spænd. Jo højere ppm, jo varmere klima,” siger han og tilføjer:
“Og det er helt utvetydigt, at vi mennesker har været med til at påvirke de stigende koncentrationer, der har påvirket klimasystemet mod varmere forhold både i atmosfæren over landoverfladen og i oceanerne.”
Sebastian Mernild fortæller, at FN’s klimapanel, IPCC, har vurderet, at middeltemperaturen siden 1850 er steget med 1,09 grader, hvor 1,07 af graderne kan tilskrives menneskeskabte årsager.
Danskernes store klimaaftryk
I opslaget kan man læse, at Danmark kun står for 0,001 procent af den samlede mængde CO2 i atmosfæren. Og her er måske tale om en misforståelse. For tallet er ikke korrekt, forklarer Peter Langen.
Faktisk er tallet 0,1 procent, og det dækker over Danmarks bidrag til verdens samlede udledninger på et år. Ikke Danmarks bidrag til det nuværende niveau af CO2 i atmosfæren.
“Og hvis vi så tager de 0,1 procent, så kan man ikke automatisk konkludere, at det er Danmarks bidrag til de 0,04 procent CO2, som er i atmosfæren,” påpeger han.
Og ifølge Peter Langen er det misvisende udelukkende at sammenligne Danmarks samlede udledninger med større landes samlede udledninger. For man kan også sammenligne CO2-udledninger per indbygger, påpeger han.
Ifølge den seneste rapport fra den grønne tænketank Concito estimeres det, at den gennemsnitlige danskers globale forbrugsudledning er på 13 ton CO2-ækvivalenter årligt. Det er omtrent det dobbelte af den gennemsnitlige verdensborger. Ifølge tal, som er tilgængelige på Danmarks Statistik, udledte hver dansker i gennemsnit 7,5 ton i 2022.
Forskellen på tallene skyldes, at Concito regner ud fra danskernes globale forbrugsvaner, mens tallene fra Danmarks Statistik kun udregner, hvad der bliver udledt indenfor Danmarks grænser.
“Og der er Danmarks tal sammenlignelige med udledninger fra andre vestlige lande, og på verdensplan ligger vi højt. Vi er ikke længere blot en tusindedel af det samlede regnskab,” siger Peter Langen.
En hjælpende hånd
I opslaget står også, at England er “begyndt at vågne op”, og at Sverige har fjernet fokus fra det “forfejlede CO2-hysteri”. England vil nemlig ikke forbyde diesel- og benzinbiler, mens Sverige har sænket afgiften på benzin og diesel.
I november 2020 meldte Storbritanniens daværende premierminister, Boris Johnson, ud, at salget af nye biler og varevogne, der kører på benzin eller diesel, stopper fra 2030 som en del af den daværende regerings klimaplan om at være CO2-neutrale i 2050.
Men den plan har den nuværende premierminister, Rishi Sunak, rullet tilbage - uden at trække den helt tilbage. Og det kan være, at forvirringen er opstået her.
For i september i år annoncerede Rishi Sunak, at planen om at forbyde salget af fossildrevne biler er udskudt fra 2030 til 2035. Dertil tilføjede han, at det stadig vil være muligt efter 2035 at købe og sælge brugte biler, der kører på benzin eller diesel.
Artiklen fortsætter under billedet
Premierministeren begrundede beslutningen med, at den grønne omstilling ikke bør gå ud over hårdtpressede britiske familiers økonomi, og at virksomheder behøver mere tid til at forberede sig på forbuddet.
Også i Sverige skal tiltaget om at sænke afgiften på benzin og diesel ses som en hjælpende hånd til familier, der har siddet stramt i det gennem de seneste års inflationsstigninger.
Afgiftssænkningen blev annonceret af landets energi- og erhvervsminister, Ebba Busch, på et pressemøde i september i år. Det sker, efter benzin- og dieselpriserne i Sverige er steget med henholdsvis 40 og 60 procent i årene 2020 til 2022.
Derfor kommer svenskerne fra nytår til at kunne tanke deres biler med billigere brændstof. Prisen på benzin sættes ned med lidt over en dansk krone, mens diesel sættes ned med, hvad der svarer til 27 øre.
Hvis du kan lide vores artikler og vil være sikker på ikke at gå glip af den nyeste, så følg os på Facebook ved at klikke her.
