Bemærk Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Et kendt svindelnummer er tilbage: Jimmi blev svindlet for 163.000 kroner

Indsigt 18. jun 2024  -  8 min læsetid
Tjekdet
Jimmi Nilsson har i det seneste år været i løbende kontakt nogle svindlere, som kontaktede ham på Messenger. Det har kostet ham 163.000 kroner. Foto: Grafik af Nathalie Damgaard Frisch
  • De såkaldte “Nigeriabreve”, der var et velkendt svindelnummer, hvor danskere på stribe helt tilbage i 1980'erne og 1990'erne blev kontaktet, fordi de tilsyneladende havde arvet en stor sum penge efter en afdød rig onkel i Afrika, er tilbage

  • Ifølge politiet er antallet af anmeldelser af netop denne type svindel mere end fordoblet siden 2019

  • 78-årige Jimmi Nilsson er en af de danskere, der gennem længere tid er blevet åndet i nakken af svindlere, som tilbyder ham at overtage en fond med flere millioner kroner

  • Nu står Jimmy frem og fortæller sin historie for at advare andre mod Nigeriabrevene, der kom til at koste ham mange penge

Flere millioner dollar. Daniels fond i Ghana. Kan I undersøge, om det er fup eller fakta?

Sådan lød det i en mail, som landede i TjekDets indbakke for nylig. Mailen kom fra 78-årige Jimmi Nilsson.

Til mailen var der vedhæftet adskillige dokumenter - blandt andet en dødsattest på en “Daniel Nilsson”, som skulle være død i et jordskælv i Ghana tilbage i 2008.

Denne “Daniel Nilsson” havde en fond uden arvinger til, som Jimmi Nilsson fra Birkerød kunne overtage - fordi de havde samme nationalitet og efternavn.

Det blev starten på en korrespondance, som har varet et år - og kostet Jimmi Nilsson 163.000 tusinde kroner. 

Svindelnummeret er en nyere version af de såkaldte “Nigeriabreve”, som blev et kendt svindelnummer blandt danskerne tilbage i 1980'erne. Dengang foregik svindlen via breve. I dag bruger svindlerne blandt andet Facebooks beskedtjeneste Messenger til at komme i kontakt med deres ofre.

Ifølge anmeldelser til politiet i 2023 er netop denne type svindel mere end fordoblet siden 2019.

Gammelt svindelnummer går igen

Den 78-årige Jimmi Nilsson er et af de danske ofre. TjekDet har fået adgang til hele Jimmi Nilsson korrespondance med svindlerne og har endda kunnet følge den, mens svindlerne stadig prøvede at vride penge ud af Jimmi. Undervejs i korrespondancen har han modtaget dokumenter, der fremstår så ægte, at Jimmi lod sig narre.

Han modtog den første besked på Messenger den 10. juli i 2023:

“Jeg kontakter dig, fordi jeg mener, at du har kapaciteten og evnerne til at håndtere disse fortrolige og følsomme transaktioner. Vi har i banken eksistensen af et pengebeløb på 8,400.000 millioner dollar, som tilhører min afdøde kunde, Daniel B. Nilsson, som døde i et jordskælv for år tilbage og ikke efterlod nogle pårørende til at gøre krav på fonden”, står der  i beskeden. 

Afsenderen er en kvinde med facebooknavnet “Maria Ramos”. Hun præsenterer sig som global chef for “Consumer Banking and Investment” i banken Barclays i Afrika.

I beskeden er der et link til World Economic Forum, hvor man kan læse om hendes lange karriere og hvor det yderligere fremgår, at hun har været kåret til en af de 50 mest magtfulde kvinder i verden.

Null

Svindlernes første besked til Jimmi Nilsson blev sendt via Messenger. Foto: Skærmbillede.


TjekDets research viser, at det ikke er første gang, at svindlere har forsøgt at lokke penge ud af folk under identiteten Maria Ramos.

TjekDet har fundet flere eksempler tilbage fra 2022, hvor folk har modtaget mails fra samme Maria Ramos men med forskellige variationer af dækhistorien.

En variation lyder, at Maria Ramos er døende, og derfor kontakter hun forskellige personer, som skal hjælpe med at donere hendes store formue til velgørenhed - som tak for hjælpen vil man få en procentdel af formuen.

 

 Det er en lidt anden version af svindelnummeret, som Jimmi Nilsson er udsat for.

“Hun startede ud med en længere besked, hvor hun forklarer om en fantastiske fond, hvor der står 8,4 millioner dollar efter en afdød dansker ved navn Daniel, som havde samme efternavn som mig”, fortæller Jimmi.

Pengene skal gå til velgørende formål, men Jimmi vil få halvdelen af formuen.

“Det lyder for godt til at være sandt, men jeg vælger at tro på dig,” lyder en af Jimmis første beskeder til Maria Ramos.

Det er Jimmis forståelse, at han er udvalgt på grund af sit navnesammenfald med den afdøde dansker, og at fonden på grund af sammenfaldet af både efternavn og nationalitet, kan overgå problemfrit til ham.

“Når pengene blev udbetalt, så skulle jeg dele halvdelen med Maria Ramos, så det var jo stadig mange penge,” forklarer han.

Jimmi og Maria Ramos bliver enige om at fortsætte korrespondancen på mail, og kort efter får Jimmi Nilsson tilsendt et dokument, der angiveligt viser, at fonden nu er overgået til ham.

Dokumentet får han tilsendt af Maria Ramos’ ghanesiske advokat George Davis, som Jimmi Nilsson efterfølgende fortsætter dialogen med.

Dokumentet er blot det første af mange, angiveligt officielle papirer, som Jimmi Nilsson modtager fra George Davis - undervejs modtager han tilmed dødsattesten på den afdøde Daniel Nilsson.

Null

Undervejs har Jimmi Nilsson fået tilsendt et dødscertifikat, som skulle bevise ægtheden af historien. Foto: Skærmbillede.

Null

"Bevis" for millionerne som Daniel Nilsson i sin tid satte ind på sin konto. Det er de penge, som Jimmi Nilsson nu kan "overtage". Foto: Skærmbillede.


Det er ikke kun identiteten Maria Ramos, som TjekDet kan spore tilbage til tidligere svindelnumre. 

TjekDet har fundet advokatnavnet George Davis impliceret i svindelmails dateret tilbage til 2014 med helt samme baggrundshistorie - en person ved navn Daniel er omkommet i et jordskælv.  

Søger man efter advokater på Google, som hedder George Davis under betegnelsen “barrister”, som er betegnelsen, som flere af dokumenterne er underskrevet med, finder man faktisk en advokat i England med det navn - én som svindlerne efter alt at dømme efterligner for at skabe troværdighed, da den George Davis, som Jimmi Nilsson kommunikerer med, sidder i Ghana.

Blandt dokumenterne, som Jimmi får tilsendt, er der flere udtalelser og kontoudtog, som er fra Barclays filial i Ghana, hvor fonden står.

TjekDets research viser imidlertid, at Barclays lukkede deres filialer i Ghana tilbage i 2017, hvor de blev opkøbt af Absa Group. Dokumenterne er altså falske, selvom de fremstår ægte. 

Tjekdet
Adskillige dokumenter som Jimmy Nielsson får tilsendt er angiveligt udstedt af den britiske bank Barclays filial i Ghana. Men banken solgte sine forretninger i landet for flere år siden. Foto: TOLGA AKMEN/AFP

Regning efter regning

Efter den første korrespondance mellem Jimmi og svindlerne sker det, som er svindlernes egentlige formål med kontakten med Jimmi. Nemlig at få ham til at overføre penge til dem.

Før Jimmi kan modtage midlerne fra fonden, skal der angiveligt betales regninger for flere forskellige administrative forhold - for eksempel for at få fonden låst op i Barclays Bank.

Til advokaten George Davis skal der desuden betales skatter, advokatsalærer, overførselsgebyrer og flere andre omkostninger, inden fonden kan overgå til Jimmi.

Jimmi er i starten overbevist om, at det hele er ægte, og betaler omkostningerne i den tro, at betalingerne er nødvendige for at han kan få overført fondens midler. 

“Den første overførsel var på 45.000 kroner, og jeg tænkte, den chance tør jeg godt tage,” forklarer Jimmi.

“Men da pengene var overført, fik jeg at vide, at det ikke var nok. Dér må jeg nok indrømme, at jeg blev noget chokeret”, fortæller han.

For nu skulle der pludselig flere penge til for at fonden officielt kunne overdrages til Jimmi, var forklaringen fra George Davis.

Kravet får i første omgang Jimmi til at smække kassen i, hvilket fik den daglige mail-korrespondance til at dø ud.

“Men lidt efter lidt begyndte de at sende mig mails igen - blandt andet dokumenter fra Barclays, hvor der stod mit navn på en konto med mere end ni millioner dollar,” forklarer Jimmi.

Null

 

Det var særligt efter Jimmi Nilsson så pengene stå på en konto, som så ud til at stå i hans navn, at han fortsatte overførslerne. Foto: Skærmbillede.


Det er grunden til, at Jimmi ender med at fortsætte overførslerne i starten af november. 

“Men der dukkede hele tiden en ny regning op, og jeg blev hele tiden lovet, at det var den sidste”, fortæller Jimmi.

I alt ender han med at lave 12 pengeoverførsler. 

“Vi holder øje med dig”

Når Jimmi stiller spørgsmål ved overførslerne, ændrer tonen sig i svarene.

I deres mailkorrespondance kan man blandt andet se, at George Davis truer med at lukke kontoen, hvor pengene angiveligt står, da Jimmi skriver, at han har mistanke om svindel.

“Vi, som en ansvarlig afdeling, ønsker, at du foretager betalingen, men hvis du har en modsat holdning, så kan vi ikke gøre andet end at holde øje med dig,” lyder det blandt andet i en af deres mails, som tydeligvis bærer præg af at være en maskinoversættelse. 

En anden metode svindlerne benytter sig af, når Jimmi Nilsson forklarer  dem, at han ikke kan overføre beløb i den størrelsesorden, som de beder om, er, at Maria Ramos skriver, at hun godt kan betale den ene halvdel.

“Det var en smart måde at presse mig på, for så følte jeg, at vi var sammen om det, og jeg selvfølgelig skulle bidrage med min andel,” forklarer Jimmi Nilsson.

Undervejs i forløbet får Jimmi Nilsson faktisk nogle af pengene tilbage, fordi hans bank, Danske Bank, stopper nogle af overførslerne.

I alt får han 94.000 kroner tilbage. Samtidig får han en besked fra sin rådgiver i Danske Bank, som skriver, at det virker som om, at han er udsat for svindelnummeret “Nigeria-breve”

“Jeg tænkte faktisk, at min bank tog fejl, for de havde jo slet ikke set den lange korrespondance, som jeg havde haft med de her personer, så jeg stoppede ikke her - desværre”.

“Der dukkede hele tiden en ny regning op, og jeg blev hele tiden lovet, at det var den sidste”

Derfor går Jimmi andre veje og begynder at sende pengene direkte til en modtager, som skulle være George Davis assistent via appen Revolut. 

På kontoudtogene kan man se, at pengene  overføres til en privatperson, som har en bankkonto i Ghanas hovedstad Accra. 

Via Revolut foretager Jimmi  syv overførsler på tilsammen 56.000 danske kroner.

Dialogen med svindlerne står på fra juli 2023 frem til at Jimmi for nylig kontakter TjekDet for at få afklaret sin nagende mistanke. Det har været en periode med daglige beskeder frem og tilbage på mail, som har kostet meget tid og mange bekymringer - og ikke mindst mange penge.

I alt har Jimmi overført  lige under 260.000 danske kroner, hvoraf han fik 94.000 tilbage igen via Danske Bank.

“Jeg rendte jo rundt i en drøm. Vi kunne købe det sommerhus, vi har kigget på. Og min søn kunne få et par millioner til at bygge den overetage, som han har snakket om”, fortæller Jimmi.

“Men jeg har været alt for naiv, og jeg står frem med min historie, for at andre måske kan undgå at ryge i samme fælde”.

Tjekdet
Nationalt Center for IT-kriminalitet oplyser, at antallet af svindelsager med de såkaldte Nigeriabreve er mere end fordoblet siden 2019. Foto: ADRIAN DENNIS/AFP

Et stort mørketal 

Jimmi Nilssons historie er ikke et enkeltstående tilfælde i Danmark.

Under “National enhed for Særlig Kriminalitet” finder man “Nationalt Center for IT-kriminalitet”, forkortet NCIK, der hvert år siden 2019 udgivet en rapport, hvor man kan se antal anmeldelser af forskellige former for IT-kriminalitet - herunder også Nigeria-breve.

Tilbage i 2019 var antallet af anmeldelser af Nigeria-breve nede på 16, men i 2023 var tallet 37 - altså mere end en fordobling.

Antallet af svindlede er sandsynligvis meget større, vurderer Kresten Munksgaard, som er leder af forebyggelse og analyse ved NCIK.

“Der sidder borgere, som rent faktisk er blevet snydt for tusinder af kroner, men som ikke anmelder det, fordi de skammer sig over det, eller fordi de tænker, at det kan politiet nok ikke gøre så meget ved,” forklarer han.

“Så der eksisterer et mørketal i denne type af svindel, og det er ikke kun i det her område, men også alle typer af svindel, desværre,” siger han.

Derudover er der alle dem, som er forsøgt svindlet, men hvor det ikke lykkedes.

“Mange af os har sikkert modtaget et Nigeria-brev på mail eller også er det røget direkte i spamfilteret, og hvis man ikke hopper på det, så er man nok ikke særligt tilbøjelig til at anmelde det”, forklarer Kresten Munksgaard.

Kresten Munksgaard understreger dog vigtigheden af, at man anmelder det til politiet, hvis man er blevet svindlet.

“Det er klart, at det giver nogle udfordringer efterforskningsmæssigt, hvis der er tale om pengeoverførsler til udlandet, men hvis man er blevet svindlet, skal man selvfølgelig anmelde det til politiet. Både så vi kan se på de efterforskningsmuligheder, der måtte være, men vi bruger også oplysningerne i anmeldelser, når vi skal forebygge, at kriminaliteten overhovedet finder sted”.

Jagten på bagmændene

TjekDets research viser, at Nigeria-svindlen ikke kun foregår i Danmark, men i mange lande. Spørgsmålet er, hvem der står bag. 

I næste artikel tager vi kontakt til “advokaten” George Davis, der overraskende nok vælger at tale med TjekDet.

Vi forfølger også et spor, der viser, at svindlerne har danske hjælpere. Undervejs i forløbet har Jimmi Nilsson ved flere lejligheder overført penge til personer, som George Davis har beskrevet som værende deres “danske agenter”.

 

Opdateret 20. jun 2024