Bemærk Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Er X blevet en platform for falske oplysninger og misinformation?

Indsigt 20. feb 2024  -  4 min læsetid
This describes the image
"Fuglen er sat fri", erklærede Elon Musk på Twitter i forbindelse med sin overtagelse af selvsamme platform i oktober 2022. Siden har Twitter skiftet navn til X Foto: Shutterstock

Null

Da Elon Musk i oktober 2022 endelig købte Twitter for astronomiske 44 milliarder dollars svarende til 305 milliarder kroner, bedyrede han, at han ville gøre Twitter til en platform for ytringsfrihed, og at platformen ville blive bedre end nogensinde.

Siden har det sociale medie gennemgået en navneændring til X. Og Elon Musk har fyret en stor del af det moderator-hold af ansatte, der normalt sidder og luger skadende og uønsket indhold ud af platformen. 

Flere aktører har sat spørgsmålstegn ved, om Elon Musks manglende moderation af indhold er gået for vidt, og om X er blevet en platform for misinformation i den offentlige debat. 

Særligt efter Hamas’ terrorangreb på Israel den 7. oktober 2023 har det sociale medie lagt platform til hele og halve usandheder om krigen mellem de to parter. Det har givet faktatjekmedier verden over nok at se til, og EU har som konsekvens indledt en officiel sag mod X.

I en ny artikelserie sætter TjekDet derfor fokus på udviklingen på det sociale medie, som stadig er populært hos tusindvis af danskere. 

Eksplosion af faktatjek 

På TjekDet har vi det sidste halve år afdækket adskillige eksempler på mis- og desinformation om krigen mellem Israel og Hamas på X. 

Efter den 7. oktober 2023 gik der ikke mange dage, før billeder og videoer fortalte om hændelser ved fronten, som ved efterfølgende faktatjek viste sig at være misvisende, ude af kontekst eller decideret falske. 

TjekDet undersøgte for eksempel tre videoer, som blev bragt ude af kontekst. Den ene video viste angiveligt øjeblikket, hvor Hamas-soldater krydsede grænsen fra Gaza ind til Israel ved hjælp af faldskærme. Men videoen var filmet i Egypten og havde intet med den igangværende konflikt at gøre, viste TjekDets research.

En anden video hævdede at vise en Hamas-soldat, der skyder en israelsk militærhelikopter ned i Gaza. Videoen viste rigtigt nok en helikopter blive skudt ned, men klippet stammede fra computerspillet Arma 3.

Den tredje video fra få dage inde i krigen foregav at vise Gaza efter Israels bombardementer, men et faktatjek afslørede, at det i virkeligheden var glade fodboldfans i Algeriet, der fik byen til at lyse op med pyroteknik og fyrværkeri.

En måned efter krigens start var misinformation stadig at finde på X, da TjekDet faktatjekkede to billeder med en tilhørende påstand om, at personerne på billederne var palæstinensiske skuespillere, der skulle få situationen i Gaza til at se værre ud, end den i virkeligheden var. Billederne skulle altså angiveligt afsløre et palæstinensisk forsøg på misinformation.

Men her viste det sig, at billederne slet ikke stammede fra Gaza. Personerne på billederne var henholdsvis klædt ud til en Halloween-fest i Thailand og en skuespiller i en malaysisk tv-serie.

Det er ikke kun TjekDet, der har fået travlt med at faktatjekke påstande fra krigen, som florerer på X. Samme billede tegner sig hos faktatjekmedier verden over. 

Blandt andet har det amerikanske faktatjekmedie Politifact i alt faktatjekket 168 påstande omhandlende krigen på alle de store sociale medier. En af påstandene på X, som blev undersøgt af Politifact, viste angiveligt en israelsk helikopter dræbe flere israelske festivalgæster til Nova-festivalen den 7. oktober 2023. Men påstanden manglede dokumentation. Det samme fandt TjekDet frem til i et faktatjek af samme påstand. 

Også journalist Shayan Sardarizadeh, der blandt andet dækker desinformation for BBC Verify, har i løbet af krigen på sin X-profil faktatjekket adskillige vildledende billeder og videoer, der har floreret på X. Shayan Sardarizadeh har aldrig set noget lignende, hvad angår mængden af misinformation, udtaler han i et interview med Reuters

Data fra The European Digital Media Observatory (EDMO) viser også, at misinformation om krigen mellem Israel og Hamas generelt spredes i stor stil. EDMO udgiver månedlige analyser med statistik fra 35 faktatjekorganisationer rundt omkring i Europa - herunder TjekDet. I oktober relaterede 36 procent af alle faktatjek sig til Israel og Hamas - i november var det tal 26 procent.

EDMOs statistik opgør ikke, om misinformation særligt befinder sig på X, Facebook eller andre platforme.

Men en anden undersøgelse fra EU-Kommissionen af seks online platforme i Polen, Slovakiet og Spanien kunne konkludere, at X havde den højeste forekomst af desinformation og den største andel af aktører, der spreder desinformation.

Undersøgelsen blev foretaget i september 2023. I den forbindelse udtalte EU-Kommissionens vicepræsident, Vera Jourova, at X er den platform, der formidler mest desinformation med henvisning til undersøgelsen. 

En rapport fra NewsGuard, som undersøger misinformation på nettet, viste samtidig, at misinformation om krigen mellem Hamas og Israel går viralt på X, før det spreder sig til andre platforme som eksempelvis Instagram eller TikTok.

Kritik fra EU

Mængden af misinformation på X har taget til i en sådan grad, at flere og flere kritiske røster - herunder EU - beskylder X for ikke at være sit ansvar bevidst, når de lægger platform til deling af misinformation. 

EU-Kommisionen åbnede i december 2023 en sag mod X efter mistanke om flere overtrædelser af den såkaldte Digital Services Act (DSA). DSA regulerer onlineformidlere og -platforme som for eksempel sociale medier med det formål at forebygge ulovlige og skadelige aktiviteter på internettet og spredning af misinformation.

Mere konkret handler sagen om udbredelse af ulovligt indhold og X‘s tilsyneladende manglende evne - eller vilje - til at fjerne det fra platformen. Derudover undersøger EU gennemsigtigheden på X, som skal give forskere bedre adgang til platformens data, samt platformens brug af det blå verifikationstegn, som har ændret sig, siden Elon Musk tog over. 

TjekDet har forsøgt at få EU-Kommissionen til at komme med konkrete eksempler på indhold, som de finder ulovligt og manipulerende, men kommissionen ønsker ikke at give konkrete eksempler på grund af de igangværende undersøgelser.  

Ender Elon Musk med at tabe sagen, kan det koste ham op mod seks procent af X’s globale omsætning. Og platformens indtægter er i forvejen i frit fald. Siden Elon Musk købte det daværende Twitter, er det sociale medies værdi faldet med 71 procent.

TjekDet har forelagt denne artikels kritikpunkter for X, men virksomheden er kun vendt tilbage med et automatsvar: “Busy now, please check back later”.

De kommende dage sætter TjekDet fokus på X. Blandt andet ser vi på konspirationsteoretikernes tilbagekomst på X. Vi undersøger også de såkaldte Community Notes, hvor brugere kan faktatjekke hinanden, og så stiller vi skarpt på betydningen af det blå flueben.

Bliv opdateret på de næste artikler ved at følge os på Facebook eller skrive dig op til vores nyhedsbrev nedenfor.

Opdateret 28. feb 2024