Unge frygter at blive voldtaget den 24. april
-
Ifølge talrige videoer på TikTok er den 24. april National Rape Day - national voldtægtsdag på dansk
-
I flere virale videoer advares kvinder mod at forlade deres hjem på dagen, mens andre giver tips til, hvordan man kan forsvare sig selv eller andre mod voldtægt
-
Videoerne stammer primært fra udlandet, men er også blevet set af danske børn, der skræmmes af rygtet, fortæller Børns Vilkår
-
Ifølge både en ekspert i digital kultur og Politiets Online Patrulje er der dog alene tale om et ondsindet fupnummer, der har til formål at skræmme andre for sjov, og de opfordrer til, at man undlader at dele rygtet
En ubehagelig trend breder sig for tredje år i træk på TikTok.
Ifølge talrige virale videoer skulle 24. april nemlig være National Rape Day, på dansk oversat til national voldtægtsdag.
“Til alle piger. Den 24. april opfordrer jeg alle piger til ikke at gå udenfor. Bliv hjemme fra skole, sæt jeres snapchatkort på, gå ikke ud om morgenen, eftermiddagen eller aftenen. Hvis du skal ud, så tal i telefon med nogen samtidig, fx med en ven, forælder eller søskende,” lyder en af mange enslydende opfordringer skrevet af svenske TikTok-brugere.
Opslagene på svensk er set flere millioner gange, det samme er talrige tilsvarende opslag på både engelsk og tysk.
Opslagene er også nået frem til danske brugere, fortæller Børns Vilkår til TjekDet. Et barn, der har henvendt sig til organisationen efter at have hørt om voldtægtsdagen, siger, at hun har hørt andre danske piger tale om, at de skulle have noget at beskytte sig med den 24. april, fortæller Børns Vilkårs børnefaglige konsulent Ida Hilario Jønsson.
Men både en ekspert i digital kultur og det danske politi fortæller til TjekDet, at der ikke er noget at frygte den 24. april.
“Det er et fupnummer, der er nogen, der har lavet for at gøre folk bange,” siger Maia Kahlke Lorentzen, der er specialist i digital kultur og digital chikane hos Cybernauterne.
Et fupnummer
Maia Kahlke Lorentzen har fulgt rygtet om den påståede voldtægtsdag i flere år. Allerede tilbage i 2021 tiltrak den sig massiv opmærksomhed på TikTok. Siden er videoer, der advarer om dagen, dukket op hvert år i april.
“Det er det, man kalder zombie-misinformation - altså falsk information, der genopstår igen og igen omkring den samme tid på året,” siger Maia Kahlke Lorentzen.
I de fleste af TikTok-videoerne fremgår det ikke, hvad ophavet til den dystre mærkedag skulle være. Når der er en forklaring, lyder den dog ofte, at idéen første gang skulle være præsenteret af seks mænd i en TikTok-video. Nogle uddyber yderligere og beretter, at mændene skulle være incels - mænd, der lever i ufriviligt cølibat og af den grund hader kvinder.
Der er ifølge Maia Kahlke Lorentzen ikke noget evidens for, at videoen med de seks mænd nogensinde har eksisteret. Det samme skrev både onlinemediet Vice og USA Today tilbage i 2021 efter at have været i kontakt med TikTok. Fra platformen lød det ifølge de to medier, at de ikke havde været i stand til at finde evidens for, at videoen skulle være en realitet.
Det kan da også siges med sikkerhed, at den 24. april har været kendt som National Rape Day visse steder på internettet inden 2021, hvor fænomenet gik viralt på TikTok. For eksempel viser en arkiveret version af den alternative online-ordbog Urban Dictionary, at en bruger har defineret datoen som National Rape Day allerede i april 2019.
Men flere år og mange opslag og videoer senere, er det altså svært at sige med sikkerhed, hvor rygtet egentlig er startet.
Ifølge Maia Kahlke Lorentzen er der også indikationer på, at idéen oprindeligt stammer fra det omdiskuterede onlineforum 4Chan, der blandt andet også er kendt for at have været spirekasse for den konspiraitonsteoretiske QAnon-bevægelse og hjemsted for højreradikale grupperinger.
Uanset oprindelse peger alt ifølge Maia Kahlke Lorentzen på, at der er tale om et ondsindet fupnummer - en såkaldt hoax.
“Formålet med den slags hoaxes er ofte alene at skræmme andre for sjov. Afsenderne synes, det er sjovt at få folk til at hoppe på noget, der ikke passer og så sidde og grine af dem på afstand,” siger hun.
Men der kan også være politiske motiver, forklarer hun. Det er her grupper som eksempelvis incels kan komme ind i billedet.
“Det kan være motiveret af, at det chikanerer nogle grupper af mennesker, afsenderne ikke bryder sig om. Mange grupperinger på 4Chan er antifeminister, og her er noget, der gør kvinder bange,” forklarer hun.
Politiet kender til National Rape Day
Politiets Online Patrulje patruljerer på sociale medier, hvor de forebygger uhensigtsmæssig adfærd og griber ind over for online kriminalitet. Også her er man bekendt med “trenden” på TikTok.
“Trenden stammer fra USA er formentlig udsprunget som en parodi på den amerikanske Sexual Assault Awareness Month (bevidsthedsmåned for seksuelle overgreb, red.), der ligger i april,” skriver onlinepatruljen i en mail til TjekDet.
Også fra onlinepatruljen lyder det, at man trygt kan passe sin dagligdag den 24. april.
“Man skal ikke være bange for at gå udenfor sin dør, da politiet ikke har kendskab til sager om voldtægt som følge af fænomenet på sociale medier,” skriver onlinepatruljen.
“Det er ikke en “trend,” der afspejles i dansk kontekst på sociale medier. Af samme grund er der heller intet, der tyder på, at risikoen for at blive udsat for voldtægt i Danmark er større i forbindelse med den 24. april,” patruljen videre.
Lad være med at dele og reagere
Men det betyder ikke, at rygtet om en national voldtægtsdag ikke kan være farlig, siger Maia Kahlke Lorentzen. Det farlige består bare ikke i risiko for voldtægt, men i reaktionerne på rygtet.
I England tog en 11-årig pige eksempelvis to knive med i skole den 24. april 2021. Hun fortalte efterfølgende, at TikTok-videoer om voldtægtstruslen havde gjort hende bange.
Og når man søger på ord som rapeday eller April24 på TikTok dukker der også talrige videoer op, hvor alt fra unge piger til voksne mænd beretter om, hvordan de vil tage loven i egen hånd og gå til angreb for at forsvare sig selv eller andre mod voldtægt.
“Yo bro, det er snart den 24. april. Ja, og hvis du kommer tæt på hende, så kommer du til at bruge resten af dit liv på hospitalet,” er blandt de gennemgående formuleringer i de virale engelsksprogede opslag. Enkelte opslag er vist flere millioner gange.
Og det er i virkeligheden mest den slags videoer, der nu spreder frygt og panik, siger Maia Kahlke Lorentzen.
“I virkeligheden er det reaktionerne, der har skabt stor opmærksomhed. Så hvis man ser en af de her videoer, skal man lade være med at lave en ny video om, at man vil ud og tæve nogle voldtægtsforbrydere den 24. april. For det første må man ikke tage loven i egen hånd, og for det andet spreder man bare idéen om, at det her er noget, man skal være bange for,” siger hun og understreger, at man af samme grund skal lade være med at dele videoerne.
Samme budskab kommer fra Politiets Online Patrulje.
“Vi understreger, at det er vigtigt, at man ikke deler falske oplysninger om den 24. april,” skriver de i en mail til TjekDet.
Hvis man som barn eller ungt menneske støder på videoer på sociale medier, der advarer om voldtægtsdagen, er det bedste, man kan gøre, ifølge Maia Kahlke Lorentzen at anmelde dem som falsk information.
“Og så vil jeg råde til, at man snakker med en voksen, man kender, om det,” siger hun.
Hos Børns Vilkår oplever de dog, at mange børn undlader at fortælle voksne, de kender, når de møder indhold, der gør dem bange.
“Vi ved, at der er mange børn og unge, som møder skadeligt indhold, som gør dem bange, og som de ikke fortæller om til voksne. Både fordi de ser det som “normalt,” at der er ubehageligt indhold på sociale medier, men også fordi der er børn og unge, der er bange for, at deres forældre tager telefonen fra dem, hvis de fortæller om skadeligt indhold,” lyder det fra Børns Vilkårs børnefaglige konsulent, Ida Hilario Jønsson.
Ifølge Politiets Online Patrulje er det en rigtig god idé som forælder at snakke med sit barn om, hvad det ser på sociale medier.
“Som forælder kan man tage en generel snak med sit barn om spredning af falske oplysninger på nettet, da sociale mediers algoritmer i høj grad er sensationsprægede, og at ens feed derfor kan komme til at flyde over med uhensigtsmæssige sensationshistorier som denne,” skriver onlinepatruljen i en mail til TjekDet.
