Bemærk Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Forvirret efter COP28: Hvad er forskellen på en nedfasning, udfasning og omstilling væk fra fossile brændstoffer?

Indsigt 19. dec 2023  -  3 min læsetid
Tjekdet
Der var jubel i salen, da 198 lande i sidste uge vedtog en COP28-aftalen med formuleringen om en omstilling væk fra fossile brændsler. Men hvad er forskellen på det frem for at nedfase eller udfase fossile brændsler, som der har været rigtig meget snak om under de politiske forhandlinger? Foto: Amr Alfiky/Reuters/Ritzau Scanpix
  • Til klimatopmødet COP28 i Dubai var ordene “nedfasning” og “udfasning” af fossile brændsler det helt store stridsspørgsmål

  • Men faktisk endte aftaleteksten med en helt anden formulering

  • Alligevel fortæller forskere til TjekDet, at man med aftalen kom tættere på at udfase fossile brændsler end at nedfase dem

Til FN-klimatopmødet i Dubai i den forgangne uge var det helt store stridspunkt, om man skulle nedfase eller udfase fossile brændsler.

Efter intenst tovtrækkeri frem og tilbage vedtog 198 lande en COP28-aftale med formuleringen en “omstilling væk fra fossile brændsler i energisystemer”.

Efterfølgende kom minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik, Dan Jørgensen, selv nærmere ind på de forskellige ordvalg i et interview med Klimamonitor.

“[...] ’transition away from’ (omstilling væk fra, red.) er ligeså stærkt som phaseout (udfasning, red.). Og meget stærkere end phasedown (nedfasning, red.)”.

Men hvilken verden til forskel gør det, at der står det ene frem for det andet? Og kommer vi egentlig tættere på en nedfasning eller udfasning af fossile brændsler med udtrykket “omstilling væk fra”?

Forskere forklarer til TjekDet, at verdens lande med slutdokumentet er tættere på at udfase fossile brændstoffer, men at det sagtens kunne have været mere velformuleret.

Tættere på udfasning end nedfasning

Det er første gang, at fossile brændsler bliver nævnt i en COP-aftale. Det bliver af mange, heriblandt COP28’s formand, Emiraternes Sultan Al-Jaber, anset for at være den helt store sejr.

I de politiske forhandlinger var der fra flere sider et ihærdigt ønske om at indskrive en entydig formulering med “udfasning” i klimaaftalen, men i kompromisets kunst blev det i stedet til en “omstilling væk fra fossile brændsler i energisystemer”. 

Ifølge aftaleteksten skal det ske på "en kontrolleret og ligeværdig måde," mens verdens lande tilslutter sig til at accelerere handling i dette årti, så man kan nå målet om CO2-neutralitet i 2050.

Sådan er originalteksten i slutdokumentet

(d) Transitioning away from fossil fuels in energy systems, in a just, orderly and equitable manner, accelerating action in this critical decade, so as to achieve net zero by 2050 in keeping with the science;


(h) Phasing out inefficient fossil fuel subsidies that do not address energy poverty or just transitions, as soon as possible;

 

Kilde: UNFCCC (United Nations Framework Convention on Climate Change)

Placerer man de forskellige ord i et spektrum, hvor man har nedfasning i den ene ende af spektret og udfasning i den anden ende, ligger en omstilling væk fra tættere på udfasning end nedfasning.

Det forklarer Marie Münster, der er professor i energisystemanalyse ved Danmarks Tekniske Universitet (DTU), der også gør rede for betydningsforskellene:

“En udfasning af fossile brændstoffer betyder, at man holder helt op med at bruge det. En nedfasning betyder, at man nedjusterer, hvor meget man bruger det. Det ender ikke nødvendigvis i et nul, men det går nedad.”

Hun får medhold fra Sebastian Mernild, der er professor i klimaforandringer og leder af Syddansk Universitets klimacenter.

“At bevæge sig væk er tættere på udfasning end nedfasning, som jeg ser det. Men det er handlingen, der tæller i sidste ende. Hvis man rent faktisk ville tale om en decideret udfasning, ville formuleringen være anderledes,” siger han.

Forskere efterlyser en tydeligere aftaletekst

I den endelige aftaletekst optræder formuleringen en “omstilling væk fra” i sammenhæng med “energisystemer”. 

Energisystemer er en bred betegnelse set fra Brian Vad Mathiesens stol, der er professor i energiplanlægning på Aalborg Universitet, eftersom verdens lande kan forstå det på forskellige måder.

"Det ville have været mere konkret at nævne elsektoren, varmesektoren, transportsektoren, den industrielle sektor, hele den petrokemiske industri, plastikindustrien og landbrugssektoren,” siger han og fortsætter:

“Hvis man havde nævnt de brancher sammen med energisystemer, så havde man jo sendt et langt tydeligere signal om, hvor omfattende omstillingen skulle være.”

Sebastian Mernild hæfter sig også ved, at det ikke er en bindende aftale, og at den hverken indeholder reduktionsmål eller tidsfrister.

En gennemgang af aftaleteksten viser, at ordet udfasning rent faktisk optræder en enkelt gang:  

“Phasing out inefficient fossil fuel subsidies that do not address energy poverty or just transitions, as soon as possible.”

Men sætningen, hvor udfasning indgår i, er helt udvandet, hvis man spørger Marie Münster.

“Hvordan måler man effektiviteten af subsidier (statsstøtte, red.) til fossile brændsler? Hvornår er det nogensinde effektivt? Nogen har fået listet ‘inefficient’ ind, hvilket udvander sætningen fuldstændig. I princippet kunne man jo bare skrive ‘phasing out fossil fuel subsidy', siger hun.

Det næste klimatopmøde, COP29, bliver afholdt i Aserbajdsjan, en anden oliestat.

 

Opdateret 19. dec 2023