Må du sætte kryds med en rød cirkel? Det skal du vide om EU-valget, inden du sætter krydset

Den seneste måneds tid har valget til Europa-Parlamentet 2024 fyldt en stor del af det politiske billede. Og søndag kommer kulminationen på valgkampen, når valgsteder landet over åbner.

Men hvad er egentlig værd at vide, inden du begiver dig mod stemmeboksen for at sætte dit kryds?

TjekDet forsøger her at samle de vigtigste praktiske informationer, så du er så godt klædt på som muligt på den store valgdag.

Hvem kan stemme? 

I alt kan omtrent 4,3 millioner danske vælgere stemme til europaparlamentsvalget den 9. juni, og langt størstedelen af dem er danske statsborgere bosat i Danmark. Men godt 15.000 - eller 0,36 procent - er ifølge Indenrigs- og Sundhedsministeriet EU-borgere, der bor i Danmark, og som har søgt om og fået godkendelse til at stemme. Derudover er 2.146 udenlandsdanskere stemmeberettigede.   

For at kunne stemme skal man være 18 år eller ældre på valgdagen. Ifølge Indenrigs- og Sundhedsministeriet fylder 201 danskere 18 år den 9. juni, og i alt 332.753 danskere kan for første gang sætte deres kryds ved et europaparlamentsvalg.

Hvor og hvornår?

Det er selvfølgelig også vigtigt at vide, hvornår du kan stemme fra, og ikke mindst hvornår du allersenest kan sætte dit kryds.

Valgstederne åbner klokken 9 landet over og lukker klokken 20, og du skal huske at medbringe dit valgkort. Det skulle du gerne have modtaget med posten, men hvis du ikke har det, eller dit valgkort er gået tabt, kan du få udskrevet et nyt på valgstedet, så længe du medbringer legitimation som eksempelvis pas, kørekort eller sygesikringsbevis.

De første valgplakater i forbindelse med årets europaparlamentsvalget prydede gadebilledet den 18. maj. Senest otte dage efter valgdagen skal de være pillet ned igen. Ellers vanker der bøder. Foto: Lars Laursen/Biofoto/Ritzau Scanpix

På dit valgkort kan du se, hvilket valgsted du hører til, og der skal du som udgangspunkt stemme. Personer med nedsat førlighed eller handicap kan dog søge om at stemme på et andet valgsted i deres kommune, men det skal gøres senest otte dage før valgdagen, så det er altså for sent nu.  

Hvem kan du stemme på?

På valgstedet får du udleveret en stemmeseddel med en liste over de i alt 169 personer, som repræsenterer 11 forskellige partier. Af de 169 får kun 15 en plads i Europa-Parlamentet, og det er faktisk et medlem mere end ved seneste valg i 2019.

Til folketingsvalg kan du kun sætte et kryds ud fra en kandidat, som stiller op i den valgkreds, du selv tilhører, men ved europaparlamentsvalg er der ingen valgkredse - eller rettere er hele landet én stor valgkreds. Det betyder, at du kan stemme på hvilken som helst af de 169 kandidater.

Partierne har alle udnævnt en spidskandidat, som står øverst på valgsedlen ud fra det pågældende parti.

Hvor mange politikere i parlamentet er valgt i Danmark?

Svaret på ovenstående spørgsmål er ret enkelt: Ikke ret mange. De danske vælgere stemmer 'kun' om 2,08 procent af pladserne i parlamentet.

Ved dette valg udvides parlamentet med 11 nye pladser, hvor en enkelt af de nye pladser er tilfaldet Danmark. Ved parlamentsvalget i 2019 kunne vi sætte navne på 14 kandidater, mens vi altså denne gang skal vælge 15.

I alt skal der vælges 720 politikere på tværs af EU-landene. Hvor mange pladser hvert land har i parlamentet aftales før hvert valg og er baseret på princippet om såkaldt 'degressiv proportionalitet', hvilket betyder, at hvert parlamentsmedlem fra et større land repræsenterer flere mennesker end et medlem fra et mindre land. Det betyder groft sagt også, at de små EU-lande måske får en plads eller to mere, end størrelsen på befolkningens land berettiger til, mens de større lande får lidt færre pladser, end de egentlig skulle, hvis man kun tog hensyn til antallet af indbyggere i et land. På den måde kan et lille land altså få lidt mere at skulle have sagt.

Tyskland, Frankrig og Italien er blandt de mest folkerige EU-lande, hvorfor de har flest politikere i parlamentet. Cypern, Luxembourg og Malta har færrest. Her kan du se den fulde oversigt over antallet af pladser per medlemsland.

Så forskelligt stemmer EU-landene: I Belgien må man ikke være sofavælger

Hvad er et valgforbund?

Til europaparlamentsvalget er det meget naturligt for flere partier at indgå i såkaldte valgforbund. Valgforbund bliver helt overordnet indgået for at undgå stemmespild hos de mindre partier. 

Da der kun er 15 danske mandater at kæmpe om for de 11 opstillede partier, kræver det en større stemmeandel end ved for eksempel et folketingsvalg for at få minimum én plads i Europa-Parlamentet. Og da det øger risikoen for, at flere af partierne ikke vil lykkes med at blive repræsenteret i Bruxelles, kan man indgå valgforbund med et eller flere af de partier, man er mest enig med. 

På den måde undgår man som et mindre parti, der på trods af tusindvis af stemmer ikke bliver valgt, at de mange stemmer ikke går til spilde, men i stedet bliver dirigeret til et eller flere andre partier. 

Når mandaterne efter valget skal fordeles, sker det teknisk set i første omgang som ét parti, og derefter fordeles valgforbundets mandater forholdsmæssigt blandt valgforbundets partier.

Til dette års valg er der tre valgforbund i Danmark:

1. Socialdemokratiet, SF og Alternativet

2. De Radikale, Moderaterne og Venstre

3. De Konservative og Liberal Alliance

Stol ikke på chatbots i valgkampen

Hvad kan gøre din stemme ugyldig?

Ved tidligere valg har der været flere eksempler på forkerte påstande i dagene op et land, når det kommer til at gå ind i stemmeboksen.

Nogle dage før valget i 2019 forlød det pludselig i flere opslag på sociale medier, at blå vælgere skulle stemme den ene dag, mens røde vælgere skulle stemme dagen efter. Det var nu nok mest ment for sjov og har da heller ikke noget på sig. Lad os med det samme slå fast, at valgsteder holder kun dørene åbne på søndag - for alle og uanset partifarve.

Ved det seneste folketingsvalg opstod pludselig også forvirring om, hvilket skriveredskab man må bruge, når man sætter sit kryds. Og her skal vi slå fast, at når du skal sætte dit kryds, kan du både bruge blyant og kuglepen, men du skal lade glimmertuschen blive hjemme. 

Når du står bag forhænget i stemmeboksen og skal sætte dit kryds, vil der normalt være skriveredskab, som valgstedet stiller til rådighed. Valgstyrerne på valgstedet er udpeget af den pågældende kommunalbestyrelse, og den fastsætter rammerne for, hvilken farve skriveredskabet må have. 

Sort eller blå er godkendt, og det samme er rød ifølge Indenrigs- og Sundhedsministeriets vejledning til kommunal- og valgbestyrelser. Ved folketingsvalget i 2022 skrev ministeriet desuden, at grøn altid er “i orden at bruge”. 

Morsomhed spreder sig på nettet: ”Rød bloks vælgere skal først stemme den 6. juni”

Hvis du hellere vil bruge en af dine egne kuglepenne eller blyanter hjemme fra penalhuset, er du faktisk velkommen til det, men det skal i udgangspunktet opfylde kriterier, vi allerede lige har beskrevet. Årsagen er, at en alt for særegen skriftfarve- eller tykkelse kan afsløre vælgerens identitet, og fordi vi har stemmehemmelighed i Danmark, må man ikke kunne identificere personen bag en stemme.

Det er i øvrigt også derfor, at man ikke må skrive sit eget navn på stemmesedlen. Kan man identificere, hvem der har afleveret sedlen, betragtes den som ugyldig. 

Det samme gælder, hvis krydset sættes forkert og du streger det ud, hvis du sætter en cirkel, en smiley, hvis du tegner på din stemmeseddel, eller hvis du viser din udfyldte stemmeseddel til andre. Så er der kun én vej: Ud af stemmeboksen og få en ny stemmeseddel.

Ved folketingsvalget i 2015 var den hyppigste årsag til, at en stemmeseddel blev dømt ugyldig, at der var blevet tegnet, skrevet eller påklæbet noget på sedlen.

Henvend dig til de valgtilforordnede på dit valgsted, hvis du er i tvivl om noget.

Og hvornår kan vi så forvente et resultat?

Den sidste stemme ved europaparlamentsvalget afgiver en italiener - meget sent. I Italien lukker valglokalerne nemlig først klokken 23:00 på søndag, så det endelige resultat for hele EU vil altså tidligst være klar derefter. Men allerede klokken 20:00 dansk tid offentliggøres de første prognoser.

Og så er det vigtigt at nævne, at på selve valgaftenen optæller vi i Danmark først, hvor mange stemmer hvert enkelt parti har fået - uanset om der er stemt på en bestemt kandidat eller parti. Først næste dage tælles stemmerne igen, hvor også kandidaternes personlige stemmer tælles op. På de mindre valgsteder vil begge optællinger godt kunne finde sted på valgdagen.

Valgresultaterne for Danmark og alle de øvrige EU-lande kan du i øvrigt holde øje med på Europa-Parlamentets hjemmeside her.