Bemærk Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Resolution fra Europarådet sætter ikke en stopper for dansk coronapas

Faktatjek 8. apr 2021  -  7 min læsetid
This describes the image
Foto: App'en MinSundhed skal fungere som et simpelt coronapas. Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
  • Nyligt vedtaget resolution sætter en stopper for et vaccinepas, og passet vil desuden stride mod “Nürnberg-konventionen”, der forbyder ufrivillige medicinske eksperimenter

  • Sådan lyder påstandene i to artikler, der deles flittigt i flere danske facebookgrupper

  • Artiklerne henviser til en resolution, der blev vedtaget i Europarådets Parlamentariske Forsamling

  • Men forsamlingen har udelukkende en rådgivende funktion, og resolutionen er derfor ikke juridisk bindende for Danmark og de øvrige medlemsstater, lyder det fra juraekspert

  • Desuden er den omtalte "Nürnberg-konvention" et sæt forskningsetiske grundprincipper, der er relevante under udviklingen af vacciner, men ikke i udrulningen af dem

EU har slået fast, at ingen må tvinges eller presses til at modtage en vaccine mod covid-19. Derfor må stater heller ikke diskriminere nogen, der ikke har modtaget eller ikke ønsker at modtage vaccinen. Dermed skulle der være sat en effektiv stopper for danske politikeres snak om vaccinepas.

Sådan lyder budskabet i to artikler fra netmedierne Indblik og Newspeek, der er delt flittigt i flere danske facebookgrupper.

Selvom der i de to artikler er lidt uenighed om, hvorvidt det er Europa-Parlamentet eller Europarådet, der står bag afgørelsen, konkluderer begge, at et vaccinepas nu bliver overordentligt svært at indføre. Og ifølge artiklen fra Indblik gælder det samme for et coronapas, der ikke kun kan opnås gennem vaccination men også test.

På Facebook deles desuden et kædebrev, hvor det blandt andet påstås, at resolutionen fastsætter retningslinjer, som skal anvendes af alle medlemslandene i EU. 

Men resolutionen, der henvises til, får næppe så stor betydning, som artikler og kædebrev hævder. Resolutionen er nemlig vedtaget i Europarådets Parlamentariske Forsamling, der ikke har noget med EU at gøre og kun har en rådgivende funktion. 

Forsamlingen har slet ikke mandat til at lovgive, og resolutionen har altså ingen juridiske konsekvenser for Danmark, fastslår ekspert.

Coronapas

Coronapasset giver adgang til flere og flere steder i takt med at samfundet åbnes. Foreløbigt giver det adgang til liberale serviceerhverv som frisører og tatovører samt udendørs forlystelsesparker og kulturinstitutioner. 

 

Tre former for dokumentation gælder som coronapas:

  1. Vaccination. For at bruge vaccination som dokumentation i coronapasset kræves, at man er færdigvaccineret. Efter vaccination vil man kunne se sit vaccionationspas i appen MinSundhed.
  2. Negativ covid-19 test. En negativ test kan bruges som dokumentation, hvis den er foretaget inden for de seneste 72 timer. Testen kan enten være en PCR-test eller en hurtigtest.
  3. Tidligere smittet med covid-19. En positiv test kan bruges som dokumentation, hvis den er foretaget inden for de seneste 2-12 uger. Er man testet positiv med en hurtigtest anbefales det, at man får resultatet bekræftet ved en PCR-test.

Kilde: Coronasmitte.dk

 

Forsamling er blot rådgivende

Historien om den angiveligt vaccinepas-stoppende beslutning fra EU, stammer oprindeligt fra en artikel i det højreekstreme svenske medie Nya Tider. Newspeeks artikel er en oversættelse af denne.

Den svenske såvel som de danske artikler henviser til en resolution, der blev vedtaget af Europarådets Parlamentariske Forsamling 27. januar i år. I resolutionen står der rigtignok, at vaccination ikke bør være tvungen, og at man skal sikre, at ingen diskrimineres på baggrund af vaccinen.

Men Europarådet er ikke et EU-organ og har intet med EU eller Europa-Parlamentet at gøre, som artiklen fra Indblik ellers lader læseren forstå. Derimod er Europarådet en selvstændig international organisation med 47 medlemsstater og hovedsæde i den franske by Strasbourg.

Artiklen fortsætter under billedet.


Selvom visse ligheder mellem de to organisationers flag kunne forlede én til at tro det, hører Europarådet ikke under EU. Her ses EU's flag til venstre og Europarådets til højre. (Foto: EU og Europarådet)


“Europarådet har ikke kompetence til at skabe regler, der kan binde medlemsstaterne. Det betyder, at det ikke juridisk er muligt at holde medlemsstaterne op på om de følger resolutionen,” skriver Bugge Thorbjørn Daniel, der er lektor i folkeret og EU-ret ved Syddansk Universitet. i en mail til TjekDet.

Og selv hvis man forestillede sig, at resolutionen var bindende for medlemsstaterne, vurderer Bugge Thorbjørn Daniel ikke, at formuleringerne deri ville forbyde noget som helst.  

“Jeg hæfter mig ved brugen af urges (‘opfordrer’ på dansk, red.), der ikke indikerer nogen intention om at være bindende,” skriver han.

Det kan dog ikke udelukkes, at resolutionen kan få politisk betydning.

“Når Europarådets parlamentarikere i samlet flok udtaler sig, kan det få betydning for hvad staterne, inklusiv Danmark, gør – men dette vil spille ind i de almindelige politiske processer,” forklarer Bugge Thorbjørn Daniel.

Vaccinepas nævnes ikke

Ifølge Bugge Thorbjørn Daniel peger særligt én ting på, at resolutionen ikke skal læses som en anbefaling mod vaccinepas. Vaccinepas er nemlig ikke nævnt i teksten med et eneste ord.  

Til gengæld påpeger han, at der i resolutionen opfordres til, at man ikke diskriminerer personer på baggrund af, om de vil vaccineres eller ej.

Og netop det kan godt læses som et standpunkt mod et vaccinepas, medgiver Bugge Thorbjørn Daniel. Men det vil efter hans vurdering være “at trække konklusionerne for langt”. På lige fod med vaccination kan test nemlig bruges som et pas.

Derfor er det også nødvendigt at sondre mellem vaccination og pas, påpeger han.

“Herhjemme er opnået immunitet efter sygdom og friske negative tests en del af passet. Så længe disse muligheder findes som alternativer til vaccine, vil man ikke komme langt med at hævde, at der diskrimineres med baggrund i vaccination,” skriver han.

Konventioner egentlig kodeks for forskningsetik

Ifølge artiklen fra Newspeek er det ikke kun den nyligt vedtagne resolution, der problematiserer indførelsen af et vaccinepas. Tvungne - direkte eller indirekte - vaccinationer strider nemlig mod Nürnberg-konventionen, der forbyder ufrivillige medicinske eksperimenter, hævdes det i artiklen.

Ifølge artiklen er vaccineteknologien baseret på mRNA, som er anvendt ved vaccinerne fra Moderna og Pfizer/BioNTech, ikke testet på dyr, kun testet i meget kort tid og kun på meget få forsøgspersoner. Dermed udgør vaccinationerne et medicinsk eksperiment, påstår artiklen.

Nürnberg-konventionen hedder retteligt Nürnberg-koden og er en samling af forskningsetiske grundprincipper, der blev formuleret af domstolen i Nürnberg, og vedtaget efter Anden Verdenskrig, hvor tyske videnskabsfolk blev anklaget for hensynsløst at bruge mennesker i medicinske eksperimenter. Og det skulle koden forhindre en gentagelse af. Koden blev sidenhen vedtaget af FN’s generalforsamling.

I dag er det bredt anerkendt, at Nürnberg-kodens principper skal være opfyldt, før et forsøgsstudie, der inddrager mennesker, anses som etisk forsvarligt. 

Artiklen fortsætter under billedet.


Det gav lange køer foran landets testcentre, da coronapasset fra 6. april gav adgang til blandt andet frisørsaloner. (Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix)


Dermed kunne det give mening at hævde koden i forbindelse med studierne af vaccinerne. Men når danskere nu stikkes i armen med coronavacciner, er det ikke som led i et forsøgsstudie. Derfor har koderne her ikke nogen relevans, lyder det fra Ayo Næsborg-Andersen, der er lektor i folkeret og menneskerettigheder ved Syddansk Universitet.  

“Nürnberg-koden handler om medicinsk research og udvikling. Det har vaccinepas eller coronapas ikke noget med at gøre, for det handler ikke om de forsøgspersoner, der har deltaget i udviklingen af vaccinen,” siger hun.

TjekDet har tidligere undersøgt påstanden om, at vaccinerne fra Moderna og Pfizer/BioNTech skulle være eksperimentelle, fordi de angiveligt ikke er gennemtestede eller testet på dyr.

Både Ali Salanti, der forsker i vacciner ved Københavns Universitet, og Jens Lundgren, der er professor i infektionsmedicin ved Københavns Universitet og overlæge på Rigshospitalet, bekræftede dengang overfor TjekDet, at vaccinerne er både gennemtestede og testet på dyr.

“Både vi og andre, der udvikler vacciner, har publiceret en lang række muse- og abeforsøg,” fortalte Ali Salanti, mens Jens Lundgren forklarede, at man for hurtigt at få udviklet en vaccine mod covid-19 i nogle tilfælde lod de indledende forsøg med mennesker foregå parallelt med dyreforsøgene.

Problematisk med rent vaccinepas

Ayo Næsborg-Andersen påpeger dog, at et rent vaccinepas godt kunne stride mod menneskerettighedskonventionen, fordi det i en vis forstand ville tvinge folk til at blive vaccineret. Men når en gratis test er tilgængelig og giver de samme muligheder som vaccination, er det mindre problematisk, forklarer hun.  

Endvidere udgør coronakrisen særlige omstændigheder, der kan muliggøre lempelse af menneskerettighederne.

“Menneskerettighederne anerkender, at når man har alvorlige situationer, kan man godt begrænse en rettighed, så længe den ikke begrænses mere end nødvendigt,” forklarer Ayo Næsborg-Andersen og fortsætter:

“Den situation, vi står i nu, gør, at det nok er okay at indføre et coronapas. Men hvis vi om et år ikke længere står i en pandemi og stadig har coronapas, kan det være problematisk.”

Indblik: "Det vil blive rettet"

TjekDet har kontaktet både Nya Tider, Newspeek og Indblik for at høre, hvorfor de skriver, at en resolution, der ikke er juridisk bindende, sætter en stopper for vaccine- eller coronapas. 

I en mail anerkender Claes Theilgaard, der er chefredaktør for Indblik, at deres artikel er fejlbehæftet. 

"Det, vi skriver i artiklen, er forkert. Det vil blive rettet efter jeres gennemgang," skriver han. 

Artiklen er nu rettet, så det øverst fremgår, at resolutionen ikke er juridisk bindende, og at den er vedtaget af Europarådet og ikke Europa-Parlamentet. 

Både Nya Tider og Newspeek gør i deres artikler opmærksom på, at resolutionen ikke er juridisk bindende, og at Europarådet ikke har noget med EU at gøre. TjekDet har spurgt begge medier, hvorfor de skriver, at vaccinepas og vaccineudrulning strider mod Nürnberg-koden, der ellers knytter sig til medicinsk research og udvikling.

TjekDet har været i kontakt med Lone Nørgaard, der er medbestyrer på Newspeek. Hun ønsker ikke at besvare kritikken. I stedet har hun bragt TjekDets kritik på Newspeek

Nya Tider har ikke besvaret vores henvendelse.

 

ARTIKLEN ER OPDATERET | 09-04-2021 | KL. 09:01

Artiklen er opdateret med Indbliks rettelse af deres artikel. 

Opdateret 23. apr 2021