Bemærk Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Ny analyse når frem til, at nedlukning af butikker er ulovlig. Men juraeksperter bakker ikke op

Faktatjek 25. feb 2021  -  10 min læsetid
This describes the image
Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
  • Nedlukningen af butikker, foreningsliv og erhverv er ulovlig, lyder konklusionen på en “juridisk analyse”, der deles på sociale medier som argument for at genåbne samfundet

  • Nedlukningen strider nemlig mod grundloven, fordi den ikke varetager “almenvellets” interesser, lyder det i analysen, som 14 jurister angiveligt står bag, hvor kun fire af dem er nævnt ved navn

  • Desuden kan epidemiloven ikke bruges som belæg, da covid-19 ikke er en ‘alment farlig sygdom’ og i øvrigt ikke opfylder betingelserne om ‘ondartethed’, ‘udbredelse’ eller ‘smitsomhed’

  • Men analysen er fejlslagen

    , lyder det fra flere juraforskere. Det er nemlig op til Folketinget at afgøre, hvad almenvellets interesse er
  • Og det vil være meget, meget vanskeligt at overbevise en domstol om, at covid-19 ikke opfylder epidemilovens betingelser, lyder forskernes vurdering

Den aktuelle nedlukning af butikker, foreningsliv og erhverv er ulovlig.

Sådan lyder den kontante konklusion i en “juridisk analyse”, der angiveligt er udformet af en række danske jurister. Analysen deles på sociale medier som argument for at droppe nedlukningen og sløjfe restriktionerne for butikker og erhvervsliv. 

Analysen deles blandt andet af den godt 9000 medlemmer store facebookgruppe Frihedsbevægelsens Fællesråd, der med analysen i hånden planlægger at holde "genåbningsfest" for hele landet 11. marts, hvor de opfordrer erhvervsdrivende til at genåbne til trods for nedlukningen. 

Ifølge analysen strider nedlukningen mod grundloven, da loven forbyder alle indskrænkninger i fri og lige adgang til erhverv, som ikke er begrundet i det almene vel. Og da det kun er ældre og svage, der er sårbare over for covid-19, kan det almene vel ikke siges at være truet, lyder det i analysen.

Epidemiloven kan som udgangspunkt heller ikke bruges som belæg for nedlukningerne, da det vil kræve, at covid-19 er kategoriseret i loven som en ’alment farlig sygdom’. Og det er den ikke, lyder det i analysen.

Loven kan dog bruges som belæg alligevel, hvis sygdommen opfylder en af lovens kriterier om ondartethed, udbredelse eller særlig risiko for smittespredning. Men ifølge analysen opfylder covid-19 ingen af kriterierne.

Analysen finder dog ikke opbakning hos en række juraprofessorer, der har gennemgået den for TjekDet.

Det er nemlig op til Folketinget at afgøre, hvad der er det almene vel. Desuden er det op til sundhedsministeren at afgøre, om covid-19 opfylder kriterierne i epidemiloven. Og det vil være overordentligt svært at få medhold i, at sygdommen ikke opfylder mindst et af kriterierne, lyder det fra forskerne.

Analysen fremhæver tre paragraffer

Grundlovens paragraf 74 
Alle indskrænkninger i den fri og lige adgang til erhverv, som ikke er begrundede i det almene vel, skal hæves ved lov.

 

Epidemilovens paragraf 10
Sundheds- og ældreministeren kan efter rådgivning fra Sundhedsstyrelsen bestemme, at de foranstaltninger, der alene kan iværksættes mod alment farlige sygdomme også kan iværksættes over for øvrige smitsomme og andre overførbare sygdomme, når disse optræder på en ondartet måde eller med stor udbredelse, eller når andre forhold indebærer en særlig stor risiko for smittespredning.

 

Epidemilovens paragraf 12b
Sundheds- og ældreministeren kan, når det er nødvendigt for at forebygge eller inddæmme udbredelse af en alment farlig sygdom her i landet, efter forhandling med erhvervsministeren fastsætte regler om forbud mod adgang til eller restriktioner for adgangen til eller brugen af lokaler og andre lokaliteter, som fysiske eller juridiske personer råder over, og hvortil offentligheden har adgang, herunder regler om tilladt maksimalbelægning.

 

(Kilde: Retsinformation, Folketingets hjemmeside)

Folketinget afgør almenvellets bedste

Præcis hvem der står bag rapporten, er en anelse uklart, men fire forfattere fremgår med navn. Netmediet Indblik skriver, at de tre andre har ønsket anonymitet af hensyn til deres job og karriere. 

En af forfatterne, der fremgår med navn, er Michael Schultz, der fredag 12. februar gæstede TV2-programmet Go’ Aften Live, hvor han fortalte om analysens konklusioner. Her forklarede han også, at de er syv jurauddannede, der har udfærdiget analysen, mens syv andre har læst og vurderet den.

Og rapporten lægger altså ud med at konkludere, at nedlukningen af landet er i strid med grundlovens paragraf 74, fordi covid-19 ifølge forfatterne ikke kan betragtes som farlig for den brede befolkning.

“Det må konkluderes, at ‘almenvellet’ eller ‘den almene folkesundhed’ ikke har været truet, da kun visse grupper er sårbare over for Covid-19 - og for alle andre virus- og bakterieinfektioner i øvrigt,” står der i rapporten.

Men ifølge Sten Schaumburg-Müller, der er professor ved Juridisk Institut på Syddansk Universitet, er “almenvellet” et meget bredt begreb, der ikke kan bruges til så meget rent juridisk.

“Det er som udgangspunkt op til Folketinget at bestemme, hvad der er almenvellets bedste. Det er ikke noget, en domstol skal bestemme, og ikke noget, der skal fastlægges én gang for alle i en grundlov,” skriver Sten Schaumburg-Müller i en mail til TjekDet.

Ifølge ham har Folketinget vide rammer til at afgøre, hvad der er i almenvellets bedste, og derfor vil der skulle meget yderligtgående tiltag til at forbryde sig mod paragraffen. Det kunne for eksempel være en lov, der kun gav medlemmer af regeringen ret til at bedrive bestemte erhverv, skriver han.

Artiklen fortsætter under opslaget

Plakat om genåbning trods restriktioner, der er delt af blandt andre Frihedsbevægelsens Fællesråd. Ifølge juraprofessor får genåbnerne formentlig ikke noget ud af at klynge sig til grundlovens paragraf 74.



Han mener ikke, det er et brud på loven, at regeringen lovgiver på en måde, som tilgodeser ældre, sådan som rapporten påstår, at det er tilfældet med den nuværende nedlukning.

“Det er min vurdering, at de fremførte argumenter ikke holder til en tilsidesættelse efter paragraf 74. Vi skal længere ud, før paragraf 74 sætter grænsen,” skriver Sten Schaumburg-Müller.

Svært at overbevise domstol

Ifølge rapporten kan regeringen desuden ikke anvende epidemilovens paragraf 12b som grundlag for nedlukningen af butikker og erhverv. Paragraffen giver nemlig kun lov til at anvende den type tiltag mod sygdomme, der er klassificerede som ‘alment farlige’, såkaldt liste A-sygdomme. 

Epidemiloven opererer med to lister, liste A og B, over henholdsvis ‘alment farlige sygdomme’ og ‘øvrige smitsomme og andre overførbare sygdomme’. Det er sundheds- og ældreministeren, som efter indstilling fra Sundhedsstyrelsen kan foretage ændringer i listerne eller opstille nye lister.

Lovens allerskrappeste paragraffer som 12b må i udgangspunktet kun tages i brug over for sygdomme på liste A, som for eksempel kopper, pest og difteri. 

Og den liste er covid-19 ikke på. Sygdommen befinder sig nemlig på liste B, der dækker over øvrige smitsomme og overførbare sygdomme. 

Artiklen fortsætter under tabellen

 

En anden paragraf i epidemiloven, nemlig paragraf 10, giver dog mulighed for, at foranstaltningerne også kan foretages over for liste B-sygdomme, hvis de enten 1) optræder på en ondartet måde eller 2) med stor udbredelse, eller 3) når andre forhold indebærer en særlig stor risiko for smittespredning.

Blot en af betingelserne skal være opfyldt.

Men ifølge juristerne bag rapporten opfylder covid-19 ingen af de tre betingelser. 

Det vil man dog næppe kunne få medhold i ved retten, vurderer Kristian Lauta, der er professor og prodekan ved Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet, hvor han blandt andet forsker i katastroferet.

“Analysen hviler på en fortolkning af covid-19 som hverken ondartet, udbredt eller smitsom. Hvis sygdommen ikke er nogen af disse ting, så har de en pointe. Jeg tror dog, i lyset af hvad vi har set over hele verden de sidste 11 måneder, at de vil have mere end almindeligt svært ved at overbevise en domstol om dette,” skriver han i en mail til TjekDet.

Samme vurdering giver Sten Schaumburg-Müller. 

“Min vurdering vil her være, at betingelsen om særlig stor risiko for smittespredning er opfyldt,” skriver han. 

Sten Schaumburg-Müller henviser til den verserende britiske mutation B.1.1.7, der spreder sig hurtigere end almindelige varianter. Men han understreger, at en nærmere vurdering kræver en blanding af sundhedsfaglig og juridisk ekspertise. 

Han påpeger også, at epidemiloven giver ministeren et vist rum til at skønne, om sygdommen lever op til betingelserne. I tilfælde af en domstolsprøvelse vil domstolene desuden lægge vægt på, at der er tale om beslutninger, som skal træffes under betydeligt tidspres, skriver han. 

Holder ikke sundhedsfagligt 

Heller ikke, hvad angår det sundhedsfaglige, er der meget at komme efter, vurderer Viggo Andreasen, der er epidemiforsker og lektor i matematik ved Roskilde Universitet. 

I analysen påstår forfatterne ellers, at betingelserne i epidemilovens paragraf 10 ikke er opfyldt, da der ikke har været betydelig overdødelighed i Danmark det seneste år. Desuden har kun omkring fem procent af testede fået et positivt prøvesvar, og derfor er der ikke tale om stor udbredelse, lyder det videre.

Uden at forholde sig til det juridiske kan Viggo Andreasen dog ikke se, at covid-19 skulle have svært ved at opfylde mindst én af de tre betingelser, der retfærdiggør nedlukningen.

“Umiddelbart er corona dækket ind under betingelsen om at optræde med stor udbredelse, hvis man ellers accepterer, at man kan bruge lovbestemmelsen, før ulykken er sket,” siger Viggo Andreasen og forklarer:

“Hvis ikke der havde været restriktioner, så havde corona optrådt med stor udbredelse. Så deres argument er, at man kan lave foranstaltninger, hvis sygdommen er udbredt, men ikke for at forhindre, at den bliver udbredt.”

Ligesom Sten Schaumburg-Müller peger han på, at der med coronavirus er stor risiko for smittespredning, og dermed lever virussen op til dén betingelse. 

“Vi ved, at corona kan brede sig voldsomt, hvis vi fjerner restriktionerne. Det kan vi jo se fra foråret 2020 og fra en række andre lande, som ikke tidsnok har indført restriktioner. Der har covid-19 en stor smittespredning,” siger Viggo Andreasen.

Flere fejlagtige påstande

Juristerne bag analysen påstår også, at PCR-testen, der bruges til at teste for den nye coronavirus, giver mange falske-positive resultater.

I analysen påstås det, at dette skulle være fastslået af en portugisisk domstol og verdenssundhedsorganisationen WHO. TjekDet har dog tidligere undersøgt begge påstande.

I Portugal konkluderede en appeldomstol ganske vist, at man ikke kunne være sikker på, at man er smittet med ny coronavirus, selvom ens test er positiv. 

Artiklen fortsætter under videoen

En livevideo på Facebook reklamerer for analysen. Også Thorkil Poulsen, der stiftede en facebookgruppe og opfordrede landet butikker og restauranter til at genåbne, deltager.



Men domstolene har tilsyneladende misforstået det studie, som lå til grund for konklusionen. En af forskerne bag studiet, Bernard La Scola, oplyser til TjekDet, at undersøgelsen ikke konkluderer noget om PCR-testenes pålidelighed.

Studiet så derimod på smitsomheden af virus i prøver, der testede positive.

Og WHO har heller ikke erklæret, at PCR-testen er ugyldig, som forfatterne af analysen ellers påstår. Forvirringen opstod, efter WHO udsendte en meddelelse, der skulle fungere som anbefalinger til sundhedsprofessionelle, der arbejder med PCR-testen.

Flere brugere på sociale medier brugte meddelelsen som bevis for, at WHO erkendte, at PCR-testen er upålidelig. 

Men det afviste Anita Sands, teknisk chef hos WHO. I en mail til TjekDet skrev hun, at organisationen mener, at PCR-testen er et meget pålideligt redskab, når den anvendes korrekt.

"Smittetal er ligegyldigt"

Michael Schultz, en af personerne bag den juridiske analyse, har sendt TjekDet et svar på vegne af ”Arbejdsgruppen bag Juridisk Analyse”.

I svaret lyder det indledningsvist at grundlovens paragraf 74 ikke er den bærende kraft i det manglende retsgrundlag, de har analyseret sig frem til. Dog gentages pointen fra analysen, at forfatterne finder det ”uhensigtsmæssigt at en mindre gruppe af ældre og svage alene kan definere almenvellet.”

Det manglende retsgrundlag beror derimod på epidemilovens paragraf 10, lyder det i svaret, som gentager, at covid-19 efter forfatternes vurdering ikke opfylder paragraffens tre betingelser.

Her skriver forfatterne, at de savner dokumentation for, at sygdommen udgør en stor risiko for smittespredning, og vurderer, at ”det er ret usandsynligt og i hvert fald udokumenteret, at der nogensinde på det danske territorium har været ’særlig stor risiko for smittespredning.”

Forfatterne køber derudover ikke forskernes pointe om, at den britiske mutation udgør en særlig risiko for smittespredning.

”Smittetallet er ligegyldigt, hvis det ikke medfører sygdom og død,” fremgår det af svaret.

Lignende lyder det, når forskerne peger på smittespredningen i Danmark tilbage i foråret 2020 samt i lande, med mindre omfattende eller forsinkede restriktioner.

”Det er ikke smitte-evnen, der afgør om en virusinfektion er farlig,” skriver de.

De mener ikke, at høj dødelighed med covid-19 i andre lande kan overføres til danske forhold.

Til forskernes kritik om, at analysen ikke tager højde for at restriktionerne har begrænset udbredelsen af sygdommen, lyder det i svaret:

”Sverige er, uden de tilsvarende danske restriktioner, på nogenlunde niveau med Danmark i den årlige samlede dødelighed i befolkningen, hvis der korrigeres for, at der er 15 procent flere ældre i Sverige over 80 år og dobbelt så mange indvandrere i procent som i Danmark.”

Arbejdsgruppen mener nemlig, at covid-19 skulle ramme indvandrere hårdere på grund af mangel på d-vitamin.

OPDATERING | 04-03-2021 | KL. 11:26

Efter artiklens udgivelse har Folketinget vedtaget en ny epidemilov. Her optræder covid-19 på listen over alment farlige sygdomme.

Opdateret 9. mar 2021