Vil frederiksbergborgerne holde skatten og grundskylden i ro? V-profil leder efter svar i svag undersøgelse

Faktatjek 8. nov 2021  -  5 min læsetid
This describes the image
Foto: Jan E. Jørgensen vil gerne være Frederiksberg Kommunes næste borgmester. Ólafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix
  • Venstre-undersøgelse når frem til, at 64 procent af frederiksbergborgerne vil have skat og grundskyld holdt i ro, fordi det er dyrt at bo i Frederiksberg Kommune

  • Men Venstres undersøgelse er strikket sådan sammen, at den kan overdrive tilslutningen til partiets politik, siger eksperter i meningsmålinger

  • Venstres borgmesterkandidat på Frederiksberg, Jan E. Jørgensen, afviser kritikken af partiets undersøgelse 

Hverken kommuneskat eller grundskyld skal stige på Frederiksberg, mener borgmesterkandidat i kommunen for Venstre, Jan E. Jørgensen.

Dermed er venstrepolitikeren i trit med frederiksbergborgernes synspunkt. I en undersøgelse, som Venstre selv har fået lavet, erklærer 64 procent af borgerne i Frederiksberg Kommune sig nemlig helt eller delvist enige i, at skat og grundskyld  også kaldet ejendomsskat  må holdes i ro, da det er dyrt at bo på Frederiksberg. Kun 16 procent er ifølge Venstres undersøgelse helt eller delvist uenige i det udsagn.

Jan E. Jørgensen gør opmærksom på Venstres undersøgelse i opslag på sociale medier, ligesom lokalmediet FrederiksbergLiv omtaler den i en artikel.

Men to eksperter i meningsmålinger stempler undersøgelsen som så metodisk svag, at man ikke bør stole på resultatet. Det er nemlig uklart, hvad Venstre egentlig spørger frederiksbergborgerne om, mener de.

Til det svarer Jan E. Jørgensen, at eksperterne gør folk dummere, end de er, og at han i øvrigt er “fuldstændig ligeglad” med, hvad eksperter synes om hans undersøgelse.

Skat og grundskyld skal holdes i ro, da det er dyrt at bo på Frederiksberg. 46 % er helt enige. 18 % er delvist enige....

Slået op af Jan E. JørgensenMandag den 25. oktober 2021

Skidt spørgsmål

Venstre har betalt analyseinstituttet Epinion for at gennemføre 505 interview med repræsentativt udvalgte borgere i Frederiksberg Kommune. I interviewet blev frederiksbergborgerne bedt om at erklære sig enige eller uenige i udsagnet:

“Hvor enig eller uenig er du i, at skatten og grundskylden skal holdes i ro, da det er dyrt at bo på Frederiksberg.”

Men hvis formålet er at finde ud af, hvad de på Frederiksberg mener om niveauet på grundskyld eller skat, er det den forkerte måde at spørge på, mener professor i statskundskab og valgforsker Rune Stubager fra Aarhus Universitet.

For i udsagnet er der ikke bare en, men tre ting, som beboerne på Frederiksberg kan være enige eller uenige i. 1, om skatten skal holdes i ro. 2, om grundskylden skal holdes i ro. Og 3, om det er dyrt at bo på Frederiksberg. 

“Hvis Venstre reelt var interesseret i, hvad støtten er til at holde skatten i ro på Frederiksberg, så skal de ikke spørge på den her måde. Men hvis Venstre var interesseret i at skabe en platform til at gå ind i den politiske debat, så kan de jo godt forsøge sig med det her,” siger Rune Stubager.

Selv om holdningen til niveauet på skat og grundskyld let kunne følges ad, kunne en person på Frederiksberg godt mene, at skatten skal hæves i toppen, mens grundskylden helst skal holdes i ro. Personen har ingen holdning til, om det er dyrt at bo i hovedstadskommunen.

Og så kan det være svært at give et klart svar på et tredelt spørgsmål, siger Kresten Roland Johansen, der er lektor ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, hvor han blandt andet underviser i kvantitativ metode.

“Det er simpelthen pløkumuligt at vide, hvad folk er enige eller uenige i. Det er sjældent en god idé at lægge ladede udsagn ind, når man formulerer spørgsmål til undersøgelser, og det er det heller ikke her. Det skaber en bias, for de svar man indsamler. Man kan forestille sig, at det får flere til at erklære sig enige i, at skat og grundskyld skal holdes i ro,” siger han.

Relevant præmis

Begge eksperter siger, at det havde været metodisk korrekt at holde det ladede udsagn ude af spørgsmålet. Det havde desuden også været bedre at holde grundskyld og skat adskilt ved at stille forskellige spørgsmål i interviewene. 

Så hvorfor har Jan E. Jørgensen ikke gjort det?

“Vores begrundelse er, at det er dyrt at bo på Frederiksberg. Og når du tager penge fra folk, har de færre penge til sig selv. Derfor synes vi, det er en relevant præmis. Så er det da formentlig rigtigt, at tallet ville være en lille smule anderledes, hvis man spurgte på en anden måde,” siger Jan E. Jørgensen.

Ville du ønske, at I havde brugt Venstres penge på en undersøgelse, forskerne synes var god?

“Jeg er fuldstændig ligeglad med, hvad de siger. Fuldstændig ligeglad. Der er intet overraskende i det, og jeg ved da udmærket godt, at det havde påvirket resultatet lidt, hvis jeg havde spurgt anderledes. Så svaret er nej,” siger han.

Godt halvdelen vil holde skatten i ro

Men kan Jan E. Jørgensens undersøgelse alligevel have ramt frederiksbergborgernes stemning til skat og grundskyld? Det er der noget, der tyder på. I hvert fald når det handler om, hvorvidt borgerne i kommunen synes, at skatten skal holdes i ro.

En Megafon-måling lavet i sommer for Frederiksberg Kommune når frem til, at seks procent på Frederiksberg mener, at “kommuneskatteprocenten skal sættes ned, også selvom det medfører ringere service”.

59 procent mener, at skatten skal holdes på det niveau, den har i dag, mens 35 procent mener, at kommuneskatteprocenten gerne må stige, hvis det medfører øget service.

I den undersøgelse er borgerne i Frederiksberg Kommune dog ikke spurgt til grundskyld, og der er heller ingen præmisser i spørgsmålet om, at det er dyrt at bo på Frederiksberg.

Opdateret 8. nov 2021