Rekordmange blanke stemmer er et udtryk for tvivl og klumpspil på midten
-
Historisk mange valgte at stemme blankt til folketingsvalget
-
Det viser den endelige opgørelse af stemmetallene
-
Ifølge forskere er det ikke overraskende, fordi exceptionelt mange vælgere var i tvivl i år
-
Bogstavlege, mange partier og snak om forskellige sager har nemlig gjort det svært at sætte krydset
Artiklen er opdateret med de endelige stemmetal. Tidligere fremgik det, at det foreløbige antal blanke stemmer lød på over 47.000, men efter fintællingen er tallet nu 46.272. Det reviderede tal ændrer ikke ved, at der var rekordmange blanke stemmer ved årets folketingsvalg, både i hele tal og i forhold til antallet af afgivne stemmer.
Historisk mange danskere valgte at stemme blankt ved tirsdagens folketingsvalg. Det viser den endelige opgørelse af stemmerne.
Mere end 46.000 danskere har undladt at sætte et kryds, da de stod nede i stemmeboksen. Det er ikke blot en markant stigning fra seneste folketingsvalg, men også en rekord i nyere tid.
Det samme gør sig gældende, når man tager højde for det samlede stemmetal.
Ifølge forskere kan stigningen være et udtryk for, at der var exceptionelt mange tvivlere i år, og at den megen snak om brede regeringer har gjort det sværere at tyde forskellene i partiernes politik.
Rekordmange blanke stemmer
Danmarks Statistiks endelige opgørelse af stemmerne viser, at 46.272 danskere stemte blankt ved tirsdagens valg. Til sammenligning var tallet 27.781 ved seneste folketingsvalg i 2019.
Tager man højde for, hvor mange stemmer der blev givet i alt, er tendensen den samme. Knap 1,3 procent af de godt 3,5 millioner stemmer, der blev afgivet i går, var blanke.
Det er en markant forskel fra den næsthøjeste andel historisk set, som var ved folketingsvalget i 2015, hvor godt 0,8 procent stemte blankt.
Rune Stubager, professor i statskundskab ved Aarhus Universitet, kalder stigningen interessant.
“På sin vis er det en lille smule bekymrende, at det udvikler sig den vej. Jeg synes, det er et relativt højt tal,” siger han.
Tallet kommer dog ikke helt bag på ham, og det er der flere grunde til.
Det høje tal kan nemlig være en afspejling af, at der har været flere tvivlere i år end tidligere.
Blot fire dage inden valget var en femtedel af vælgerne stadig i tvivl om, hvor krydset skulle sættes, viser tal fra meningsmålingsinstituttet Epinion. Ved seneste folketingsvalg i 2019, var det kun hver tiende, der endnu var i tvivl på det tidspunkt.
“Det hænger blandt andet sammen med, at vælgerne har haft svært ved at forholde sig til så mange partier - og nye partier,” siger Rune Stubager.
Karina Kosiara-Pedersen, der er lektor i statskundskab ved Københavns Universitet, er enig.
“Når vælgerne er i tvivl, betyder det jo ikke, at de lige pludselig står på valgdagen og har helt klarhed over, hvad det er, de gerne vil stemme.”
Klumpspil på midten
Ifølge Rune Stubager kan de mange blanke stemmer endvidere være et resultat af, at der er blevet snakket så meget om en regering over midten. Det kan nemlig have været med til at svække tydeligheden af, hvilke alternativer vælgerne har at vælge mellem.
“Når Socialdemokratiet siger, at de kan blive enige med Lars Løkke Rasmussen om meget, så bliver det mindre tydeligt, hvad der adskiller partierne. Deres profil bliver mere sløret i vælgernes optik,” siger Rune Stubager.
Han forklarer, at vælgerne har svært ved at holde styr på, hvor partierne præcis står på forskellige emner.
“Derfor stemmer de mere ud fra en retning - eksempelvis en grønnere, rødere eller mere blå retning. Og det bliver sværere at gøre, når partierne spiller klumpspil på midten,” siger Rune Stubager.
Også politikerlede kan afspejle sig i den høje andel, der har stemt blankt.
”Det kan være en mulig forklaring, at man ikke er tilfreds med de valgmuligheder, der er,” siger Rune Stubager.
Karina Kosiara-Pedersen vurderer, at de mange partier på stemmesedlen kan have skabt uklarhed for vælgerne.
“Det har handlet meget om bogstavleg og om forskellige sager, og på den måde har der ikke været helt vildt meget politik, der kunne hjælpe vælgerne med at blive afklarede.”
Samtidig understreger hun, at de mange blanke stemmer ikke nødvendigvis skal ses som mistillid til politikerne.
“At stemme blankt i stedet for at blive væk er jo en markering af, at vælgerne synes, det er vigtigt at bakke op om demokratiet.”