Bemærk Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Husråd om at drikke vand mod hjerneblødning og hjertestop lige før sengetid er “useriøst”

Faktatjek 21. feb 2023  -  3 min læsetid
Tjekdet
I flere facebookopslag kan man læse, at det er en god ide med et glas inden sengetid, fordi det kan forhindre hjerneblødning og hjertestop. Men den sammenhæng har forskere aldrig hørt om. Foto: Shutterstock
  • Ved at drikke et glas vand inden sengetid kan du forhindre hjerneblødning eller hjertestop

  • Sådan lyder påstanden i populært facebookopslag, der også tilskriver vand en hel række af andre gavnlige egenskaber

  • Men der er ingen dokumentation for, at vand forhindrer hjertestop eller hjerneblødning

Måske kender du det. Du vil ikke drikke vand, inden du går i seng, for at undgå, at nattesøvnen forstyrres af et besøg på toilettet.

Men ifølge en lang række facebookopslag, der samlet er delt mindst 2.500 gange, kan netop det at drikke et glas vand inden sengetid redde dit liv. I opslagene står der, at du kan forhindre hjerneblødning eller hjertestop, hvis du husker at drikke et glas vand, inden du går i seng.

Desuden skulle vand have en række andre gavnlige egenskaber ud over at forhindre hjertestop og hjerneblødning, må man forstå af opslaget, der i øvrigt har floreret i udlandet i flere år.

Men opslagets velmenende råd skal tages med et gran salt. Godtnok er vand livsvigtigt, men ikke i de sammenhænge, som opslaget hævder.


Tjekdet
I adskillige facebookopslag deles en identisk tekst, der oplister de angivelige sundhedsfordele ved at drikke vand på givne tidspunkter af dagen. Men forskere er kritiske over for budskabet. Foto: Skærmbillede fra Facebook

Ikke et generelt råd

Jens Cosedis Nielsen kalder opslaget for useriøst. Han er ledende professor ved Aarhus Universitets Institut for Hjertesygdomme. 

“Der er ikke videnskabeligt belæg for, at et glas vand inden sengetid kan forhindre hjertestop,” fortæller han.

Benedict Kjærgaard, der er klinisk lektor ved Aalborg Universitet og overlæge ved Hjerte- og Lungekirurgisk Afdeling på Aalborg Universitetshospital, er enig. Ifølge ham er der hverken hoved eller hale i opslaget.

“Det forebygger ikke hjertestop at drikke et glas vand inden sengetid. Og hvis det gør, er det i hvert fald ny viden, som mine kolleger og jeg ikke kender til,” siger han og tilføjer:

“Hvis du er totalt dehydreret, er det godt at få et glas vand, men det er jo almindelig sund fornuft. Det er det samme som med vitaminer. Det er skidt at mangle vitaminer, men det betyder jo ikke, at du skal overdosere. Så det er absolut ikke et generelt råd, jeg vil give.”

Heller ikke når det kommer til at forebygge hjerneblødninger, kan Grethe Andersen genkende den påståede gavnlige effekt. Hun er klinisk professor ved Institut for Klinisk Medicins afdeling for neurologi på Aarhus Universitet.

“Jeg kan forsikre, at et glas vand før sengetid ikke har vist at kunne forebygge hjerneblødning eller for den sags skyld blodpropper i hjernen,” fortæller hun.

Vage formuleringer

Benedict Kjærgaard påpeger, at flere enkelte ting i opslaget er taget ud af sammenhæng. Det er for eksempel rigtignok, at vand er tilbøjelig til at samle sig i benene, men det har ingenting med “hjertetyngdekraft” at gøre, som i øvrigt er et mærkeligt udtryk, fortæller han.

Morten Elsøe, der er sundhedsdebattør og cand. scient. i molekylær ernæring og fødevareteknologi, har også lagt mærke til, at opslaget indeholder vage og udokumenterede påstande. 

Kædebrevet hævder, at det hjælper dine organer med at blive aktiveret, hvis du drikker to glas vand, når du vågner. Derudover hjælper et glas vand inden et brusebad med at sænke blodtrykket, står der i opslaget. Og ifølge Morten Elsøe er påstandene så vage, at det er op til fortolkning, hvad de betyder.

“Hvad betyder ‘hjælper med at aktivere de indre organer’ egentlig? Hvilke organer? Aktivere hvordan? Og skal det forstås sådan, at de er inaktive, hvis ikke man starter dagen sådan? Og virker det blodtrykssænkende at drikke vand, før man bader, uanset hvor meget vand man ellers har drukket?”

Han fortæller, at vage påstande er et af de tydeligste tegn på, at man har med misinformation at gøre, hvorimod videnskabeligt velunderbyggede påstande er karakteriseret ved at være præcise, fordi de er baseret på kontrollerede forsøg, der måler på specifikke effekter - eksempelvis det at drikke vand inden man spiser. 

Et andet tegn på, at opslaget ikke skal opfattes som den skinbarlige sandhed, er ifølge Morten Elsøe, at en unavngiven kardiolog bliver tilskrevet som afsender af rådene i opslaget. Det er et forsøg på at låne troværdighed fra lægevidenskaben, fortæller han. 

“Hvis man virkelig kunne gøre en forskel for sin hjertesundhed ved at drikke vand som foreskrevet i opslaget, så ville det ikke bare være et råd, der florerede, med en unavngiven kardiolog som afsender. Nej, så ville det i stedet været noget, som Hjerteforeningen og måske endda Sundhedsstyrelsen ville lave offentlige kampagner for,” fortæller han.

Opslaget slutter i øvrigt med en opfordring til at dele det. Det er typisk for kædebreve at få andre til at kopiere teksten, og dele den på egen facebookvæg. Forklaringen på den opfordring har vi tidligere beskrevet i artiklen "Hvorfor skriver de altid ”KOPIER - DEL IKKE!!”?".

Opdateret 22. feb 2023