Bemærk Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Forskere: Gamle husråd kan forstærke misinformation og true folkesundheden

Indsigt 7. sep 2023  -  4 min læsetid
This describes the image
Foto: Gino Gallucci/Shutterstock

Af Katrine K. Donois, ph.d. i psykologi, Anglia Ruskin University, Storbritannien, og Hassan Vally, lektor i epidemiologi, Deakin University, Australien

Da den dødbringende sygdom byldepest ramte London for knap 350 år siden i 1665, kæmpede mange mennesker desperat efter en måde at beskytte sig selv og deres kære mod at blive syge og undgå pesten. En metode, der efter sigende skulle holde pesten væk, bestod i at blande en noget alternativ cocktail: to små fed hvidløg i et glas frisk mælk. Folk troede, at de ville undgå at blive ramt af den frygtede sygdom, hvis de drak den bitre blanding om morgenen på tom mave.

Ligesom folk, der levede gennem den store pest i London, ses eksempler på folk i nyere tid, der under covid-19 jagtede en mirakelkur for at holde virussen på afstand. Det blev startskuddet til en række påstande på sociale medier om, at hvidløg kunne helbrede eller beskytte folk under den nye folkesygdom. De påstande fik Verdenssundhedsorganisationen WHO til at advare på Twitter, nu kaldet X.                                                                        

Desværre er idéen om at indtage hvidløg for at forhindre virus- eller bakterieinfektion primært gammelt mundheld – selvom der findes laboratoriestudier, der viser, at hvidløg faktisk har gavnlige helbredseffekter, fordi det har forbindelser med antimikrobielle egenskaber. 

Husråd kan måske lyde harmløse, men i værste fald kan de gøre skade på mennesker. For eksempel endte en 72-årig kvinde med en kemisk forbrænding på tungen på grund af sit daglige indtag af rå hvidløg i et forsøg på at beskytte sig selv mod coronavirus.

Folkelige helbredelsesmetoder 

Idéen om, at hvidløg er en universalkur, har rod i den såkaldte folkemedicin, som er en samlet betegnelse for ubegrundede og udbredte overbevisninger om alt, der har med sundhed og sygdom at gøre.

Folkemedicinske råd er kendetegnet ved en logik, der virker indlysende og besnærende, og som er viderefortalt fra generation til generation og generelt stammer fra kulturelle overbevisninger. De folkelige helbredelsesmetoder breder sig over urtemidler, kostanbefalinger og opfordringer til at opføre sig på bestemte måder. De langvarige traditioner kan være en af årsagerne til, at myter om, hvordan man helbreder sygdomme, fastholdes, trods fremskridt inden for medicinsk videnskab.

Devisen om ikke at spise, før man begiver sig ud på en svømmetur, fordi det kan være farligt, har mange mennesker en urokkelig tro på. Selvom det synes overbevisende, at mad i maven før svømning fører til drukning, har forskere afvist forklaringen

De folkelige helbredelsesmetoder er komplicerede, fordi det på den ene side falder ind under kategorien misinformation, mens det på den anden side ikke passer helt med den sædvanlige type misinformation, som vi kender fra falske nyheder eller vildledende markedsføring. Hvis nogen følger og tror på gamle husråd, er det ikke nødvendigvis en indikator for, at de har anti-videnskabelige overbevisninger.

Personer, der tror på talemåden at "sulte en feber" (“starving a fever” på engelsk, red.), kan for eksempel også være tilhængere af vaccination. På samme måde ville det ikke være usædvanligt for en person, der følger officielle anbefalinger fra sundhedsmyndigheder, også at bruge folkelige husråd som en ekstra beskyttelse som tilfældet her med coronavirus.

Undervurder det ikke 

Rådene virker overvejende harmløse, men det kan netop være grunden til, at eksperter har tendens til at give dem mindre opmærksomhed. For eksempel skader det ikke at tro på, at et glas varm mælk før sengetid hjælper dig med at falde i søvn. Men andre overbevisninger kan være farlige, for eksempel at visse fødevarer kan styrke din immunitet, fordi det kan lede folk til at tro på, at de ikke behøver at blive vaccineret mod influenza eller covid-19.

Medicinske husråd og andre typer af misinformation uden videnskabelig baggrund spredes ofte på sociale medier, og derfor kan det blive en trussel for folkesundheden.

Lad os tage et konkret eksempel. Da Storbritannien var i Corona-lockdown, oplevede center for brandskader på Birminghams børnehospital en kraftig stigning i antallet af skoldningsskader, som skyldtes dampindånding – helt konkret en stigning på 30 gange normalen. Stigningen kunne tilskrives folkelige husråd, der blev delt på sociale medier, og som vildledte forældre til at tro, at indånding af damp kunne forebygge eller behandle luftvejssymptomer. Særligt nedslående var netop dette tilfælde, fordi offentliggjorte studier verden over siden 1969 har påpeget farerne ved dampindånding.

Mens nogle eksempler på medicinske husråd har en vis biologisk sandsynlighed, gælder det ikke for alle. Vi kender alle den medicinske parole "et æble om dagen holder lægen væk”, som sandsynligvis stammer fra et folkeligt ordsprog fra 1870, og som er baseret på viden om, at æbler er fyldt med næringsstoffer. Forskere har fundet ud af, at selvom vitaminindholdet i æbler måske ikke er særlig ekstraordinært, betragtes æbler som såkaldte funktionelle fødevarer, der – i modsætning til "superfoods" – skal opfylde videnskabelige kriterier på grund af det antal bioaktive stoffer, de indeholder, som synes at fremme sundhed.

De folkelige husråd ser ikke ud til at forsvinde lige foreløbig. Derfor er det vigtigt at forstå, hvad der får folk til at tro på dem, og i hvilken grad de udfordrer videnskabelige overbevisninger. Det lader til at være et komplekst forhold mellem troen på folkelige husråd, og hvad folk rent faktisk gør for at beskytte deres helbred. At forstå det komplicerede forhold mellem husråd og videnskabelige studier kan være nøglen til at forebygge de skadelige effekter – for liv kan afhænge af det. 

Denne artikel blev første gang bragt hos det britiske forskningsmedie The Conversation, der formidler nyheder og synspunkter inden for det britiske akademiske miljø. Både mediet og forfatterne har givet tilladelse til denne genudgivelse.

This article is republished from The Conversation under a Creative Commons license. Read the original article.

Opdateret 7. sep 2023