“Trylledrik” på “superfrugt” gav Hanne livet tilbage efter blodprop. Nu beklager nordjysk dagblad populær artikel
-
Aroniabærret er en superfrugt, og juicen fra bærret er en trylledrik
-
Sådan kan man læse i en artikel i Nordjyske om Hanne Rasmussen fra Nibe, der tilsyneladende er kommet af med eftervirkningerne fra en alvorlig blodprop ved hjælp af det lille bær
-
Men ifølge forskere er der pyntet lige rigeligt på fortællingen om aroniabærret i artiklen. Overordnet set er bærret lige så sundt som så mange andre frugter og grøntsager, vurderer de
-
Nordjyske erkender, at deres artikel er unuanceret og uden kritisk stillingtagen til Hanne Rasmussen, der tjener penge på at sælge aroniabær fra sin planteskole
-
Hanne Rasmussen holder fast i, at aroniabærret er en superfrugt, som kan tage æren for, at hun kom ovenpå efter sin blodprop
Et lille mørkviolet bær med noget nær magiske egenskaber.
Det er i al fald det indtryk af aroniabærret, man nemt kan blive ladt tilbage med, når man har læst dagbladet Nordjyskes artikel fra 1. april om parret Hanne og Carsten.
De to ejer og driver en planteskole og sælger i øvrigt aroniabær i massevis fra deres hjem i Nibe i Nordjylland.
I artiklen, som flere end 2.600 personer synes godt om på Nordjyskes facebookside, kaldes aroniabærret “fantastisk,” en “superfrugt” og “måske verdens sundeste frugt,” mens den rødvinsfarvede juice, der kan presses af bærret, kaldes en “trylledrik.”
Angiveligt giver drikken Hanne og Carsten energi, “som langt yngre mennesker vil misunde dem,” og Hanne er overbevist om, at et flittigt indtag af aronia har hjulpet hende af med eftervirkningerne af en blodprop i hjernen.
Med andre ord lader aroniabærret nærmest til at være et mirakelmiddel.
Men aroniabærret får lige lovligt mange pæne ord med på vejen, siger flere forskere til TjekDet. For i virkeligheden er der ikke solid evidens for, at aroniabær har nogen betydelig sundhedsmæssig effekt - i hvert fald ikke i højere grad end alle mulige andre bær og frugter.
Samme effekt som andet frugt og grønt
Der er lavet relativt få studier på aroniabærs sundhedsmæssige effekter, fortæller Lars Ove Dragsted, der er sektionsleder ved Sektionen for Forebyggende og Klinisk Ernæring på Københavns Universitet. Og de studier, der findes, er generelt meget forskelligartede og derfor svære at sammenligne.
Alt i alt peger pilen dog på, at aroniabær ikke er noget vidundermiddel, vurderer han.
“De fleste studier af aroniabær viser ikke en statistisk signifikant effekt. I metaanalyser, hvor konklusionerne fra flere enkeltstående studier sammenholdes, er der tilsyneladende en lille effekt på blandt andet kolesterol og blodtryk,” siger Lars Ove Dragsted og uddyber:
“Men det er ikke noget, der får mig til at falde ned fra stolen og får mig til at gå ud og købe aronia på stedet. Det bidrager til den samme effekt, man opnår ved et almindeligt varieret indtag af frugt, bær og grønt."
Han fremhæver også, at metastudiernes resultater skal tages med store forbehold, netop fordi de sammenholdte studier er svære at sammenligne.
Desuden påpeger han, at der i både studier, hvor testpersonerne får en kostplan, og studier, hvor man over længere tid følger forskellige menneskers levevis og kostvaner, ses en positiv effekt på kolesterol og blodtryk hos personer, der spiser varieret frugt og grønt.
“Så samlet set er det nok sådan, at aroniabær har samme effekt som så meget andet frugt og grønt,” siger han.
En opreklameret snak
Ifølge Nordjyskes artikel skyldes aroniabærs angiveligt gavnlige effekter blandt andet, at de er meget vitaminholdige og indeholder antioxidanter. Men Lars Ove Dragsted påpeger, at det er en noget opreklameret snak, at det skulle være sundt at optage antioxidanter gennem vores kost.
“Det er noget sludder for at sige det ligeud. Spørgsmålet om, hvorvidt noget er en antioxidant eller ej, er betinget af det fysisk-kemiske miljø, det befinder sig i,” siger han og uddyber:
“Idéen om, at stoffer, som man tager fra en anden organisme - for eksempel et bær - vil virke som antioxidanter hos os mennesker, er ikke velfunderet,” siger han.
Præcis ligesom planter producerer antioxidanter, gør menneskekroppen det nemlig også.
“Og vi skal hellere støtte vores eget antioxidantforsvar gennem almindelig sund levevis end at begynde at spise alt muligt mærkeligt,” siger Lars Ove Dragsted.
Måtte kravle rundt i haven
Ifølge Nordjyskes artikel sad Hanne indledningsvist i kørestol efter sin blodprop i hjernen. Efter noget tid kunne hun begynde at gå med stok, men hun måtte stadig kravle rundt i haven for at passe havearbejdet. Hun blev også let svimmel og måtte sove hver anden time - lige indtil hun begyndte at indtage aroniabær.
Over for Nordjyske bedyrer hun, at hun ikke er i tvivl om, at en daglig dosis aroniabær har hjulpet hende af med blodproppens eftervirkninger.
Men ifølge de forskere, TjekDet har talt med, er der andre mere nærliggende forklaringer på Hannes forbedrede tilstand. Jens Fedder, der er klinisk professor ved Syddansk Universitet og Odense Universitetshospital, påpeger, at mange, der har været ude for en blodprop, kommer sig efter følgevirkningerne med eller uden behandling.
“De fleste vil få det bedre på et tidspunkt, uanset om de spiser aroniabær eller ej. Jeg er ikke overbevist om, at bærrene i dette tilfælde er forklaringen,” siger han.
Lars Ove Dragsted stemmer i.
“Mange mennesker får en blodprop, og en del ændrer efterfølgende noget i deres vaner for at mindske risikoen for tilbagefald. Men mange, der får en blodprop, får faktisk ikke en igen. Derfor er det nemt at komme til at tro, at det er en helt bestemt del af den kost eller den adfærd, man nu har valgt, der er skyld i det,” siger han.
Han peger også på, at 67-årige Hannes tilsyneladende aktive livsstil kan være afgørende. XXXX
“Det virker jo, som om hun og hendes mand holder sig fysisk aktive, og det er i hvert fald sundt,” siger han og tilføjer:
“Samtidig har hun noget at tro på i sine aroniabær, og det hjælper også. Placeboeffekten skal man ikke kimse af.”
Alt med måde
Ifølge både Jens Fedder og Lars Ove Dragsted er der altså ikke noget videnskabeligt belæg for, at Nordjyskes læsere med inspiration i Hanne og Carstens historie skal give sig i kast med regelmæssigt at indtage aroniabær.
Omvendt er der dog heller ingen umiddelbar fare ved at gøre det, siger Lars Ove Dragsted.
“Jeg vil ikke advare mod det i almindelighed. Men selvfølgelig skal alt indtages med måde. Hvis noget i en eller anden mængde er sundt, er det ikke sikkert, at mere af det samme er sundere,” siger han og fortsætter:
“Det er den balancerede kost, den varierede kost og et godt liv i det hele taget, som er sundt.”
Han understreger, at der er udmærkede pointer i dele af Nordjyskes artikel. For frugt er sundere end så meget andet, og det samme gælder aroniabær. Men så stopper herlighederne også.
“Der er pyntet voldsomt på tingene i artiklen. Der er ikke tale om noget mirakelmiddel.”
Journalist blev grebet af Hannes historie
TjekDet har spurgt Nordjyskes ansvarshavende chefredaktør, Karl Erik Stougaard, om han mener, at deres artikel mangler nuancer. Vi har også spurgt, om ikke de skulle have været mere kritiske over for Hanne, når hun udtaler sig så positivt om et produkt, hun driver forretning på.
Karl Erik Stougaard understreger, at Nordjyske skal kunne formidle personlige historier - også om mennesker, der har en interesse i at få deres produkter omtalt. Han erkender dog, at de ikke har “fået den kritiske sans med” i artiklen om Hanne.
“Vores journalist blev grebet af den personlige historie om mennesket Hanne, og det er hendes oplevelse, som vi har forsøgt at videregive. Desværre får vi ikke de nødvendige forbehold og nuancer med i den oprindelige artikel, hvilket vi naturligvis burde have haft,” skriver han i en mail til TjekDet.
Artiklen fortsætter under billederne
Karl Erik Stougaard mener, at Nordjyske rettede op på fejlen 5. april - fire dage efter udgivelsen af artiklen med Hanne - ved at udgive en ny artikel om aroniabær. Artiklen var - modsat artiklen om Hanne - oprindeligt bag betalingsmur, men Nordjyske har på baggrund af TjekDets henvendelse gjort artiklen tilgængelig for alle, fortæller Karl Erik Stougaard.
I artiklen nævnes en dansk undersøgelse af aroniabær, som blev udgivet i januar. Den står Jens Fedder bag sammen med kolleger fra Syddansk Universitet og Regionshospitalet Horsens. Undersøgelsen omfatter 109 mænd, der i perioder skiftevis har modtaget henholdsvis placebopiller og piller med aronia med henblik på at undersøge deres sædkvalitet og kolesteroltal, forklarer Jens Fedder til TjekDet.
I Nordjyskes artikel står der, at han og forskergruppen “fandt frem til nogle interessante resultater”, der dog ikke uddybes. Men over for TjekDet fortæller Jens Fedder, at han og hans kolleger i deres studie ikke fandt bemærkelsesværdigt gavnlige effekter af forsøgspersonernes aroniaindtag.
Han påpeger dog også, at det er et relativt lille studie.
“Hvis man havde haft mange tusinde patienter med, så kan det godt være, at styrken i studiet havde været så stor, at vi alligevel kunne have fundet en effekt,” siger han.
Hanne holder fast
Over for TjekDet fastholder Hanne - der hedder Rasmussen til efternavn - at aroniabærret alene skal have æren for hendes tilbagevenden til livet.
Hun fortæller, at hun efter sin blodprop tog kolesterolmedicin og medicin mod forhøjet blodtryk, men at hun - i samråd med sin læge - begyndte at nedtrappe medicinen, efterhånden som aroniabærret tilsyneladende sænkede hendes blodtryk og kolesteroltal og desuden afhjalp hendes træthed.
Og hun bedyrer, at hun får mange tilbagemeldinger fra kunder, som oplever det samme.
“Nu har vi solgt det i en del år, og folk kommer og fortæller det samme: Du har fuldstændigt ret, vi er blevet medicinfrie, vi er ikke svimle mere, tinnitussen er væk," siger Hanne Rasmussen til TjekDet og afviser samtidig, at placebo spiller den mindste rolle, selvom forskerne påpeger, at det kan være en medvirkende årsag til hendes bedring.
I det hele taget har hun ikke meget tilovers for de forskere og læger, der har indvendinger mod aroniabærrets angiveligt sundhedsfremmende effekter.
"Nogle læger synes, det er en god idé med aroniabær. Andre synes, det er en dårlig idé, fordi de er i kløerne på medicinalfabrikkerne,” siger hun og fortsætter:
"Det er jo ikke et godkendt lægemiddel, så lægerne kan jo ikke sige, det er fantastisk og bare anbefale det til alle. For så sælger de ingen piller jo. De vil hellere udlevere en pille, for så er de sikre på, at den er godkendt."
Kan man ikke klandre dig for det samme, som du beskylder lægerne for, bare med omvendt fortegn? Du tjener jo penge på at sælge aroniabær.
"Jeg er så gammel, at jeg ikke engang behøver de penge. Det er ikke på grund af penge, jeg gør det her."
Men det kan man vel så også sige om de læger og forskere, der ikke vil anbefale aroniabærret?
"Ja, det kan man godt sige. Det er svært at svare på. Men det har ikke noget med økonomi at gøre. Jeg kunne lukke i morgen og leve godt til mine dages ende," siger Hanne Rasmussen.
Hvis du kan lide vores artikler og vil være sikker på ikke at gå glip af den nyeste, så følg os på Facebook ved at klikke her.
